Dyrevelfærd i Danmark 2011 - Fødevarestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

14 Dyrevelfærd i Danmark 2011 – fAKTA fAKTA oM viD-projeKTer – reSulTATer frA vID-projeKT oM egeNKoNTrol MeD DyrevelfærD nye regler om egenkontrol med dyrevelfærd har betydet, at en større del af kontrollen i dag udføres af landmanden selv. kort fortalt betyder indførelsen af egenkontrol, at landmanden med udgangspunkt i såkaldte branchekoder skal udarbejde en egenkontrolplan og efterfølgende løbende registrere tilstanden af dyrevelfærden i sin besætning. Den praktiserende dyrlæge skal overvåge landmandens egenkontrol. v/ jeSper lASSeN og cecIlIe THorSluND, føDevAreøKoNoMISK INSTITuT, KøbeNHAvNS uNIverSITeT projeKTeTS forMål Formålet med ViD-projektet ”Egenkontrol med dyrevelfærd” var at identificere eventuelle forhindringer for at gennemføre den nye egenkontrol hos landmændene. Desuden var formå- let at undersøge, om egenkontrollen ville få betydning for forbrugernes tillid til dyrevelfærden i dansk husdyrproduk- tion. Begge spørgsmål er blevet besvaret gennem interviews med landmænd og forbrugere i Danmark i løbet af 2011. HvAD SyNTeS lANDMæNDeNe oM egeNKoNTrolleN? Blandt de interviewede landmænd var der en udbredt negativ holdning til egenkontrol. Egenkontrollen blev således anset for at være et bureaukratisk tidsspilde, der pålagde dem tidskrævende procedurer. Samtidig havde de svært ved at forstå begrundelsen for at indføre egenkontrol, som blev betragtet som procedure, der alene er til for procedurernes egen skyld. ”overordnet set så har [indførelsen af egenkontrol] ikke flyttet 0,0 i min besætning. (…) al deres egenkontrol – man skal sikre sig, at jeg har gjort det, så jeg kan dokumentere, at hvis den er død, så er det i hvert fald ikke min skyld. Sådan er det med mange ting. lidt ligesom i det gamle østeuropa; vi skal have nogle stempler og nogle dateringer, som vi kan kontrollere hinanden på. Somme tider glemmer vi, hvad det hele drejer sig om. Det var jo bare dyrene. og det virker som en spændetrøje, og det væsentlige går samtidig lidt fløjten, tror jeg lidt.” DELTAgER I LAnDMAnDSInTERVIEWEnE Mange landmænd mente ikke, at egenkontrollen tilfører nogen forbedring til veldrevne bedrifter, hvor der er styr på produktionen. Her er der ifølge landmændene simpelthen tale om, at eksisterende viden blot opsamles og bearbejdes på en ny måde. Deres bekymring er dermed, at der flyttes ressourcer fra de primære opgaver – altså produktionen og pasningen af dyrene – til en bureaukratisk egenkontrol uden nogen velfærdsmæssig gevinst. Flere af de interviewede anerkendte dog, at der findes ”brodne kar” med dyrevelfærdsmæssige problemer. Her kunne det være berettiget med egenkontrol, så de dårlige landmænd blev tvunget til at forholde sig til dyrevelfærden. De interviewede landmænd
havde imidlertid svært ved at forstå, hvorfor landmænd med styr på produktionen skal tvinges til at føre egenkontrol og dermed bøde for de ”brodne kar” med dyrevelfærdsmæssige problemer. Kritikken af egenkontrollen handlede således ikke om, at kontrol i sig selv nødvendigvis anses for at være noget negativt. Men landmændene efterlyste en velbegrundet egenkontrol og en egenkontrol tilrettelagt på en måde, så den ikke flytter arbejdet fra stalden til kontoret. ”… al den tid, landmanden bruger på egenkontrol og på planer, og al den tid, dyrlægen bruger på at overvåge landmanden osv. Spørgsmålet er, om den kunne være brugt lidt bedre, ved at landmanden gik ud og passede på sine dyr, og dyrlægen rådgav landmanden. Det bliver meget bureaukratisk, ikke?” DELTAgER I FORBRUgERInTERVIEWEnE HvAD SyNTeS forbrugerNe oM egeNKoNTrolleN? De interviewede forbrugere virkede i udgangspunktet ikke bekymrede over, at landmanden fremover skal kontrollere sig selv. nogle forbrugere bekymrede sig dog over, om den tætte forbindelse mellem landmanden og den praktiserende dyrlæge vil kunne gå ud over dyrlægens objektivitet. Flere af deltagerne mente endvidere, at myndighedernes kontrol med dyrlægens overvågning af landmandens egenkontrol vil bidrage til at sikre dyrlægens neutralitet. Samtidig havde de interviewede forbrugere ikke de store forventninger til, at egenkontrollen for alvor kommer til at ændre noget for dyrene. Mange var enige med de interviewede landmænd og fremhævede, at resultatet vil blive bureaukratisk og tage tid fra arbejdet med dyrene. nogle mente, at de fleste landmænd allerede har styr på dyrevelfærden og tvivlede derfor på, om indførelsen af egenkontrol overhovedet vil gøre nogen forskel. fAKTA – Dyrevelfærd i Danmark 2011 Andre var dog mere positive og øjnede muligheden for, at egenkontrol vil betyde en større ansvarsfølelse hos landmanden over for sin egen bedrift og tvinge ham til at fokusere og systematisere sin indsats i forhold til dyrenes velfærd. Andre forbrugere fremhævede det som et særligt positivt aspekt af egenkontrollen, at den kombineres med risikobaseret kontrol. De mente, at mere fokus på de dårlige bedrifter er godt, da det nødvendigvis må få landmændene til at tage et større ansvar for dyrenes velfærd, Desuden var det ifølge forbrugerne fornuftigt at bruge ressourcerne i de besætninger, hvor de største dyrevelfærdsmæssige problemer findes. ”jeg tænker, at det kan gå to veje: enten kan det være smukt og perfekt. At landmanden pludselig finder ud af, at med noget mere struktur i sin produktion, også på dyrevelfærden, så kan han måske også begynde at rationalisere på andre områder og måske endda spare penge i produktionen med færre udgifter til medicin, og hvad ved jeg. omvendt kan det også være den samme historie, som man har hørt så mange gange efterhånden, at han lige pludselige synes, han bruger en masse tid bag skrivebordet, og det var nok ikke meningen.” DELTAgER I FORBRUgERInTERVIEWEnE Det var dog kendetegnende for diskussionerne med forbrugerne, at de ikke for alvor forventede, at egenkontrollen ville ændre noget hos landmændene. Landmændenes adfærd blev opfattet som dybt forankret i nogle særlige værdier. Forestillingen om, at man kan ændre landmandspraksis på et dybere niveau via egenkontrol anså forbrugerne som nærmest utopisk. Men som flere af de interviewede sagde: ”Vi må bare vente og se!” 15
Page 1: 2011 DyrevelfærD i Danmark ViDence
Page 5 and 6: fororD 04 1 Året, der gik i Videnc
Page 7 and 8: i 2011. Resultaterne er opgjort i e
Page 9 and 10: åreT Der gIK I vID - Dyrevelfærd
Page 11 and 12: DyrevelfærDSrApporTeN MeD vID SoM
Page 13 and 14: Tabel 1 Projekter der igangsættes
Page 15: fAKTA - Dyrevelfærd i Danmark 2011
Page 19 and 20: overvågNINg Af DyrevelfærD - Dyre
Page 21 and 22: ikke overholdt i 19% af besætninge
Page 23 and 24: eHoveT for AT KAlIbrere Alt afhæng
Page 25 and 26: eKSeMpel 1 eKSeMpel 2 overvågNINg
Page 27 and 28: Syge og TIlSKADeKoMNe Dyr - Dyrevel
Page 29 and 30: mens smerten først begynder, når
Page 31 and 32: fører til ændrede reaktioner, ude
Page 33 and 34: husdyrbesætninger. Som det fremgå
Page 35 and 36: Syge og TIlSKADeKoMNe Dyr - Dyrevel
Page 37 and 38: se, at der skete et fald i antallet
Page 39 and 40: Formålet med disse initiativer er
Page 41 and 42: MArKeDSDreveT DyrevelfærD - Dyreve
Page 43 and 44: for DeT førSTe er de billige, grat
Page 45 and 46: En anden ulempe ved at forlade sig
Page 47 and 48: MArKeTINgSSTrATegI Markedsbaseret d
Page 49 and 50: DyrevelfærD er bleveT lIDT Mere Sy
Page 51 and 52: Der er en dynamisk sammenhæng mell
Page 53 and 54: Hvert år foretager myndighederne v
Page 55 and 56: udlandseksport til slagtning - Svin
Page 57 and 58: færdsreglerne. Til gennemgangen er
Page 59 and 60: FVO konkluderede i rapporten (dater
Page 61 and 62: DyrevelfærDSKoNTrol på SlAgTerIer
Page 63 and 64: opstaldning af kalve, rode- og besk
Page 65 and 66: op til 6 måneder i langt den overv
Page 67 and 68:
De kontrolresultater fra 2011, som
Page 69 and 70:
DyrevelfærDSKoNTrolleNS reSulTATer
Page 71 and 72:
Gennem tematiske kontrolkampagner e
Page 73 and 74:
HvAD SIger loveN oM HåNDTerINg og
Page 75 and 76:
specialiserede slagtekalvebesætnin
Page 77 and 78:
HvorDAN SANKTIoNereDe føDevAreSTyr
Page 79 and 80:
Formålet var at kontrollere efterl
Page 81 and 82:
KAMpAgNer I 2011 - Dyrevelfærd i D
Page 83 and 84:
fAKTA - Dyrevelfærd i Danmark 2011
Page 85 and 86:
HvorNår får KoNTrolleN KoNSeKveNS
Page 87 and 88:
trædelsen. I stedet står der f.ek
Page 89 and 90:
velfærDSKoNTrol I beSæTNINger - D
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
velfærDSKoNTrol TrANSporT/SlAgTerI
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
polITIeTS vejKoNTrol - Dyrevelfærd
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
AppeNDIKS 1 - Dyrevelfærd i Danmar
Page 129 and 130:
pelSDyr - Bekendtgørelse nr. 1734
Page 131 and 132:
- Hegelund, L., Bonde, M., Sørense
Page 133 and 134:
131
Page 136:
Danish veterinary and fødevarestyr
show all

Dyrevelfærd i Danmark 2011 - Fødevarestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?