Nr. 12 - Schæferhundeklubben for Danmark

More documents

Recommendations

Info

20 TEMA ❱ alfaen, der spiser først, og at alfaparret får absolut forrang, når ådslet skal spises. Det er korrekt, at alfaparret spiser de bedste dele og de største mængder af byttedyret. Og hvis føden er begrænset, så er det alfaerne, der får den, om end de deler med hvalpene. […] Men når byttet er stort, så som en voksen elg, så samles hele fl okken rundt om ådslet og spiser samtidigt. Nu er det jo ikke sådan, at alfaparret spiser først bare for at spise først. Når de gør det, er det på grund af knaphed på føde. Når føden er rigelig, spiser alle samtidigt. Derfor giver det ikke mening, at familien bare spiser før hunden, eller at familien lader som om, den spiser af hundens mad, før maden sættes ned på gulvet til den. Det kunne dog give mening, at familien sætter sig ned på gulvet og spiser, mens hunden tigger og forsøger at stjæle, hvorefter familien rejser sig og efterlader de sørgelige rester til den sultne hund. Det ville dog give ligeså meget mening at lade hunden spise samtidigt med familien. Generelle opdragelsesråd I en e-mail til mig har John Rogerson oplyst, at det aldrig har været hans hensigt, at hans regler skulle bruges som generelle opdragelsesregler i opdragelsen af en ung hund. Reglerne skulle udelukkende bruges til at korrigere et bestemt problem, hvis det skulle dukke op, eller bruges på en hund, som ejeren kun har lidt eller ingen kontrol over, og som opfører sig aggressivt over for de mennesker, den lever sammen med. […] Reglernes effekt En amerikansk undersøgelse kan ikke bekræfte reglernes effekt. Det vil sige, undersøgelsen kunne ikke bekræfte opfattelsen af, at “trækkekamp” (“tug-of-war”) samt at lade hunden sove i sengen vil få hunde til at udfordre deres ejere og blive aggressive overfor dem. Undersøgelsen kunne heller ikke understøtte den opfattelse, at det at fodre hunden før familien spiser medfører, at hunden opnår en dominerende position. Den altbestemmende lederulv Findes der etologisk belæg for, at ejeren bestemmer? Er det sådan i ulvefl okken, at der er en ”fl okleder”, som alle de andre retter sig efter? For at belyse dette spørgsmål udførte Schæferhunden. nr. 12. december 2006 Erik Zimen i slutningen af 1960´erne en række ”lederskabsforsøg” med sine tamme ulve. Selvom han er påpasselig med at konkludere for meget ud fra forsøgene, så tør han dog med sikkerhed sige, at den altbestemmende lederulv ikke fi ndes, og at en ulvefl ok ikke bliver autoritært ledet. Dette stemmer overens med, at David Mech udelukker, at ulvens lederskab er autokratisk. Således kan alfa-hannen ikke få sin vilje mod fl ertallets vilje, hvilket følgende eksempel illustrerer: - David Mech opdagede, at den fl ok ulve, han studerede på Isle Royale, var i færd med at udvandre fra øen over isen. Da ulvene havde travet et par kilometer bort fra øen, begyndte nogle af fl okmedlemmerne at tøve og stoppe. Lederen syntes dog fast besluttet på at fortsætte og vendte fl ere gange tilbage til de andre og syntes at tilskynde dem til at følge efter sig. Efter at have travet endnu en halv kilometer nåede ulvene til et stykke med ujævn, takket is, og samtlige fl okmedlemmer, undtagen lederen, satte sig ned. Uden held forsøgte lederen igen at få de andre til at (Modelfoto: Joan Serritzlev, ©) følge efter sig. Herefter førte lederen fl okken tilbage til øen. Mor, far og delt lederskab På baggrund af litteraturstudier og efter at have studeret en polarulvefl ok på Ellesmere Island gennem 13 somre stillede David Mech i 1999 spørgsmålstegn ved det herskende syn på ulves lederskab og rangorden. Ifølge David Mech er den typiske vildtlevende ulvefl ok en familie, som omfatter det ynglende par og deres afkom fra de foregående 1-3 år. Fordi hvalpene udvandrer, og kun få er tilbage i fl okken efter det tredje år, er de eneste vedvarende medlemmer af fl okken det ynglende par. Derfor mener han, at det er mere passende at kalde det ynglende par for moderen og faderen end alfaer. Man ville jo heller ikke betegne menneskeforældre for alfaer, bare fordi forældre naturligt dominerer deres unge afkom. Douglas Smith betegner det, at forældrene er anførere og er de dominerende, for “forældre-børn dominans”.
David Mech mener, at begrebet ”alfa” bør reserveres til de få store ulvefl okke, hvor ældre, ynglende dyr muligvis dominerer yngre, ynglende dyr, og hvor der muligvis er et dominanshierarki med alfa, beta og omega-dyr. Frem for at tale om én fl okleder taler han om, at moderen og faderen leder aktiviteterne og deles om lederskabet i et arbejdsdelingssystem. Her dominerer moderen mest aktiviteter som at tage sig af hvalpene og forsvare dem, og faderen dominerer mest, når der skal skaffes føde og på de vandringer, der er forbundet med det. Ikke rangorden hos fritlevende familie-ulvefl okke David Mech mener, at ulvens stærkt opreklamerede, rigide, magtbaserede dominanshierarki ikke fi ndes hos vildtlevende ulvefl okke. Dominansstridigheder mellem moderen og faderen og deres afkom er nemlig sjældne, hvis de overhovedet eksisterer. I løbet af 13 somre så han ingen dominansstridigheder hos polarulvefamilien på Ellesmere Island. Hos vildtlevende ulvefl okke kommer dominansen ikke til udtryk i en rangorden. Og reglerne for dominans ligner slet ikke den rangorden, hvor en gruppe af ens individer kæmper om rang. De eneste rangdemonstrationer, der ses hos vildtlevende ulvefl okke, er: 1) at de dominerende ulve står med halen højt, og underordnede ulve gør sig mindre og kryber sammen, og 2) at kun alfa-ulvene markerer. […] Ulve af hvilken som helst rang kan forsøge at stjæle mad fra en anden uanset dennes rang, men enhver forsvarer sin mad. Disse regler for dominans er så automatiske, at der sjældent bliver rejst tvivl om dem. Det sociale samspil er altså roligt og fredeligt. Tilsvarende bøjer hvalpene sig for de voksne og de ældre søskende på samme automatiske, fredelige måde. De eneste privilegier, der er forbundet med rang, er: 1) at mor og far kan spise først, når byttedyret er lille, 2) at hvalpe får først mad, og 3) at mor og far fodrer hvalpene i stedet for de ældre søskende, når føden er knap. Dominanshierarki - en fangenskabsadfærd Et er, hvordan det forholder sig hos ulve. Noget andet er, hvordan det forholder sig hos hunde. Man kan nemlig ikke kvit og frit overfl ytte det, der gælder for ulve, til også at gælde for hunde. Helt i overensstemmelse med David Mech’s nye syn på lederskab og rangorden sætter studier af frit omstrejfende hunde, som lever i fl ok, spørgsmålstegn ved, hvor hierarkisk tamhunden i virkeligheden er. Den sjældne forekomst af underkastelses- og dominansadfærd blandt hundene i disse fl okke gør det nemlig vanskeligt eller umuligt for etologerne at opstille en rangorden eller et dominanshierarki. Rigide, magtbaserede dominanshierarkier er da også oftest fangenskabsadfærd. De fl este arter, som holdes i fangenskab, danner dominanshierarkier med alfa, beta og omega-dyr, hvor alfa-dyret står over alle de andre, beta-dyret står over alle de andre, men ikke over alfadyret osv. Det gælder også for mennesker. Et stensikkert sted at fi nde dominanshierarkier blandt mennesker er i fængsler, fl ygtningelejre og koncentrationslejre. Det herskende syn på ulvefl okke versus David Mech’s ”nye” syn Hvori består forskellen mellem det herskende syn på ulvefl okken og David Mech’s nye syn? Er det bare ord, eller har det også en praktisk hundepædagogisk betydning? Det herskende syn på ulvefl okken er, at den indeholder en gruppe af individer, som bestandig kappes om at beholde eller øge deres status, men holdes i skak af alfa-parret. Overført på familiehunden betyder det, at hunden tillægges hensigter om bestandigt at stræbe efter en højere rang. Og for at undgå, at hunden bestemmer eller udfordrer ejerens eller andre familiemedlemmers position, skal man dominere den ved at gå først ud af døren, spise først, ignorere den ved hjemkomst osv. David Mech’s nye syn på ulvefl okken er, at den er en familie med mor, far, yngre og ældre søskende, som ikke etablerer rangorden. Derfor kappes familiemedlemmerne heller ikke bestandigt om at beholde eller øge deres status. I stedet bøjer afkommet sig automatisk, roligt og fredeligt for forældrene. I ulvefl okke med fl ere voksne dyr kan det ganske vist forekomme, at enkeltindivider forsøger at komme højere op i rangordenen, hvilket kan føre til rangordenkampe. Men, sådanne rangordensskift er forholdsvis sjældne og situationsbestemte, så som når et højtrangerende dyr dør, forsvinder eller svækkes og derfor ikke kan hævde sin position. De underordnede ulve går altså ikke konstant og pønser på at øge deres rang. Overført på familiehunden betyder det, at hunden ikke bør tillægges hensigter om bestandigt at stræbe efter en højere rang, men at den derimod automatisk roligt og fredeligt bøjer sig for ejeren og de andre familiemedlemmer. Hvis man endelig vil demonstrere sin rang over for familiehunden på ulvsk vis, må man i følge David Mech’s nye syn: 1) gå med halen højt, 2) markere og 3) ”lede og fordele” føden ved: a) at spise først, når byttedyret er lille, b) fodre hvalpene først og c) fodre hvalpene i stedet for de ældre søskende, når føden er knap. […] Lederskab, initiativ og forbud Den svenske biolog Lars Fält defi nerer lederskab som, at nogen kontrollerer, leder eller dirigerer andres adfærd og tager initiativ til aktiviteter. Han skriver, at dette tydeligt mærkes ved jagt, vandringer, og når ulvene vågner efter at have hvilet sig i længere tid. Denne defi nition er hentet hos David Mech. Han defi nerer nemlig lederskab som én ulvs åbenlyse kontrol, ledelse eller dirigeren af de andre ulves adfærd. Hos de ulve, han studerede på Isle Royale, så han lederskab, når ulvene angreb elge, travede henover øen eller vågnede efter en lang hvile. Det er på denne baggrund, at Lars Fält foreslår, at man i lighed med alfa-hannen ikke hævder sin dominans gennem aggression, men gennem at tage initiativ til kontakt, til at lege, til dressurøvelser osv. Desuden foreslår Lars Fält, at man skal sætte forbud op. Han hævder, at en dominant ulv eller hund kan hævde sig ved hjælp af forskellige forbud og med et fast blik eller knurren forhindre de andre i at tage en bestemt pind eller et ben eller at gå til en bestemt plads. Efter et stykke tid går ulven eller hunden væk og virker helt uinteresseret i, om de andre tager genstanden eller lægger sig på den tidligere forbudte plads. Det fremgår ikke, hvor han har det fra. Det må være fra Eberhard Trumler. Under overskriften “at tabuisere” skriver han (i “1000 tips til hundevenner”) nemlig om, hvordan faderhunden kan tage en genstand - sædvanligvis en gammel knogle - op og bære dem frem og tilbage foran hvalpene, hvorefter han lægger den fra sig og selv lægger sig på nogen afstand. Når hvalpene så prøver at få ❱ TEMA Schæferhunden. nr. 12. december 2006 21
Page 1 and 2: SCHÆFERHUNDEN Udgivet af Schæferh
Page 3 and 4: ISSN 0900-6338 34. årgang ❙ Nr.
Page 5 and 6: HUSK - ÅRSAFSLUTNING! Af hensyn ti
Page 7 and 8: Et særdeles aktivt seniormedlem! I
Page 9 and 10: Mie på 12 år - allerede en erfare
Page 11 and 12: Fredag eftersøgte Lars og fl ere a
Page 13 and 14: Svar på indlæg i Schæferhunden n
Page 15 and 16: Nyere studier af ulve uden for fang
Page 17 and 18: Hundetidsskriftet Canis - for dig d
Page 19: udøve hals- og håndret over hunde
Page 23 and 24: viteter: de kommer med en genstand
Page 25 and 26: TIPS & TRICKS fra Hundeskolen Der f
Page 27 and 28: Lenette Jørgensen med Aimée’s B
Page 29 and 30: Mona Larsen med Team Quindi’s Ast
Page 31 and 32: Hjerteligt tillykke, Børge! Af Lot
Page 33 and 34: Vinderne af fotokonkurrencen FOTOKO
Page 35 and 36: på ærmet. I fl ugten får den sat
Page 37 and 38: mærkning, G. Afværgelse af overfa
Page 39 and 40: Tæver kåret i kl. 2 Trold Emsy Gl
Page 41 and 42: NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN Referat af
Page 43 and 44: Referat af ekstraordinært BHR-mød
Page 45 and 46: HAS 2006 på DVD produceret i wides
Page 47 and 48: RUBRIKANNONCER Rubrikannoncer sende
Page 49 and 50: Carl Hulgaard Telefon .............
Page 51 and 52: Lille-Noller Knud Topgaard Jensen &
Page 53 and 54: KOMBISKUE Kreds 47 - Suså ønsker
Page 55 and 56: ARRANGEMENTSKALENDER Juli 01.07 LD-

Nr. 12 - Schæferhundeklubben for Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?