Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

Recommendations

Info

26 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup bevægelsesenergi, så vi herefter betragter varme som ren bevægelsesenergi i de mindste dele, som det opvarmede legeme består af. Hvad man var nået frem til om kinetisk luftteori på Knudsen’s tid var først en dristig hypotese, den blev så en brugbar teori, og den burde derefter ikke længere kaldes en teori - for den var herefter en fastslået kendsgerning, bevist som den blev, gennem et stort antal forsøg, hvoraf Knudsen’s udgjorde de fleste 17 . Han demonstrerede det med en glaskolbe i hvilken der var fyldt en mængde små stumper bladguld. Kolben var lukket og næsten lufttom. Når så glasset blev opvarmet fór bladstumperne rundt i kolben uden at blive stationær noget sted – ganske som molekylerne. De bevæger sig blot forholdsvis langsomt fordi de er tunge. Fænomenet får det fuldstændigt til at ligne at man har med en kogende væske at gøre. Bladene som ligger på bunden repræsenterer væsken og bladene som farer rundt i kolben repræsenterer dampen eller den luftformige fase 17. Martin Knudsen fotograferet i perioden 1907-17 med sit apparatur til undersøgelse af luftarters egenskaber ved lave tryk. Foto DTU Hvis man går ud fra den Kinetiske Teoris forudsætninger kan man anvende statistikkens love gældende dengang på luftmolekylernes bevægelser. Knudsen havde således beregnet hvor megen luft der i en hvis tid strømmede gennem et rør af givne dimensioner, når der er et trykfald i røret. Beregningen udførtes under forudsætning af, at der var så få molekyler i røret, at luftmolekylerne stødte langt hyppigere mod rørvæggen end de stødte mod hinanden. Knudsen’s forsøg gav fuldstændig numerisk overensstemmelse med beregningen, og det var første gang, at man havde fået Teorien til at give nøjagtige numeriske resultater 17. Knudsen brugte dette eksempel fordi det havde analogier til datidens mest moderne elektriske teori, Elektronteorien. Ifølge den teori mente man, at foruden 4. marts 2012
27 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup de materielle atomer og molekyler, eksisterer der endnu mindre og endnu lettere partikler, de såkaldte elektroner, der alle er ganske ens, og som hver indeholder en elektrisk ladning, hvis størrelse man allerede da kunne angive ganske nøje. I en metaltråd bevæger en del elektroner sig hid og did mellem metalatomerne på sammen måde som molekylerne bevæger sig i en luftart, deres hastighed er blot 60 gange så stor som brintatomernes hastighed, så de kunne løbe jorden rundt på 6 minutter. Man antog at de samme love, som gælder for luftens strømning gennem et rør eller et porøst legeme også må gælde for elektronernes bevægelse gennem metaltråden. Finder der et elektrisk spændings fald sted gennem metaltråden, drives elektronerne af sted og danner den elektriske strøm:”—som vi nu bruger til sporvognsdrift og mangfoldige andre ting”, som Knudsen fremførte under sin takketale da han modtog HC Ørsted guldmedaljen 16.februar 1916 17 . Han fortsatte:” Lad os tænke os en luftfyldt flaske med lang snæver hals, der er åben ud til atmosfæren. Flasken sætter vi ned i varmt vand, derved opvarmes luften i flasken, og ved opvarmningen udvider luften sig, og en del af den strømmer ud i atmosfæren gennem den åbne flaskehals. En kendt lov i fysikken siger nu at denne strømning vedvarer, indtil lufttrykket er blevet det samme inde i flasken som udenfor den. Hvorledes passer dette resultat nu med den kinetiske luftteori? Ud fra denne teori må ligevægtsbetingelserne åbenbart være den, at der igennem et vilkårligt tværsnit i flaskehalsen, flyver ligeså mange molekyler ind i flasken, som det antal molekyler, der i samme tid bevæger sig ud af flasken. Denne betingelse stiller man så op i en matematisk formel i overensstemmelse med den kinetiske teoris forudsætninger, og så anvender man statistikkens love, og så regner man, og finder -- at man kan ikke gennemføre regningen. Resultatet bliver altså, at den kendte lov om trykkenes ligestorhed ikke modsiges af den kinetiske teori; men den bliver rigtignok heller ikke bekræftet derved, da regningen er for svær. Der kommer vel nok nogen engang, som kan klare denne opgave. Skulle det ikke ske, er savnet heller ikke så stort, thi loven er prøvet i praksis og fundet rigtig ved mangfoldige lejligheder.” 17 Hvad der gjorde denne opgaven så svær, skyldtes luftmolekylernes indbyrdes sammenstød i flaskehalsen. Han fandt så på at man kunne omgå denne vanskelighed ved at antage, at flaskehalsen er så snæver, eller at luften er så fortyndet, at molekylerne støder mange gange mod flaskehalsens væg, før hvert indbyrdes sammenstød. Med denne antagelse var udregningen overkommelig, 4. marts 2012
Page 1 and 2: 1 Historien om professor Martin Knu
Page 11 and 12: 11 Historien om professor Martin Kn
Page 25: 25 Historien om professor Martin Kn
Page 77 and 78:
77 Historien om professor Martin Kn
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99:
show all

Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?