Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
12 Historien om professor <strong>Martin</strong> Knudsen´s forskning – Hasmark,<br />
<strong>Enebærodde</strong> <strong>og</strong> <strong>Fredberg</strong> <strong>slægten</strong> i <strong>Østrup</strong><br />
betingelsen, når to beholdere med luft af forskellig temperatur står i forbindelse<br />
med hinanden, ikke have samme tryk i begge beholdere.<br />
<strong>Martin</strong> Knudsen fot<strong>og</strong>raferet i perioden 1907-17 med sit apparatur til undersøgelse af luftarters egenskaber ved lave tryk. Foto<br />
DTU<br />
Videre konstruerede han et ”absolut manometer” til måling af de lave tryk, <strong>og</strong><br />
han kunne både bekræfte teorien langt mere eksakt end det før var muligt, <strong>og</strong><br />
afsløre nye egenskaber ved luftarterne, samt yde betydelige bidrag til opklaring<br />
af forholdene ved fordampning. Det var baseret på, at to flader med forskellig<br />
temperatur i luft af lavt tryk frastøder hinanden med en af trykket afhængig<br />
kraft, den såkaldte radiometerkraft. Han formulerede således en cosinus-lov for<br />
molekylers vekselvirkning med væggene i en beholder. Han udledte <strong>og</strong>så en lov<br />
for strømning ved lave tryk <strong>og</strong> bekræftede den ved nøjagtige eksperimenter. Ved<br />
undersøgelser over varmeledningen indførtes begrebet en luftarts<br />
akkomodationskoefficient som udtryk for, i hvor høj grad dens molekyler ved<br />
stød mod væg antager dennes temperatur. Endelig fremkom betydningsfulde<br />
bidrag til opklaring af forholdene ved fordampning <strong>og</strong> fortætning. Senere (1927–<br />
30) er offentliggjort enkelte supplerende undersøgelser. Hans resultater var en<br />
afgørende bekræftelse af den kinetiske gasteori <strong>og</strong> de blev vigtige for udviklingen<br />
af superledere, kvantevæsker <strong>og</strong> vakuumteknikkens udvikling 23,46-50,52-54,84,158.<br />
Molekylærstråler blev bl.a. brugt til at måle hastighedsfordelingen af molekyler i<br />
en gas. Man fremstillede strålen i det der nu hedder en Knudsen-celle, hvor man<br />
havde en veldefineret temperatur. Strålen blev så sendt gennem en simpel<br />
anordning med roterende hjul, der tillod at måle hastighedsfordelingen.<br />
Hastighedsfordelingen var teoretisk forudsagt af Maxwell 60. Knudsen var altså<br />
4. marts 2012
Change language