Begrebstænkning At flække en verden i to dele: uhyggeligt!
Begrebstænkning At flække en verden i to dele: uhyggeligt!
Begrebstænkning At flække en verden i to dele: uhyggeligt!
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Begrebstænkning</strong><br />
a la Kant – Deleuze - Kant<br />
Det kognitionsfilosofiske bidrag til Protreptik 1<br />
17.8, 2011<br />
<strong>At</strong> <strong>flække</strong> <strong>en</strong> verd<strong>en</strong> i <strong>to</strong> <strong>dele</strong>: <strong>uhyggeligt</strong>!
Mødet mellem det konkrete og det abstrakte<br />
Filosofi<strong>en</strong> er <strong>en</strong> ide om <strong>en</strong> mulig vid<strong>en</strong>skab, der<br />
intetsteds er givet in concre<strong>to</strong> – og vi søger ad mange<br />
veje at nærme os d<strong>en</strong>. På et tidspunkt finder vi omsider<br />
<strong>en</strong> <strong>en</strong>kelt sti, tæt groet til i sanselighed. Før dette sker,<br />
kan vi ikke lære filosofi. For hvor befinder d<strong>en</strong> sig?<br />
Hvem ejer d<strong>en</strong>? Hvordan kan man k<strong>en</strong>de d<strong>en</strong>?<br />
Kant, K.r.F., s. 543<br />
Hvordan inviterer vi d<strong>en</strong> and<strong>en</strong> til at<br />
tænke begrebsligt og abstrakt?
Begrebsfilosofi – at tænke begrebet<br />
•Begrebet består af et <strong>en</strong>deligt antal kompon<strong>en</strong>ter, der<br />
ligeledes kan anv<strong>en</strong>des som begreber (jf. fx ex med Descartes, s. 45<br />
nederst)<br />
•Disse kompon<strong>en</strong>ter er i sig selv uadskillelige (begrebets<br />
indre konsist<strong>en</strong>s)<br />
•Kompon<strong>en</strong>terne er int<strong>en</strong>sive træk og variationer<br />
(processuelle og modulære)<br />
•Begrebets samm<strong>en</strong>føjninger med andre begreber<br />
(bevægelige broer)<br />
•Begrebet har <strong>en</strong> his<strong>to</strong>rie som bevæger sig i zigzag<br />
•Det har <strong>en</strong> tilblivelse og medskabelse med andre begreber<br />
•Det er <strong>en</strong> r<strong>en</strong> begiv<strong>en</strong>hed<br />
Begrebet er erk<strong>en</strong>delse af d<strong>en</strong> r<strong>en</strong>e begiv<strong>en</strong>hed<br />
•Begrebet defineres ved uadskillelighed<strong>en</strong> af et <strong>en</strong>deligt antal<br />
heterog<strong>en</strong>e kompon<strong>en</strong>ter g<strong>en</strong>nemløbet fra et absolut<br />
overflyvningspunkt, med u<strong>en</strong>delig høj hastighed (side 41, nederst)<br />
•Overflyvning<strong>en</strong> er begrebets tilstand – et vibrationsc<strong>en</strong>ter og<br />
tank<strong>en</strong>s handling<br />
•Begrebet er selvrefer<strong>en</strong>tielt (har ing<strong>en</strong> refer<strong>en</strong>ce)<br />
•Det er ikke diskursivt – et udsagn blottet for m<strong>en</strong>ing (et<br />
udsagn defineres af deres refer<strong>en</strong>ce – <strong>en</strong> forbindelse til<br />
ting<strong>en</strong>es tilstand)<br />
•Indgår frit i forbindelse af ikke-diskursiv resonans (s. 43-44)
<strong>At</strong> blive v<strong>en</strong> med begrebet<br />
•I udsagn<strong>en</strong>es tilfælde drejer det sig om ydre delobservatører,<br />
der er vid<strong>en</strong>skabeligt definerbare i forhold til<br />
<strong>en</strong> eller flere refer<strong>en</strong>ceakser, m<strong>en</strong>s det for begreber er<br />
indre begrebslige personer der hjemsøger det <strong>en</strong>e eller det<br />
andet konsist<strong>en</strong>splan (side 45)<br />
•Hvis et begreb er ”bedre” <strong>en</strong>d et forudgå<strong>en</strong>de, er det fordi<br />
det gør os opmærksom på nye variationer og uk<strong>en</strong>dte<br />
resonanser, g<strong>en</strong>nemfører usædvanlige afskæringer, tilføjer<br />
<strong>en</strong> Begiv<strong>en</strong>hed der overflyver os (s. 49)<br />
•<strong>At</strong> skabe indiskutable begreber for det problem man har<br />
bestemt sig for (s. 49, nederst)<br />
<strong>At</strong> tænke overdrevet er at tænke nyt<br />
Hvad forhindrer os i at tænke overdrevet?
<strong>At</strong> tænke nyt er at tænke overdrevet<br />
nyt<br />
Lad os tænke overdrevet nyt – med Kant!
Refleksioner og diskussioner<br />
om Protreptik 1<br />
og d<strong>en</strong> kantianske inspiration