KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

More documents

Recommendations

Info

eboerne. Og hvad hullerne i vejen angår, så var vi børn glade for dem, det bumpede så sjovt, og det bedste var, hvis man kunne komme til at sidde på den bageste bænk – for så var udsvingene størst! Og rekorden var – at hovedet rørte loftet! Det var en privatmand der startede denne rute, vognmand Jens P. Petersen fra Hvidovre, han blev kaldt ”Statsbanernes fjende nr.1”. Senere, da den gode vej var blevet lavet, blev han presset ud af Statsbanerne. Han startede også skibet ”Strandgreven” (omtales i Stk. 25), og Hundested-Grenaa-færgen. Den gamle vej i tørvejr. Til venstre: Riise-Knudsens grund. Derefter taget af købmandens hus, og af Højbo. I midten Klintegaard. Til højre: ubebyggede grunde, hvor nu Svend Gratesvej er. 1927. Foto: R-K. 9
10 Efter nederlaget 1864 var der til stadighed diskussion om landets forsvar. Under Estrup blev der i 1880’erne bygget en vældig landbefæstning omkring København, det gav anledning til langvarig politisk strid. Nogle var for, andre var imod og sagde: ”Hvad skal det nytte”. Der udkom en masse stridsskrifter om ”forsvarssagen”. Et af dem hed ”Dommens Dag”, det udkom anonymt i 1908, og vakte stor opsigt. Det var en fantasi om et tysk angreb på København. Bogen blev glemt, men 9. april 1940 blev den genoplivet. Det mærkelige er, at fantasien henlagde angrebet til en dag i april! Den var skrevet af forfatteren Karl Larsen, og en officer, V. Dalhoff-Nielsen, som havde udarbejdet ”den militære operationsplan i den kendte novelle ”Dommens Dag” (1908)”. Karl Larsen var fra barndommen optaget af forsvarssagen, hans far var faldet ved Dybbøl. Han var meget interesseret i militærvæsen, og han beundrede Tyskland. Ejendommeligt nok var der noget lignende i Norge, endda tidligere. En slægtning af mig, oberst Hans Bassøe, holdt tale i Stortinget i 1899 om forsvaret. Han var formand i Militærkomiteen. Han klagede over at der ikke var 4. FORTET kontrol nok ved fæstninger, som fx Oscarsborg, og han mente at der skulle være mere kommunikation mellem dem. Han sagde: ”Som forholdene nu er, er det virkelig således, at et fientlig skib kan gå ind en mørk høstaften, og sætte i land en 100 mand og tage Oscarsborg. Man kan ødelægge kanonerne, og skibet kan nogle timer efter gå ud igjen. Det er falskt at sige, hvad man så ofte hører her i landet, at krigen kommer ikke så hurtigt, og at der forud for den vil gå diplomatiske forhandlinger, og at mange ting vil tyde på dens komme, så der altid vil blive tid til at forberede sig. Det tror jeg ikke man skal være så sikker på, thi krigsførelsen i vor tid går ud på overfald. Man behøver ikke at gå længer end til begyndelsen af århundredet, da Kjøbenhavn blev overfaldt uden krigserklæring”. – Det er med et moderne udtryk et kommandoraid der forudses. Men samtiden tog det ikke alvorligt. I et blad ”Korsaren” var der en artikel med overskrift ”Oskarborgs Erobring”. Den begyndte: ”Det var en mørk augustnat, og sydosten jog regnen ind over Oskarsborgs volde. Skildvagten på hovedbatteriet stansede et øieblik og lyttede. Var det skridt? Klirren af våben? I næ-
Page 1 and 2: ARNE GLUD KARLSLUNDE STRAND I GAMLE
Page 3 and 4: BILLEDER Fotografier 1912-1927 er e
Page 5 and 6: 4 Sognekort 404 A. 1817. Scannet af
Page 7 and 8: 6 TRAP skriver om sognet at det ”
Page 9: 8 men på denne egn var det blot hj
Page 13 and 14: 12 soldater indkvarteret på Klinte
Page 15: 14 Et barn skal jo lære meget. Nog
Page 18 and 19: Forslaget om en vej vakte så stor
Page 20 and 21: “Idyllen ødelægges.” August 1
Page 22 and 23: Strandvej, som bugter sig. Den nye
Page 24 and 25: Ved udskiftningen efter 1800 ville
Page 26 and 27: Udstykningskort 1911. Scannet af Ko
Page 28 and 29: Fra Gæstebogen. 20. maj 1917. Frit
Page 30 and 31: Grundejerforening. Love 1917. 29
Page 32 and 33: Det næste tilhørte kommandør Hen
Page 34 and 35: på guden Forsets hal, hvor han hol
Page 36 and 37: Grunden var umådelig stor, så man
Page 38 and 39: kegaard var sød mod børn. Fra ind
Page 40 and 41: lunde, i 1908. Det var for penge ha
Page 42 and 43: sommerhus nær stranden, et af de f
Page 44 and 45: tede METTE (”Mette Hans Pæ’sen
Page 46 and 47: 12. GLUUD - CEMENTHUSET Den første
Page 48 and 49: man så aftensolen over markerne. I
Page 50 and 51: forår begyndte opførelsen af ”d
Page 52 and 53: Bjælkehuset. Maleri af Alfred Lars
Page 54 and 55: også, for det er ham der har skrev
Page 56 and 57: en lærerinde til de to børn, Kate
Page 58 and 59: hundrede meter oppe. Vi kunne se pa
Page 60 and 61:
tivt. Men vi var lykkelige for det.
Page 62 and 63:
Varmekilde var: ”Primus”. Vand
Page 64 and 65:
Wesche (Stk. 18) fik bygget en såd
Page 66 and 67:
edte der sig en uhyggelig, tavs ste
Page 68 and 69:
Han fik bygget et to etagers træhu
Page 70 and 71:
Maleri af Alfred Larsen. 69
Page 72 and 73:
Fra venstre: Arne G, Karen R-K, Han
Page 74 and 75:
Den næste lange parcel fra strande
Page 76 and 77:
SOLE, det andet. ”Pionererne” o
Page 78 and 79:
ligt af hende, fordi hun var norsk.
Page 80 and 81:
SOLE set fra vest, efter ombygning.
Page 82 and 83:
Her blev bygget en ”Pavillon” t
Page 84 and 85:
Til venstre Johnsens hus. Til højr
Page 86 and 87:
Allerede ved planlægningen af veje
Page 88 and 89:
Det tidligere tømrer Nielsens hus
Page 90 and 91:
kendt af Ernst Hartmann. De havde a
Page 92 and 93:
kom ofte på besøg hos os, men der
Page 94 and 95:
havnen, Islands Brygge) hertil. Nog
Page 96 and 97:
område, ligesom ordet eng. Det er
Page 98 and 99:
dragt, med sorte sløjfer. Lærer M
Page 100 and 101:
der ville købe æg. Hønsene havde
Page 102 and 103:
Ræveholm. Set nordfra, fra Jens Ni
Page 104 and 105:
Gjersdal måtte forlade Karlslundeg
Page 106 and 107:
GREVE PRÆSTEGÅRD 1936-1946 Greve
Page 108 and 109:
Jakobshavn. Den gamle præstegård,
Page 110 and 111:
anden. Ved juletid blev der sendt h
Page 112 and 113:
at ringe solen ned, det foregik ved
Page 114:
NOTER
Page 117 and 118:
116 1942. Citat fra side 78. Lis We
Page 119 and 120:
118 Torsdag 27. juli 1922, side 3.
Page 121 and 122:
120 (se Stk. 8 i teksten). Side 943
Page 123 and 124:
122 Oldermandslav. Mortensen, side
Page 125 and 126:
124 Johnsen køber 1928 af Sophus J
Page 127 and 128:
126 NOTE 26. RÆVEHOLM Mortensen si
Page 129:
KARLSLUNDE STRAND syd for Københav
show all

KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?