Debat om de unges tidsforbrug i ... - Finansministeriet

Finansministeriet 22. maj 2006
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Undervisningsministeriet
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Debat om de unges tidsforbrug i uddannelsessystemet
– kommentarer til artikel i Politiken den 20. maj 2006
Der har været en diskussion af, hvorvidt de oplyste tal i besvarelsen af spørgsmål nr.
56 på baggrund af møderne med S og RV om uddannelse den 24.-25. april 2006 viser,
at de studerende er langsommere om at gennemføre deres studier.
Formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede anfører i Politiken den 20. maj
2006, at ”Regeringens notat kan ikke bruges til at argumentere for, at studietiden
nødvendigvis er blevet længere”. Det fremgår endvidere af artiklen, at ”[Men] Finansministeriet
har glemt at oplyse, at de studerende, som blev færdig i 1996 var under
en ordning, hvor de kunne få op til ni års SU, før kassen blev smækket i. Siden er
det begrænset til seks år. Fra det slår igennem omkring år 2000, er flere løbet tør for
SU, og tallene har ligget nogenlunde stabilt”. Yderligere anføres det, at ”Og ifølge
Videnskabsministeriets publikation 'Universitetsuddannelser - Status på nøgletal',
2005, er studietiden faldet fra 7 år i snit i 1998 til 6,6 år i 2003”.
Formanden for Rektorkollegiet rejser to spørgsmål. For det første, hvorvidt tidligere
SU-reformer har indflydelse på tallene fra 1996 og frem til 2000. Og for det andet,
hvorvidt de unge er længere tid under uddannelse.
Debatten om hvor lang tid de studerende er om deres studier, dækker over to forskellige
forhold. Formanden for Rektorkollegiet rejser spørgsmålet om, hvor lang tid de
studerende er om at gennemføre det studium, de ender med at få en kandidatuddannelse
på. Mens velfærdsudspillet har fokus på, at de studerende skal hurtigere gennem
uddannelse og dermed på, hvor lang tid de studerende er i det videregående
uddannelsessystem samlet set.
Effekten af tidligere SU-reformer
Hvorvidt tidligere SU-reformer har indflydelse på de studerendes adfærd frem til
2000 afhænger af, hvornår effekten af de tidligere SU-reformer klinger af. Formanden
for Rektorkollegiet mener, at tallene i besvarelsen først kan give et retvisende
billede 11 år efter 1989-reformen. Det vurderes ikke at være korrekt. Effekten vurderes
i hovedsagen at være klinget af 3-4 år tidligere, dvs. i 1996/97.
Der er stort set ingen forskel mellem SU-reformen i 1989 og 1996. I begge ordninger
er støttetiden normeret tid med mulighed for 12 ekstraklip (svarende til 1 år). Forskellen
mellem ordningerne er alene, at de studerende med 1996-ordningen fik det
ekstra års SU automatisk frem for at skulle ansøge om det i forbindelse med studieskift
mv., hvilket var tilfældet ved 1989-reformen.

Studerende på ordningen, der blev indført fra 1989, kunne således som udgangspunkt
ikke få op til 9 års SU. Alle universitetsuddannelser med nogle få undtagelser
(fx læge, dyrlæge) havde omkring 1990 en normeret studietid på 5 år. Ordningen må
derfor antages at være slået igennem 6 år fra ordningen trådte i kraft, dvs. fra 1995-
96.
Før 1989 var støttetiden den sædvanlige studietid plus 1 år med fradrag af tidligere
indskrivningsperioder. Den sædvanlige studietid var for universitetsuddannelser
typisk cirka 2 år længere end den normerede studietid. Studerende, der er startet
frem til og med 1988 kunne, hvis uddannelsen var normeret til 6 år have haft en
sædvanlig studietid på 8 år (6+2) og vil således i disse tilfælde kunne få støtte i 9 år
(6+2+1), dvs. frem til 1997.
Dvs. at blandt dem, der fuldførte videregående uddannelse i 1996 og 1997, var dels
nogle studerende, der stadig hørte under ordningen gældende fra før 1989 og dels en
større gruppe af studerende, der var på ordningen indført i 1989.
Det er vurderingen, at det er korrekt at foretage en sammenligning af tallene i perioden
fra 1997 og frem til i dag. Udviklingen i andelen af studerende, der mangler
klip ud over normeret studietid plus 1 år for at fuldføre deres uddannelse, viser en
betydelig stigning, undtagen for civilingeniører, jf. tabel 1. Dette er også tilfældet fra
2000 om end stigningen er mindre – dog er der et fald for læger og civilingeniører.
Det er således ikke korrekt, når formanden for Rektorkollegiet siger, at tallene har
ligget nogenlunde stabilt.
Tabel 1
Støttemodtagere, med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede
klip 1996 - 2005.
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
----------------------------------------------- pct. ---------------------------------------------
Lang videregående
uddannelse
Lægevidenskab 10 13 17 18 21 19 17 18 21 17
Naturvidenskab 38 46 48 58 59 58 65 65 65 67
Jura 28 40 48 48 47 49 49 54 56 61
Cand.merc. 26 25 26 25 26 30 29 32 31 34
Civilingeniør 18 25 31 28 29 24 22 27 24 24
Humaniora
Mellemlang videregående
uddannelse
24 24 30 48 54 62 65 64 63 64
Lærer 3 2 3 5 6 6 7 8 10 12
Sygeplejerske 1 1 1 1 1 2 3 4 3 4
Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen
blev færdiggjort manglede stipendieklip.
Kilde: SU-styrelsen.
I artiklen i Politiken fremgår det, at ministerierne har glemt at oplyse om de tidligere
SU-ordninger. Det skal bemærkes, at ovenstående oplysninger om tidligere SU-

ordninger fremgår af besvarelsen i bilag 323, som blev fremsendt samtidig med bilag
324 indeholdende de tal, der drøftes her. Der er således gjort opmærksom på de omtalte
ændringer i SU-systemet fra før 1989 og frem til i dag – i modsætning til, hvad
der oplyses i artiklen i Politiken.
Længden af de unges studier
I besvarelsen af spørgsmål nr. 56 (bilag 324) er taget udgangspunkt i den studerendes
samlede tidsforbrug i uddannelsessystemet. Det betyder, at tallene også indeholder
de studerende, der vælger at skifte til en anden videregående uddannelse end
den de er startet på. Opgørelsen fra Videnskabsministeriets publikation 'Universitetsuddannelser
- Status på nøgletal' ser alene studietiden for den uddannelse, som
de unge faktisk fuldfører, dvs. ekskl. tidsforbrug i forbindelse med studieskift.
Når de studerende i stigende grad mangler klip, skyldes det at de unge er længere
tid i uddannelsessystemet fx som følge af studieskift og dermed længere tid om at
fuldføre en videregående uddannelse.
Man kunne således godt i sætningen ”Siden 1996 er der sket en betydelig stigning i
andelen af studerende, der er længere tid end normeret tid plus ét år om studiet” i
besvarelsen af spørgsmål nr. 56 tydeligere have angivet, at tabellen viser udviklingen
i den samlede studietid inkl. studieskift, og ikke alene tiden på den enkelte uddannelse.
Når de studerende i gennemsnit bruger 6,6 år for at færdiggøre det studium de ender
med at få en kandidatuddannelse på, understreger det, at de studerende bruger mere
end normeret tid plus 1 år. Samtidig bliver de danske studerende færdig med deres
studier i en senere alder end unge i andre lande.
Der er ikke modstrid mellem de to former for opgørelse, og man kan ikke bruge den
ene til at sige, at den anden opgørelse er gal eller omvendt. Begge opgørelser viser, at
de studerende bruger lang tid på at færdiggøre deres studier. Der kan være forskellige
årsager til, at tallene fra Videnskabsministeriet viser en let faldende studietid,
mens SU-tallene indikerer, at de unge er længere tid om uddannelserne. Fx kan det
skyldes en moderat stigning i studieskift, der ikke er fuldt merit-udløsende, eller at
der er færre studerende, der bliver meget sent færdig samtidig med at en større del
bruger mere end normeret tid plus 1 år, således at det samlede gennemsnit falder
lidt. Dette vil blive undersøgt nærmere.
At de studerende er længe om at fuldføre en lang videregående uddannelse bekræftes
også af tal fra Rektorkollegiet og Uni-C Statistik & Analyse.
Ifølge tal fra Rektorkollegiet var det i 2004 på de fleste kandidatuddannelser – bortset
fra de naturvidenskabelige uddannelser – under 20 pct. af de studerende, der
fuldførte på normeret tid. Samtidigt var det på de fleste af kandidatuddannelserne –
bortset fra de naturvidenskabelige uddannelser – under 55 pct. af de studerende, der
fuldførte inden for normeret tid plus ét år.
Ifølge en særkørsel fra Uni-C Statistik & Analyse var der i 2004 omkring 20 pct. af
de studerende, der fuldførte en kandidatuddannelse på normeret tid. Samtidig fuldførte
omkring 40 pct. kandidatuddannelserne inden for normeret tid plus ét år, mens
omkring 40 pct. var mere end normeret tid plus ét år om at fuldføre.