magasinet - Det Danske Missionsforbund

More documents

Recommendations

Info

Ny varmeovn i et hus, hvor der før ingen var Varme i den kolde vinter Det er ikke nogen hemlighed, at den lange vinter kan være både kold og streng i Rumænien der var. Uden vanter og ordentlig tøj. Det var mere, end Jonathan kunne bære; han insisterede på, at vi med det samme skulle finde vanter, jakke, hue og støvler til den lille fyr, om vi så skulle kom for sent af sted til familien, der ventede os. Når vi møder sådanne hårde skæbner, gør det ondt dybt ind i sjælen. Men samtidig bliver vi fyldt af en en ubeskrivelig glæde over, at vi på grund at vores stærke bagland i Danmark kan være med til at bringe varme og glimt af håb ind i disse fortvivlede liv. På den måde kan vi være med til at vise Guds kærlighed, at han, vores allesammens far, ikke har glemt dem i deres vanskelige og ofte umulige situationer, men at han sendte sin søn til jorden også for at bære deres lidelser. Familie modtager med taknemmelighed vores nødhjælp Af Dorthe og Cornel Pascu For mange er det et spørgsmål om liv eller død. Vi hører hvert år om alt for mange, der må bukke under for kulden. Sidste vinter var den koldeste vinter i over 100 år med temperaturer helt ned til minus 35 grader. Over 100 mennesker mistede livet på grund af kulden. En dag var vi ud for at besøge nogle hårdt trængte familier ikke langt fra Onesti. Det syn, der mødte os, da vi kom til en af familierne, vil aldrig blive glemt. Det var et lille hus, der lå på et bart og åbent område, hvor kulden slog lige imod os, da vi steg ud af bilen. Børnene var alene hjemme og kom ud for at tage imod os. Det skar i hjertet se en af de mindste stå ude uden en trævl på kroppen, vel vidende at det lille hjem ikke havde nogen varmekilde. Vi skyndte os at finde de sække med varmt tøj, vi havde med til dem, og opfordrede kraftigt til, at det nøgne barn blev klædt på. Senere har vi igen besøgt familien og hjulpet dem til at få varme i hjemmet i form af en ovn, der også fungerer som komfur. Det er så stort et privilegium at få lov til at formidle hjælp til sådan en fattig familie. Som kristne brødre og søstre er det vores opgave at række en hånd ud, når vi møder mennesker i nød. Det er også blevet en virkelighed for vores egne to børn, Sara og Jonathan. En dag i juleferien, hvor vi skulle besøge noget familie i en anden by, opdagede Jonathan, lige da vi skulle til at køre, en lille dreng, der sad på en trappesten og rystede af kulde i de 10 minus grader, Den bedste gave, vi kan give, er troen på Jesus. For nødhjælp i form af mad, tøj og brænde lindrer kun en kort stund, men Jesu kærlighed lindrer resten af livet, ja mere end det, den rækker helt ind i evigheden, hvor vi engang skal være sammen med ham. Indtil da er det vores opgave, uanset om vi bor i Danmark eller Rumænien, at sprede det glade budskab om ham, vores herre og konge, og vise hans kærlighed på en praktisk måde. Vi er hans hænder og fødder, skabt til at gøre hans vilje. En fantastisk måde at bringe glæde, fred og Guds velsignelse på er ved at holde julefest for de mange fatttige børn i vores område. Det betyder så meget for dem, at nogen vil bruge tid på dem og give dem en julegave; for mange er det måske den eneste julegave, de får. Vi er så taknemlige for, at vi nu i syv år i træk har kunnet arrangere julefest for flere hundrede børn. Vi håber at kunne blive ved mange år endnu, for vi ønsker at så mange som muligt skal opleve den sande glæde, som kun findes ved Kristus. Side 10 MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk
Der var meget at snakke om på Tro Til Tiden-aftenerne Med en sidste runde i form af fire møder i Rønne, Haderslev, Thisted og Vadum blev aftenerne med temaet Tro Til Tiden afsluttet. Alle disse steder var særdeles velbesøgte, og engagementet var tydeligt Af Peter Götz Sig det nu ærligt Et af de spørgsmål, som vi hyppigt blev stillet, var, om vi ikke trods alt alligevel tænkte os, at Tro Til Tiden-dokumentet skulle blive den nye synodeudtalelse? For hvad skal vi med overvejelserne, debatterne og formuleringerne, hvis ikke de skal være retningsbestemmende? Det kunne næsten høres, som om vi spildte tiden med denne teologiske refleksion på græsrodsplan, dersom ikke resultatet skulle ophøjes til et DDMbekendelsesskrift. Det er der imidlertid ingen som helst planer om. Byggesten Derimod har hele denne øvelse, der nu har strakt sig over snart to år, haft til hensigt at fremme den teologiske dialog hos os. Hvad er det lige, vi tror på og hvorfor? Hvad er det i Bibelen og hos Jesus, der skaber et menneskesyn, hvor alle mennesker er lige for Gud? Hvorfor tror vi ikke, barnet skal døbes for at blive et Guds barn, og hvorfor anser vi stadigvæk Bibelen som rettesnor for liv og lære? Er vores menneskesyn bare udtryk for moderne tolerance, er vores syn på det lille barn blot udtryk for blødsødenhed, og er vores forståelse af Bibelen kun en tradition, vi har overtaget? Nej, nej og nej, vil vi sige. Der er store og vigtige grunde til, at vi tror, som vi tror. Og derfor vover vi at kalde det grundlæggende byggesten. Det er velovervejede formuleringer, vi som menighedsledere skal lade os inspirere af. Det er indspark, vi som børne- og ungdomsledere kan have i tanke i formidlingen af evangeliet til den næste generation. Ikke som statiske og indiskutable sandheder – for sandheden er en person og ikke en parole – men som udtryk for det vi på vores vej sammen med vores herre er nået til indsigt om. Homofili og homofobi Det er muligt, at det gode fremmøde mange steder var betinget af materialets formulering omkring menneskers seksuelle disposition – både i afsnittet om livet, der er skabt af Gud og derfor ukrænkeligt, og i afsnittet om menigheden. Vel vidende at dette ville blive et emne til diskussion, havde vi ikke tænkt, at det ville komme til at fylde så meget. Vi kunne naturligvis ikke vide, at der efter dette dokuments tilblivelse ville blive en voldsom debat – og sidenhen lovgivning – i den danske folkekirke om vielse af homofile. Den dimension kom til at præge samtalerne langt mere, end den burde. Når det kommer til stykket, er der næppe væsentlige og i hvert fald slet ikke uoverkommelige forskelle på synet i denne sag, men usikkerheden viste sig tydeligt. Og ind imellem blev det svært at skelne mellem en berettiget frygt for at antage og godkende en given livsstil og en uberettiget afstandstagen fra mennesker, der må leve med en seksualitet, der hører mindretallet til. Sakramenter Det var de færreste steder, at vi nåede til afsnittene om dåb og nadver. Men i de menigheder, hvor vi tog dette op, var der delte meninger om de valgte formuleringer. Nogle var glade for den lidt større tyngde på de hellige handlinger, men de fleste foretrak tydeligt den klassiske nedtoning af dåb og nadver som rene bekendelseshandlinger, hvor Gud som sådan ikke er virkende. Helligånden og Bibelen Det var et gennemgående synspunkt, at materialet for ofte undlader at skrive Helligånden, hvor det kunne have været naturligt. Det bliver ikke svært at ændre på. Naturligvis var der også meget debat omkring bibelsyn og bibelbrug, ikke mindst fordi vi med vilje havde forsøgt at undgå nogle af klicheerne omkring de bibelske skrifters egenart. For eksempel at Bibelen er Guds Ord. Det udsagn kan være fuldstændig rigtigt, og det kan misbruges på det skrækkeligste. I samtalernes løb blev der god forståelse for, at det først og fremmest ifølge de bibelske udsagn er Jesus, der er Guds levende ord – og at Bibelens bogstaver først bliver Guds ord, når han det levende ord, så at sige kryber ind i bogstavens ord og ved Ånden levendegør dem. Bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. Et dynamisk dokument Hvor synodeudtalelsen af 1967 så det som sin opgave at indramme nogle af DDM’s særpræg og fastholde os på disse, har vi med dette Tro Til Tiden-dokument forsøgt at tegne et billede af, hvad der i en sum kendertegner vores menigheders tro og livssyn i denne tid. Det er tænkt som et dynamisk spejlbillede af troen, som den for tiden tager skikkelse imellem os, og vi håber, materialet kan blive til inspiration og være med at kvalificere den daglige samtale. Om fem år har vi måske brug for at genskrive det. På konferencen 2013 vil materialet blive fremlagt. MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk Side 11
Page 1 and 2: MAGASINET Nr. 85 Marts 2013 125. å
Page 3 and 4: Siri Iversen Jeg har fået et helt
Page 5 and 6: Nyt fra Danmark Missionsforbundet 1
Page 7 and 8: Nyt fra Danmark Over 20 unge var i
Page 9: International mission Hellig stund

magasinet - Det Danske Missionsforbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?