Dyrevelfærd i Danmark 2011 - Fødevarestyrelsen

26
Dyrevelfærd i Danmark 2011 – Syge og TIlSKADeKoMNe Dyr
SMerTer og DyrevelfærD
Af MeTTe S. HerSKIN, INSTITuT for HuSDyrvIDeNSKAb, AArHuS uNIverSITeT
HvAD er SMerTer?
Vi kender smerte som en ubehagelig fornemmelse i krop-
pen, når vi udsættes for skade eller sygdom. I modsætning
til andre begreber, som er centrale for dyrs velfærd (f.eks.
stress), så er både den biologiske definition og lovgivningen
omkring dyrs smerter præcise. Smerte er defineret som en
ubehagelig oplevelse, der involverer individets nervesystem,
og er associeret med såvel elementer af negative følelser
som fysisk skade på kroppen. Der er således helt klare be-
tingelser, som skal være opfyldt, før man kan tale om smerte
– det være sig hos såvel dyr som mennesker.
Det fremgår af de første paragraffer i dyreværnsloven, at
dyr i menneskers varetægt skal beskyttes bedst muligt mod
smerte. I praksis indgår vurdering af individers smerteniveau,
og især varigheden af en smertepåvirkning, endvidere som
en væsentlig del af grundlaget for afgørelser i dyreværns-
sager – og kan være det element, som betyder, at en sag
skifter karakter fra ”uforsvarlig” til ”groft uforsvarlig” – med
store konsekvenser for typen og omfanget af den tildelte
straf til følge.
Hvorfor fINDeS SMerTer – HAr SMerTe eN bIolo-
gISK fuNKTIoN?
Den omstændighed, at vævsskade opfattes som ubehage-
ligt, er en funktionel tilpasning til livet i et potentielt farligt
miljø. Sagt på en anden måde, så er det smertens biologiske
funktion at medvirke til, at dyr og mennesker undgår vævs-
skade og at fremme opheling. Hvis det ikke var ubehageligt,
når kroppen bliver skadet, så ville hverken dyr eller men-
nesker passe på sig selv på samme måde. Man kan sige,
at smerte er med til at fremme overlevelse – individer, som
oplever smerte, vil ændre adfærd og forsøge at undgå yderli-
gere skade. Smerte er altså hverken unaturligt eller unormalt
– vel nærmest uundværligt i naturen. Oplevelsen af smerte
er dog så aversiv og kan have så alvorlige konsekvenser for
dyrene, at tilstedeværelse af smerter ikke er forenelig med
et acceptabelt niveau af dyrevelfærd. Derfor skal dyr, som
alligevel skades/bliver syge, beskyttes bedst muligt mod de
smertemæssige konsekvenser, hvis ikke der skal være tale
om overtrædelse af dyreværnsloven.
KAN Alle Dyr føle SMerTe?
Som nævnt er det, at vævsskade gør ”ondt”, en tilpasning til
et liv i et potentielt farligt miljø. Der er derfor intet, som taler
for, at smerte skal være et fænomen, der er forbeholdt mennesker
og vores nærmeste slægtninge. For at en dyregruppe
skal kunne føle smerte, kræver det, at dyrenes nervesystem
opfylder de betingelser, som ovennævnte smertedefinition
foreskriver. Her er det vigtigt at skelne mellem de to beslægtede
begreber: smerte og nociception.
Smerte er som nævnt en ubehagelig oplevelse, der involverer
individets nervesystem, og er associeret med såvel elementer
af negative følelser som skade på kroppen. nociception
derimod betegner alle reaktioner i nervesystemet, som induceres
af aktivering af særlige receptorer, der er følsomme
over for vævsskade. Sådanne receptorer findes i de fleste
vævstyper (f.eks. hud, knogler, muskler) og er følsomme
over for påvirkninger, der kan føre til vævsskade, såsom høj
varme eller mekanisk tryk. Man kan sige, at de nociceptive
processer igangsættes, så snart nervesystemet aktiveres,