Grundvandsovervågning 2010 - Geus

zink. Påvirkningerne kommer tydeligst frem i de terrænnære, sandede grundvandsmagasiner med
frit grundvandsspejl. Den terrænnære beliggenhed betyder generelt, at påvirkningen fra arealanvendelsen
i mindre grad er dæmpet af geokemiske processer i grundvandsmagasinerne.
Der er også tegn på at påvirkninger fra luftforurening slår igennem, især langs skovbryn, hvor luftforureningen
kan opfanges og koncentreres. Luftforureningen kan dels være af regional karakter
fra kulfyrede kraftværker og store affaldsforbrændingsanlæg, dels lokale afbrændinger af f. eks.
kabelskrot og lign.
Påvirkning fra arealanvendelsen stammer især fra udbringning af gylle og slam på landbrugs- og
evt. skov- og plantagearealer. Svinegylle kan indeholde store mængder tungmetaller, især kobber
og zink, men også selen som alle tilsættes svinefoder. Dertil kommer andre stoffer, som f. eks.
nikkel, der forekommer som urenheder i de tungmetaller som tilsættes foderet (Fyns Amt, 2002).
Der kan forekomme helt lokale påvirkninger med tungmetaller, der kan udvaskes fra flyveaske,
hvor dette har været anvendt i anlægsarbejder, f. eks. vejdæmninger. I upåvirkede naturområder
kan moderat forhøjede indhold af de samme stoffer stamme fra gamle, nu begravede terrænoverflader
med højt indhold af organisk stof, f. eks. gamle jordes A-horisonter.
I modsætning til de væsentligste påvirkninger af det dybere grundvand med arsen og nikkel, hvis
fordeling i grundvandet overordnet bestemmes af redoxforholdene og som manifesterer sig relativt
ensartede på landsplan, så er påvirkningerne af det terrænnære grundvand langt mere differentierede
og vekslende fra indtag til indtag, især afhængig arealanvendelsen. En udredning af de styrende
faktorer kræver derfor generelt flere ledsagende oplysninger og længere tidsserier end der i
øjeblikket er til rådighed. For mange af de nye terrænnære indtag kan der iagttages tydelige etableringseffekter
ved den eller de første analyser fra indtaget.
Cadmium
I 2009 er en tidligere overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for cadmium i et indtag i
overvågningsområdet Ejstrupholm genfundet. Overskridelsen har optrådt i alle analyser siden
1991. Koncentrationen har siden 2005 ligget på omkring det dobbelte af drikkevandskvalitetskravet.
Det samme gælder for indholdet af nikkel og zink. pH-værdien i indtaget er siden 1990
faldet med 2 pH-enheder, fra 6,6 til 4,6.
I 2009 er der konstateret en overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for cadmium i et indtag
i overvågningsområdet Hvinningdal. Indtaget viser ligeledes en fremadskridende forsuring
med faldende pH og faldende indhold af hydrogenkarbonat, samt en voldsom påvirkning af
nitrat med op til 450 mg nitrat/l, formentlig fra en nærliggende minkfarm. pH-værdien i indtaget
er siden 1989 faldet fra 6,5 til 5,2.
Kobber
I overvågningsområdet Asserbo, der er et naturområde, overskred koncentrationen af kobber
drikkevandskvalitetskravet på 100 μg/l i 2009 i et enkelt indtag. Koncentrationen er steget fra
68 μg/l i 2007 til 130 μg/l i 2009. Det stigende indhold er bemærkelsesværdigt, da kobberindholdet
i områdets øvrige indtag typisk ligger under 1 μg/l.
I to nye terrænnære indtag i overvågningsområderne Brande og Finderup og i et indtag i overvågningsområdet
Klosterhede overskred koncentrationen af kobber i 2009 drikkevandskvalitetskravet
med op til en faktor 10. I indtaget i Finderup er koncentrationen signifikant faldende,
i de to andre indtag kan der ikke fastlægges en trend. Alle tidligere analyser i Brande og Finderup
har ligeledes ligget over drikkevandskvalitetskravet. I de samme indtag er drikkevands-
47