Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

Recommendations

Info

8 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup I 1890 flyttede Polyteknisk læreanstalten ind i helt nye lokaler på Sølvtorvet. Så det var helt nye lokaler Martin Knudsen kom til at studere i og kort tid senere at arbejde i da han allerede i 1992 startede med opgaver for prof. C. Christiansen. Det var første gang, at læreanstalten fik bygninger, der direkte var bygget som en moderne ingeniørhøjskole. Bygningerne rummede to discipliner. Den ene – den kemiske fløj - husede de kemiske fag. Den anden – den fysiske fløj - de fysiske fag. Disse to fløje var forbundet af den såkaldte auditoriefløj. Den kemiske fløj husede først og fremmest et stort og moderne analytisk kemisk laboratorium og herudover tegnestuer, eksamenslokaler samt nogle små lokaler til teknisk kemi, men intet egentlig laboratorium til sidstnævnte fag. Desuden rådede staten over et par værelser, der blev benyttet som laboratorium for Statens Papirkontrol 271. Foran ud mod Sølvgade i den lave to etages bygning var embedsboliger hvor bl.a. professor Martin Knudsen med familie boede. 4. marts 2012 Polyteknisk læreanstalt på Sølvgade. Martin Knudsen og familie boede på 1.sal i den lave bygning. Den fysiske fløj indeholdt to store ”arbejdslokaler” til professorerne, et ”optisk værelse”, den fysiske instrumentsamling, som nok i vidt omfang har været anvendt som laboratorier. Endvidere var der den mekanisk-tekniske samling, tegnestuer og inspektørens bolig og kontor 272. Fysikernes arbejdslokaler blev benyttet til fysiske øvelser for de studerende. Den mekanisk-tekniske samling,
9 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup som var placeret i stueetagen, skulle i princippet gøre det ud for et lille maskinteknisk og teknologisk laboratorium, men måtte nøjes med et beskedent areal på 90 m 2 . Den fysiske instrumentsamling befandt sig på 1. sal, hvilket næppe var den ideelle placering for et lokale, som skulle rumme tunge instrumenter. Derimod kunne man i stueetagen godt finde plads til de administrative lokaler 272. Det var undervisningslokalerne, tegnestuerne og administrationen, der udgjorde bygningens arkitektonisk mest prestigefyldte. Laboratorierne var langt fra det dominerende i dette nye bygningsværk, hvilket viste, at forskningen på dette tidspunkt ikke blev set som læreanstaltens vigtigste virksomhed. De tekniske samlinger – der var forløberne for de tekniske laboratorier – spillede derimod en vis rolle. Der var ingen faciliteter for elektroteknik, ej heller noget rigtigt maskin-værksted. Det sidste kan virkelig undre 272; men det afspejlede først og fremmest den underordnede rolle, som de tekniske fag i 1890 stadig spillede på Den polytekniske Læreanstalt. Kun på det kemiske område var der sørget for gode laboratoriefaciliteter. Dette beroede på, at kemien var den første disciplin, der integrerede laboratorierne i undervisnings praksis. Måske spillede det også ind at direktøren Julius Thomsen var kemiker. Indtil midten af 1890’erne spillede de tekniske fag kun en beskeden rolle på læreanstalten 273. De grundvidenskabelige fag matematik, fysik og kemi udgjorde tyngdepunktet i kandidaternes uddannelse, og sølvtorvskompleksets arkitektur afspejlede dette rangforhold. Der skulle et eksternt pres til for at ændre afgørende på disse forhold, og det pres kom fra den i 1892 dannede Dansk Ingeniørforening. Under denne forenings aktive medvirken blev undervisningen ved læreanstalten i 1894 reformeret. Undervisningen skulle være mere erhvervsrettet: De tekniske og praktiske fag blev herefter kraftigt opprioritet. Denne opprioritering forudsatte imidlertid, at der blev oprettet en række øvelseslaboratorier i fag som teknisk kemi, maskinteknik og elektroteknik. Blot fire-fem år efter indvielsen af sølvtorvskomplekset var læreanstalten for lille og krævede mere plads. Der skulle imidlertid komme til at gå mere end ti år, før disse laboratorier blev en realitet. Først i 1900 blev der nedsat et udvalg til at overveje retningslinjerne for indretning af et maskinlaboratorium. Derimod gik det stærkere med at få ansat flere lærere. I de næste år blev der således oprettet hele otte nye lærer-stole. Den moderne ingeniørvidenskabelige uddannelse var i støbeskeen 272. 4. marts 2012
Page 1 and 2: 1 Historien om professor Martin Knu
Page 7: 7 Historien om professor Martin Knu
Page 11 and 12: 11 Historien om professor Martin Kn
Page 59 and 60:
59 Historien om professor Martin Kn
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99:
show all

Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?