Bjælkehuset. Maleri af Alfred Larsen. 51
52 rundt langs kanten, i flere lag over hinanden. Der er ikke mørtel mellem dem, for at vandet kan løbe til. Man graver sand ud i midten, derved synker kransen med sten ned. Man lægger flere sten på, og graver ud, så det hele synker ned til den dybde man ønsker. Omkring 1930, da sommerhusbyggeriet tog fart, brugte man store ”cementringe” som kom på lastbil. Man lagde en ring på jorden. Der var to brøndgravere, den ene gravede jord op inde i ringen, og efterhånden sank ringen ned. Så blev der lagt en ny ring ovenpå, vægten pressede ringen ned. Den ene brøndgraver fyldte jord i en spand, den anden brøndgraver stod oppe med et hejseværk, som han skulle dreje på, for at få spanden op. Således blev der lagt den ene ring ovenpå den anden, og brøndgraveren kom længere og længere ned. Når han skulle op satte han det ene ben i spanden, holdt sig til tovet, og den anden skulle så trække ham op. Det har nok været tungt. Arbejdet kunne være farligt, hvis der kom giftig luftart ud af jorden. Det siges at nogle havde et stearinlys dernede, hvis det gik ud, var der fare på færde. – Jeg fulgte dette arbejde ved flere brønde. Brøndgraverne tyggede skrå, og det syntes jeg var spændende. Jeg ville gerne prøve det, men det brød de sig ikke om. Jeg helmede dog ikke før jeg havde fået et lille stykke at sutte på. Men det var stærkere end jeg havde tænkt, så da jeg kom hjem måtte jeg kaste op, det var i et blomsterbed! – Senere blev der anlagt et lille vandværk overfor Klintegaarden, i 1935. Det blev passet af Martin, som oprindelig var fisker og tømrer. Det er efter ham Martinsvej er opkaldt. Mens Bjælkehuset blev bygget boede man i det første hus. Efter at Bjælkehuset var færdigt blev det familiens sommerhus. Man ser på maleriet balkonen på første sal. Indenfor var forældrenes soveværelse, og her kom jeg til verden i sommeren 1921. Mange syntes, at det var forfærdeligt, at min mor ville føde her, i et sommerhus på den øde strand. Men hun havde fået nok af klinik, og sagde, at man kunne få børn alle vegne, også på Grønlands indlandsis. Og hun havde både sygeplejerske og jordemoder. Fødslen gik let. I øvrigt havde viogsåenungpigeihuset, det var Valborg, datter af lærer Mortensen. En sang til min konfirmation begynder med: ”MANICUS han skød 3 skud, / alle løb på marken ud. / Over stranden lød det bud: / der er født en søn hos Gluud. - Man til ”Bjælkehuset” foer, / gloede på det lille noer. / Glæden var som altid stor. / Ja! Og stolt det var hans mor.” Og det var hans far nok
- Page 1 and 2: ARNE GLUD KARLSLUNDE STRAND I GAMLE
- Page 3 and 4: BILLEDER Fotografier 1912-1927 er e
- Page 5 and 6: 4 Sognekort 404 A. 1817. Scannet af
- Page 7 and 8: 6 TRAP skriver om sognet at det ”
- Page 9 and 10: 8 men på denne egn var det blot hj
- Page 11 and 12: 10 Efter nederlaget 1864 var der ti
- Page 13 and 14: 12 soldater indkvarteret på Klinte
- Page 15: 14 Et barn skal jo lære meget. Nog
- Page 18 and 19: Forslaget om en vej vakte så stor
- Page 20 and 21: “Idyllen ødelægges.” August 1
- Page 22 and 23: Strandvej, som bugter sig. Den nye
- Page 24 and 25: Ved udskiftningen efter 1800 ville
- Page 26 and 27: Udstykningskort 1911. Scannet af Ko
- Page 28 and 29: Fra Gæstebogen. 20. maj 1917. Frit
- Page 30 and 31: Grundejerforening. Love 1917. 29
- Page 32 and 33: Det næste tilhørte kommandør Hen
- Page 34 and 35: på guden Forsets hal, hvor han hol
- Page 36 and 37: Grunden var umådelig stor, så man
- Page 38 and 39: kegaard var sød mod børn. Fra ind
- Page 40 and 41: lunde, i 1908. Det var for penge ha
- Page 42 and 43: sommerhus nær stranden, et af de f
- Page 44 and 45: tede METTE (”Mette Hans Pæ’sen
- Page 46 and 47: 12. GLUUD - CEMENTHUSET Den første
- Page 48 and 49: man så aftensolen over markerne. I
- Page 50 and 51: forår begyndte opførelsen af ”d
- Page 54 and 55: også, for det er ham der har skrev
- Page 56 and 57: en lærerinde til de to børn, Kate
- Page 58 and 59: hundrede meter oppe. Vi kunne se pa
- Page 60 and 61: tivt. Men vi var lykkelige for det.
- Page 62 and 63: Varmekilde var: ”Primus”. Vand
- Page 64 and 65: Wesche (Stk. 18) fik bygget en såd
- Page 66 and 67: edte der sig en uhyggelig, tavs ste
- Page 68 and 69: Han fik bygget et to etagers træhu
- Page 70 and 71: Maleri af Alfred Larsen. 69
- Page 72 and 73: Fra venstre: Arne G, Karen R-K, Han
- Page 74 and 75: Den næste lange parcel fra strande
- Page 76 and 77: SOLE, det andet. ”Pionererne” o
- Page 78 and 79: ligt af hende, fordi hun var norsk.
- Page 80 and 81: SOLE set fra vest, efter ombygning.
- Page 82 and 83: Her blev bygget en ”Pavillon” t
- Page 84 and 85: Til venstre Johnsens hus. Til højr
- Page 86 and 87: Allerede ved planlægningen af veje
- Page 88 and 89: Det tidligere tømrer Nielsens hus
- Page 90 and 91: kendt af Ernst Hartmann. De havde a
- Page 92 and 93: kom ofte på besøg hos os, men der
- Page 94 and 95: havnen, Islands Brygge) hertil. Nog
- Page 96 and 97: område, ligesom ordet eng. Det er
- Page 98 and 99: dragt, med sorte sløjfer. Lærer M
- Page 100 and 101: der ville købe æg. Hønsene havde
- Page 102 and 103:
Ræveholm. Set nordfra, fra Jens Ni
- Page 104 and 105:
Gjersdal måtte forlade Karlslundeg
- Page 106 and 107:
GREVE PRÆSTEGÅRD 1936-1946 Greve
- Page 108 and 109:
Jakobshavn. Den gamle præstegård,
- Page 110 and 111:
anden. Ved juletid blev der sendt h
- Page 112 and 113:
at ringe solen ned, det foregik ved
- Page 114:
NOTER
- Page 117 and 118:
116 1942. Citat fra side 78. Lis We
- Page 119 and 120:
118 Torsdag 27. juli 1922, side 3.
- Page 121 and 122:
120 (se Stk. 8 i teksten). Side 943
- Page 123 and 124:
122 Oldermandslav. Mortensen, side
- Page 125 and 126:
124 Johnsen køber 1928 af Sophus J
- Page 127 and 128:
126 NOTE 26. RÆVEHOLM Mortensen si
- Page 129:
KARLSLUNDE STRAND syd for Københav