28.09.2013 Views

KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18<br />

befolkningen kan komme ud til stranden. Det<br />

må ikke gå som nord for København, hvor det<br />

er private grunde hele vejen. Det skal bemærkes,<br />

at det først var i 1930’erne at Stauning fik<br />

vedtaget en lov, som gjorde strandene tilgængelige<br />

overalt. Det var måske som tak for<br />

dette, at en nydannet revle blev opkaldt efter<br />

ham – ”Staunings Ø” ved Jersie Strand. – I forbindelse<br />

med disse Strandparker skriver mindretallet:<br />

”Således vil Mosede Batteri, såfremt<br />

det nu skal nedlægges, kunne omdannes til en<br />

smuk park, der i langt højere grad vil opfylde<br />

land- og bybefolkningens krav til at nyde<br />

udsigten på dette sted, end hvis Kommissionens<br />

flertalsforslag gennemføres syd på, hvor<br />

man vil bortgrave en del af den derværende<br />

smukke, historiske klint, og lade en bred automobilvej<br />

skære sig ind gennem resten. I kommissionens<br />

flertalsforslag er det, som om opnåelsen<br />

af krav, der kan tilfredsstille en gennemgående<br />

turist- og luksusautomobiltrafik,<br />

har været den ledende faktor. Beboerne forudsættes<br />

både at være mange og velhavende …”<br />

– Og ingen af delene var rigtige – dengang.<br />

Der anes en social forskel mellem beboerne<br />

nord for København, og dem syd for. Desuden<br />

var det tiden for Socialdemokratiets fremvækst,<br />

hvor der skulle være velfærd for den<br />

jævne befolkning. I Social-Demokraten er der i<br />

1922 en stor artikel om planerne for jernbane<br />

og vej, med den nævnte skitse. Den ender<br />

med: ”Under det konservative regimente blev<br />

stranden fra København nordpå så godt som<br />

ganske ødelagt for den almindelige befolkning.<br />

Dette bør ikke gentages mod syd”. Samme<br />

år var der et stort borgermøde i Jægerkroen,<br />

det endte med at beboerne sluttede op<br />

om mindretallets forslag, som fremlagdes af<br />

ingeniør E. L. Barfoed. Han havde en stor ejendom<br />

ved Hundige. – Nu længe efter må man<br />

da være glad for, at det var dette forslag der<br />

blev realiseret!<br />

Efter mange diskussioner op gennem<br />

1920’erne om ”vejen” kom arbejdet i gang<br />

omkring 1930. Det skulle være en cementvej,<br />

eller rettere: betonvej, hvad der var ganske nyt<br />

den gang. Først blev der gravet ud, og det var<br />

fantastisk at se bredden, hvor der før bare<br />

havde været lidt grusvej. Så blev der fremstillet<br />

et netværk af tynde jernstænger. Det blev<br />

lavet på stedet, der var nogle trærammer hvor<br />

stængerne blev lagt, først den ene vej, så den<br />

anden. Derefter skulle de samles, i hvert kryds<br />

blev en bøjet ståltråd sat ned, og den blev så<br />

lukket og klippet af. Et stort arbejde. Dette var<br />

armeringen. Nettene blev lagt på vejen, på et

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!