Swami Janakananda - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

More documents

Recommendations

Info

sine forskellige kriya nogle sikrer en harmonisk proces, andre finstemmer sindet, eller renser energien og styrker opmærksomheden, og det hele kulminerer til slut i de dybe kriyaer, de allerfineste meditationer. I slutningen af tresserne da Paramahansa Satyananda selv underviste i den store tantriske Kriya Yoga, blev det hele gennemført som én lang indvielse. Resultatet var at vi lærte et tantrisk ritual, der bestod af mere end 20 kriyaer. Hemmeligheden ved at lære og praktisere kriyaerne på denne måde er mere end blot en indlæring af nogle øvelser, det er transformerende og energigivende. Vi bevægede os gennem alle vore dimensioner, fra det fysiske, over det mentale, emotionelle, energimæssige (med pranaens eller livsenergiens strømme), det psykiske (bl.a. med chakraerne), det astrale, det kausale til den rene bevidsthed. Selve indvielsen i Kriya Yoga, foruden den forberedelse som finder sted umiddelbart før, bør vare mindst 21 dage. Derfor må det hele, opvarmning, indvielse og et par dage til at komme ud af tavsheden i slutningen, sammenlagt vare mindst en måned. Læs om cykler og Sadhana i Bindu 28. Kortere kan det ikke gøres! Men gerne længere. Jo længere tid man har til indlæringen af Kriya Yoga, jo dybere kan man gå, jo mere kan man opdage om sig selv og de muligheder der findes i Kriya Yogaen, jo større indre renselse kan man opnå. På det årlige tremånederskursus udgør selve Kriya Yoga indvielsen mindst 33 dage, og den sker efter en fem ugers opvarmnings og forberedelses 0 periode og den efterfølges af 3 uger til at fordøje det hele og til yderligere fordybelse og undersøgelse af andre metoder, som man på det tidspunkt er klar til at få et udbytte af. Det andet af de kriyakurser jeg underviser på varer en måned. Det kræver derfor mindst ét kursus inden, hvor aspiranten bliver forberedt med yoga og meditation, Indre Stilheds 7 trin og Ajapa Japas 9 trin, metoder som han eller hun så bruger derhjemme i en periode inden indvielsen i Kriya Yoga. Den lærer som ikke har tid til at tage den så meget med ro, at tingene kan få lov til at lejre sig og opleves i et sammenhængende forløb og ikke opdelt i flere korte perioder, burde, alene af den grund, afholde sig fra at undervise i Kriya Yoga. En elev i New Zealand viste mig tydeligt, hvad der kan ske når en lærer, der ikke har et ordentligt forhold til Kriya Yoga, underviser i den. Vedkommende lærer må have haft en eller anden rækkefølge at gå ud fra, og har så formelt besluttet sig til at lære den elev jeg havde på et kursus de 10 første kriyaer på listen. Det resulterede i at Tadan Kriya, som var den sidste på denne tilfældige liste, kom til at afslutte forløbet. Og så kommer han og siger til mig, at han føler sig rastløs eller urolig i kroppen, når han laver det omtalte program. Det er klart for enhver der kender til dette at man ikke kan slutte med Tadan Kriya. Tadan må følges af kriyaer der forfiner den relativt grove, men tilsigtede virkning som den har, og derefter af meditative kriyaer, der integrerer og harmoniserer den forøgede energi. Det er grundlæggende vigtigt at indvielsen består af alle kriyaerne både de grove, de mellemste og de fine, så eleven ikke bliver sendt hjem med en ufuldstændig erfaring af et forløb og hver gang kan afslutte det på en harmonisk måde. En indvielsesproces må nå længere end hæmninger, begrænsninger og vaner En proces i tantrisk betydning er en cyklus som har en begyndelse, et forløb som udvikles og ændres, og en slutning det er noget du gennemlever. Under indvielsen skal forløbet bringe aspiranten videre end der hvor denne er når forløbet begynder. Hvis man ikke når ud over tidligere begrænsninger, så er det ingen indvielse. Vi ser det af navnet Kriya, som i denne sammenhæng ikke blot betyder handling, altså en beslutning der føres ud i livet, men en dynamik – en proces, hvor noget sker – en transformation af forestillinger og tilstande. Kriya Yoga forløbet er en sådan tantrisk proces: hver meditationsmetode, hver kriya den indeholder spiller en rolle og de forskellige kriyaer supplerer hinanden, ligesom for øvrigt alt andet der sker på kurset. Hver del af forløbet forbereder for den næste, og åbner døren til at gå længere. På den måde bygges en følsomhed og evne til at gå i dybden gradvist op, så du kan opfatte og bruge de finere „nøgler“ til dit væsens dimensioner i slutningen af forløbet. Processen virker ikke blot gennem de øvelser man gør, men også ved at man gør noget andet end man plejer
at man ikke følger de vaner og rutiner og tankemønstre om hvad som er muligt og ikke muligt. Netop det, at man slipper det der tynger og spærrer for udsynet, er måske det vigtigste ved indvielsen. Men ingen kan tvinge en. Jo, processen hjælper en, med alt hvad den indeholder af metoder, ikke mindst kriyaerne, lærerens erfaring og de medvirkendes indstilling. Man må altså selv være åben for mulighederne og bruge dem, og det lykkes de fleste med. Grotowski Lad mig komme med et eksempel fra en helt anden sammenhæng: Da jeg var i tyverne, beskæftigede jeg mig med teater af forskellig slags. Gennem pantomimen fik jeg et uhøjtideligt, robust og praktisk forhold til de klassiske yogastillinger (hovedstand, skulderstand, plov osv), sådan som de har været brugt af kunstnere i den kinesiske og indiske tradition. Siden søgte jeg videre, både med det yogaen kunne give mig og indenfor teatret. Mit møde med et par østeuropæiske teaterfolk lærte mig, hvordan et forløb kan bære en længere end det man forventer af sig selv. Det var polakken Jerzy Grotowski og hans assistent og dengang ledende skuespiller tjekken Ryszard Cieslak. (Se også bogen „Towards a Poor Theater“ af Grotowski, Odin Teatrets Forlag, 1968, med forord af Peter Brook). Grotowski og hans trup var blevet inviteret til Danmark af Studenterscenen, hvor jeg var aktiv, og af Odinteatret, som i dag er verdenskendt for sine helt specielle forestillinger og sin måde at træne skuespilleren på. Odinteatret blev grundlagt af italieneren Iugenio Barba, oprindelig elev af Grotowski, og fik til huse i Holstebro i Danmark. Træningen, som Grotowski og Cieslak udsatte os for, kunne typisk begynde med en blid opvarmning, hvor vi fulgte Cieslak og lavede alle øvelser og improvisationer i et forløb. Han begyndte med både statiske øvelser og dynamiske forløb, som vi let kunne efterligne. Det hele udviklede sig snart til stadig mere krævende bevægelser og kropslige udtryk. Forløbet gik også op i tempo, så der var ikke tid til at tænke på egne begrænsninger. Enten fulgte man med og udførte mere og mere fantastiske øvelser, eller også hoppede man af. Ingen af deltagerne havde nogen mulighed for at hæmme forløbet for de andre, hverken ved at holde igen eller begynde at teoretisere! De som lykkedes og dermed mener jeg ikke bare at vi kunne følge Cieslak med de fysiske øvelser, hvoraf nogle var yogastillinger, men også i stærke konfrontationer med blottede følelser at stå ansigt til ansigt med ham nåede i slutningen af forløbet frem til ægte, dybe og uhæmmede udtryk, og på det fysiske plan f.eks. til tigerspring og her var ikke tale om folk som i forvejen var trænede som gymnaster eller akrobater, men om almindelige skuespillere, instruktører og andet teaterfolk. Det at vi satte os ud over begrænsninger uanset hvor langt den enkelte kunne følge Cieslak i forløbet gav os alle en forløsende erfaring som jeg i hvertfald har haft glæde af senere. Mødet med Grotowski og Cieslak blev til en indvielse som viste mig at det kan lade sig gøre at sprænge rammer uanset om det er ens egne eller andres forestillinger som sætter dem. Vi har gjort det fra tidernes morgen I den dans, som indgår i naturfolkenes ritualer og indvielser, finder vi det samme mønster som hos Grotowski. Også her varmer man op, først med langsomme rytmer og bevægelser – og siden når dansen et højdepunkt hvor man opnår en utrættelighed og alting går hurtigere og hurtigere. Kroppen frigøres og overtager styringen så sindet må glemme alle ønsker om præstation og skønhed. Det er her at deltageren oplever den bevidsthedstilstand, som er nødvendig for at modtage indvielsen, og udvide den opfattelse af virkeligheden som vedkommende hidtil har haft. „Vær rede, vær rede at skifte vej. Vi er vore handlinger. Livet lader dig vælge og forklare hvad som er hvad. Gå bort fra os Esu, forsvind din skælm.“ lyder sangen under dansen. (Birgit Åkesson „Källvattnets Mask“, om dans i Afrika). Esu forvirrer, er vore fejltagelser, men også den som gør at vi bliver bevidste og kan slippe dem. Hos naturfolkene finder der en indvielse sted flere gange i løbet af livet, først i overgangen fra barn til voksen, så mellem ungdom og modenhed, og 1
Page 2 and 3: Yogalærer - beskæftigelse eller k
Page 4 and 5: Det meste stress skaber vi selv...
Page 6 and 7: Hvor meget yoga laver dine patiente
Page 8 and 9: Om at indvi og blive indviet i avan
Page 10 and 11: I dag, mere end 30 år senere, må
Page 12 and 13: Når vi taler om Ajapa Japa i forho
Page 14 and 15: at tydeliggøre hemmelighederne und
Page 16 and 17: drilleri, kan i allerhøjeste grad
Page 18 and 19: Når du i ca. en times tid flyder h
Page 22 and 23: siden, midt i livet, og i slutninge
Page 24 and 25: Bogen tilbyder et alternativ til de
Page 26 and 27: Om undervisningen på kurserne Yoga
Page 28 and 29: Kurserne i København efterår 2001
Page 30 and 31: Bøger, CD’er, kander... Oplev Yo

Swami Janakananda - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?