31.10.2013 Views

magasinet - Det Danske Missionsforbund

magasinet - Det Danske Missionsforbund

magasinet - Det Danske Missionsforbund

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

International mission

Hellig stund med 200 fanger

under gudstjeneste i fængslet

i Udon Thani

Turister på missionsrejse

En vellykket tur til Thailand er netop gennemført, hvor målet både var at møde behovet

for at være turist samt interessen for mission. Det følgende sætter fokus på missionsdelen

Af Neel Götz

På en kold dag i januar havde ti forventningsfulde

danskere sat hinanden stævne i Kastrup Lufthavn

for at tage på missionsrejse til Thailand.

Sammen med Viggo Søgaard havde jeg i 16 dage

ansvar for gruppens trivsel og velbefindende.

Via Bangkok gik turen til Chiang Mai, hvor vi i

lufthavnen blev modtaget af Fredens Stemmes

direktør, Jariya Sornmayura, nogle medarbejdere

samt Viggo Søgaard. Med jasminkranse om halsen

kørte vi til hotellet, der skulle være vores

base de første dage.

På en af disse dage besøgte vi Fredens Stemme,

hvor Jariya havde forberedt en mægtig flot introduktion

af arbejdet. Vi hilste på hver enkelt

medarbejder, som fortalte om deres opgaver.

En af dem, vi talte med var Karun, som blandt

andet laver radioprogrammer, der fortæller om

forebyggelse og behandlingsmuligheder af hiv og

aids. Responsen fra lytterne er, at de

føler sig godt oplyst om denne sygdom og fyldes

med håb for fremtiden, da der er hjælp at

få. Som buddhist vil man normalt forstå det som

ens forudbestemte skæbne (karma), hvis man

rammes af en sådan sygdom, og oftest medfører

det udstødelse fra familie og samfund.

Nogle af os oplevede at blive optaget til et tvprogram,

andre blev interviewet i den

lokale radio, som sender live i dag- og aftentimerne.

Fredens Stemme er et mediecenter fuldt af aktiviteter.

En cd er netop blevet udgivet. Den

hedder Amen og er blandt andet produceret af

Merry, der nu er gift med Immanuel og bor i

Odense. Lige nu er et af projekterne at indtale

Bibelen på thai, en opgave som det Thailandske

Bibelselskab har bestilt.

Næste etape på vores tur var en femdages tur i

minibusser fra Chiang Mai via Sukhotai,

Tak og Mae Sot for at komme til flygtningelejren

Mae La.

Det var et fantastisk døgn at få lov til at være

sammen med vores venner her og igen møde

lederen for dette lejrafsnit, Dr. Simon. Efter

branden i lejren i april sidste år, har de nu fået

bygget nye huse, som rummer både børnehjem,

bibelskole, bibliotek, sundhedsklinik, Dr. Simons

hjem og meget mere.

Vi deltog i morgenandagt og besøgte en børnehave

samt Care Villa, der huser en gruppe handicappede,

som er blevet ofre for landminer.

Om aftenen deltog vi i børnenes og de unges

andagt og havde derefter en samtale med

Dr. Simon, som fortalte om livet i lejren og håbet

for fremtiden.

Næste højdepunkt på turen var et besøg i

fængslet i Udon Thani, som vi fløj til fra Chiang

Mai. Mødet med Somvang, der arbejder som

evangelist i fængslet var gribende. Han havde i

samarbejde med Fredens Stemme ansøgt ledelsen

i fængslet om, at vi måtte komme på besøg.

Da vi kom inden for murene, sad 200 indsatte

med domme på 25-30 år og ventede på at skulle

fejre gudstjeneste sammen med os.

Vi sang blandt andet Joy to the World og O, store

Gud, og vi kunne se på disse mennesker, at de

nød hvert sekund i dette hellige fællesskab.

Til sidst sang vi en velsignelse til fangerne, hvor

flere af dem sad og græd af glæde. Derefter

hilste vi på dem alle sammen og forærede dem

en t-shirt hver fra Fredens Stemme. En stor oplevelse

som fortalte os, at der også kan spredes

tilgivelse og håb i et fængsel, hvor fangerne

sidder for alle mulige slags forbrydelser.

Herefter gik turen til Bangkok, hvor vi skulle

besøge Nitaya, der arbejder i Rong Poon, et

slumkvarter med cirka 500 familier. Nitayas

hus er som et fristed for børnene. Her hører de

evangeliet, lærer at spille på thaiinstrumenter

og danse. De får også engelskundervisning. Det

er så fattigt og ser så håbløst ud, men midt i det

hele tændes håbets flamme.

Krydret med sightseeing, en masse god mad og

et meget godt fællesskab er vi en gruppe danskere,

der har set et land fyldt af kontraster. Det

har gjort stort indtryk på os at møde mennesker,

der som ildsjæle satser så meget for at give andre

liv, glæde og håb for fremtiden. Vi ønsker at

stå bag dem med bøn og midler til at gøre det

arbejde, som er vigtigst af alt: at få fred med sig

selv og Gud.

MAGASINET · Udgives af Det Danske Missionsforbund · missionsforbundet.dk

Side 9

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!