31.10.2013 Views

magasinet - Det Danske Missionsforbund

magasinet - Det Danske Missionsforbund

magasinet - Det Danske Missionsforbund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

MAGASINET<br />

Nr. 85<br />

Marts 2013<br />

125. årgang<br />

Nyt fra <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong><br />

Jeg har fået et helt nyt syn på min nabo<br />

<strong>Missionsforbund</strong>et 125 år i Danmark · Tjeneste i en ny tid ·Ghana<br />

Turister på missionsrejse · Varme i en kold vinter · Tænk orange


MAGASINET<br />

leder<br />

Når sandhed fører til<br />

sundhed i en menighed<br />

Magasinet udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong><br />

(DDM). <strong>Det</strong> udkommer som indstik i<br />

domino og sendes til DDM’s menigheder for<br />

lokal distribution. Artikler og indlæg udtrykker<br />

ikke nødvendigvis DDM’s synspunkter eller<br />

teologiske grundlag.<br />

domino udkommer 6 gange om året, og<br />

kan modtages på privat adresse for 500 kr.<br />

Henvendelse til ddm@email.dk<br />

Ansvarshavende<br />

Forbundsrådet<br />

v/formand Bo Lundgaard<br />

Redaktion<br />

Peter Götz, peter@goetz.dk,<br />

i samarbejde med Forbundsrådet<br />

Annoncer<br />

Annoncører henvises til domino:<br />

Erik Damm, annoncer@domino-online.dk<br />

Nyt om navne<br />

Rubrikken Nyt om navne bringes i et særskilt<br />

nyhedsbrev, der sendes til menighederne en<br />

gang i kvartalet.<br />

Fødselsdage og mærkedage indsendes til<br />

ddm@email.dk en gang om året før den<br />

10. december.<br />

Meddelelse om dødsfald sendes løbende.<br />

Næste udgivelse til afhentning<br />

i din menighed<br />

Medio maj<br />

Ekspedition<br />

FrikirkeNets Servicekontor:<br />

Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00<br />

Grafisk design<br />

Janie Conrad Riisager,<br />

janier@domino-online.dk<br />

Hvordan går det i jeres menighed?<br />

Sådan spørger vi ofte hinanden, når vi mødes<br />

på sommerstævne, til en fælles ledersamling<br />

eller måske til familiefesten i den anden ende<br />

af landet. I mange tilfælde gives et svar, der<br />

næsten får karakter af at være et standardsvar:<br />

<strong>Det</strong> går godt. Men er det sandheden, og<br />

hvordan definerer vi, hvad der er godt for en<br />

menighed?<br />

Stiller vi samme spørgsmål til flere personer i<br />

samme menighed, får vi ofte flere forskellige<br />

svar. Mens nogle vil mene, at det går godt, er<br />

andre af den stik modsatte opfattelse, og andre<br />

igen giver måske et lidt mere nuanceret svar.<br />

Men hvad er sandheden?<br />

Nogle menigheder er præget af stor stabilitet,<br />

og mange i menigheden vil synes, at det er<br />

godt, mens andre synes, der mangler fornyelse<br />

og fremdrift, da stabiliteten ganske vist betyder,<br />

at menigheden ikke oplever tilbagegang,<br />

men til gengæld heller ikke har fremgang.<br />

Nogle menigheder befinder sig i en kritisk situation,<br />

hvor noget nødvendigvis må gøres for<br />

at lede menigheden ud af dens problemer og<br />

frem mod en større grad af sundhed.<br />

Nogle menigheder har mistet livskraften og<br />

dermed håbet om fremtid.<br />

Men der er også menigheder, som er fulde af<br />

liv og dynamik. Der sker til stadighed noget<br />

nyt i sådanne menigheder. De har en levende<br />

forbindelse opad til menighedens herre. De<br />

skaber gode relationer indadtil i menigheden,<br />

og de er engageret i at nå ud med evangeliet i<br />

deres lokalsamfund. <strong>Det</strong> er sunde, missionale<br />

menigheder.<br />

Vejen til menighedens sundhed begynder med<br />

en sandhedserkendelse. Når vi får øje på menighedens<br />

virkelighed og dermed bliver i stand<br />

til at tale sandt om menigheden, som den er i<br />

øjeblikket, kan vi begynde på en proces, som<br />

kan lede menigheden fra sandhed til sundhed.<br />

<strong>Det</strong> handler om menighedsudvikling. Hvordan<br />

går det i din menighed? Hvad er sandheden om<br />

din menighed? Hvordan kan den blive en sund<br />

menighed?<br />

<strong>Missionsforbund</strong>et inviterer nu præster, menighedsrådsmedlemmer<br />

og alle, der ønsker at være<br />

medarbejdere på menighedens udvikling, til et<br />

seminar om sandhed og sundhed i menigheden<br />

den 14. og 15. juni. Vi er helt ekstraordinært<br />

blevet tilbudt et seminar i Danmark med John<br />

Wenrich, der arbejder med disse spørgsmål i<br />

vores amerikanske søstersamfund, Evangelical<br />

Covenant Church. Wenrich, der kalder sin undervisning<br />

Veritas, som betyder sandhed, har<br />

bragt stor velsignelse til såvel det norske som<br />

det tyske <strong>Missionsforbund</strong> med denne undervisning.<br />

Nu kommer inspirationen til Danmark.<br />

Jeg håber, at mange vil tage imod dette ekstraordinære<br />

tilbud.<br />

Hvordan går det i din menighed?<br />

<strong>Det</strong> er muligt at bevæge sig fra den nuværende<br />

sandhed om menigheden til en større form for<br />

sundhed.<br />

Der er håb for din menighed.<br />

John Nielsen<br />

Missionsforstander<br />

Tryk<br />

Strandbygaard, Skjern<br />

<strong>Missionsforbund</strong>ets sekretariat<br />

Rosenlunden 17, 5000 Odense C<br />

tlf. 66 14 83 31, fax, 66 14 83 00<br />

Nordea reg.nr. 2374 konto 0370110700<br />

ddm@email.dk, www.missionsforbundet.dk<br />

Forsiden<br />

Hilsen fra en lokal høvding ved indvielse af<br />

nyt børnehjem udenfor Takoradi<br />

Kommende MBU-begivenheder<br />

• Leadlejr #4 den 1.-3. marts, Lindenborg<br />

• MBU’s årsmøde tirsdag den 23. juli kl. 13.30, Lindenborg<br />

• Børnelejrdatoer kan du finde på mbu.dk eller MBU’s<br />

Facebook-side<br />

• Crossroadz (teenlejr) den 14.-21. juli, Lindenborg<br />

• Leadlejr #5 den 4.-6. oktober<br />

Side 2<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk


Siri Iversen<br />

Jeg har fået et<br />

helt nyt syn på<br />

min nabo<br />

Før kørte vi i kirke, deltog i<br />

gudstjenesten og kørte så<br />

hjem igen - nu er det helt<br />

anderledes<br />

Af Magasinets redaktion<br />

<strong>Det</strong> er udmeldingen fra en helt almindelig norsk<br />

frikirkekvinde med mand og børn. Før var kirken<br />

noget hun kørte frem og tilbage til – nu er<br />

den en del af hendes hverdag og nærmiljø.<br />

<strong>Det</strong> Norske Misjonsforbund<br />

har fundet en nøgle<br />

Vores søsterkirke skriver på deres hjemmeside:<br />

Menigheten er verdens håp – derfor ønsker vi<br />

å plante flere menigheter. Norge vokser i antall<br />

mennesker, og vi ønsker å være der, folk bor. De<br />

neste ti årene har vi som mål å plante 20 nye<br />

menigheter.<br />

Med denne drøm (vision) som udgangspunkt<br />

er menighederne i <strong>Det</strong> Norske Misjonsforbund<br />

(DNM) gået sammen om en stor satsning, som<br />

de kalder Vækst 2020. Den handler om fordobling<br />

og fordybelse. Fordoblingen går på antallet,<br />

fordybelsen går på den enkelte menigheds indre<br />

liv og trivsel. Menighedsplantningen har først<br />

og fremmest fået fat helt mod syd i Kristiansand<br />

og omegn.<br />

Magasinet mødte Siri Iversen, som er med i<br />

sit tredje menighedsplanterprojekt. Samtalen<br />

vrimler med navne på byer og bygder, der de<br />

seneste seks år har fået nye DNM-menigheder<br />

- Greveness, Justnes, Torridal, Voksby, Ytre Randesunn<br />

og flere – for ikke at nævne Flekkerøy,<br />

hvor Siri og hendes mand, Espen, nu bor med<br />

deres tre børn.<br />

Troen på, at det kan lade sig gøre<br />

- Jeg ved ikke, hvad opskriften er, og jeg kan<br />

ikke strategien på fingrene, men vi er begyndt<br />

at tro på, at mennesker gerne vil være en del<br />

af et fællesskab. Og hvad er så bedre end en<br />

menighed, siger Siri og citerer Bill Hybels for at<br />

sige, at ingenting kan måle sig med den kristne<br />

menighed, når den fungerer.<br />

- <strong>Det</strong> er som noget, vi smitter hinanden med<br />

- noget, som Gud tænder i den enkelte. Da vi<br />

flyttede til Kristiansand, gik vi ind i Salem, den<br />

store DNM-menighed i byen. Men for at komme<br />

ind til den kirke, skulle vi passere en masse<br />

andre små menigheder. Og så sagde vi: Enten<br />

flytter vi ind i byen, eller også planter vi, hvor<br />

vi bor. <strong>Det</strong> blev begyndelsen til Bygdøy Menighed.<br />

Sammen med andre begyndte vi for fire år<br />

siden. Nu er det en solid kirke med 200 deltagere<br />

på gudstjenesten.<br />

Hvor svært kan det være?<br />

Siri fortæller om, hvordan hun under en barselsperiode<br />

arrangerede babysang – og ud af<br />

det skabte hun senere en kvinde-alphagruppe<br />

med ti af hendes venner fra barselsperioden og<br />

omkringboende naboer.<br />

En af dem var en dansk dame, der hjertens<br />

gerne ville deltage – og i øvrigt kommenterede<br />

at det var første gang, hun nogen sinde var blevet<br />

inviteret med til sådan noget. Hun havde<br />

boet i Norge i 17 år.<br />

Vækst 2020<br />

- <strong>Det</strong> er klart, at DNM’s store vækstplan har<br />

inspireret os og givet os tro på at plante fællesskaber,<br />

men det kan gøres på mange måder.<br />

Pinsemenigheden i Kristiansand planter en<br />

kæmpemenighed inde i byen og gør det godt<br />

– mens vi i DNM planter syv menigheder rundt<br />

omkring - og også gør det godt.<br />

- Når man planter, får mennesker ejerskab. Før<br />

vi rejste til Flekkerøy, hvor vi bor nu, spurgte<br />

vi syv personer: Vil I være med at flytte til Flekkerøy<br />

for at plante menighed? Alle sagde ja. En<br />

dame sagde: Fra det øjeblik jeg gik ind i dette,<br />

så jeg på mennesker omkring mig på en anden<br />

måde – for nu tænker jeg: ’Kan hun eller han<br />

være en mulighed som en, der drømmer om et<br />

fællesskab? Og nu tør jeg spørge: Er det noget<br />

for dig – og for dig?’ Jeg har fået et helt nyt syn<br />

på mine naboer.<br />

- Denne ild må I se at få til Danmark, slutter<br />

Siri Iversen.<br />

Ny vitalitet til din<br />

menighed<br />

Hvad er en sund<br />

missional menighed?<br />

Kom og få<br />

svaret på et seminar<br />

om den lokale<br />

menigheds udvikling<br />

den 13.-14. juni<br />

Sted: Bethaniakirken, Dag Hammerskjölds<br />

Gade 2, Aalborg<br />

Underviser: John Wenrich, USA<br />

John Wenrich er Director of Congregational<br />

Vitality. <strong>Det</strong> betyder, at han er leder for arbejdsområdet<br />

menighedsudvikling i det ene af<br />

<strong>Missionsforbund</strong>ets to amerikanske søstersamfund,<br />

Evangelical Covenant Church. Derudover<br />

rådgiver han forskellige kirkesamfund i USA,<br />

Europa og Asien til større og sundere vitalitet<br />

i menighederne.<br />

Hans passion er at styrke etablerede menigheder.<br />

I 1983 flyttede han til Saudi Arabien,<br />

hvor han plantede en undergrundsmenighed.<br />

Han arbejdede samtidig som nyhedsoplæser<br />

og sportskommentator i tv og radio, hvor han<br />

blandt andet under OL i 1984 blev kendt som<br />

den, der interviewede Muhammed Ali.<br />

I USA har han været præst i flere menigheder,<br />

ligesom han også her har plantet nye menigheder.<br />

Han har en bachelor i kommunikation,<br />

en master i teologi samt en doktorgrad fra<br />

Fuller University i Los Angeles.<br />

For tilmelding til seminaret og andre praktiske<br />

informationer: Se efter brochuren i din<br />

menighed.<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk<br />

Side 3


INDLAND<br />

Sommerstævne<br />

21. - 27. juli 2013<br />

Lindenborg<br />

Med dette tema er det en stor glæde at byde velkommen til Sommerstævnet<br />

2013. Stævnet byder på et alsidigt program for alle<br />

generationer. Der er derfor rigtig god grund til at planlægge ferie<br />

på Lindenborg, hvor der udover stævnets mange daglige programtilbud<br />

er mulighed for at nyde de grønne områder lige ned til Roskilde<br />

Fjord.<br />

Med stævnets tema vil vi signalere, at det er bedre at bygge broer<br />

end at bygge mure mellem mennesker. Mure skaber adskillelse,<br />

mens broer forbinder os med hinanden. Troen egner sig i det hele<br />

taget ikke til at blive muret inde. <strong>Det</strong> ligger i troens væsen at være<br />

brobyggende.<br />

Den største brobygger, verden nogensinde har set, er naturligvis<br />

Jesus. Han byggede ikke blot bro mellem himmel og jord, men med<br />

sine ord og gerninger byggede han bro til dem, som andre hellere<br />

ville adskille sig fra.<br />

Inspireret af Jesus vil vi på stævnet sætte fokus på brobygning<br />

mellem generationer, nationaliteter, kirke og samfund med mere.<br />

Når vi lærer at bygge bro, skabes der nye muligheder, og nye og<br />

spændende oplevelser venter på den anden side af broen.<br />

Velkommen til et brobyggende stævne.<br />

På koordinationsudvalgets vegne<br />

John Nielsen<br />

Side 4<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk


Nyt fra Danmark<br />

<strong>Missionsforbund</strong>et<br />

125 år i Danmark<br />

<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong>s 125 års fødselsdag<br />

markeres specielt onsdag den 24. juli under<br />

sommerstævnet på Lindenborg. Denne dag er<br />

ikke kun for missionsforbundere, men også for<br />

baptister og andre interesserede.<br />

Underviser i særklasse fra Finland<br />

Ligesom de<br />

øvrige dage<br />

på stævnet<br />

vil der også<br />

på jubilæumsdagen<br />

være<br />

undervisning<br />

om formiddagen.<br />

Her<br />

byder vi på en<br />

inspirerende<br />

nutidig og<br />

fremtidsorienteret undervisning ved Hannu<br />

Vuorinen, missionsforstander i <strong>Det</strong> Finske <strong>Missionsforbund</strong>.<br />

Han vil på stævnet desuden repræsentere det<br />

internationale fællesskab, som <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong><br />

er en del af, IFFEC, International<br />

Federation of Free Evangelical Churches.<br />

Vuorinen har virket i forskellige præstestillinger<br />

i menigheden i Turku i 27 år; de sidste syv<br />

år af denne periode som ledende præst. Han<br />

har også været ansat i finske immigrantkirker i<br />

USA og Canada. Siden 2009 har han været missionsforstander<br />

i Finland.<br />

Hannu Vuorinen er kendt for at være en dygtig<br />

forkynder og bibelunderviser. Han har undervist<br />

på mange konferencer i forskellige kirkesamfund<br />

i Finland såvel som i Indien, Canada,<br />

USA og Estland. Han brænder for at se lokale<br />

menigheder vokse og påvirke deres omgivelser<br />

samt at se den enkelte kristne hengive sig til<br />

Jesus. Han har skrevet to bøger, den ene med<br />

titlen Under konstruktion – Nådens hus, den<br />

anden med titlen Udsluk ikke Ånden.<br />

Festlig markering med<br />

tilbageblik på 125 år<br />

Eftermiddagen står i festens tegn. Her vil vi<br />

gennem et dramastykke møde to af pionererne,<br />

Cathrine Juel og Jens Jensen-Maar. Vi vil fejre<br />

ordinationsjubilæum for en række præster. Der<br />

vil være en præsentation af den helt nye og<br />

store jubilæumsbog med titlen Livet over læren.<br />

Der vil være sang og musik og forskellige festlige<br />

indslag og naturligvis en god servering.<br />

Hvem ved, om vi måske kan byde på Sjællands<br />

største kagemand?<br />

Inspirationsmøde<br />

Onsdag aften vil der ligesom de øvrige aftener<br />

være et inspirerende møde i hallen. Her prædiker<br />

missionsforstander John Nielsen. Han har<br />

været præst i <strong>Missionsforbund</strong>et i 26 år, heraf<br />

18 år i Aalborg. På sommerstævnet i Mariager i<br />

2012 blev han indsat som missionsforstander i<br />

<strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong>.<br />

Mike Breen, England:<br />

Præsten, der ønsker at forvandle nutidens<br />

kirke, så den bliver et lys i<br />

samfundet og i stand til at nå ud til<br />

den kultur, vi lever i.<br />

Chris Simmons, England:<br />

Menighedsplanter på Englands<br />

sydkyst med passion for udrustning af<br />

menigheden til at gøre det, som<br />

Gud har kaldet den til.<br />

Sommerstævne når det er bedst<br />

Julie Lindell:<br />

In Concert med den teknisk allerdygtigste<br />

gospelsanger i Danmark med en<br />

fabelagtig stemme. Hendes hjerte<br />

brænder for gospel. Har sunget med flere<br />

internationale kunstnere.<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk<br />

Side 5


INDLAND<br />

SEMINAR I<br />

VERDENSKLASSE<br />

Af Morten Hørning<br />

Lektor på Menighedsfakultetet, Aarhus<br />

Fredag den 12. april og lørdag den 13.<br />

april gæster Chris Wright, leder af Lausannes<br />

teologiske arbejdsgruppe, Danmark til<br />

en endagskonference i henholdsvis Aarhus<br />

og København.<br />

Han vil i foredrag og samtale tage os op<br />

i stratosfæreluftballonen: Hvordan har<br />

Guds kirke det ud over jorden i dag? Hvilke<br />

akutte udfordringer står vi i? Hvilke glæder<br />

og opmuntringer får vi ved at skue ned fra<br />

60.000 fod?<br />

Chris Wright er efter vores ydmyge vurdering<br />

en af de få personer på verdensplan,<br />

der har position til og baggrund for at<br />

kunne udtale sig om dette: Tidligere missionær<br />

i Indien, professor i <strong>Det</strong> gamle<br />

Testamente og nu leder af John Stotts<br />

teologiske Langham-bevægelse, der støtter<br />

teologiske uddannelser i majoritetsverdenen<br />

- hvorfor han rejser meget rundt.<br />

Dertil kommer, at han er en ydmyg person<br />

med en stærk integritet. Uden store<br />

armbevægelser gør hans ord et særdeles<br />

stærkt indtryk. Se eventuelt hans indlæg<br />

på Lausannekonferencen i Cape Town på<br />

kortlink.dk/c4sh<br />

Chris skal tale om et par af de emner, der<br />

går lige til hjertet af vores udfordringer<br />

som kirke netop nu: Hvad er “mission”?<br />

Hvad er “Guds folk?” Hvordan hænger ord<br />

og omsorg, forkyndelse og diakoni, sammen?<br />

Kort og godt: Gå ikke glip af denne mulighed<br />

for at tænke teologi, mission og<br />

hjerteblod sammen!<br />

Chris Wright<br />

Kirkedagene bliver<br />

bedre og bedre<br />

De <strong>Danske</strong> Kirkedage var i en årrække et lidt tilbagetrukket arrangement<br />

med relativt få interesserede. De senere år har dette ændret sig markant,<br />

senest i Viborg.<br />

I år finder <strong>Danske</strong> Kirkedage sted i Kristi himmelfartsferien i Aalborg. Der<br />

vil være fyldt af mange boder, møder og mennesker, som vil noget mere<br />

end blot være kirke.<br />

Frikirkerne har i højere grad involveret sig. <strong>Det</strong> samme har Oasebevægelsen.<br />

Og sammenlagt betyder dette, at der er meget at gå til, som også kan<br />

være til stor inspiration for os i DDM.<br />

Stortingspræst Per Arne Dahl, der blev kendt for sin indsats i dagene omkring<br />

Utøya-katastrofen samt biskop i Israel/Palæstina Nunib Youman er<br />

blandt gæstetalerne.<br />

Læs mere på www.kirkedage.dk<br />

Side 6<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk


Nyt fra Danmark<br />

Over 20 unge var i februar samlet i Aarhus i et døgn for at tage temperaturen på sig<br />

selv og hinanden og på behovene i <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong>s menigheder<br />

Af Peter Götz<br />

Overvejer du at blive præst, studentermedarbejder<br />

i en kirke, volontør, børne- eller ungdomspræst,<br />

missionær, menighedsplanter eller noget<br />

lignende?<br />

Tjeneste i en ny tid er en uformel og uforpligtende<br />

samling, der retter sig mod dig, som på<br />

den ene eller anden måde overvejer at arbejde i<br />

en kirke eller læse teologi.<br />

Sådan stod der på invitationen, og det lod til<br />

at vække interesse hos flere end 20 unge, der i<br />

en eller anden grad er optaget af, om deres liv<br />

fremover skal have med menighedsarbejde at<br />

gøre.<br />

Fredag<br />

Samlingen startede med et forrygende intenst<br />

og medrivende oplæg fra Siri Iversen, Kristiansand.<br />

Hun har i en årrække undervist på<br />

Ansgarskolen og er nu primært optaget af et<br />

menighedsplanterprojekt på en ø uden for<br />

Kristiansand, Flekkerøy.<br />

Hun talte først om det helt generelle kald, som<br />

alle kristne har, så sandt de er Jesu efterfølgere.<br />

Alle har vi et kald, sagde Siri og understregede<br />

Paulus’ ord til korintermenigheden:<br />

Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med<br />

sin søn, Jesus Kristus, vor Herre. (1. Kor. 1,9).<br />

Derefter gik hun ind i det specifikke kald, når<br />

en tjeneste tager form og brugte Paulus’ opmuntringer<br />

til Timoteus som udgangspunkt.<br />

Dagen sluttede med et indblik i den vandring<br />

frem mod at blive præst, som Camilla Westen,<br />

Rønne, havde foretaget<br />

Lørdag<br />

Lørdag morgen tog Peter Götz sine tilhørere ved<br />

hånden og ledte dem rundt i det uudtømmelige<br />

lønkammer. Senere på dagen fortalte John Lorenzen<br />

og Ruben Andersen-Hoel om studiemuligheder<br />

ved forskellige skoler og på forskellige<br />

niveauer, ligesom John Nielsen kunne pege på<br />

de mange aktuelle behov og muligheder for<br />

tjeneste, der er i både Danmark og udenlands.<br />

Døgnet var tilrettelagt af John Lorenzen, Ruben<br />

Andersen-Hoel, Peter Götz og John Nielsen.<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk<br />

Side 7


UDLAND<br />

Ghana-nyt<br />

Af Hanne Jensen og Trine Puggaard,<br />

Ghanaudvalget<br />

Med sommergarderoben foldet pænt sammen<br />

i kufferten forlod vi sidst i januar den danske<br />

isvinter for at rejse til Ghana. Foran os lå en<br />

10 dages rejse med den årlige deltagelse i bestyrelsesmødet,<br />

samvær med børn og voksne på<br />

Father’s Home og vigtigst af alt indvielse af det<br />

nye hus i landsbyen Annto, som vi gennem de<br />

sidste fire år har samlet ind til i Danmark.<br />

Indvielsesfest med fint besøg<br />

Klokken 15.00 begyndte indvielsesfesten, fik<br />

vi at vide. Op af kufferten blev vores fineste<br />

og mest farverige kjoler fisket op. Fest i Ghana<br />

betyder flot tøj, sodavand og mad, taler, dans<br />

og sang. Indvielsesfesten blev også lige krydret<br />

med balloner og stofdekoration samt et par<br />

høvdinge med den traditionelle, kendte dragt<br />

på samt guldring på fingeren.<br />

Der blev bedt for bygningen, snoren blev klippet<br />

over, og sammen marcherede vi ned til det<br />

store hus, som nu huser 14 mindre børn og to<br />

forældrepar. I huset er der i alt fire store lejligheder,<br />

og indtil videre er de to af dem beboet.<br />

Oppe ved huset blev der sunget og bedt lidt<br />

mere under ledelse af den hvidklædte katolske<br />

præst, som er en ven af huset. Derefter var der<br />

rundvisning for de cirka 50 gæster, som var<br />

kommet, inden det blev tid til talerne. Vi holdt<br />

en tale om, hvor sejt det er, at de nu er nået<br />

hertil, og at det er et hus bygget på klippen.<br />

Den lokale høvding holdt også en tale, som vi<br />

ikke forstod et ord af, da han ikke talte engelsk.<br />

Mad og drikke blev serveret, og mens det<br />

foregik, fik vi foretræde for de to høvdinge og<br />

deres mænd, som var med dem. Et spændende<br />

møde, især med den 70-årige høvding, som har<br />

siddet på tronen i 40 år. Han var meget imponeret<br />

over Father’s Home. <strong>Det</strong> er særligt vigtigt<br />

at have en god relation til de ældste i landsbyen,<br />

så de tager godt imod de nye naboer.<br />

Alt i alt en fantastisk dag - en milepæl og en<br />

start på en ny epoke for Father’s Home. Opfyldelsen<br />

af den store vision om at bygge en børnehjemslandsby<br />

er i gang.<br />

Liv i ungdomshuset<br />

I de to gamle huse, hvor alle børnene tidligere<br />

boede, er der nu et ungdomsudviklingscenter.<br />

Her bor 22 teenagere i alderen 13-22 år. Målet<br />

er, at de skal lære at blive selvstændige,<br />

unge mennesker, som kan klare sig selv. <strong>Det</strong><br />

gør de ved selv at sørge for at komme op om<br />

morgenen og lave morgenmad samt skiftes til<br />

rengøring, opvask, tøjvask og madlavning i<br />

weekenderne. Der er stadig et par voksne tilknyttet<br />

til hjemmet, men det er helt klart, at<br />

de unge skal lære at klare sig selv. Skønt at se,<br />

at dette fungerer, og at man med to adresser til<br />

Father’s Home faktisk kan hjælpe endnu flere<br />

børn og unge.<br />

Nu også med kyllinger<br />

I årevis har Father’s Home forsøgt at tjene<br />

deres egne penge, så de ikke er så afhængige<br />

af den støtte, de får fra Danmark, Schweiz og<br />

andre lande. De har haft taxier, som har givet<br />

en lille indtægt, og nu går de nye veje. Bag det<br />

store hus i Annto vil de starte en lille farm med<br />

kyllinger, høns, kalkuner, ænder, perlehøns,<br />

kaniner, fisk og afgrøder. Alt sammen for at få<br />

mad på bordet og måske også kunne sælge lidt<br />

af det. Pascal, som er selvlært landmand, kommer<br />

til at arbejde med dette, og Vincent, en af<br />

lederne på børnehjemmet, har været på fiskefarmkursus.<br />

John Haugegaard fra Osted kommer<br />

til at være ekstern konsulent og rådgiver<br />

på projektet.<br />

Hvor er det inspirerende at se, hvordan de i<br />

Fathers Home hele tiden bevæger sig og prøver<br />

på at kunne klare sig selv på bedst mulig måde<br />

med det, der er muligt.<br />

Lokal høvding<br />

Den nye bygning indvies<br />

med dans<br />

Side 8<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk


International mission<br />

Hellig stund med 200 fanger<br />

under gudstjeneste i fængslet<br />

i Udon Thani<br />

Turister på missionsrejse<br />

En vellykket tur til Thailand er netop gennemført, hvor målet både var at møde behovet<br />

for at være turist samt interessen for mission. <strong>Det</strong> følgende sætter fokus på missionsdelen<br />

Af Neel Götz<br />

På en kold dag i januar havde ti forventningsfulde<br />

danskere sat hinanden stævne i Kastrup Lufthavn<br />

for at tage på missionsrejse til Thailand.<br />

Sammen med Viggo Søgaard havde jeg i 16 dage<br />

ansvar for gruppens trivsel og velbefindende.<br />

Via Bangkok gik turen til Chiang Mai, hvor vi i<br />

lufthavnen blev modtaget af Fredens Stemmes<br />

direktør, Jariya Sornmayura, nogle medarbejdere<br />

samt Viggo Søgaard. Med jasminkranse om halsen<br />

kørte vi til hotellet, der skulle være vores<br />

base de første dage.<br />

På en af disse dage besøgte vi Fredens Stemme,<br />

hvor Jariya havde forberedt en mægtig flot introduktion<br />

af arbejdet. Vi hilste på hver enkelt<br />

medarbejder, som fortalte om deres opgaver.<br />

En af dem, vi talte med var Karun, som blandt<br />

andet laver radioprogrammer, der fortæller om<br />

forebyggelse og behandlingsmuligheder af hiv og<br />

aids. Responsen fra lytterne er, at de<br />

føler sig godt oplyst om denne sygdom og fyldes<br />

med håb for fremtiden, da der er hjælp at<br />

få. Som buddhist vil man normalt forstå det som<br />

ens forudbestemte skæbne (karma), hvis man<br />

rammes af en sådan sygdom, og oftest medfører<br />

det udstødelse fra familie og samfund.<br />

Nogle af os oplevede at blive optaget til et tvprogram,<br />

andre blev interviewet i den<br />

lokale radio, som sender live i dag- og aftentimerne.<br />

Fredens Stemme er et mediecenter fuldt af aktiviteter.<br />

En cd er netop blevet udgivet. Den<br />

hedder Amen og er blandt andet produceret af<br />

Merry, der nu er gift med Immanuel og bor i<br />

Odense. Lige nu er et af projekterne at indtale<br />

Bibelen på thai, en opgave som det Thailandske<br />

Bibelselskab har bestilt.<br />

Næste etape på vores tur var en femdages tur i<br />

minibusser fra Chiang Mai via Sukhotai,<br />

Tak og Mae Sot for at komme til flygtningelejren<br />

Mae La.<br />

<strong>Det</strong> var et fantastisk døgn at få lov til at være<br />

sammen med vores venner her og igen møde<br />

lederen for dette lejrafsnit, Dr. Simon. Efter<br />

branden i lejren i april sidste år, har de nu fået<br />

bygget nye huse, som rummer både børnehjem,<br />

bibelskole, bibliotek, sundhedsklinik, Dr. Simons<br />

hjem og meget mere.<br />

Vi deltog i morgenandagt og besøgte en børnehave<br />

samt Care Villa, der huser en gruppe handicappede,<br />

som er blevet ofre for landminer.<br />

Om aftenen deltog vi i børnenes og de unges<br />

andagt og havde derefter en samtale med<br />

Dr. Simon, som fortalte om livet i lejren og håbet<br />

for fremtiden.<br />

Næste højdepunkt på turen var et besøg i<br />

fængslet i Udon Thani, som vi fløj til fra Chiang<br />

Mai. Mødet med Somvang, der arbejder som<br />

evangelist i fængslet var gribende. Han havde i<br />

samarbejde med Fredens Stemme ansøgt ledelsen<br />

i fængslet om, at vi måtte komme på besøg.<br />

Da vi kom inden for murene, sad 200 indsatte<br />

med domme på 25-30 år og ventede på at skulle<br />

fejre gudstjeneste sammen med os.<br />

Vi sang blandt andet Joy to the World og O, store<br />

Gud, og vi kunne se på disse mennesker, at de<br />

nød hvert sekund i dette hellige fællesskab.<br />

Til sidst sang vi en velsignelse til fangerne, hvor<br />

flere af dem sad og græd af glæde. Derefter<br />

hilste vi på dem alle sammen og forærede dem<br />

en t-shirt hver fra Fredens Stemme. En stor oplevelse<br />

som fortalte os, at der også kan spredes<br />

tilgivelse og håb i et fængsel, hvor fangerne<br />

sidder for alle mulige slags forbrydelser.<br />

Herefter gik turen til Bangkok, hvor vi skulle<br />

besøge Nitaya, der arbejder i Rong Poon, et<br />

slumkvarter med cirka 500 familier. Nitayas<br />

hus er som et fristed for børnene. Her hører de<br />

evangeliet, lærer at spille på thaiinstrumenter<br />

og danse. De får også engelskundervisning. <strong>Det</strong><br />

er så fattigt og ser så håbløst ud, men midt i det<br />

hele tændes håbets flamme.<br />

Krydret med sightseeing, en masse god mad og<br />

et meget godt fællesskab er vi en gruppe danskere,<br />

der har set et land fyldt af kontraster. <strong>Det</strong><br />

har gjort stort indtryk på os at møde mennesker,<br />

der som ildsjæle satser så meget for at give andre<br />

liv, glæde og håb for fremtiden. Vi ønsker at<br />

stå bag dem med bøn og midler til at gøre det<br />

arbejde, som er vigtigst af alt: at få fred med sig<br />

selv og Gud.<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk<br />

Side 9


Ny varmeovn i et hus,<br />

hvor der før ingen var<br />

Varme<br />

i den kolde vinter<br />

<strong>Det</strong> er ikke nogen hemlighed, at den lange vinter kan være både kold og streng i Rumænien<br />

der var. Uden vanter og ordentlig tøj. <strong>Det</strong> var<br />

mere, end Jonathan kunne bære; han insisterede<br />

på, at vi med det samme skulle finde vanter,<br />

jakke, hue og støvler til den lille fyr, om vi<br />

så skulle kom for sent af sted til familien, der<br />

ventede os.<br />

Når vi møder sådanne hårde skæbner, gør det<br />

ondt dybt ind i sjælen. Men samtidig bliver vi<br />

fyldt af en en ubeskrivelig glæde over, at vi på<br />

grund at vores stærke bagland i Danmark kan<br />

være med til at bringe varme og glimt af håb<br />

ind i disse fortvivlede liv. På den måde kan vi<br />

være med til at vise Guds kærlighed, at han,<br />

vores allesammens far, ikke har glemt dem i<br />

deres vanskelige og ofte umulige situationer,<br />

men at han sendte sin søn til jorden også for at<br />

bære deres lidelser.<br />

Familie modtager med<br />

taknemmelighed vores<br />

nødhjælp<br />

Af Dorthe og Cornel Pascu<br />

For mange er det et spørgsmål om liv eller død.<br />

Vi hører hvert år om alt for mange, der må<br />

bukke under for kulden. Sidste vinter var den<br />

koldeste vinter i over 100 år med temperaturer<br />

helt ned til minus 35 grader. Over 100 mennesker<br />

mistede livet på grund af kulden.<br />

En dag var vi ud for at besøge nogle hårdt<br />

trængte familier ikke langt fra Onesti. <strong>Det</strong> syn,<br />

der mødte os, da vi kom til en af familierne, vil<br />

aldrig blive glemt. <strong>Det</strong> var et lille hus, der lå<br />

på et bart og åbent område, hvor kulden slog<br />

lige imod os, da vi steg ud af bilen. Børnene<br />

var alene hjemme og kom ud for at tage imod<br />

os. <strong>Det</strong> skar i hjertet se en af de mindste stå<br />

ude uden en trævl på kroppen, vel vidende at<br />

det lille hjem ikke havde nogen varmekilde. Vi<br />

skyndte os at finde de sække med varmt tøj, vi<br />

havde med til dem, og opfordrede kraftigt til,<br />

at det nøgne barn blev klædt på. Senere har<br />

vi igen besøgt familien og hjulpet dem til at<br />

få varme i hjemmet i form af en ovn, der også<br />

fungerer som komfur.<br />

<strong>Det</strong> er så stort et privilegium at få lov til at<br />

formidle hjælp til sådan en fattig familie. Som<br />

kristne brødre og søstre er det vores opgave at<br />

række en hånd ud, når vi møder mennesker i<br />

nød. <strong>Det</strong> er også blevet en virkelighed for vores<br />

egne to børn, Sara og Jonathan. En dag i juleferien,<br />

hvor vi skulle besøge noget familie i en<br />

anden by, opdagede Jonathan, lige da vi skulle<br />

til at køre, en lille dreng, der sad på en trappesten<br />

og rystede af kulde i de 10 minus grader,<br />

Den bedste gave, vi kan give, er troen på Jesus.<br />

For nødhjælp i form af mad, tøj og brænde<br />

lindrer kun en kort stund, men Jesu kærlighed<br />

lindrer resten af livet, ja mere end det, den<br />

rækker helt ind i evigheden, hvor vi engang<br />

skal være sammen med ham. Indtil da er det<br />

vores opgave, uanset om vi bor i Danmark eller<br />

Rumænien, at sprede det glade budskab om<br />

ham, vores herre og konge, og vise hans kærlighed<br />

på en praktisk måde. Vi er hans hænder<br />

og fødder, skabt til at gøre hans vilje.<br />

En fantastisk måde at bringe glæde, fred og<br />

Guds velsignelse på er ved at holde julefest<br />

for de mange fatttige børn i vores område. <strong>Det</strong><br />

betyder så meget for dem, at nogen vil bruge<br />

tid på dem og give dem en julegave; for mange<br />

er det måske den eneste julegave, de får. Vi er<br />

så taknemlige for, at vi nu i syv år i træk har<br />

kunnet arrangere julefest for flere hundrede<br />

børn. Vi håber at kunne blive ved mange år<br />

endnu, for vi ønsker at så mange som muligt<br />

skal opleve den sande glæde, som kun findes<br />

ved Kristus.<br />

Side 10<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk


Der var meget at snakke om på<br />

Tro Til Tiden-aftenerne<br />

Med en sidste runde i form af fire møder i Rønne, Haderslev, Thisted og Vadum<br />

blev aftenerne med temaet Tro Til Tiden afsluttet. Alle disse steder var særdeles<br />

velbesøgte, og engagementet var tydeligt<br />

Af Peter Götz<br />

Sig det nu ærligt<br />

Et af de spørgsmål, som vi hyppigt blev stillet,<br />

var, om vi ikke trods alt alligevel tænkte os, at<br />

Tro Til Tiden-dokumentet skulle blive den nye<br />

synodeudtalelse? For hvad skal vi med overvejelserne,<br />

debatterne og formuleringerne, hvis ikke<br />

de skal være retningsbestemmende? <strong>Det</strong> kunne<br />

næsten høres, som om vi spildte tiden med<br />

denne teologiske refleksion på græsrodsplan,<br />

dersom ikke resultatet skulle ophøjes til et DDMbekendelsesskrift.<br />

<strong>Det</strong> er der imidlertid ingen som<br />

helst planer om.<br />

Byggesten<br />

Derimod har hele denne øvelse, der nu har strakt<br />

sig over snart to år, haft til hensigt at fremme<br />

den teologiske dialog hos os. Hvad er det lige,<br />

vi tror på og hvorfor? Hvad er det i Bibelen og<br />

hos Jesus, der skaber et menneskesyn, hvor alle<br />

mennesker er lige for Gud? Hvorfor tror vi ikke,<br />

barnet skal døbes for at blive et Guds barn, og<br />

hvorfor anser vi stadigvæk Bibelen som rettesnor<br />

for liv og lære?<br />

Er vores menneskesyn bare udtryk for moderne<br />

tolerance, er vores syn på det lille barn blot udtryk<br />

for blødsødenhed, og er vores forståelse af<br />

Bibelen kun en tradition, vi har overtaget?<br />

Nej, nej og nej, vil vi sige. Der er store og vigtige<br />

grunde til, at vi tror, som vi tror. Og derfor vover<br />

vi at kalde det grundlæggende byggesten. <strong>Det</strong> er<br />

velovervejede formuleringer, vi som menighedsledere<br />

skal lade os inspirere af. <strong>Det</strong> er indspark, vi<br />

som børne- og ungdomsledere kan have i tanke<br />

i formidlingen af evangeliet til den næste generation.<br />

Ikke som statiske og indiskutable sandheder<br />

– for sandheden er en person og ikke en<br />

parole – men som udtryk for det vi på vores vej<br />

sammen med vores herre er nået til indsigt om.<br />

Homofili og homofobi<br />

<strong>Det</strong> er muligt, at det gode fremmøde mange steder<br />

var betinget af materialets formulering omkring<br />

menneskers seksuelle disposition – både i<br />

afsnittet om livet, der er skabt af Gud og derfor<br />

ukrænkeligt, og i afsnittet om menigheden.<br />

Vel vidende at dette ville blive et emne til<br />

diskussion, havde vi ikke tænkt, at det ville<br />

komme til at fylde så meget. Vi kunne naturligvis<br />

ikke vide, at der efter dette dokuments tilblivelse<br />

ville blive en voldsom debat – og sidenhen<br />

lovgivning – i den danske folkekirke om vielse<br />

af homofile. Den dimension kom til at præge<br />

samtalerne langt mere, end den burde.<br />

Når det kommer til stykket, er der næppe væsentlige<br />

og i hvert fald slet ikke uoverkommelige<br />

forskelle på synet i denne sag, men usikkerheden<br />

viste sig tydeligt. Og ind imellem blev det<br />

svært at skelne mellem en berettiget frygt for<br />

at antage og godkende en given livsstil og en<br />

uberettiget afstandstagen fra mennesker, der må<br />

leve med en seksualitet, der hører mindretallet<br />

til.<br />

Sakramenter<br />

<strong>Det</strong> var de færreste steder, at vi nåede til afsnittene<br />

om dåb og nadver. Men i de menigheder,<br />

hvor vi tog dette op, var der delte meninger<br />

om de valgte formuleringer. Nogle var glade for<br />

den lidt større tyngde på de hellige handlinger,<br />

men de fleste foretrak tydeligt den klassiske<br />

nedtoning af dåb og nadver som rene bekendelseshandlinger,<br />

hvor Gud som sådan ikke er<br />

virkende.<br />

Helligånden og Bibelen<br />

<strong>Det</strong> var et gennemgående synspunkt, at materialet<br />

for ofte undlader at skrive Helligånden, hvor<br />

det kunne have været naturligt. <strong>Det</strong> bliver ikke<br />

svært at ændre på.<br />

Naturligvis var der også meget debat omkring<br />

bibelsyn og bibelbrug, ikke mindst fordi vi med<br />

vilje havde forsøgt at undgå nogle af klicheerne<br />

omkring de bibelske skrifters egenart. For eksempel<br />

at Bibelen er Guds Ord. <strong>Det</strong> udsagn kan<br />

være fuldstændig rigtigt, og det kan misbruges<br />

på det skrækkeligste. I samtalernes løb blev<br />

der god forståelse for, at det først og fremmest<br />

ifølge de bibelske udsagn er Jesus, der er Guds<br />

levende ord – og at Bibelens bogstaver først<br />

bliver Guds ord, når han det levende ord, så at<br />

sige kryber ind i bogstavens ord og ved Ånden<br />

levendegør dem. Bogstaven slår ihjel, men Ånden<br />

gør levende.<br />

Et dynamisk dokument<br />

Hvor synodeudtalelsen af 1967 så det som sin<br />

opgave at indramme nogle af DDM’s særpræg og<br />

fastholde os på disse, har vi med dette Tro Til<br />

Tiden-dokument forsøgt at tegne et billede af,<br />

hvad der i en sum kendertegner vores menigheders<br />

tro og livssyn i denne tid. <strong>Det</strong> er tænkt<br />

som et dynamisk spejlbillede af troen, som den<br />

for tiden tager skikkelse imellem os, og vi håber,<br />

materialet kan blive til inspiration og være med<br />

at kvalificere den daglige samtale. Om fem år<br />

har vi måske brug for at genskrive det. På konferencen<br />

2013 vil materialet blive fremlagt.<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk<br />

Side 11


MBU<br />

<strong>Missionsforbund</strong>ets Børn og Unge<br />

At bygge bro ved<br />

at tænke ORANGE<br />

Af Pia Søgaard<br />

www.trobyggerbro.dk<br />

pia@pareimi.dk<br />

I <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> tager vi imod de<br />

nyfødte børn med et velkommen til verden og<br />

til menigheden. Vi tror på, at børnene er født<br />

ind i Guds Rige, og at troen ligger i dem som<br />

frø, der bare skal have næring og gode vækstbetingelser<br />

for at vokse og udvikle sig.<br />

Både som forældre og som menigheder kan det<br />

opleves som en stor opgave og en stor udfordring.<br />

Mange stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan<br />

kan man gøre det bedste muligt anno 2013?<br />

<strong>Det</strong> er også hovedspørgsmålet for DDM’s og<br />

MBU’s arbejdsgruppe bag En tro, der bygger bro.<br />

Til MBU’s og DDM’s lederdag den 19. januar,<br />

hvor temaet var Ledere bygger bro underviste<br />

blandt andre Marianne Riis, assisterende seniorpastor<br />

i Kirken i Kulturcenteret i København<br />

og tidligere mangeårig børnepræst samme<br />

sted. Hun udfordrerede og opfordrede til at<br />

bygge bro til barnets tro ved at tænke orange.<br />

Mariannes udgangspunkt er, at hvis vi vil,<br />

at børn skal vokse op og opleve, at deres tro<br />

udvikler sig som årringene i et træ, sådan at<br />

troen vokser fra det lille frø til et stort træ, så<br />

er der brug for, at vi i kirker og familier tænker<br />

orange.<br />

Den orange farve dannes ved at blande rød og<br />

gul. Den røde farve repræsenterer hjemmene,<br />

hvor børnene tilbringer de fleste timer. I hjemmene<br />

formes og dannes børnenes vaner samt<br />

Godt at få snakket med ledere<br />

fra andre menigheder<br />

Marianne Riis var en af<br />

gæsterne på lederdagen<br />

for MBU og DDM<br />

livs- og trosmønstre. <strong>Det</strong> er her troskagen bliver<br />

bagt. Den gule farve repræsentere kirken, hvor<br />

børnene kan tilbringe mange timer – men trods<br />

alt ikke så mange som derhjemme. <strong>Det</strong> er i kirken,<br />

at troskagen kan pyntes med flødeskum.<br />

At tænke orange betyder, at kirke og familie<br />

går ind i et samarbejde om børnene, teenagerne<br />

og de unges trosudvikling. <strong>Det</strong> betyder, at menighedsledere<br />

og børne- og ungdomsledere i<br />

deres planlægning og strategitænkning tænker:<br />

Hvordan kan vi tænke generationerne sammen?<br />

Hvordan kan vi få det til at blive en fælles oplevelse?<br />

Hvordan kan vi inddrage forældrene i<br />

samarbejdet om deres børns trosudvikling? <strong>Det</strong><br />

handler ikke om flere aktiviteter, men om at<br />

tænke orange ind i de aktiviteter – og budgetter<br />

- som allerede er i gang.<br />

At tænke orange i familien betyder, at forældre<br />

stiller sig selv spørgsmålene: Hvordan kan vi<br />

være fælles om troen derhjemme på tværs af<br />

generationerne? Hvordan kan vi som voksne dele<br />

vores tro og liv med børnene i takt med, at deres<br />

tro vokser, så børnenes tro kan vokse fra den afspejlende<br />

tro til en identificerende tro og videre<br />

til en spørgende tro – og blive til en egen tro?<br />

At tænke orange er ikke et koncept. <strong>Det</strong> er en<br />

proces, hvor kirke og familie tænker sammen<br />

og bliver kreative i et samarbejde omkring trosudvikling<br />

– dybest set for både børn og voksne.<br />

<strong>Det</strong> gør man ved igen og igen at stille spørgsmålet:<br />

hvordan kan vi tænke orange ind i denne<br />

aktivitet – eller dette arrangement?<br />

I Tro bygger bro–arbejdsgruppen vil vi gerne<br />

samle jeres konkrete ideer og erfaringer med at<br />

tænke orange, så de kan blive delt med andre<br />

på Tro bygger bros hjemmeside. Så derfor: Send<br />

os en mail, hvis I har haft et arrangement eller<br />

en aktivitet, hvor I har tænkt orange.<br />

<strong>Det</strong> kan være ideer til brug i menigheden:<br />

Forældremøder, gudstjenester, bedsteforældredage,<br />

fælles bededage, menighedslejre, familielejre,<br />

musikarrangementer eller…<br />

<strong>Det</strong> kan være ideer til brug i hjemmene:<br />

Gode børnebibler, andagtsbøger, film, skønlitteratur<br />

til gode samtaler eller…<br />

Side 12<br />

MAGASINET · Udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong> · missionsforbundet.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!