Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

16 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark,
Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup
internationalt standardudstyr, og hans "normalvand" fremstillet i København
blev distribueret til havforsknings-laboratorier verden over 3,68. Gennem
Kommissionen for Havundersøgelser var han med til at danne Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i 1902 samt at sikre, at dette råd fik
sit hovedsæde i København 28,37,38,69,70,74,76-80,214,246,251.
Knudsen gjorde en stor indsats for såvel fysikundervisningen ved universitetet
og Polyteknisk Læreanstalt som for formidling af naturvidenskaben til en
bredere offentlighed 13-16,18-20. Han var formand for Selskabet for Naturlærens
Udbredelse (SNU) 1900-39 114,119,170,218. Det var en videreførelse af selskabet
skabt af HC Ørsted i 1824 og han var initiativtager til indstiftelsen af HC Ørsted
medaljerne for særlig fortjenstfyldte forsknings indsatser i guld, sølv og bronze.
Således blev Knudsen den tredje modtager af guldmedaljen i 1916 som ”- gives
for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder.
Der skal være tale om forskning i verdensklasse, og modtageren skal have
publiceret inden for de seneste år.” hvilket den samlede bestyrelse var enige om
var præsteret 17.
Knudsens store administrative og organisatoriske evner skaffede ham en
ledende stilling i mange videnskabelige institutioner og komiteer. Således var
han fra 1901 sekretær og senere formand i det danske udvalg der besørgede
registreringen til det internationale katalog over videnskabelig litteratur. Fra
1900 var han formand for det af HC Ørsted stiftede Selskabet for naturlærens
udbredelse, og han havde som næstformand i HC Ørsted-komiteens forretningsudvalg
en hovedandel i organisationen af Ørsted-jubilæet i 1920, ligesom han
har lagt grunden til et Ørsted-museum i Rudkøbing på Langeland. I 1911 stiftede
han sammen med fabrikant GA Hagemann Danmarks naturvidenskabelige
samfund, for hvilket han var vicepræsident til 1937. Han var medlem af, og i en
årrække fra 1915 generalsekretær for den danske bestyrelse for de
skandinaviske naturforskermøder. I 1909 blev han medlem af Videnskabernes
selskab og i 1917 dets sekretær. I 1912 blev han som anført ovenfor medlem af,
og Secretaire Generale for det af den belgiske industrimagnat E. Solvay stiftede
Solvay-institut der afholdt internationale fysikermøder og støttede fysisk
forskning. Fra 1923 var han vicepræsident i den internationale union for fysik.
4. marts 2012