Grundvandsovervågning 2010 - Geus

More documents

Recommendations

Info

Vandspejlet i dybe grundvandsforekomster Dybe grundvandsforekomster er defineret som grundvandsforekomster, der har ringe eller ingen kontakt til vandløb og vådområder. (MST, 2007) 15 af de 121 pejleboringer i det nationale pejlenet er sat i dybe grundvandsforekomster. De fleste af disse pejleboringer findes i Midtjylland, og der findes kun 1 pejleboring på Sjælland og ingen på Fyn. Udviklingen i dybden til vandspejl for dybe forekomster er repræsenteret ved følgende 4 pejleserier: Nordjylland: DGU-nr. 26.4933 indtag 1 (Kvartært sand). Vestjylland: DGU-nr. 123.874 indtag 1(Prækvartært sand). Østjylland: DGU-nr. 86.1028 indtag 1(Prækvartært sand). Sjælland: DGU-nr. 205.342 indtag1(Kvartært sand). Der er vist henholdsvis lange pejleserier (1940-2010) og korte, mere detaljerede udsnit af de samme serier (2000-2012) på figur 43. Pejletidsserierne for Nordjylland er påvirket af tydelige årstidssvingninger (2 meter). Der er ikke årtidsvariationer på de øvrige pejleserier. Der er ikke relevante data fra de sidste 1½-2 år i den sjællandske pejleboring.Der er ikke tilstrækkeligt materiale til at udtale sig om stigning i vandstanden. De omtalte nedbørshændelser kan kun efterprøves for 1996-hændelsen for den sjællandske og vestjyske pejleboring, idet tidsserier mangler for de øvrige. Det ses, at der er et dyk i begge pejleserier. Vandspejlet i terrænnære grundvandsforekomster Terrænnære grundvandsforekomster er defineret ved grundvandsforekomster med direkte kontakt til overfladevand, og rummer sand fra terræn. (MST, 2007). 8 ud af de 121 pejleboringer i det nationale pejlenet er placeret i terrænnære grundvandsforekomster. Heraf er sat 6 i Jylland og 2 på Sjælland. Der er ingen på Fyn. Udviklingen i dybden til vandspejlet for terrænnære grundvandsforekomster er repræsenteret ved følgende 4 pejleserier: Nordjylland: DGU-nr. 1.441 indtag 1 (Postglacialt sand). Vestjylland: DGU-nr. 159.327 indtag 1 (Interglacialt sand). Østjylland: DGU-nr. 76.853 indtag 1 (Kvartært sand). Sjælland: DGU-nr. 182.402 indtag1(Kvartært sand). Der er vist henholdsvis en lange pejleserier (1940-2010) og korte, mere detaljerede udsnit af de samme serier (2000-2012) på figur 44. 103
Meter under terræn 0 Vandspejl i dybe grundvandsforekomster 10 20 30 40 50 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Nordjylland Vestjylland Østjylland Sjælland 0 10 20 30 40 50 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 Figur 43 Pejletidsserier (vandstand i meter under terræn) for dybe grundvandsforekomster. Øverste figur viser korte serier (10 år), nederst vises et længere udsnit af samme serier (40 år). 104
Page 1 and 2:
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2010 DE NATI
Page 3 and 4:
Forord Denne rapportering om grundv
Page 5 and 6:
1 Sammenfatning Overvågningen af g
Page 7 and 8:
Et stigende antal boringer fra grun
Page 9 and 10:
English summary Groundwater monitor
Page 11 and 12:
quency has been more or less consta
Page 13 and 14:
Oplandsgrænse Potentialelinie Str
Page 15 and 16:
Vandværkernes indvindingsboringer
Page 17 and 18:
Referencer Dansk lovgivning mv. Mil
Page 19 and 20:
Relevans af datering Tolkning af ud
Page 21 and 22:
4 Hovedbestanddele I overvågningsp
Page 23 and 24:
Fordeling af nitratindhold i grundv
Page 25 and 26:
Iltzonen er specielt karakteriseret
Page 27 and 28:
nitrat i 2009. Det højest målte n
Page 29 and 30:
Nitratindhold i grundvand under lan
Page 31 and 32:
% af % antal indtag 100 100 Årlig
Page 33 and 34:
for, at analyserne gentages. Da den
Page 35 and 36:
Tidsmæssige variationer i redoxzon
Page 37 and 38:
Indtag m.u.t. 0 DGUnr. 18.310 Redox
Page 39 and 40:
Tilstand, udvikling og årsager Gri
Page 41 and 42:
Indtag m.u.t. 0 DGUnr. 238.900 Ilt-
Page 43 and 44:
Tilstand, udvikling og årsager Vej
Page 45 and 46:
5 Uorganiske sporstoffer Uorganiske
Page 47 and 48:
I miljømæssig henseende kan de uo
Page 49 and 50:
kvalitetskravet for zink overskrede
Page 51 and 52:
Arsen Der er i 2009 identificeret i
Page 53 and 54: I perioden fra 2005 til 2009 er der
Page 55 and 56: Referencer Dansk lovgivning, vejled
Page 57 and 58: Nonylfenoler I de seneste år har d
Page 59 and 60: des derfor ofte den antagelse, at k
Page 61 and 62: Stofgruppe Stof/stoffer Beliggenhed
Page 63 and 64: På Arnborg Vandværk i Herning Kom
Page 65 and 66: I lighed med tidligere udgør ”re
Page 67 and 68: 7 Pesticider Indledning I grundvand
Page 69 and 70: Relevans Grundvandsovervågningen s
Page 71 and 72: År i alt Antal analyser Andel i %
Page 73 and 74: Vandværkernes kontrol af indvindin
Page 75 and 76: Grundvandsovervågningen har også
Page 77 and 78: antal Nedlagte boringer, sidste ana
Page 79 and 80: 0-10 10-20 20-30 Dybdemæssig forde
Page 81 and 82: Filterlængde mod maks sumkoncentra
Page 83 and 84: 2004 er medtaget i grundvandsoverv
Page 85 and 86: Grundvandsovervågning 2009 Borings
Page 87 and 88: andel i % 5 Årlig fordeling af gly
Page 89 and 90: Referencer Dansk lovgivning, vejled
Page 91 and 92: I forbindelse med strukturreformen
Page 93 and 94: Figur 37 viser hvor mange vandværk
Page 95 and 96: mio. % m 3 /år 1000 Total årlig g
Page 97 and 98: De tre nævnte kategorier (Almene v
Page 99 and 100: Miljøcenter Totalt antal pejlebori
Page 101 and 102: Nedbørsforhold Viden om mængden a
Page 103: Meter under terræn 0 Vandspejl i r
Page 107 and 108: Sammenfatning På baggrund af 121 p
Page 109 and 110: ler samt nye øst-vestgående geolo
Page 111 and 112: Epokegørende i DK-model2009 er, at
Page 113 and 114: 11 DEVANO Grundvandsdelen af DEVANO
Page 115 and 116: 12 Referencer Dansk lovgivning, vej
Page 117 and 118: Nyegaard, P., Troldborg, L. & Højb
show all

Grundvandsovervågning 2010 - Geus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?