KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

98
gamle skildringer af bondeliv (”Skolelærerlitteratur”).
I dagligstuen var der ved vinduet
ud til gården et bord og en bænk. På modsatte
side, ud til ”haven” var der først en seng med
”omhæng”, hvor Ane sov. I næste hjørne en
fritstående seng til Jens. – Rengøringen bestod
i at strø vådt sand på gulvet, og så feje det op.
Det fortælles, at sagfører Christensen kom en
søndag formiddag, og da var Ane netop i færd
med at feje gulv, og det var så voldsomt at man
ikke kunne se noget for støv. Da støvet lagde
sig kunne man se Jens Ni’len,– han sad og
spiste morgenmad! De købte 3 pund margarine,
og så stod det på bordet til det var
spist. – Der var ikke noget ”kloset”. Det siges,
at selv i sin høje alderdom måtte ”gamle Ane”
gå ud i haven og ”besørge” der. Ane var skrap
til at bedømme københavnerne, og værdig,
hun lod sig ikke noget byde. Engang skulle fru
Albertsen købe en høne. Hun kritiserede den
meget, at den var for mager. Men da hun ville
betale, ville Ane ingen penge have – ”når den
nu er så mavver”. Ane kunne fortælle om
stormfloden 1872, hvor vandet kom overalt.
Hun havde ikke været i København siden
1888, da blev hun opereret for kræft. Hun
døde ca. 1934 og var da i firserne. Hun havde
fået lungebetændelse, og nabokonen fra
Lopholm hjalp hende. Doktor Tuxen fra Tune
kom, og han sagde at han ville ikke undersøge
hende, før hun var blevet vasket.
Men det store nummer for os var at se
”stadsstuen”. Møblerne passede til det man
læste i bondefortællinger. Her var bord og stole,
dragkiste, et bornholmerur osv. I sommeren
1944 boede jeg på en lille ø hos et ældre par. De
var fra landet. Det var ganske vist et nyere hus,
men de medbragte vel deres vaner. Der var to
stuer nede. Man spiste altid i køkkenet, og om
aftenen sad man i stuen ud for køkkenet. Men
så om søndagen blev der lukket op til den fine
stue, hvor fruen støvede af. Så kunne man
være her, men kun om søndagen. Noget lignende
har det vel været her, og så kunne man
tale om stadsstuen. Men nu var det anderledes.
Stuen var helt erobret af hønsene. De har
vel oprindelig holdt til i loen, men der har
været en lem ind til den fine stue, og de er så
trængt ind, og ingen har hindret dem i det. Og
det må have varet længe, for på gulvet var der
aflejret et lag hønsemøg på måske 30 cm højde.
Det gik nok tilbage til Lars Nielsens tid, for
han kunne ikke lide at der blev gjort rent.
Døren fra forstuen kunne kun lukkes halvt op,
fordi den stødte ind i dette. Men Ane kunne
lige netop klemme sig ind, når der kom folk