Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

Recommendations

Info

44 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup Som Knudsen formodede var der et klart behov for standard havvand også selvom det internationale samarbejde ikke var blevet til noget. Flere institutioner i de fremtidige medlemslande af det internationale råd fik tilsendt prøver, og efterspørgslen steg så de årlige krydstogter godkendte det man var enedes om i Stockholm til udførelse fra 1902. Da Central Laboratoriet endnu ikke stod klart måtte Knudsen producere endnu en batch standard vand. Fra 1903 overtog Central Laboratoriet produktionen også den primære standard produceret i 1905. Det var Fridtjof Nansen den norske delegerede ved Stockholm konferencen, der forslog oprettelse af et internationalt laboratorium hvorfra standard prøver skulle udsendes. Forinden havde der været afholdt en anden forberedende konference i Kristiania (Oslo) i 1901 hvor Martin Knudsen præsenterede en foreløbig rapport til måling af konstanterne i havvand og opbygningen af de hydrografiske tabeller han havde udarbejdet. Til det hydrografiske arbejde blev Martin Knudsen´s tabeller straks anvist. Det blev endvidere anvist at "The same standard seawater shall be employed in all cases for standardizing the solution used for chlorine determinations". I løbet af efteråret 1902 startede “Central” Laboratoriet sin virksomhed, som desværre havde en relative kort levetid. I 1908 besluttede Nansen at han ikke længere ønskede at fortsætte som director og det blev besluttet at lukke laboratoriet. Rådet for ICES vedtog at den fremtidige varetagelse af specielle problemer måtte overdrages til specialister fra alle medlemslandene, for det der var behov for var "practical charges, in which all the hydrographers are concerned, e.g., the preparation of normal (standard) water. It seems natural to hand over again to Docent M. Knudsen this task …" Martin Knudsen accepterede straks på vegne af Rådet, at fremstillingen og distributionen af standard havvand blev overført til et central laboratorium i København fra september 1908, hvor det forblev indtil overførsel til England i 1974 København 3,68,72,177,192,212,217,246,251,252. Knudsen var tilsyneladende noget utilfreds med at man ikke havde betroet ham at stå for denne ”Standard Seawater Service”. I et brev til Pettersson som havde brokket sig over forsinkelsen i produktionen af den primære standard på Central Laboratoriet erklærede Knudsen at siden laboratoriet var blevet betroet 4. marts 2012
45 Historien om professor Martin Knudsen´s forskning – Hasmark, Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup produktionen af standard havvand, formodede han at det var anset mere vigtigt for laboratoriet end for ham. Og at laboratoriet kunne gøre det bedre end ham 246,261. I 1908 blev det imidlertid besluttet at lukke Central Laboratoriet og overføre de fleste opgaver til staternes egne laboratorier. Men man skønnede at der var én praktisk funktion der var interessant for alle hydrografer, og det var produktionen af standard havvand. Rådet besluttede at delegerede denne opgave til Martin Knudsen i hans egenskab af ”Hydrografisk Assistent” for ICES Bureaet 246,262. Så indtil udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 blev standard havvand produceret af Martin Knudsen på vegne af Rådet. På dette tidspunkt påtog Knudsen sig personligt at videreføre ”Standard Seawater Service” for at friholde ICES Rådet for dets finansielle forpligtigelser under krigen – et arrangement der fortsatte efter krigen. Der var et stigende behov for standard vand og i 1930’erne var lagrene af den Primære Standard ved at løbe tør. Det blev derfor nødvendigt at producere en ny Primær Standard. Ved Rådets møde i 1936 forklarede Knudsen, at siden standard vand anvendtes globalt så havde han planer om at foreslå International Association for Physical Oceanography (IAPO) at de skulle stå for en ny Primær Standard og dække omkostningerne forbundet med de fysiske og kemiske arbejder og for offentliggørelsen af en rapport. Dette blev godkendt af ICES og siden accepteret af IAPO 246,263 . Kloriniteten af den nye Primær Standard bestemt udfra kloriniteten i standard vandet, som indtil da havde været anvendt, hvorved der blev skabt samstemmende resultater af klorinitets titreringerne baseret på de to Primære Standarder. Kloriniteten blev målt at være 19.3810‰. Det blev imidlertid poienteret at kloriniteten var afhængig af de anvendte atomvægte, som defineret af Sørensen. Dette betød at der ville opstå et lille skred i klorinitets bestemmelserne hvis der blev vedtaget nye atomvægte. Endvidere var et rør med havvand nok ikke den bedste måde at opbevare en standard over lang tid. Disse ulemper blev udjævnet ved at anvende rent sølv såkaldt Atomgewichtssilber som standard og introduktionen af en ny måde at bestemme klorinitet på. Undersøgelser udført af professor Hönigschmid i München viste at 58.99428 gram af Atomgewichtssilber var nødvendig og tilstrækkelig til at udfælde halogenerne i 1kg af 1937 Primær Standarden. Da 19.3810 divideret med 58.99428 = 0.3285234 blev den nye definition af klorinitet: 4. marts 2012
Page 1 and 2: 1 Historien om professor Martin Knu
Page 11 and 12: 11 Historien om professor Martin Kn
Page 43: 43 Historien om professor Martin Kn
Page 95 and 96:
95 Historien om professor Martin Kn
Page 97 and 98:
Page 99:
show all

Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?