Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

SORTSAFPRØVNING Yamaska og andre nye jordbærsorter Yamaska er en sen sort, der giver store bær i første bæreår. Sorten er afprøvet på tre danske lokaliteter, hvor udbyttet var pænt. Sorten er forholdsvis sund og kan derfor også have interesse for økologiske avlere. TEKST OG FOTO: HOLGER DAUGAARD INSTITUT FOR HAVEBRUGSPRODUKTION, ÅRSLEV Afprøvning af nye jordbærsorter har i mange år været en fast del af programmet i Årslev, og resultater heraf har til stadighed udmøntet sig i anbefalinger til avlerne. I nogle tilfælde er det endvidere lykkedes at afprøve sorterne hos avlere, hvorved vi får et bedre indtryk af dem. En af de sorter, som der nu er interesse for i erhvervet, er AC-Yamaska 1 , og den blev faktisk afprøvet på tre lokaliteter her i landet i perioden 2002-2004. Vi skal her se på resultaterne af denne afprøvning. Dyrkningsbetingelser Otte nye sorter blev leveret af danske plantehandlere og etableret i maj 2002 med 50 planter per sort. Honeoye, Elsanta og Symphony blev anvendt som målesorter. To sorter – Sonata og Salsa – blev kun plantet i Årslev (på grund af ophavsrettigheder), mens de øvrige blev plantet på alle tre lokaliteter. Alle parceller blev plantet TABEL 1 YAMASKA – YC-Yamaska er en canadisk sort, der kan være interessant i den sene ende af sæsonen. på flad mark med 33 centimeter mellem planterne. Princippet i de udstationerede forsøg var, at medarbejdere fra Årslev plantede forsøgsarealet til og høstede bærrene, mens den øvrige pasning blev forestået af avlerne selv. Der kan derfor være mindre forskelle i dyrkningspraksis – men ikke større, end der er i erhvervet som helhed. Én avler var beliggende på Vestsjælland med relativt let jord, en anden i Østjylland på kraftig jord, og endelig var der Årslev på Fyn med kraftig jord. Årslev I tabel 1 ses udbytteresultaterne fra forsøgene i Årslev. Alle tal er opgivet som salgbart udbytte i ton per hektar, og sorterne står i rækkefølge efter det samlede udbytte for de to år. Man ser, at udbytterne generelt var meget lave det første år. Det skyldes kraftige angreb af hindbærsnudebiller, som ikke blev bekæmpet i tide. Men ellers glimrer sorterne Salsa, AC- Yamaska og Sonata ved at have høje udbytter, mens Raurica og Simida ligger i bunden. Salgbare udbytter og bærstørrelse i Årslev 2003 og 2004. Sorterne er arrangeret efter deres samlede udbytte for de to høstår. Sort 2003 2004 Salgbart udbytte Bærvægt Salgbart udbytte Bærvægt ton per hektar gram ton per hektar gram Salsa 9,1 29,0 16,5 19,9 Honeoye 5,4 19,4 18,5 15,1 AC-Yamaska 7,5 22,0 15,9 13,7 Sonata 5,6 21,3 16,8 22,2 Elsanta 4,7 21,1 17,2 16,5 Symphony 5,6 18,1 16,2 17,6 Raurica 5,5 26,8 7,0 18,7 Simida 2,6 19,5 7,0 17,3 Gns. alle sorter 5,8 22,2 14,4 17,6 LSD0.05 2,2 3,1 5.9 3,1 Kigger vi på bærstørrelsen, er det Salsa, Sonata og Raurica, der generelt havde de største bær, mens Yamaska, der første år havde store bær, ikke helt kunne holde størrelsen det andet år. Hvis man ser på, hvilke sorter der bedst holdt en god bærstørrelse, var det Sonata og Symphony, mens AC-Yamaska og Salsa lå i den dårligste ende. Det er naturligvis en vigtig egenskab for en sort, at den skal kunne holde en god bærstørrelse, når man dyrker afgrøden i flere år. Udstationerede forsøg I tabel 2 ses de salgbare udbytter fra de tre lokaliteter og i gennemsnit af to høstår. Her er sorterne sat i rækkefølge efter deres samlede udbytte på de tre lokaliteter, og Salsa og Sonata er ikke medtaget. Der er angivet indekstal, hvor Honeoyes gennemsnitsudbytte i Årslev er sat til 100. Hvis man ser på gennemsnitsudbytterne, er de generelt højere hos de udstationerede avlere end i Årslev – modsat af det normale – men på grund af Årslevs lave udbytter det første høstår er resultaterne faldet således ud. Ser man på de enkelte sorter, er det interessant, at AC-Yamaska ligger jævnt og pænt udbyttemæssigt på alle tre lokaliteter. Det samme gør Honeoye og Elsanta, mens de øvrige sorters udbytter varierer en del mellem lokaliteter. Det er vigtigt, hvis en sort generelt skal kunne anbefales til dyrkning, at den har vist sig robust under forskellige dyrkningsbetingelser, og her ser det altså ud til, at AC-Yamaska kan stå distancen sammen med de to gammelkendte hovedsorter. Der er helt klart forskelle mellem sorternes præference for jordbund og klima, og det kommer også til udtryk i disse resultater. For eksempel kvitterer Symphony og Simida åbenbart for klima og jordbund på den vestsjællandske lokalitet, mens Honeoye og Elsanta ligger bedst på den østjyske. 220 FRUGT & GRØNT MAJ 2009
Udbytte og tidlighed varierer Det er almindelig kendt, at høstsæsonen varierer alt efter beliggenhed. I tabel 3 kan man se variationen i plukkesæsonen som gennemsnit af to år. Man ser, at Årslev i denne sammenhæng er den tidligste lokalitet, mens den østjyske er den seneste og gennemsnitlig otte dage senere. Nogle sorter varierer mere end andre, eksempelvis er der stor variation i Symphony (11 dage) og lille variation i Elsanta (fire dage). Når det gælder sorterne indbyrdes, er det TABEL 2 TABEL 3 værd at lægge mærke til, at AC-Yamaska er den seneste af de medtagne sorter, idet dens plukkesæson først begynder 4. juli. Det er gennemsnitlig 18 dage senere end Honeoye og fem dage senere end Symphony. Velegnet til økologi? Alt i alt ser det ud til, at AC-Yamaska kan være et interessant alternativ i den sene ende af jordbærsæsonen. Sorten har vist sig at kunne give et godt og stabilt udbyt- SORTSAFPRØVNING te, om end bærstørrelsen falder noget det andet høstår. At der samtidig fra udlandet berettes om, at den ikke er særlig modtagelig for hverken vinterfrost, gråskimmel, meldug eller rødmarv, gør den ikke mindre attraktiv – måske især for økologiske avlere. l 1. AC-Yamaska er det korrekte navn. AC står for Agriculture and Agri-Food Canada, det vil sige den institution, som har udviklet sorten. Sorten en krydsning mellem Bogota og Pandora og er udviklet til dyrkning i det centrale og østlige Canada. Sorten blev frigivet i 1999. Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland ton per hektar Indeks ton per hektar Indeks1 ton per hektar Indeks1 Symphony 10,9 91 21,2 177 10,7 89 AC-Yamaska 11,7 98 13,4 112 14,1 118 Simida 4,8 40 18,6 155 15,2 127 Honeoye 12,0 100 11,1 93 14,0 117 Elsanta 11,0 92 10,7 89 14,4 120 Raurica 6,3 53 13,9 116 10,3 86 Gns. alle sorter 9,5 - 14,8 - 13,1 - 1. Honeoye Årslev = 100 Salgbare udbytter på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sorterne er arrangeret efter deres samlede udbytter på de tre lokaliteter. Plukkeperiode på tre danske lokaliteter, gennemsnit af to år. Sortene er arrangeret efter tidlighed. Sort Fyn (Årslev) Vestsjælland Østjylland Gennemsnit Start Slut Start Slut Start Slut Start Slut Honeoye 13/6 12/7 16/6 15/7 20/6 19/7 16/6 15/7 Sonata 18/6 15/7 - - - - - - Elsanta 19/6 15/7 23/6 12/7 23/6 22/7 22/6 16/7 Symphony 23/6 20/7 1/7 28/7 4/7 22/7 29/6 23/7 Salsa 23/6 20/7 - - - - - - Simida 26/6 18/7 4/7 28/7 4/7 22/7 1/7 23/7 Raurica 26/6 16/7 27/6 18/7 4/7 22/7 29/6 19/7 AC-Yamaska 1/7 20/7 4/7 28/7 8/7 22/7 4/7 23/7 Gns. alle sorter 23/6 17/7 28/6 22/7 1/7 22/7 - - De første danske jordbær De første danske jordbær blev høstet mandag den 13. april, hvor Claus og Henriette Hunsballe i Eggeslevmagle på Vestsjælland kunne høste de første 80 kilo Elsanta i deres drivhus. De første bær blev solgt til catering.Tirsdag høstede parret 130 kilo bær og onsdag ikke mindre end 1.000 kilo jordbær. Efter at have talt blomsterne på jordbærplanterne forventer Hunsballe et udbytte på syv til otte kilo jordbær per kvadratmeter her i foråret. De første bær var meget store og vejede mellem 20 og 30 gram per styk. Bærrene afsættes via Coop. Der er 13 plukkere i gang fra nu af og til høsten slutter omkring 1. juni. Ifølge Klaas Walraven, hollandsk konsulent fra DLV, er Hunsballes jordbær en af de flotteste kulturer af jordbær i hus, der er set i dette forår med 99 procent velformede bær med en usædvanlig god smag. Det må jo siges at være en flot præstation taget i betragtning, at det er parrets første år med produktion af jordbær i væksthus. BODIL DAMGAARD PETERSEN STORE BÆR - Claus Hunsballe (t.h.) og hans hollandske ansatte, Rob van Enckewort, der er førstemand i jordbærrene, viser årets første jordbær frem. Foto: Bodil Damgaard Petersen. FRUGT & GRØNT MAJ 2009 221
Page 1 and 2: LÆS OM: BLOMSTERUDTYNDING MED SALT
Page 3 and 4: 212 Kogesalt er et effektivt middel
Page 5 and 6: FAKTA Forsøgsdetaljer Forsøget bl
Page 7: cialiseret på spindemider og uddø
Page 10 and 11: JORDBÆR Hindbærsnudebillen SKADE
Page 14 and 15: 222 FRUGT & GRØNT MAJ 2009
Page 16 and 17: BLOMMER Kirkes på Plumina giver bl
Page 18 and 19: HINDBÆR Hindbær i pottekultur er
Page 20 and 21: TEKNIK Frostbeskyttelse under bloms
Page 22 and 23: PORRER Nye lovende sorter af tidlig
Page 24 and 25: PLANTEVÆRN Minerfluer - et stigend
Page 26 and 27: PORTRÆT Udviklingen ligger indenfo
Page 28 and 29: ØKOLOGISK GØDSKNING Optimering af
Page 30 and 31: ØKOLOGI Produktion af økologisk s
Page 32 and 33: Radrenser fra EINBÖCK Såmaskine t
Page 34 and 35: VASKE, SORTERINGS- OG PAKKEANLÆG
Page 36 and 37: ENTREPRISEKONTRAKTER Arbejdskraft i
Page 38 and 39: VANDINGSANLÆG Dansk Vandings Tekni
Page 40 and 41: SA2008 - Læs altid etiketten før
Page 42 and 43: Planteskolen Vester Skovgård Din d
Page 44 and 45: PLANTEBESKYTTELSE Kontroller sprøj
Page 46 and 47: Intet stopper en Arctic Cat 12 kva
Page 48 and 49: Velkommen til Skandinaviens størst
Page 50 and 51: ApS Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15
Page 52: Må anvendes i bærfrugt indtil 3 d

Høj kvalitet baner vejen for convenience - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?