Swami Janakananda - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

More documents

Recommendations

Info

Hvor meget yoga laver dine patienter hver dag? I de otte undersøgelser vi har lavet, er det de tyske patienter som har lavet mest yoga. De lavede 110 minutters yoga om dagen. Selv tre måneder efter de var færdige på behandlings klinikken, lavede de stadigvæk så meget yoga hver dag. Så de syntes om yoga? De syntes vældig godt om det, og de fulgte det flot. Og disse mennesker tog på arbejde osv. Så det lykkedes dem at indarbejde dette i deres levevis, de foretog en forandring. Yogatræning bør altså være hovedelementet i et rehabiliterings- program for at forbedre holdninger og tilstande hos hjertepatienter? Vi har aldrig set en patient, som ikke 6 lavede yoga, opnå bedring i sygdommen. Så vores resultater tyder på, at yoga er en afgørende faktor for at opnå en bedring. Det er ellers ikke let at bringe denne sygdom til ophør. Det er som et godstog, der bare bliver ved med at køre, og når en lastbil kommer på tværs i jernbaneoverskæringen, bliver det nødt til at stoppe, og det er meget svært at stoppe det. Og at bakke toget er endnu sværere. Yoga er meget vigtigt for at stoppe toget og få det til at bakke. Hvilke af de forskellige dele af træningen er de vigtigste, hvis man ikke kan gøre det hele? Jeg har sjældent forelæst uden at få dette spørgsmål, og jeg plejer at svare med et andet spørgsmål: „Hvor mange ben har en hund?“ Normalt har den fire: Der findes fire elementer: Diæt, motion, stresshåndtering [med yoga, åndedræt, afspænding og meditation] og gruppestøtte. Hvilket af disse ben er vigtigst for at hunden kan løbe. De er alle nødvendige, de arbejder sammen. Stresshåndteringen får gruppestøtten til at blive dybere. Når gruppen er lidt anspændt, så tager vi en pause og koncentrerer på åndedrættet. Så stress- håndteringen hjælper gruppen, diæten hjælper de fysiske øvelser. Alle benene må løbe sammen for at stoppe toget. Yoga har en mangehundredårig tradition, men ofte bruges den på en overfladisk måde, og somme tider kalder folk sig yogalærere, som ikke har en forsvarlig og dybtgående uddannelse. Tror du det er vigtigt, at folk som underviser i disse yoga- og meditationsteknikker virkelig ved, hvad de laver? Yogalærerens uddannelse er vigtig. Vi har ved at undervise de 12 hospitalsgrupper fundet ud af, at det ikke fungerer så godt at tage en sygeplejerske og lære hende yoga i seks uger, og derefter lade hende være yogalærer. Det er bedre at tage en yogalærer, som har praktiseret i 20 år, og lære denne lidt om medicin - om hjertet og hvordan man skal tage sig af patienter. Så det er ikke bare vigtigt med lidt træning. Den forandring der sker med en person, det at man kender sig selv, er noget man opnår gennem mange års arbejde med sig selv at man har en ro og selvtillid og indre begejstring, motiverer patienten til også at benytte sig af yogaen. Så det er meget afgørende. Jeg ville nødigt have at en yogalærer har en dårligere uddannelse indenfor sit felt end en mediciner eller en kirurg
har indenfor sit. Vi har erfaret at vi behøver yogalærere, som går ind for sagen, og som har beskæftiget sig med det i lang tid. Er programmet billigere end den traditionelle måde at behandle hjertepatienter på? Jeg tror at det må ses i et længere perspektiv. Vi har lavet en undersøgelse over tre år med 477 patienter på otte behandlingsklinikker i USA. Vi fandt ud af, at hvis en patient står foran en bypassoperation eller en hjertekaroperation, og vælger at lave vores program i stedet, så ser det ud til, at 90% af dem kan undgå operationen, i hvert fald i denne korte periode. Vi ved jo ikke hvad der sker efter yderligere fem år. Så det sparer penge, når det gælder de patienter, der ellers ville have pådraget sig store omkostninger. Vi kan endnu ikke sige, om patienterne er stabile, og om det sparer penge i det lange løb. Vi har altså ikke hele svaret endnu. Vi har haft patienter, som stod på venteliste til at få et nyt hjerte, hvilket er Her er en gruppe patienter som laver yoga, vist på et lysbillede under en af professor Larry Scherwitz forelæsninger. Som man kan se drejer det sig om en yoga baseret på de klassiske yoga asanas. På billedet ses skulderstand. Den lidt ringe kvalitet på billederne i denne artikel skyldes at seminaret blev dokumenteret på videotape. en ekstremt kostbar procedure, og de har forladt ventelisten og er blevet så meget bedre, at de ikke behøver et nyt hjerte og det er en kæmpe besparelse. Hvordan skal den bedst mulige behandling udvikle sig i fremtiden for disse patienter? Jeg tror, at videnskaben må gå hånd i hånd med sundhedspolitikken og oplysningen af offentligheden. Med de videnskabelige undersøgelser har vi vist, at blodkarrene synes at åbne sig; men vi ved ikke hvad der er sket med forsnævringens faktiske struktur og arvævets beskaffenhed. Bliver det intercellulære kolesterol f.eks. udvasket? Hvad sker med kalkaflejringerne? Hvad sker der med den fibrøse overflade? Vi har behov for at vide hvad der sker når folk får det bedre. Vi må derfor foretage flere forskningsprojekter, hvor vi får patienter til at lave programmet intensivt og undersøger strukturen af blodkarrene før og efter. Det er også en del af den videnskabelige undersøgelse. Når det gælder patientpolitikken, er det vigtigt at patienterne kan vælge hvilken fremgangsmåde de ønsker at benytte sig af. Der må stå et veluddannet personale til rådighed, som kan anbefale programmet ud fra deres egen brug af disse ting, så vel som ud fra den erfaring andre patienter har gjort. Og man må se nærmere på hvad der forårsager hjertesygdomme. Det ser ud til ikke bare at være en række risikofaktorer, det har også noget at gøre med oplevelsen af at der er brug for en, med kærlighed og samhørighed, og derfor må sjælen tages mere i betragtning. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordet åndelighed brugt noget mere i denne sammenhæng. Vi bruger ikke det udtryk længere, men følelsen af at vi er forbundne, at vi alle er del af den levende proces, det tror jeg er vigtig at have med, når vi taler om at helbrede hjertesygdomme. Man må nøje overveje, hvor årsagen til stress ligger. Jeg tror at den opfattelse, at stress er noget udefrakommende, at det kommer fra arbejdet, og hvis du holder op med at arbejde forsvinder stressen, ikke kan stå alene. Der er også en anden måde at se på det. Den største del af stressen skaber vi selv. Jeg mener, i dette land og i USA og andre vesteuropæiske lande har vi nok at spise, vi har tag over hovedet, men vi udvikler vor egen stress indefra. Derfor må en rådgivning i denne forbindelse udspringe af en dyb forståelse for den person man har med at gøre, og hvordan personen agerer i forhold til sin omverden, og hvor vedkommende oplever berettigelse og tilfredshed.
Page 2 and 3: Yogalærer - beskæftigelse eller k
Page 4 and 5: Det meste stress skaber vi selv...
Page 8 and 9: Om at indvi og blive indviet i avan
Page 10 and 11: I dag, mere end 30 år senere, må
Page 12 and 13: Når vi taler om Ajapa Japa i forho
Page 14 and 15: at tydeliggøre hemmelighederne und
Page 16 and 17: drilleri, kan i allerhøjeste grad
Page 18 and 19: Når du i ca. en times tid flyder h
Page 20 and 21: sine forskellige kriya nogle sik
Page 22 and 23: siden, midt i livet, og i slutninge
Page 24 and 25: Bogen tilbyder et alternativ til de
Page 26 and 27: Om undervisningen på kurserne Yoga
Page 28 and 29: Kurserne i København efterår 2001
Page 30 and 31: Bøger, CD’er, kander... Oplev Yo

Swami Janakananda - Skandinavisk yoga og meditasjonsskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?