Temaundersøgelse - EMSA

Temaundersøgelse 

28 arbejdsulykker 

med spil og redskaber 

i danske fiskeskibe 

1998 - 2005 

O P K L A R I N G S E N H E D E N

SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø.* 

Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29 83 16 10 

E-Mail: oke@dma.dk - www.sofartsstyrelsen.dk 

Temaundersøgelsen er udsendt den 10. december 2006. 

Temaundersøgelsen kan også findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside 

www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring. 

Opklaringsenheden 

Opklaringsenheden undersøger søulykker og alvorlige personulykker på danske handels- og 

fiskeskibe. Enheden undersøger ligeledes søulykker i danske farvande, hvor udenlandske 

skibe er involveret. 

Formål 

Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelse er at tilvejebringe oplysninger om de faktiske 

omstændigheder ved ulykken og at klarlægge de årsager og det begivenhedsforløb, som 

har ført til ulykken, med henblik på at der af Søfartsstyrelsen eller andre kan træffes foranstaltninger 

for at reducere risikoen for gentagelser. 

Undersøgelsen sigter ikke mod at tage stilling til de strafferetlige eller erstatningsretlige 

aspekter ved ulykkerne. 

Opklaringsenhedens undersøgelsesarbejde foregår adskilt fra Søfartsstyrelsens øvrige funktioner 

og virksomhed. 

Indberetning 

Når et dansk handels- eller fiskeskib er involveret i en søulykke eller en alvorlig personulykke, 

skal Opklaringsenheden straks underrettes. 

Telefon 39 17 44 00 

Telefax 39 17 44 16 

E-post: oke@dma.dk 

Temaundersøgelse fra Opklaringsenheden 

Side 1

28 arbejdsulykker med spil og redskaber 

i danske fiskeskibe 1998 - 2005 

Indholdsfortegnelse 

Forord 3 

Kilder 3 

Fakta om de 28 arbejdsulykker 4 

Fiskeskibstype 4 

Enkeltslæbning / dobbeltslæbning (partrawling) 4 

Fiskeriets fase på ulykkestidspunktet 4 

Konsekvenser 5 

Skibslængde 5 

Skibsstørrelse i tonnage 5 

Vejrforhold 5 

Hvor i skibet skete ulykken? 5 

Hvilke spil eller redskaber havde primært forbindelse med ulykken? 6 

Nettromler 6 

RIKKE 7 

ANNA-LISE 8 

Vejviserblokke / takkelblok 9 

KAREN MARGRETHE 9 

Trosser, liner og wirer 10 

JØRGEN GRAM 10 

ORKAMA 12 

Hydraulisk trawlstyr 13 

REYKJANES 13 

Trawlskovle og – bom 14 

ORCK 14 

Tilrettelæggelse af arbejdet 15 

SONJA DORIS 16 

Risikovurdering 17 

Udsyn fra styrehus 17 

METTE HOLM 17 

Kommunikation mellem styrehus og dæk 18 

LONE LANGAA 18 

Erfaring 19 

VENDELBO 19 

Rutinen og opmærksomheden 20 

ELLEN 20 

Ene mand om bord 21 

Betjeningshåndtag til spil 21 

WINDY LUCK 22 

Vedligeholdelse 23 

MÅGEN 23 

Overbelastning og brud på materiel 24 

LISSY 24 

Partrawlfiskeri 25 

PERNILLE KIM 25 

Alkohol 26 

Sammenfatning 27 

Bilag 28 


Side 2

Forord 

I perioden 1998 til 2005 har Opklaringsenheden udarbejdet søulykkesrapporter eller redegørelser 

for 28 alvorlige arbejdsulykker med fiskerispil og fiskeredskaber i danske fiskeskibe. 

I denne temaundersøgelse har Opklaringsenheden søgt at skabe et overblik over disse 28 

ulykker. Undersøgelsen indeholder en sammenfatning af de mere overordnede oplysninger, 

som fremgår af rapporterne og redegørelserne. 

Som eksempler på, hvordan forskellige faktorer spiller ind i en ulykkes årsagssammenhæng 

og/eller hændelsesforløb, er der i temaundersøgelsen vist 16 forskellige ulykkestilfælde. 

Formålet med temaundersøgelsen er at sætte fokus på forebyggelse af arbejdsulykker i fiskeskibe 

ved at fremlægge faktuelle oplysninger, som inspiration til at forbedre sikkerheden 

under det daglige arbejde i fiskeskibe. 

Formålet er også at klarlægge på hvilke områder OKE kan udvikle sine undersøgelser og 

analyser af arbejdsulykker i fiskeskibe. 

Tallene i denne temaundersøgelse er ikke en statistik over eller et udtryk for det samlede antal 

arbejdsulykker i danske fiskeskibe. I undersøgelsen fremlægges kun tal og oplysninger 

om de 28 nævnte arbejdsulykker. Der er tale om arbejdsulykker, hvor der er sket dødsfald 

eller alvorlig legemsbeskadigelse i forbindelse med håndtering af fiskerispil og/eller andre 

fiskeredskaber. 

Opklaringsenheden har skrevet en søulykkesrapport om 24 af de undersøgte ulykkestilfælde 

og en redegørelse om 4 ulykkestilfælde. 

Alle de omhandlede søulykkesrapporter og redegørelser kan læses på Søfartsstyrelsens 

hjemmeside www.sofartsstyrelsen.dk under Ulykkesopklaring. 

Kilder 

Kilderne til oplysningerne i temaundersøgelsen er Opklaringsenhedens søulykkesdatabase, 

suppleret med oplysninger fra søulykkesrapporter og redegørelser og det undersøgelsesmateriale, 

som ligger til grund for disse. 

Enkelte fotos er fra www.fiskerforum.dk, de øvrige er fra Opklaringsenhedens eget billedarkiv. 


Side 3

Fakta om de 28 undersøgte arbejdsulykker 

Fiskeskibstype 

Trawlere: 23 ulykker. 

Snurrevodskuttere: 4 ulykker. 

Garnbåde: 1 ulykke. 

Enkeltslæbning / dobbeltslæbning (partrawling) 

16 ulykker skete i trawlere, der slæbte alene (SONJA DORIS, NELLY, VENUS, 

REYKJANES, MÅGEN, METTE HOLM, SUSANNE JENSEN, TOURMALET, ORKAMA, 

ORCK, PIA PEDERSEN, RIKKE, ANNA-LISE, PERNILLE FROM, ANNA-LISE, ORKAMA). 

5 ulykker skete i trawlere, der slæbte sammen med et makkerskib (JEPPE HANSEN, 

THINGHOLT, PERNILLE KIM, JØRGEN GRAM, BRITTA BROCK). 

4 af disse ulykker skete i forbindelse med håndtering af liner mellem de to skibe. 

2 ulykker skete i havn, hvor skibets slæbemetode var uden betydning for ulykken. (LATHO, 

WINDY LUCK). 

Fiskeriets fase på ulykkestidspunktet 

Trawlere: 

6 ulykker skete under udsætning af redskaber eller klargøring til udsætning (METTE HOLM, 

VENUS, PERNILLE KIM, PIA PEDERSEN, JEPPE HANSEN, NELLY). 

12 ulykker skete under haling eller bjærgning af redskaber. 

3 ulykker skete under anden håndtering af redskaber i søen (TOURMALET, ANNA-LISE, 

ORKAMA). 

2 ulykker skete i havn (LATHO, WINDY LUCK). 

Snurrevodskuttere: 

1 ulykke skete ved indhaling af vodtovene (KAREN MARGRETHE). 

2 ulykker skete i forbindelse med håndtering af ankergrejerne (LONE LANGAA, 

VENDELBO). 

1 ulykke skete i forbindelse med frigørelse af grejer fra skruen (LISSY). 

Garnbåd: 

1 ulykke skete under fiskeri ved kørsel med et lille spil (ELLEN). 


Side 4

Konsekvenser 

Trawl Snurrevod Garn I alt 

Dødsfald 8 1 0 9 

Kvæstede 16 3 1 20 

Skibslængde 

Ulykkernes antal fordelt efter skibslængde 


0 - 15 meter 3 2 1 6 

15 – 24 meter 5 2 0 7 

24 – 45 meter 15 0 0 15 

Over 45 meter 0 0 0 0 

Skibsstørrelse i tonnage 

Ulykkernes antal fordelt efter skibenes tonnage i bruttoregistertons 


0 – 20 brt 3 2 1 6 

20 – 50 brt 2 2 0 4 

Over 50 brt 18 0 0 18 

Vejrforhold 

Antal ulykker ved forskellige vindhastigheder 

Ikke oplyst 0 – 5 6 –10 11 – 15 16 – 20 Over 20 I alt 

m/sek. m/sek. m/sek. m/sek. m/sek. 

6 7 9 6 0 0 28 

Der foreligger ikke præcise og entydige oplysninger om søens beskaffenhed ved de forskellige 

ulykkestilfælde. 

I ingen af disse arbejdsulykker var vejrforholdene hovedårsagen. I 5 tilfælde (TOURMALET, 

BRITTA BROCK, VENUS, ORCK, SONJA DORIS) har vejrforhold spillet ind som en medvirkende 

faktor, og hver gang som søens påvirkning på skib og/eller redskaber. En betydelig 

del af arbejdsulykkerne er sket i godt vejr eller rimelig godt vejr fra næsten stille til hård vind. 

Ekstreme vejrforhold optræder ikke i noget tilfælde. 

Hvor i skibet skete ulykken? 

Ulykkessted om bord Antal ulykker 

Bakken 2 

Fordækket ved nettromle 6 

Fordækket i øvrigt 4 

Agterdækket ved nettromle 6 

Agterdækket i øvrigt 10 

I alt 28 

I alle 28 tilfælde skete arbejdsulykken på vejrdæk. 


Side 5

Hvilke spil eller redskaber havde primært forbindelse med ulykken? 

Spil/redskab Antal ulykker 

Nettromle 4 

Lossespil 1 

Fortøjningsspil 1 

Vejviserblok/takkelblok 3 

Hydraulisk trawlstyr 4 

Manuel betjent trawlstyrestang 1 

Trawlwire 2 

Afstandsline 2 

Dovenmandsline 1 

Deleline (dobbeltdeler) 1 

Ankergrej snurrevod 2 

Trawlskovl 3 

Fiskepumpe 1 

Kædeklump/wire 1 

Trawlbom 1 

I alt 28 

Nettromler 

12 ulykker skete ved arbejde med nettromler eller ved arbejde umiddelbart ved siden af nettromler. 

6 ulykker skete på dækket foran styrehuset mellem nettromle og lønning (WINDY LUCK, 

RIKKE, VENUS, PIA PEDERSEN, REYKJANES, SUSANNE JENSEN). Se bilag 1. 

6 ulykker skete ved en nettromle på agterdækket (ORKAMA, JEPPE HANSEN, MÅGEN, 

ANNA-LISE, ORKAMA, ORCK). Se bilag 1. 

I 4 ulykker blev fiskeren fanget på nettromlen med krop eller arm (RIKKE, WINDY LUCK, 

ANNA-LISE, MÅGEN). Se bilag 1. 

I 4 ulykker kom fiskeren til skade ved arbejde med hydrauliske trawlstyr, som i sagens natur 

er placeret ud for nettromler (PIA PEDERSEN, REYKJANES, SUSANNE JENSEN, 

ORKAMA). Se bilag 1. 

2 ulykker skete, mens fiskeren var placeret ved hækken mellem nettromle og lønning 

(JEPPE HANSEN, SONJA DORIS). Se bilag 1. 


Side 6

RIKKE 

(13,14 brt, 57 kW) 

RIKKE var på trawlfiskeri. Der var stille vejr og ringe sø. 

Fiskeskipperen var alene om bord. Han var ikke erfaren med trawlfiskeri. 

Under udsætning af redskaberne gik linerne til den ene trawlskovl uklar, og fiskeskipperen 

var i færd med at hive trawlskovlen tilbage med splitwinchen for at få slæk på bjergelinen i 

den hensigt at afmontere denne fra skovlen og udrede uklarheden. Samtidig har trawltromlen 

firet af på bjergelinen. På et tidspunkt er der kommet undertørn på bjergelinen, og den er begyndt 

at totne i stedet for at slækkes. 

Samtidig har fiskeskipperen stået med front mod lønningen og ryggen ind mod trawltromlens 

aksel og formodentlig været opmærksom på forhold udenbords. Han blev fanget af linen, der 

totnede op på trawltromlen, og holdt fast til tromlen, hvor en krog på tromleakslen greb fat i 

hans olietrøje – uden mulighed for at han kunne nå trawltromlens betjeningshåndtag. 

Tromleaksel med krog Olietrøjen 

Fiskeskipperen blev ført rundt om tromlen og klemt fast under mange lag af linen, hvorved 

han blev dræbt. 


Side 7

Manøvrehåndtaget til trawltromlen var anbragt på forkanten af trawltromlen, sådan at man 

normalt skulle stå foran tromlen for at betjene den. Håndtaget var trægt, fordi det havde været 

meget lidt i brug, og det gik ikke automatisk tilbage til neutral position. 

ANNA-LISE 

(249,3 BT, 286 kW) 

Foto: www.fiskerforum.dk 

………………………………………… 

ANNA-LISE var på trawlfiskeri. Der var nordøstlig vind, 7 - 8 m sek., 1½ - 2 meter sø. 

Man skulle hale op, og efter ca. to minutters indhivning gav fiskeskipperen besked til folkene 

på agterdækket om, at man skulle bjærge de to skovlcensorer fra trawlskovlene, som på dette 

tidspunkt var på plads og sikret fast. 


Side 8

To mand kravlede op og tog skovlcensoren ud af den trawlskovl, som de hver især stod ved 

siden af. På vej ned med skovlcensoren støttede fiskeren, der havde bjærget censoren fra 

den styrbord trawlskovl, sin højre underarm på overkanten af nettromlens lejebuk for at få 

støtte, medens nettromlen stadig kørte liner ind. 

En låsetap, i form af en cylinder med ca. 45 mm diameter og ca. 45 mm længde, der sad på 

ydersiden af nettromlens styrbord endeplade, vendende imod lejebukken, greb fat i fiskerens 

underarm. Armen blev derved ført ned mellem endepladens yderside og lejebukken. 

Armen kom i klemme mellem den roterende endeplade og lejebukken, hvorved den blev meget 

alvorligt læderet. 

Vejviserblokke og takkelblok 

3 ulykker skete med vejviserblokke. 

………………………………………… 

2 ulykker skete, da en vejviserblok/takkelblok faldt ned og ramte en fisker (PERNILLE KIM, 

LISSY). - Se bilag 1. 

1 ulykke skete, da en fisker fik en fod i klemme i vejviserblok på dækket. (KAREN 

MARGRETHE) - Se bilag 1. 

KAREN MARGRETHE 

(37 BRT, 260 kW) 

KAREN MARGRETHE var på snurrevodsfiskeri. Om bord var fire mand. Voddet var sat, og 

der blev der gjort klar til indhaling af begge vodtove. 

Vodtovene blev halet ind fra søen over skibets lønning agter igennem blokke. Herfra var tovene 

ført fremefter over dækket til to vejviserblokke, én for hvert tov. Blokkene var fastgjort i 

styrbord side af dækket; den ene ud for tovtromlen, den anden ca. 1 meter længere fremme. 

Fra blokkene var tovene ført tværskibs mod bagbord til dæksspil og tovtromler. 

Fiskeskipperen stod ved dæksspillenes betjeningsgreb i styrehuset, hvorfra han kunne følge 

indhalingen gennem den åbne styrehusdør. Hans opmærksomhed var rettet mod skibets ankergrejer 

i forskibet. Fra det sted, hvor han stod, var vejviserblokkene ikke synlige. 

En fisker gik fra agterdækket forefter og fik sin venstre fod i klemme mellem vodtov og den 

ene vejviserblok, der ikke var ordentligt afskærmet. 

Fiskerens fod blev alvorligt læderet og måtte delvis amputeres. Fiskeren brugte ikke sikkerhedsfodtøj. 


Side 9

Afskærmning af vejviserblok før og efter montering af ekstra beskyttelse 

Trosser, liner og wirer 

……………………………………… 

11 af de 28 ulykker skete med trosser, liner eller wirer (TOURMALET, JEPPE HANSEN, 

ANNE-LISE, THINGHOLT, BRITTA BROCK, PERNILLE FROM, LONE LANGAA, VENUS, 

ORKAMA, VENDELBO, JØRGEN GRAM) – Se bilag 1. 

Ved 1 ulykke sprang en trosse. 

Ved 6 ulykker blev en fisker ramt af en trosse, line eller wire. 

Ved 1 ulykke blev en fiskers arm fanget af wire og trukket ind i blok. 

Ved 2 ulykker blev en fisker trukket overbord af en line. 

1 ulykke skete under splejsning af wire. 

JØRGEN GRAM 

JØRGEN GRAM partrawlede sammen med BUTTERFLY efter brisling, og man skulle til at 

hive op. Skibene nærmede sig hinanden, indtil der var 60 – 70 meter imellem dem, og de lå 

parallelt og på højde med hinanden. 

På JØRGEN GRAM gjorde de tre besætningsmedlemmer klar på dækket til at hive op. 

Afstandslinen var blevet slæk, og skibets egen del af linen (ca. 30 meter) var som sædvanligt 

blevet løftet op og gjort fast langs skibssiden, således at man fra dækket kunne række ud 

over lønningen og gribe linen. 

Begge skibe reducerede fremdrivningen og halede ind på redskaberne. Afstandslinen kom til 

at ligge i en bugt agterud mellem skibene som vist på skitsen. 

Fiskeskipperen var ved manøvregrejerne i styrehusets styrbord side. Maskinmanden og kokken 

var på dækket agter ved hækken, bedstemanden var på dækket agter i styrbord side. 


Side 10

Det var koldt, og kokken gik et øjeblik hen og 

stod i læ ved styrehusets agterste, bagbord 

hjørne. Derfra kunne han se, at der var risiko 

for, at afstandslinen ville gå i skruen. 

Kokken gik derfor hen og lænede sig ud over 

lønningen i bagbord side agter, hvor han greb 

fat i afstandslinen og begyndte at hale slæk line 

hjem. 

Maskinmanden kiggede ud over lønningen agter 

for at se, hvad kokken lavede, og hørte i det 

samme et ærgerligt udråb fra ham, hvorefter 

der lød et højt skrald. Maskinmanden vendte 

sig om og kiggede efter kokken og råbte til fiskeskipperen 

om at stoppe skruen. I samme 

øjeblik gik motoren i stå. 

Alle ombordværende hørte skraldet, men ingen 

så, hvad der skete, da de hver især i det pågældende 

øjeblik var opmærksomme på andre 

dele af redskaberne. De vendte sig og så hen til 

bagbord side, hvorfra skraldet kom. Maskinmanden 

så, at kokken var væk. 

Afstandslinen var gået i skruen og totnet op, og 

motoren var gået i stå på grund af modstanden 

fra linen. 

Kokken var blevet kastet over bord. Han blev bjærget af de øvrige ombordværende. Ved 

ulykken havde han pådraget sig svære kvæstelser på underkroppens hofte-/bækkenparti og 

en stor flænge i panden. 

Kokkens placering ved lønningen 


Side 11

ORKAMA 

(702 BT, 1540 kW) 

ORKAMA havde været på tobisfiskeri i Nordsøen. Under sejlads fra fiskepladsen skulle posen 

flyttes fra trawlet på bagbord nettromle over til styrbord nettromle, fordi bagbord trawl var 

splittet og skulle i land til reparation. 

Fiskeskipperen var i styrehuset, hvorfra han betjente nettromlerne og varetog skibets sejlads. 

Han kiggede derfor skiftevis fremad og agterud. Han havde direkte udsyn over agterdækket 

fra betjeningspladsen, og desuden var der kamera over hver tromle med monitor i styrehuset. 

Arbejdsstedet på agterdækket 


Side 12

To fiskere stod på et ristværk på agterdækket mellem nettromlerne og hækken, hvor de arbejdede 

med posen. Man kørte posen ud for at skylle den og for at flytte den over på styrbord 

nettromle. Posen kom derved til at ligge i en bugt agten for skibet. Skibet sejlede langsomt 

frem, for at redskaberne ikke skulle gå i skruen. 

Det yderste af den 45 meter lange pose var blevet kørt på styrbord nettromle, og mens der 

blev kørt ind på denne nettromle, blev der firet på den bagbord nettromle. Når posen var kørt 

tilpas meget af bagbord nettromle, skulle den skæres af trawlet. Skibets fart var 1 – 2 knob. 

Da der var ca. otte meter af posen i vandet, og denne lå i en bugt agten for skibet, skar de to 

mand posen af trawlet. Posens dobbeltdeler var fastgjort i posen ca. en meter fra det sted, 

hvor posen blev skåret fra trawlet, og dobbeltdeleren lå under dette arbejde på ristværket, 

hvor de stod. Mens de to mand agter skar posen af trawlet, stod nettromlerne stille. Da der 

manglede at blive skåret tre – fire masker, sprang disse masker, og posen gled i vandet, sådan 

som den skulle. 

Posen rev dobbeltdeleren med ud, og den ene fisker, der stod på ristværket mellem hækken 

og nettromlen, fik dobbeltdeleren op omkring kroppen og blev revet hårdt hen mod lønningen 

på hækken og blev trukket med over bord. Den anden fisker fik fat i dobbeltdeleren, men han 

nåede ikke at få sin makker fri, før denne var trukket over bord. 

Den overbordfaldne var i vandet i 30 – 45 minutter. Da han blev bjærget om bord, var han 

livløs, og det lykkedes ikke at genoplive ham. 

Hydrauliske trawlstyr 

……………………………………… 

4 af ulykkerne var klemningsulykker ved hydrauliske trawlstyr (PIA PEDERSEN, ORKAMA, 

SUSANNE JENSEN, REYKJANES) – Se bilag 1. 

Ulykkerne skete ved, at der blev kørt med trawlstyrvognen, mens der stod en fisker ved vognen. 

REYKJANES 

(442 BT, 810 kW) 


Side 13 

REYKJANES var på 

trawlfiskeri efter tobis i 

Nordsøen, da en fisker 

fik sit ene ben i klemme 

mellem to trawlstyrvogne 

under 

bjærgning af skibets 

redskaber.

Fiskeskipperen stod på broen ved styrepladsen i styrbord side. Bedstemanden stod foran for 

agterste nettromle. Han betjente håndtagene til trawlstyret 

Fiskeren gik ind mellem agterste tromle og lønningen for at rette på nogle kugler på trawlet 

og lænede sig ved arbejdet ud over skibssiden. Der blev ikke kørt med tromlen i forbindelse 

med dette arbejde. Mens han rettede på kuglerne, begyndte bedstemanden at køre styrestængerne 

sammen. Derved kom fiskeren i klemme mellem vognene. 

Trawlskovle og - bom 

Bedstemanden blev først klar over, at fiskeren var 

kommet i klemme, da han hørte hans smertesudbrud. 

Fiskeren var ikke klar over, at bedstemanden var i 

færd med at køre med vognene. Der var meget støj 

fra det hydrauliske system, da der var stor belastning 

på tromlerne, og han kunne derfor ikke høre, at der 

blev kørt med trawlstyret. 

På skinnen til vognene var der oprindeligt monteret 

stopklodser, således at vognene ikke kunne nå sammen. 

Disse var imidlertid ikke blevet genmonteret efter 

en renovering af arrangementet. 

Fiskerens ene ben blev meget alvorligt læderet fra 

knæet og nedefter. 

…………………………………………….. 

3 ulykker var med trawlskovle og 1 ulykke med bom. 

Ved 2 af ulykkerne kom trawlskovlen ind over lønningen og ramte en fisker. (SONJA DORIS, 

ORCK) 

Ved 1 ulykke fik en fisker en hånd i klemme mellem trawlskovl og galge (METTE HOLM). 

Ved 1 ulykke faldt fiskeskipperen over bord under klargøring af trawlbom (NELLY). 

ORCK 

(171 BT, 450 kW) 

ORCK var på fiskeri med dobbelttrawl. Om 

bord var fire mand. 


Side 14 

Der kom uorden i slæbewirerne. 

Fiskeskipperen besluttede derfor at hale op. 

Da skovlene var kommet op af vandet, kunne 

man se, at styrbord skovl var kommet ind under 

midterwiren, og wirerne var viklet ind i 

hinanden. Man fik skovlen fri og halet skovlene 

op til blokkene.

Der var nordlig vind ca. 4 m/sek., dønning 1 – 1½ m. 

Men midterwiren kom til at ligge skævt på bøjlen agter, som vist på fiskeskipperens skitse. 

Fiskeskipperen ændrede derfor kurs, ca. 10° til styrbord, for at det derved skulle blive lettere 

at få wiren fri af bøjlen. En dønning, som var større end de andre, løftede skibet med agterenden 

først, og da agterskibet derefter satte sig, sprang midterwiren ud af sin position ved 

bøjlen agter. 

Fiskeskipperens skitse af situationen før ulykken Agterdæk bagbord side med nettromlens flange og 

rørbøjle 

Den bagbord trawlskovlen, der var i spænd mellem blokken og trawlwiren, kom næsten 

vandret ind mod agterparten af nettromlen og ramte fiskerens hoved, der derved kom i 

klemme og sad fast mellem skovlens kant og en rørbøjle, der går rundt om nettromlens bagbord 

flange. Fiskeren blev dræbt straks ved slaget mellem trawlskovlen og rørbøjlen. 

Tilrettelæggelse af arbejdet 

…………………………………………. 

I 14 ulykkestilfælde kan man konkret pege på, at mangelfuld planlægning og tilrettelæggelse 

af arbejdet var en af faktorerne, der lå til grund for ulykken (WINDY LUCK, ANNA-LISE, 

PERNILLE KIM, TOURMALET, VENUS, SUSANNE JENSEN, REYKJANES, ORKAMA, PIA 

PEDERSEN, METTE HOLM, SONJA DORIS, ORCK og BRITTA BROCK, ORKAMA). – Se 

bilag 1. 


Side 15

SONJA DORIS 

(413 BT, 673 kW) 

SONJA DORIS var på trawlfiskeri efter tobis i Nordsøen. 

Der var et godt slæb med 100 – 120 tons fisk. Der var hård vind, 12 – 13 m/sek., og lidt hård 

sø. Det var lyst. 

Man halede op, og skovlene blev halet til bloks. Styrbord skovl var helt oppe ved blokken, og 

bagbord skovl var lidt slæk, ca. 30 cm. 

Fiskeskipperen var i styrehuset og manøvrerede. Efter at trawlskovlene var halet op, gik maskinmanden 

om til nettromlerne i styrbord side. Bedstemanden hentede en tamp i bødegangen 

til noget arbejde forude, og kokken skulle hægte en kort kæde til bagtrækket med en 

slipkrog. Kæden, der på billedet nedenfor ses på lønningen agter, skulle holde bagtrækket 

højt og forhindre det i at komme i skruen. 

Vinden kom agterind. Skibet skulle have trawlet om styrbord, og man skulle også have vinden 

ind fra styrbord for at undgå at få fiskeredskaber ind under skibet med risiko for, at de 

ville gå i skruen. Fiskeskipperen drejede derfor hårdt styrbord og brugte megen maskinkraft. 

Der var næsten ingen fremdrift i skibet, og han skulle bruge særlig megen kraft for at kunne 

dreje skibet rundt. 

Da man havde både vinden og redskaberne agten for tværs om styrbord, bakkede fiskeskipperen 

ganske kort for at få trawlet til ligge tværs for skibet. Samtidig satte skibet sig i søen. 

Den bagbord skovl, der ikke var halet helt til bloks, blev derved løftet af søen, således at 

skovlen vippede ind over lønningen agter og ramte kokkens ene fod, der kom i klemme mellem 

skovlen og dækket. Skovlen vippede i det samme tilbage over lønningen igen, da der var 

stort træk i wiren fra trawlet, og fordi skibet bevægede sig i søen. 

Rørbøjle mellem lønning og trawlgalge, monteret efter ulykken. 

Nederst til vil venstre i billedet ses sikkerhedskæden 

på lønningen. 

Fiskeskipperen var i pågældende øjeblik opmærksom på redskaberne og vinden. Han så ikke, 

at kokken var i færd med hægte på, og at han blev ramt af skovlen. Kokken skreg op. Fiskeskipperen 

hørte kokkens skrig, slap manøvregrejerne i styrehuset og løb ud agter. De to 

andre ombordværende kom også løbende til. 

Kokkens højre fod var blevet svært læderet med flere brud på knogler i mellemfoden. Han 

var iført sikkerhedsstøvler med stålnæse. 


Side 16

Risikovurdering 

Risikovurdering skal være et værktøj til, at man om bord fokuserer på arbejdsopgaver, som 

indeholder risiko for sikkerhed og sundhed, sådan at man ved planlægning og tilrettelæggelse 

tilstræber at udføre arbejdet på en sikker måde. 

Ifølge forskrifterne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om arbejdsmiljø i skibe skal der for 

alle skib udarbejdes en risikovurdering. 

Der var på de respektive ulykkestidspunkter udarbejdet risikovurdering i 6 af de omhandlede 

fiskeskibe (ANNA-LISE, REYKJANES, ORKAMA, SONJA DORIS, METTE HOLM, BRITTA 

BROCK). I de øvrige skibe var der på ulykkestidspunktet ikke udarbejdet risikovurdering. 

I 5 tilfælde medførte den pågældende arbejdsulykke en revision af skibets risikovurdering 

(ORKAMA, SONJA DORIS, ANNA-LISE, METTE HOLM, BRITTA BROCK). 

I 2 skibe havde man en risikovurdering, men besætningsmedlemmerne havde ikke kendskab 

til indholdet. 

…………………………………… 

Udsyn fra styrehus 

Manglende eller mangelfuldt udsyn fra styrehuset til arbejdsstedet, hvor ulykken skete, var 

medvirkende årsag i 5 tilfælde: PERNILLE FROM, METTE HOLM, SONJA DORIS, JØRGEN 

GRAM, ANNA-LISE). – Se bilag 1. 

METTE HOLM 

(711 BT, 1600 kW) 

METTE HOLM var på trawlfiskeri efter industrifisk. 

Under udsætning af trawlet skulle en fisker tage en krog (hook-led) med kæde af bagbord 

trawlskovl. Bedstemanden skulle tage krogen af styrbord trawlskovl. Kæden på ca. 1 meter 

var fastgjort til galgen. 


Side 17 

Skibet lå med bagbord slagside på 10 - 

15 °, hvilket var normalt i den situation. 

Når skibet har bagbord slagside, er det 

vanskeligere at tage krogen af i bagbord 

side. Det tager ca. et halvt minut 

at få krogen af. På grund af slagsiden 

havde fiskeren sat en fod op på skovlen, 

så han stod med et ben på rælingen 

og et ben på skovlen. Han stod 

bag galgen, og fiskeskipperen kunne 

se ryggen af fiskeren, men han kunne 

ikke se bagbord krog/kæde fra betjeningspulten 

i styrehuset. 

Det var derfor fast procedure, at der stod en ved trawlspillet og gav tegn, når krogen var taget 

af. I dette tilfælde var det fiskerilærlingen, der stod ved trawlspillet og skulle give tegn.

Fiskeskipperens udsyn agterover fra styrehuset. Agterdækket, hvor fiskeren stod på lønningen 

ved bagbord skovl. 

Fiskeskipperen hev lidt på bagbord trawlwire, så kæden blev slæk, hvorefter han hev på 

styrbord trawlwire. Han så, at bedstemanden tog krogen af styrbord skovl, og begyndte at 

køre styrbord trawlwire ud. Fiskeskipperen så, at fiskerilærlingen, der stod ved bagbord 

trawlspil, gav tegn, og han firede derefter ud på bagbord wire. 

Men fiskeren havde ikke fået krogen af skovlen eller givet signal til fiskeskipperen om, at han 

havde fået krogen af. Han var ved at falde udenbords, og samtidig kom hans hånd i klemme 

mellem skovlen og galgen, hvorved hånden blev alvorligt læderet. 

……………………………….. 

Kommunikation mellem styrehus og dæk 

I 4 ulykker var manglende eller mangelfuld kommunikation mellem styrehus og dæk en medvirkende 

faktor (METTE HOLM, SONJA DORIS, JØRGEN GRAM, LONE LANGAA). 

LONE LANGAA 

(46 brt, 169kW) 

LONE LANGAA var på snurrevodsfiskeri i Østersøen. Voddet var sat ud, og skibet var på vej 

tilbage til ankeret, hvor det skulle gå på siden af de udlagte ankergrejer. 

En fisker stod agter i styrbord side, næsten ud for styrehusets agterkant, hvor der var en pullert 

på lønningen. Han fangede den yderste kugle med en krog og hev de ca. 15 meter line 

ind med håndkraft. Da fiskeskipperen mente, at fiskeren havde sat en jernring, der sidder i 

linen, fast på pullerten, lod han skibet falde lidt af for at få stævnen tættere på den næste 

kugle, som de skulle have fat i. Fiskeren agter havde imidlertid ikke fået fastgjort linen på pullerten, 

og linen blev trukket ud igen, da skibet faldt af. Vindforholdene var medvirkende til, at 

linen blev trukket ud. 

Linen kom rundt om fiskerens ene ben, som blev trukket op mod pullerten, hvorved benet 

brækkede. 


Side 18

Erfaring 

I 21 af ulykkerne havde den ulykkesramte mere end 5 års erfaring med fiskeri. 

I 12 af ulykkerne havde den ulykkesramte mindre end 6 måneders erfaring med fiskeriet i det 

pågældende skib. 

I 5 af ulykkerne havde den ulykkesramte haft mere end 5 års beskæftigelse om bord i det 

pågældende skib. 

I 1 konkret ulykke havde den ulykkesramte stor erfaren med garnfiskeri, men næsten ingen 

erfaring med trawlfiskeri, hvormed skibet var beskæftiget på ulykkestidspunktet. (RIKKE). 

Ulykkesramtes erfaring 

med fiskeri 

0 - ½ år ½ - 1 år 1 – 5 år Over 5 år Ikke oplyst I alt 

Antal ulykkesramte 0 0 5 21 3 29 

Ulykkesramtes beskæftigelse 

i skibet 

0 - ½ år ½ - 1 år 2 – 5 år Over 5 år Ikke oplyst I alt 

Antal ulykkesramte 12 2 2 5 8 29 

VENDELBO 

(18,73 brt, 210 kW) 

Foto: www.fiskerforum.dk 

VENDELBO var på snurrevodsfiskeri i Skagerrak. Om bord var to mand, fiskeskipperen og 

bedstemanden. De var begge 59 år og havde været fiskere i hele deres voksenliv, heraf 17 

år sammen i snurrevodsfiskeri i dette skib, og de havde indarbejdet faste rutiner og vaner. 

Rutinen betød, at der ikke blev planlagt konkrete detaljer for de enkelte arbejdsprocesser. De 

arbejdede efter de sædvanlige rutiner, som de havde gjort i mange år, hvor de kun var to 

mand om bord. 


Side 19

Under det sædvanlige arbejde med udsætning og hivning af snurreredskaber arbejdede 

bedstemanden på dækket, mens fiskeskipperen var i styrehuset, og den pågældende dag 

forløb det under de første tre træk helt som sædvanligt. Bedstemanden gjorde redskaberne 

klar på dækket og satte dem ud, hvorefter fiskeskipperen sejlede skibet ud, hvor voddet skulle 

ligge, og man sejlede tilbage til ankerpositionen og begyndte at hive ind. 

Det tredje træk havde givet en stor mængde fisk, der skulle behandles, før man ville begynde 

på det fjerde træk. Sådan plejede de at gøre – under hensyntagen til vejrforholdene. Ved 

16.30-tiden var de klar til at begynde det fjerde træk. Vejret var uforandret, 10 – 13 m/sek., 

med tilsvarende sø. 

Begge mand var på dækket, fiskeskipperen på vej agter for at skylle gummitøjet og gå i styrehuset. 

Bedstemanden var på vej frem i skibet for at gøre klar til at sætte grejerne ud. Han 

skulle koble vodtovet til ankergrejerne og lade gå skibets fortøjning til ankergrejerne. 

Da fiskeskipperen netop havde vendt sig mod agter, hørte han bedstemanden råbe op, at 

han skulle sejle frem. Fiskeskipperen kunne høre på råbet, at noget var helt galt. Da han 

vendte sig, så han, at bedstemanden – inden skipperen var kommet ind i styrehuset – havde 

ladet gå fortøjningen fra skibet til ankeret og var gået med bøjetampen over bord – antageligt 

fordi han uforvarende havde trådt i en kinke på bøjetampen. 

Fiskeskipperen kunne ikke ene mand bjærge den overbordfaldne om bord. To gange, hvor 

fiskeskipperen havde fået manøvreret skibet i position i forhold til den overbordfaldne, der 

var livløs, drev denne ind under skibet, inden fiskeskipperen kunne nå at få fat i ham. 

Bedstemanden blev bjærget om bord i en boardingbåd fra redningsskibet VESTKYSTEN, 

der senere kom til stede. Bedstemanden var druknet. 

……………………………………. 

Rutinen og opmærksomheden 

Nogle gange opstår der farlige situationer, og ulykker sker, fordi en person handler ud fra en 

rutine, uden at rutinen har været genstand for en sikkerhedsmæssig vurdering. 

Rutinen kan medføre manglende opmærksomhed på risici og dermed, at man handler på en 

meget risikabel måde. (ELLEN, MÅGEN, NELLY, LONE LANGAA). 

ELLEN 

(12,48 brt) 

ELLEN på var på garnfiskeri. Om bord var fiskeskipperen og hans makker. Det var tørvejr, 

sydøstlig vind (8 – 10 m/sek.), og 1 – 2 m sø. 

Fiskeskipperen var i færd med at hive kædeklumpen om bord med fartøjets hydrauliske lossespil. 

(Kædeklumpen blev brugt til at slæbe langs garnene for at skræmme fiskene ind i 

garnene.) Han stod agten for lossespillet og havde spillet omtrent i hoftehøjde. 

Spillets tromleakse stod langskibs, og under indhalingen kørte det i retning med uret set agtenfra. 

Lossespillet var ikke forsynet med fjederbelastet betjeningshåndtag, der standsede 

spillet automatisk, når det ikke blev påvirket med håndkraft. 


Side 20

Wiren var ved at køre lidt for meget op på den ene side af lossespillets tromle, og for at styre 

den lidt mere til den modsatte side af tromlen, gav fiskeskipperen den et slag eller et skub 

med højre hånd. En lus på wiren greb fat i fiskeskipperens gummihandske, hvorved hans 

højre arm blev ført med wiren og vredet fire gange rundt om tromlen, idet den blev klemt mellem 

wiren og tromlen. Fiskeskipperen kunne ikke nå at gribe betjeningshåndtaget for at 

standse lossespillet, og han kom til at sidde fast i spillet. 

Ulykken skete meget hurtigt, men blev set af fiskeskipperens makker, der stod ved siden af 

styrehuset, i færd med at lægge en trosse på plads. Han standsede straks spillet med et betjeningshåndtag 

i styrehuset, idet han råbte til skipperen og spurgte, hvad han skulle gøre. 

Fiskeskipperen råbte, at han skulle køre modsat vej med spillet. Så kom armen fri igen. 

Ved arbejdsulykken fik fiskeskipperen meget alvorlige læsioner på armen. 

…………………………………….. 

Ene mand om bord 

Ved 2 af ulykkerne var fiskeskipperen alene om bord. (RIKKE, MÅGEN) – Se bilag 1. 

Hvor fiskeskipperen er alene om bord og bliver ramt af en ulykke med spil, og spillet ikke 

stopper af sig selv, har han typisk ingen mulighed for selv at kunne stoppe spillet, og dermed 

kan ulykken nemt udvikle sig meget dramatisk. 

Fælles for de to ulykker var bl.a., at 

• fiskeskipperen var alene om bord 

• det var et lille fartøj, beskæftiget med trawlfiskeri 

• der var sparsomt med plads mellem lønningen og nettromlen 

• nettromlen kunne rotere uden påvirkning af betjeningshåndtaget 

• fiskeskipperen blev fanget og klemt fast på nettromlen under mange lag wire 

• fiskeskipperen blev dræbt ved ulykken. 

At fiskeskipperen var alene om bord, var ikke den eneste årsag til disse to ulykker. Men det 

betød bl.a., at da ulykken var en realitet, kunne ingen gribe ind og stoppe spillet og måske 

begrænse ulykkens alvorlige forløb og konsekvens. Ingen kunne sende nødsignal, og der gik 

lang tid, inden man fik mistanke om en ulykke. 

Ved ulykkerne i ANNA-LISE (2000) og i ELLEN blev ulykkesforløbet stoppet, og konsekvenserne 

begrænset af, at der var to eller flere mand om bord, som kunne gribe ind og stoppe 

spillet. 

…………………………………………. 

Betjeningshåndtag til spil 

Ved 4 af ulykkerne gik betjeningshåndtaget ikke automatisk til neutral stilling. (WINDY LUCK, 

MÅGEN, RIKKE, ELLEN) – Se bilag 1. 

Ifølge de tekniske forskrifter skal betjeningshåndtag for spil automatisk returnere til neutral 

stilling, når de slippes. 


Side 21

WINDY LUCK 

(19.99 brt, 220 kW) 

WINDY LUCK lå ved kaj i Nexø med agterenden ind mod kajen. Besætningen var ved at 

skifte trawl. 

Fiskeskipperen var i færd med at tage et trawl om bord på agterdækket. Trawlet blev kørt fra 

vodbinderiets garnspil, monteret på en traktor, som stod på kajen, til agterdækket. Den medhjælpende 

fisker var i færd med at køre redskaber ind på trawltromlen, der stod i styrbord 

side. 

Tromlen kunne køre med hver ende for sig eller sammenkoblet med begge ender samtidig. 

Normalt var trawlet på midten af tromlen og en trawlline i hver ende. Ved den pågældende 

lejlighed var trawlet på, og fiskeren var i færd med at rulle de to trawlliner på. Han kørte med 

tromlen sammenkoblet, og for at kunne styre begge liner samtidig havde han låst betjeningshåndtaget. 

Linerne lå på dækket mellem tromlen og skanseklædningen. Det meste af linerne 

var rullet på, og tromlen var næsten fuld. 

Betjeningshåndtaget til trawltromlen sad til venstre for tromlen og skulle føres frem for at få 

tromlen i bevægelse. Hvis man slap håndtaget under arbejdet, gik dette tilbage til midtstilling, 

og tromlen stoppede. Det var dog muligt, at dreje håndtagsknoppen, når håndtaget var 

skubbet frem, hvorved håndtaget ville være låst i frem stilling, og tromlen vlle køre rundt. 

Pludselig greb en ujævnhed på den venstre line fat i fiskerens ur eller ærme, og hans venstre 

arm blev trukket ind over tromlen mellem linen og tromlens skærm. Det lykkedes ham ved at 

dreje kroppen med højre hånd at slå betjeningshåndtaget tilbage, hvorved tromlen stoppede 

og på grund af trækket begyndte at køre den anden vej. Herved fik han armen fri. 

Armen var brækket. 


Side 22

Vedligeholdelse 

Ved 3 ulykker var manglende vedligeholdelse af udstyr en væsentlig faktor. I fiskefartøjerne 

RIKKE og MÅGEN var nettromlen i stand til at køre uden stadig påvirkning af betjeningshåndtaget 

som følge af manglende vedligeholdelse, i ORKAMA kunne man ikke standse det 

hydraulisk trawlstyr på grund af betjeningsboksens dårlige tilstand, og i NELLY var trawlbommen 

skæv og lå derfor usikkert i sit holdebeslag. 

I MÅGEN var betjeningshåndtagene i en så ekstremt dårlig vedligeholdelsestilstand, at man 

kun ved udøvelse af meget stor kraft kunne bevæge håndtaget, der regulerede nettromlen. 

Fiskeskipperen var alene om bord, men selv om der havde været en anden person om bord, 

som kunne gribe ind, ville det meget træge håndtag have betydet, at man ikke kunne stoppe 

nettromlen hurtigt nok til at forhindre en ulykke. 

MÅGEN 

(14 brt, 118 kW) 


Side 23 

MÅGEN var på trawlfiskeri i Lillebælt. Fiskeskipperen 

var alene om bord. 

Fiskeskipperen blev dræbt, da han under 

indkøring af trawl blev ført med redskaberne 

rundt om nettromlen. 

Før ulykken stod fiskeskipperen agten for 

trawltromlen med front mod denne og var 

beskæftiget med at styre/lægge linerne 

manuelt på plads på tromlen. 

Efter indhaling af ca. 20 meter bundliner 

på trawltromlen blev fiskeskipperens højre 

hånd fanget af redskaberne, hvorefter han 

blev ført forlæns rundt og klemt fast med 

stor kraft på tromlen – ude af stand til at 

kunne nå nettromlens betjeningshåndtag 

for at standse tromlens rotation. Nettromlen 

fortsatte sin rotation, hvorved fiskeskipperen 

blev viklet ind i og klemt meget 

hårdt imellem linerne og tromleakslen. 

På et tidspunkt, hvor fiskeskipperen var blevet klemt ind bag adskillige lag liner på selve 

tromlen, er en line gået skævt ind på tromlen og har bevæget sig uden på trawltromlens styrbord 

endegavl, hvor det gik i bekneb og satte sig fast ved tromlens bremse og til sidst bragte 

tromlen til standsning. 

Betjeningshåndtaget for trawltromlen var ikke originalt. I stedet for det originale håndtag med 

plastknop var brugt en 10 mm maskinskrue , som var omviklet med en klud, og som var kortere 

end det originale håndtag. Maskinskruens gevind passede ikke i ventilens større gevind, 

og dette ikke originale håndtag var derfor løst og kunne uden videre tages ud af gevindet.

Bevægelsen i trawltromlens manøvreventil var ekstremt træg og uden fjederpåvirkning. Der 

behøvedes meget stor kraft for at bevæge betjeningshåndtaget (maskinskruen) fra en position 

til en anden, hvor det ville forblive, indtil det igen blev påvirket med stor kraft. 

…………………………………………….. 


Side 24 

Billedet viser betjeningshåndtagene, der 

på grund af ekstremt dårlig vedligeholdelse 

ikke gik tilbage til neutral position 

Overbelastning og brud på materiel 

Ved 6 ulykker var overbelastning og brud på materiel en medvirkende faktor. 

2 ulykker skete i forbindelse med brud på trosser (BRITTA BROCK og THINGHOLT). 

2 ulykker skete i forbindelse med brud på blokkes ophæng (PERNILLE KIM og LISSY). 

1 ulykke skete i forbindelse med brud på en fastgørelse for styrestangsholder (VENUS). 

1 ulykke skete, hvor en styrestang bøjede (JEPPE HANSEN). 

I intet tilfælde var det overbelastede materiel defekt eller mangelfuldt vedligeholdt. 

LISSY 

(19,98 brt, 162 kW) 

LISSY var på snurrevodsfiskeri, da voddet gik i skruen. 

Maskinskrue 

De to ombordværende forsøgte at lirke voddet fri af skruen, men det lykkedes ikke. Så riggede 

de takkelwiren til og gjorde fast med en strop omkring voddet og forsøgte at trække voddet 

af med takkelspillet. 

Under forsøget med at trække voddet fri med spillet stod bedstemanden agter ved styrehuset, 

mens fiskeskipperen stod ved spilkoppen og håndterede wiren. Wiren stod stramt i en 

spids vinkel mellem agterskibet, takkelblokken i toppen af masten og spilkoppen. Under det 

andet forsøg på at trække i wiren gik takkelblokken løs fra sin fastgørelse i masten og blev 

slynget med meget stor kraft ned og ramte fiskeskipperen i baghovedet. 

Fiskeskipperen faldt omkuld på dækket med et stort sår/flænge oven i hovedet. 

Bedstemanden fik ham lagt tilrette i aflåst sideleje oven i voddet i styrbord side ved siden af 

styrehuset. Bedstemanden kunne ikke komme i kontakt med fiskeskipperen, men denne trak 

dog vejret. 

Ulykken medførte vedvarende, alvorlige mén og arbejdsudygtighed for fiskeskipperen.

Takkelblokken 

Partrawlfiskeri 

………………………………………….. 


Side 25 

Takkelblokkens svirvel var fastgjort 

til en kort kæde i toppen af 

masten. Svirvlen var bristet på 

grund af overbelastning. 

Den del af svirvlen, der var 

knækket af, var kommet bort i 

forbindelse med ulykken. Antagelig 

er den slynget over bord, 

da blokken faldt ned med stor 

kraft. 

4 af ulykkerne skete i forbindelse med partrawling. (PERNILLE KIM, JØRGEN GRAM, 

JEPPE HANSEN, THINGHOLT) – Se bilag 1. 

3 ulykker skete, da en line totnede op mellem de to skibe (PERNILLE KIM, JEPPE HANSEN, 

THINGHOLT). 

1 ulykke skete, da afstandslinen gik i skruen og totnede op (JØRGEN GRAM). 

PERNILLE KIM 

(330 BT, 736 kW) 

PERNILLE KIM partrawlede sammen med HEIDI MALENE. 

Vejret var godt med nordvestlig vind 6 – 8 m/sek. og roligt hav med dønning. 

Under udsætning af redskaber skulle der med en overhaler (en svær trosse) overføres en 

mellemline fra HEIDI-MALENE til PERNILLE KIM. 

Da PERNILLE KIM skulle have den ene side af trawlet, sejlede skibet hen forbi stævnen af 

HEIDI-MALENE, og med en kasteline blev der etableret forbindelse mellem overhaleren på 

PERNILLE KIM og mellemlinen fra HEIDI-MALENE. 

PERNILLE KIM drejede bagbord over og satte fremdrift i skibet, så farten kom op på 2 - 3 

knob. Samtidigt blev der hevet ind på overhalerspillet. HEIDI-MALENE lå under dette forløb 

stille.

På HEIDI-MALENE skulle en slipkrog, der holdt mellemlinen, have været udløst, så snart 

mellemlinen var blevet koblet til overhaleren. Der blev imidlertid trukket så hurtigt i mellemlinen, 

at slipkrogen drejede en halv omgang, og dette vanskeliggjorde udløsningen. Fiskeren, 

der skulle udløse slipkrogen, så at mellemlinen totnede op, hvorfor han pr. instinkt fjernede 

sig, uden at krogen var blevet udløst. 

Hvis slipkrogen var blevet udløst, ville der være kommet mere slæk på mellemlinen, og besætningen 

på PERNILLE KIM kunne så have koblet mellemlinen til trawlwiren og kædeklumpen, 

hvorefter de ville have firet ud på trawlspillet. 

Fordi slipkrogen ikke blev udløst, totnede mellemlinen og overhaleren op, hvorved vejviserblokken 

på PERNILLE KIM blev revet ned. 

Vejviserblokken ramte bedstemanden, der blev dræbt ved slaget. 

Blokken, der faldt ned Kædeophæng under galgen til blokken 

……………………………………… 

Alkohol 

I ingen af de omhandlede arbejdsulykker var alkohol en medvirkende faktor. 


Side 26

Sammenfatning 

23 ud af de 28 alvorlige ulykker skete på trawlere. 12 af disse ulykker skete under bjergning 

af redskaber. 

15 af ulykkerne skete på trawlere på over 24 meter i længde. 

Dårlige vejrforhold var ikke hovedårsagen ved nogen af de 28 ulykker. 

11 af ulykkerne skete ved arbejde med nettromler. 

4 af ulykkerne var klemningsulykker ved hydrauliske trawlstyr. 

3 af ulykkerne var med trawlskovle. 

I 14 af ulykkestilfældene kan man konkret pege på, at mangelfuld tilrettelæggelse var en 

medvirkende faktor. 

I 21 af ulykkerne havde den ulykkesramte mere end 5 års erfaring med fiskeri. 

I 6 tilfælde var mangelfuldt udsyn fra styrehus en medvirkende faktor. 

Ved 2 ulykker var fiskeskipperen alene om bord. 

Ved 4 ulykker gik betjeningshåndtaget til spil ikke automatisk til neutral stilling. 

Ved 6 af ulykkerne var overbelastning og brud på materiel en medvirkende faktor. 

4 af ulykkerne skete ved partrawlfiskeri. 

Beskrivelsen af disse faktuelle forhold er ikke en udtømmende forklaring på, hvorfor ulykker 

sker. Oplysningerne giver dog et fingerpeg om, hvor nogle af problemerne ligger. 

Opklaringsenheden vil i kommende undersøgelser af alvorlige arbejdsulykker på fiskeskibe 

systematisk anvende oplysningerne i denne temaundersøgelse i forsøg på at komme et spadestik 

dybere og finde de bagvedliggende årsager til ulykkerne. 

Opklaringsenheden håber også, at temaundersøgelsen allerede i dag vil blive brugt om bord 

i fiskeskibene i arbejdet med at forebygge ulykker, f.eks. når der skal udarbejdes risikovurderinger. 

Det nytter, at gøre en indsats for at forebygge ulykker. Der var ingen isbåndsulykker blandt 

de 28 arbejdsulykker i perioden 1998-2005. I midten af halvfemserne blev der gjort en stor 

indsats for at forebygge isbåndsulykker. At der siden 1998 ikke har været en alvorlig ulykke 

med isbånd viser, at denne indsats har båret frugt. 


Side 27

Bilag 

Bilag 1 

Skibsnavn Ulykkesdato Udstyr Rapp./redeg. 

ELLEN 10.11.1998 Lossespil Rapport 

KAREN MARGRETHE 07.12.1998 Vejviserblok Rapport 

PERNILLE FROM 21.02.1999 Dovenmandsline Rapport 

TOURMALET 11.04.1999 Trawlwire Rapport 

RIKKE 08.09.1999 Nettromle Rapport 

WINDY LUCK 11.11.1999 Nettromle Rapport 

PIA PEDERSEN 07.01.2000 Hydr. trawlstyr Rapport 

ANNA-LISE 09.03.2000 Nettromle Rapport 

LISSY 04.04.2000 Takkelspil og -blok Rapport 

MÅGEN 04.01.2001 Nettromle Rapport 

LONE LANGAA 18.03.2001 Pullert Rapport 

PERNILLE KIM 19.09.2001 Vejviserblok Rapport 

SUSANNE JENSEN 31.03.2002 Hydr. trawlstyr Rapport 

METTE HOLM 31.08.2002 Trawlskovl Rapport 

LATHO 06.09.2002 Fortøjningsspil Redegørelse 

ORCK 18.09.2002 Trawlskovl Rapport 

JEPPE HANSEN 07.11.2002 Nettromle Redegørelse 

VENUS 02.12.2002 Styrestang Rapport 

THINGHOLT 05.11.2003 Hanefod/trawlwire Redegørelse 

ANNA-LISE 15.02.2004 Trawlwire Rapport 

SONJA DORIS 21.05.2004 Trawlskovl Rapport 

REYKJANES 05.06.2004 Hydr. trawlstyr Rapport 

VENDELBO 01.07.2004 Ankergrej Rapport 

ORKAMA 15.12.2004 Hydr. trawlstyr Redegørelse 

JØRGEN GRAM 17.01.2005 Afstandsline Rapport 

NELLY 27.03.2005 Trawlbom Rapport 

ORKAMA 06.05.2005 Deleline Rapport 

BRITTA BROCK 30.07.2005 Fiskepumpe Rapport vil 

blive udsendt 

Ovennævnte ulykkesrapporter kan læses på hjemmesiden www.sofartsstyrelsen.dk. 


Side 28

Temaundersøgelse - EMSA

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?