Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
Enebærodde og Fredberg slægten i Østrup - Professor Martin ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
6 Historien om professor <strong>Martin</strong> Knudsen´s forskning – Hasmark,<br />
<strong>Enebærodde</strong> <strong>og</strong> <strong>Fredberg</strong> <strong>slægten</strong> i <strong>Østrup</strong><br />
følge de strikte videnskabelige love <strong>og</strong> normer som Scientific Realists stod for,<br />
eller et løsere regelsæt hvor det var forsøgsresultaterne der var vigtigst, hvilket<br />
Bohr <strong>og</strong> især Knudsen gik ind for som repræsentanter for Instrumentalists, <strong>og</strong><br />
hvor det var dem der vandt 42-45,55-58,249 . Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af<br />
operatorteori i kvantemekanikken. I 1932 formulerede John von Neumann en<br />
streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori.<br />
Selvom kvantemekanikken begrænser muligheden for at angive nøjagtige<br />
værdier af en partikels sted <strong>og</strong> impuls (jf. Heisenbergs ubestemthedsrelation),<br />
kan den kinetiske beskrivelse <strong>og</strong>så anvendes på kvantesystemer, forudsat at de<br />
ydre felter varierer tilstrækkelig langsomt i rum <strong>og</strong> tid. Det er <strong>og</strong>så muligt at tage<br />
hensyn til, at partiklernes vekselvirkning giver anledning til et middelfelt, der<br />
påvirker den enkelte partikels bevægelse. Herved bliver den kinetiske teori <strong>og</strong>så<br />
anvendelig for fysiske systemer som superledere <strong>og</strong> kvantevæsker, hvor<br />
partiklernes indbyrdes vekselvirkning spiller en afgørende rolle.<br />
<strong>Martin</strong> Knudsen fra Hasmark på Nordfyn var en virkelig berømthed<br />
indenfor den mest avancerede forskning i fysik! Ved Solvay konferencen i<br />
1927 var der 29 deltagende forskere. Af dem blev 17 senere Nobelpris vindere –<br />
<strong>Martin</strong> Knudsen var indstillet; men fik den ikke. Udviklingen indenfor hydr<strong>og</strong>rafi<br />
eller dybhavsforskning t<strong>og</strong> først fart langt senere end kvantefysikken. Derfor var<br />
<strong>Martin</strong> Knudsen nok forud for sin tid, <strong>og</strong> han ville utvivlsom være tildelt en<br />
Nobelpris hvis han havde levet væsentligt længere. Som en konsekvens af<br />
Danmark som neutralt land under 1. Verdenskrig ledte det til at <strong>Martin</strong> Knudsen<br />
stod i spidsen for ledende videnskabsmænd der med politisk opbakning især fra<br />
den radikale forsvarsminister Peter Munch ønskede at oprette 3 internationale<br />
forskningsinstitutter i København: ét for fysik som skulle hedde HC Ørsted<br />
Instituttet; ét for spr<strong>og</strong> - Filol<strong>og</strong>isk Institut <strong>og</strong> ét havundersøgelses institut <strong>og</strong>så<br />
kaldet ocean<strong>og</strong>rafisk institut. <strong>Martin</strong> Knudsen var naturlig kandidat til at blive<br />
valgt til en toppost for to af de tre institutter. Imidlertid blev planen opgivet da<br />
de krigsførende landes nationalistiske antipatier i mellemkrigsårene var for<br />
store til at realisere internationale videnskabelige institutter 59,60,97,271. Selvom<br />
<strong>Martin</strong> Knudsen var dybt engageret i oprettelsen af de nye institutter så kan det<br />
ikke bringes ham til last at det ikke lykkedes. Munch forklarer i sine erindringer<br />
udfaldet med en bemærkning om, at videnskabsmændene simpelthen ikke<br />
kunne enes om, hvilken plads <strong>og</strong> status de forskellige videnskabsgrene skulle<br />
4. marts 2012
Change language