KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud
KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud
KARLSLUNDE STRAND I GAMLE DAGE - Arne Glud
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
18<br />
befolkningen kan komme ud til stranden. Det<br />
må ikke gå som nord for København, hvor det<br />
er private grunde hele vejen. Det skal bemærkes,<br />
at det først var i 1930’erne at Stauning fik<br />
vedtaget en lov, som gjorde strandene tilgængelige<br />
overalt. Det var måske som tak for<br />
dette, at en nydannet revle blev opkaldt efter<br />
ham – ”Staunings Ø” ved Jersie Strand. – I forbindelse<br />
med disse Strandparker skriver mindretallet:<br />
”Således vil Mosede Batteri, såfremt<br />
det nu skal nedlægges, kunne omdannes til en<br />
smuk park, der i langt højere grad vil opfylde<br />
land- og bybefolkningens krav til at nyde<br />
udsigten på dette sted, end hvis Kommissionens<br />
flertalsforslag gennemføres syd på, hvor<br />
man vil bortgrave en del af den derværende<br />
smukke, historiske klint, og lade en bred automobilvej<br />
skære sig ind gennem resten. I kommissionens<br />
flertalsforslag er det, som om opnåelsen<br />
af krav, der kan tilfredsstille en gennemgående<br />
turist- og luksusautomobiltrafik,<br />
har været den ledende faktor. Beboerne forudsættes<br />
både at være mange og velhavende …”<br />
– Og ingen af delene var rigtige – dengang.<br />
Der anes en social forskel mellem beboerne<br />
nord for København, og dem syd for. Desuden<br />
var det tiden for Socialdemokratiets fremvækst,<br />
hvor der skulle være velfærd for den<br />
jævne befolkning. I Social-Demokraten er der i<br />
1922 en stor artikel om planerne for jernbane<br />
og vej, med den nævnte skitse. Den ender<br />
med: ”Under det konservative regimente blev<br />
stranden fra København nordpå så godt som<br />
ganske ødelagt for den almindelige befolkning.<br />
Dette bør ikke gentages mod syd”. Samme<br />
år var der et stort borgermøde i Jægerkroen,<br />
det endte med at beboerne sluttede op<br />
om mindretallets forslag, som fremlagdes af<br />
ingeniør E. L. Barfoed. Han havde en stor ejendom<br />
ved Hundige. – Nu længe efter må man<br />
da være glad for, at det var dette forslag der<br />
blev realiseret!<br />
Efter mange diskussioner op gennem<br />
1920’erne om ”vejen” kom arbejdet i gang<br />
omkring 1930. Det skulle være en cementvej,<br />
eller rettere: betonvej, hvad der var ganske nyt<br />
den gang. Først blev der gravet ud, og det var<br />
fantastisk at se bredden, hvor der før bare<br />
havde været lidt grusvej. Så blev der fremstillet<br />
et netværk af tynde jernstænger. Det blev<br />
lavet på stedet, der var nogle trærammer hvor<br />
stængerne blev lagt, først den ene vej, så den<br />
anden. Derefter skulle de samles, i hvert kryds<br />
blev en bøjet ståltråd sat ned, og den blev så<br />
lukket og klippet af. Et stort arbejde. Dette var<br />
armeringen. Nettene blev lagt på vejen, på et