Valdemar Slot - Kulturarv Svendborg
Valdemar Slot - Kulturarv Svendborg
Valdemar Slot - Kulturarv Svendborg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong><br />
Tema, tid og fortælling<br />
Hovedgårdsejerlav, opstået helt tilbage i 1300‐tallet eller tidligere .<br />
Området fortæller om hovedgårdsanlæggets udvikling gennem tiderne, og om relationerne til de<br />
omkringliggende byer og landsbyer. Området rummer en rig og tilgængelig bygnings‐ og<br />
landskabskulturarv.<br />
Bærende bevaringsværdier og sårbarhed<br />
Hele ejerlavet fremstår i mangt og meget velbevaret. Fordelingen af skov, mark og vådområder udgør<br />
således en del af de bærende bevaringsværdier, sammen med voldstedet fra Kærstrup, funktionær‐ og<br />
landarbejderboligerne særligt omkring Pederskov Huse, vandmøllen samt selvfølgelig hele<br />
bygningsanlægget omkring selve hovedgården. Endelig udgør resterne af dæmningsanlægget over Søen en<br />
spændende bevaringsværdi.<br />
Området fremstår velholdt, og alle bygninger vedligeholdes og anvendes. Landskabskarakteren i området<br />
kan blive påvirket af anlæggelsen af brede, flerrækkede læhegn, som anlægges som faunapassager for at<br />
understøtte jagten.<br />
Beskrivelse af området<br />
<strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong> ligger på Tåsinges østlige pynt overfor Thurø. Hovedgårdens smukke bygningsanlæg ligger<br />
helt ude på pynten, med den fine tesalon næsten ude i strandkanten. Syd og vest herfor strækker gårdens<br />
jorde sig, med en fordeling af skov og agerjord der har været stort set uændret i århundreder.<br />
Længst mod Syd ligger et stort skovområde, Pederskov, mens et mindre skovområde, Hestehave, centralt i<br />
ejerlavet deler markerne i to dele.<br />
Midt på marken i den sydlige del ligger voldstedet fra det oprindelige Kærstrup (som hovedgården hed<br />
frem til 1639). Det ses som en skovbevokset forhøjning i det ellers svagt kuperede landskab. Af avlsgården<br />
Thorsminde længere mod syd ses derimod ingen rester. Længst mod vest er området afgrænset af<br />
hovedvej A9. Langs med hovedvejen er opstået en statshusmandskoloni, som også lægger beslag på en del<br />
af ejerlavet langs hovedvejen. Kolonien adskiller sig fra den øvrige del ved de små marklodder, og<br />
husmandsbrugenes Bedre Byggeskik huse der ligger jævnt fordelt langs landevejen.<br />
Midt mellem Hestehav og Pederskov ligger Pederskov Huse, en lille koncentration af huse, herunder en<br />
vandmølle. Dette område udgør et karakterfuldt delområde i ejerlavet.
Vandmøllen ved Pedeskov Huse (tv). Voldstedet hvor Kærstrup lå ses som en skovplantet forhøjning. I<br />
baggrunden ses den højt liggende Bregninge Kirke (th).<br />
Umiddelbart vest for selve hovedgårdsanlægget ligger en sø, Søen. Tidligere var den et vådområde<br />
medmindre vandhuller, og en vej var ført på dæmning tværs over søen til slottet. Denne vej findes ikke<br />
mere, men rester af dæmningen ses endnu.<br />
Fra slottet leder en markant allé til skipperbyen Troense nord for ejerlavet.<br />
Selve hovedgårdens bygningsanlæg domineres helt af den store renæssance‐hovedbygning, der ligger<br />
omgivet af de meget lavere staldbygninger med frit udsyn over den centrale sø til Tehuset mod øst. Den<br />
offentlige vej passerer tværs over gårdspladsen, men med adgang gennem markante portbygninger. rundt<br />
om slottet ligger flere mindre villaer og driftsbygninger, blandt andet enkesædet "Generalindehuset".<br />
Allen mod Troense (tv). Den offentlige vej passerer gennem to markante portbygninger (th).<br />
Med sin kystnære placering havde <strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong> let adgang til at udskibe egne varer ved en anløbsbro syd<br />
for slottet. Broen fungerer i dag som anlægsbro for udflugtsbåden "Helge".
Udskibningsbroen (tv). Udsigt fra den offentlige vej over gårdspladsen mod Tehuset (th).<br />
Naturgrundlag og landskab<br />
Naturgrundlaget er et svagt kuperet morænelandskab. Terrænet sviger svagt rullende mod vest. Søen er en<br />
del af et lavtliggende område, der adskiller den del hvor slottet ligger, så den næsten ligger osm en halvø,<br />
adskilt fra hovedparten af ejerlavet.<br />
Landskabet domineres af de to skoveområder Pederskov og Hestehave, og det mindre Kohave ned mod<br />
søen. Pederskov og Hestehave drives som moderne skovbrug. I skovene ses reguleringen af landskab og<br />
jordbund gennem et netværk af drængrøfter. Markerne imellem skovområderne består af store markflader<br />
adskilt af få, men netop derfor markante levende hegn. Enkelte steder ses nyplantede, flerrækkede læhegn,<br />
hvilket adskiller sig fra de oprindelige, enkeltrækkede hegn. De åbne markarealer giver et flot overblik over<br />
det rullende terræn.
Udsigt fra Vievej mod Bregninge Kirke<br />
Ved slottet ligger en have, som for størstedelen er en romantisk landskabshave, med store fritstående<br />
træer og udsyn over Søen.<br />
Udsigt gennem landskabshaven mod Søen (tv). Ambrosius‐egen har navn efter digteren Ambrosius Stub,<br />
som efter sigende yndede at sidde under egen og digte. Egen er fredet og 400 år gammel (i<br />
midten).Terreænnet i skovene gennemskæres af drænkanaler og regulerede vandløb (th).<br />
Kulturhistorie<br />
<strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong> hed tidligere Kærstrup og dette navn kendes tilbage til 1362. Kærstrup menes at være anlagt<br />
som en enestegård i kystskovbæltet. Oprettelsen som enestegård i et tidligere skovområde er karakteristisk<br />
for kommunens hovedgårde, da over halvdelen af hovedgårdene i kommunen er opstået på denne måde.
I 1639 flyttedes Kærstrup længere ud mod kysten og fik i den forbindelse navnet <strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong>. Resterne af<br />
Kærstrup borgbanke kan tydeligt erkendes i en mindre skovbevoksning ved Vievej og Nørreskovvej.<br />
Navnet <strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong> skyldtes, at slottet var i kronens eje og udset som stamsæde for Kirstine Munk og<br />
Chr. d. 4.´s fælles søn, <strong>Valdemar</strong> Christian. Efter mange år med tilknytning til kronen og bispen i Odense<br />
solgtes <strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong> til favørpris til søhelten og admiralen Niels Juel (1629‐97) ovenpå slaget i Køge Bugt<br />
1677. Et slag, der siden er betegnet som ”den smukkeste våbendåd i den danske marines historie”.<br />
Op gennem 1700‐tallet udvidede Juel‐slægten slottets jordtilligende ved indkøb af bøndergods. Frederik<br />
Juel (1761‐1827) forbedrede og intensiverede godsets drift. Fattig‐ og skolevæsnet lå også Fredrerik Juel<br />
meget på sinde. Han byggede flere skoler på Tåsinge og i 1806 en Medicinal‐Anstalt for Tåsinge, hvor<br />
beboerne gratis kunne få lægehjælp og medicin. De tidlige skolers placering er ukendte idag eller måske de<br />
har ligget, hvor de nuværende “gamle” skolebygninger ligger? Disse “gamle” skoler er Sophie Frederikke<br />
Skole, Bjerreby, opført 1835, idag fredet, Nørre Vornæs Skole, opført 1863 idag fredet, og endelig<br />
Bregninge skole, opførelseår endnu ukendt. Endelig har der også været en gammel skole i Eskær fra 1827,<br />
men den er blevet flyttet til Den Fynske Landsby.<br />
Da Frederik Juel døde flyttede hans enke ind i enkesædet, der stadig bærer navnet generalindehuset og<br />
ligger på Nørreskovvej.<br />
Arkitektur og byggeskik<br />
Ejerlavet rummer en velbevaret og spændende arkitektonisk kulturarv. Rundt omkring ligger<br />
skovfogedhuse og andre funktionærboliger, som ved Pederskov Huse fortættes til en lille samling af huse.<br />
De fleste af disse er holdt i sort bindingsværk med lyst gule tavl. Bindingsværket er rigt og dekorativt, og<br />
flere steder ses samme mønstre på forskellige bygninger, som et klart signal om tilhørsforholdet til<br />
<strong>Valdemar</strong> <strong>Slot</strong>. Tagene kan være strå eller tegl, med eller uden halvvalm. Ved flere af husene ses udhuse<br />
udført i sortmalet (eller tjæret) træ. Enkelt funktionærboliger er nyere, og fremstår fuldmurede i<br />
klassicistiske stiltræk. Disse huse fremstår dog mindre karakteristisk og arkitektonisk interessante.
Bebyggelsen ved vandmøllen på Jydevej (øverst) og i Pedershuse (nederst tv) en række ensartede<br />
karaktertræk i udformning og farvesætning. Også de sorttjærede udhuse (nederst th) går igen flere steder.<br />
Langs hovedvejen ligger halvdelen af en stashusmandskoloni i ejerlavet. Denne bebyggelse er opført i bedre<br />
byggeskik, men ikke som helt ens huse. En del af brugene er bevaret i hovedformen.
Eksempler på i hovedtræk bevarede statshusmandsbrug<br />
Omkring slottet ligger en række bygninger. Langs vandet mod syd ligger et par villaer, herunder<br />
Grevindehuset. Begge fremstår dog lidt klumpede og massive med deres tunge manzardtage.<br />
Også en række driftsbygninger som er kommet til efter den centrale del af hovedgårdsanlægget ligger<br />
omkring slottet. Mod nord ligger således en række bygninger i den industrielle stil der var fremherskende<br />
omkring 1900, som en markant og fint detaljeret bebyggelse.<br />
De lidt klumpede villaer langs Nørreskovvej syd for slottet<br />
Driftsbyginger, der blandt andet rummer godskontoret. Stilene er enkel, og bygningerne velbvarede.
Række af historicistiske/industrielle driftsbygninger nord for det oprindelige avlsgårdanlæg.<br />
Selve slottet med avlsgård, og portbygninger er arkitektonisk i en klasse for sig. Det gælder såvel<br />
bygningsarkitekturen som hele det geometriske anlæg, hvor hovedbygningen med sin højde og tyngde for<br />
lov til at dominere de i sammenligning ydmyge, lave avlsbygninger. Adgangen gennem de rigt detaljerede<br />
portbygninger med røde klokketårne understreger bygningsanlæggets betydning og fornemme karakter.