Debat om de unges tidsforbrug i ... - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Studerende på ordningen, der blev indført fra 1989, kunne således som udgangspunkt ikke få op til 9 års SU. Alle universitetsuddannelser med nogle få undtagelser (fx læge, dyrlæge) havde omkring 1990 en normeret studietid på 5 år. Ordningen må derfor antages at være slået igennem 6 år fra ordningen trådte i kraft, dvs. fra 1995- 96. Før 1989 var støttetiden den sædvanlige studietid plus 1 år med fradrag af tidligere indskrivningsperioder. Den sædvanlige studietid var for universitetsuddannelser typisk cirka 2 år længere end den normerede studietid. Studerende, der er startet frem til og med 1988 kunne, hvis uddannelsen var normeret til 6 år have haft en sædvanlig studietid på 8 år (6+2) og vil således i disse tilfælde kunne få støtte i 9 år (6+2+1), dvs. frem til 1997. Dvs. at blandt dem, der fuldførte videregående uddannelse i 1996 og 1997, var dels nogle studerende, der stadig hørte under ordningen gældende fra før 1989 og dels en større gruppe af studerende, der var på ordningen indført i 1989. Det er vurderingen, at det er korrekt at foretage en sammenligning af tallene i perioden fra 1997 og frem til i dag. Udviklingen i andelen af studerende, der mangler klip ud over normeret studietid plus 1 år for at fuldføre deres uddannelse, viser en betydelig stigning, undtagen for civilingeniører, jf. tabel 1. Dette er også tilfældet fra 2000 om end stigningen er mindre – dog er der et fald for læger og civilingeniører. Det er således ikke korrekt, når formanden for Rektorkollegiet siger, at tallene har ligget nogenlunde stabilt. Tabel 1 Støttemodtagere, med fuldført videregående uddannelse på udvalgte uddannelser, der manglede klip 1996 - 2005. 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 ----------------------------------------------- pct. --------------------------------------------- Lang videregående uddannelse Lægevidenskab 10 13 17 18 21 19 17 18 21 17 Naturvidenskab 38 46 48 58 59 58 65 65 65 67 Jura 28 40 48 48 47 49 49 54 56 61 Cand.merc. 26 25 26 25 26 30 29 32 31 34 Civilingeniør 18 25 31 28 29 24 22 27 24 24 Humaniora Mellemlang videregående uddannelse 24 24 30 48 54 62 65 64 63 64 Lærer 3 2 3 5 6 6 7 8 10 12 Sygeplejerske 1 1 1 1 1 2 3 4 3 4 Anm.: Støttemodtagere, som mangler klip, omfatter støttemodtagere, der i en eller flere måneder før uddannelsen blev færdiggjort manglede stipendieklip. Kilde: SU-styrelsen. I artiklen i Politiken fremgår det, at ministerierne har glemt at oplyse om de tidligere SU-ordninger. Det skal bemærkes, at ovenstående oplysninger om tidligere SU-
ordninger fremgår af besvarelsen i bilag 323, som blev fremsendt samtidig med bilag 324 indeholdende de tal, der drøftes her. Der er således gjort opmærksom på de omtalte ændringer i SU-systemet fra før 1989 og frem til i dag – i modsætning til, hvad der oplyses i artiklen i Politiken. Længden af de unges studier I besvarelsen af spørgsmål nr. 56 (bilag 324) er taget udgangspunkt i den studerendes samlede tidsforbrug i uddannelsessystemet. Det betyder, at tallene også indeholder de studerende, der vælger at skifte til en anden videregående uddannelse end den de er startet på. Opgørelsen fra Videnskabsministeriets publikation 'Universitetsuddannelser - Status på nøgletal' ser alene studietiden for den uddannelse, som de unge faktisk fuldfører, dvs. ekskl. tidsforbrug i forbindelse med studieskift. Når de studerende i stigende grad mangler klip, skyldes det at de unge er længere tid i uddannelsessystemet fx som følge af studieskift og dermed længere tid om at fuldføre en videregående uddannelse. Man kunne således godt i sætningen ”Siden 1996 er der sket en betydelig stigning i andelen af studerende, der er længere tid end normeret tid plus ét år om studiet” i besvarelsen af spørgsmål nr. 56 tydeligere have angivet, at tabellen viser udviklingen i den samlede studietid inkl. studieskift, og ikke alene tiden på den enkelte uddannelse. Når de studerende i gennemsnit bruger 6,6 år for at færdiggøre det studium de ender med at få en kandidatuddannelse på, understreger det, at de studerende bruger mere end normeret tid plus 1 år. Samtidig bliver de danske studerende færdig med deres studier i en senere alder end unge i andre lande. Der er ikke modstrid mellem de to former for opgørelse, og man kan ikke bruge den ene til at sige, at den anden opgørelse er gal eller omvendt. Begge opgørelser viser, at de studerende bruger lang tid på at færdiggøre deres studier. Der kan være forskellige årsager til, at tallene fra Videnskabsministeriet viser en let faldende studietid, mens SU-tallene indikerer, at de unge er længere tid om uddannelserne. Fx kan det skyldes en moderat stigning i studieskift, der ikke er fuldt merit-udløsende, eller at der er færre studerende, der bliver meget sent færdig samtidig med at en større del bruger mere end normeret tid plus 1 år, således at det samlede gennemsnit falder lidt. Dette vil blive undersøgt nærmere. At de studerende er længe om at fuldføre en lang videregående uddannelse bekræftes også af tal fra Rektorkollegiet og Uni-C Statistik & Analyse. Ifølge tal fra Rektorkollegiet var det i 2004 på de fleste kandidatuddannelser – bortset fra de naturvidenskabelige uddannelser – under 20 pct. af de studerende, der fuldførte på normeret tid. Samtidigt var det på de fleste af kandidatuddannelserne – bortset fra de naturvidenskabelige uddannelser – under 55 pct. af de studerende, der fuldførte inden for normeret tid plus ét år. Ifølge en særkørsel fra Uni-C Statistik & Analyse var der i 2004 omkring 20 pct. af de studerende, der fuldførte en kandidatuddannelse på normeret tid. Samtidig fuldførte omkring 40 pct. kandidatuddannelserne inden for normeret tid plus ét år, mens omkring 40 pct. var mere end normeret tid plus ét år om at fuldføre.
Page 1: Finansministeriet 22. maj 2006 Øko

Debat om de unges tidsforbrug i ... - Finansministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?