KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

anden. Ved juletid blev der sendt hilsner til
Grønland i radioen, og det var man meget
optaget af.
Greve Præstegård er forbilledet for den
klassiske fortælling af Henrik Scharling: ”Ved
Nytårstid i Nøddebo Præstegaard” (1862),
som ligger til grund for det teaterstykke der
ofte spilles på Folketeatret, og det var man
naturligvis stolt af. Den præst som var der
dengang, Wylich, ligger begravet på kirkegården.
Og pastor Ostermann havde mange lange
piber med porcelænshoved, som man brugte
det før i tiden, og som man ser det på teatret.
Præstegården havde en meget stor have. Der
var udgang til den fra en havestue, som lå
mellem spisestue og dagligstue. Der var en
stor græsplæne, som endte i en lille udsigtshøj
med bænk. Herfra kunne man se ud mod syd,
i retning af Karlslunde, og marken begyndte
lige efter hækken. Der var en sti der førte til
”Lunden”, en gruppe træer lidt syd for byen.
På et tidspunkt var kirkegården blevet udvidet,
der blev taget en del af haven, og der blev
opført en ny mur. Det medførte, at et meget
højt gammelt pæretræ nu stod inde på kirkegården,
men præstegården havde ret til at
plukke pærer der, og jeg har klatret højt oppe i
det.
Fru Ostermann. 1939.
109
I 1960’erne var jeg ansat ved Københavns
Hovedbibliotek. En gang da aftenholdet spiste,
talte man om vejret, det var snevejr. En ny
bibliotekar omtalte ”Frede Vejmand”. Jeg sagde
at jeg engang kendte en Frede Vejmand,
men det var i Greve. Hvorefter hun sagde, at
det var netop ham hun mente! Det viste sig, at
hun var datter af den præst der fulgte efter Ostermann.
Jeg kunne godt huske at man dengang
sagde, at der kom en yngre præst der hed
Jørgensen, og som havde mange børn. Hun
hed Else Løj, og hun blev senere vicestadsbibliotekar
ved Greve Bibliotek.