Kommunernes anvendelse af prisaftaler - Ankestyrelsen

Kapitel 3 – Prisaftaler i kommunerne
De udvalgte priser, der er omfattet af prisaftalerne i kommunerne på kompliceret
fodbehandling, almindelig fodbehandling og partiel fodbehandling, er belyst i tabel
3.17 Som det fremgår, er der er betydeligt prisspænd på de respektive fodbehandlinger.
Prisspændet skyldes overvejende enkelte kommuners priser. Dog har 5 kommuner
minimumpriser på 170 kr. og derunder og 4 kommuner har maksimumpriser på
300 og derover på kompliceret fodbehandling.
Tabel 3.17. Udvalgte priser omfattet af kommunens prisaftale om fodbehandling
hos fodterapeut/fodplejer. Opgjort i hele kr. på landsplan.
Fodterapeut Fodplejer
Kompliceret
fodbehandling
Almindelig
fodbehandling
Partiel fodbehandling
Minimum
Kilde: Udtræk Den sociale database april 2004
Gennemsnit Maksimum Minimum
Gennemsnit Maksimum
170 247 310 160 193 230
100 228 270 100 191 270
80 193 270 50 156 220
Forskellige markedsvilkår
Forskellene i udbredelsen af prisaftaler på de enkelte områder og de skønnede
prisreduktioner antages også at afspejle, at der er tale om meget forskellige leverandørmarkeder
og dermed forskellige konkurrencevilkår.
Flere af kommunerne peger i den sammenhæng på en udbredt brug af vejledende
takster både af medlemmer og ikke medlemmer af henholdsvis Dansk
Tandlægeforening og Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere og Dansk
Tandprotetisk Selskab. Nogle kommuner har tidligere indgået overenskomster
med brancheforeningerne på området, som nu er genforhandlet, og som andre
kommuner har tilsluttet sig.
På brilleområdet er der tilsvarende leverandørkæder men tilsyneladende flere, der
ønsker at byde på opgaven (kommunerne har modtaget flere tilbud på dette område
end på tandområdet).
Fodbehandlingsområdet er karakteriseret ved at have mange mindre leverandører,
men markedet er ifølge nogle kommuner mere uoverskueligt og behandlerne har
vidt forskellige uddannelse.
Leverandørens kapacitet
En af forudsætningerne for at indgå en prisaftale med en leverandør er, at leverandøren
har tilstrækkelig kapacitet. Det vil sige, at leverandøren skal kunne håndtere
efterspørgslen fra modtagerne af helbredstillæg.
Leverandørens kapacitet kan vurderes på forskellige måder. De forskellige måder
kan også indgå som elementer i en samlet vurdering af leverandørens kapacitet.
Kommunerne er i undersøgelsen blevet bedt om at oplyse, om leverandøren har
vurderet egen kapacitet og har afgivet tilbud på grundlag af kommunens skøn
over det potentielle antal modtagere, om leverandøren har forpligtet sig til at kunne
håndtere efterspørgslen ved at tilpasse produktionen, om kommunen har vur-
17