Grundvandsovervågning 2010 - Geus

6 Organiske mikroforureninger
Overvågningen af organiske mikroforureninger omfatter et stort antal miljøfremmede stoffer,
der anvendes bredt i det moderne samfund. Overvågningsprogrammet for grundvand (GRU-
MO) omfatter for hver 6-års programperiode et antal udvalgte stoffer. De øvrige målinger, som
blandt andet fremkommer gennem vandværkernes boringskontrol, er i et vist omfang baseret
på erkendte risici for forurening af grundvandet gennem anvendelse af givne stoffer inden for
det enkelte vandværks indvindingsopland. En række af de analyserede klorerede eller bromerede
forbindelser kan dannes i naturen i lave koncentrationer (Albers, 2010). Det er ikke vurderet
meningsfuldt at lave en indikatorbaseret rapportering af de organiske mikroforureninger,
idet de har meget forskellige kemiske egenskaber, anvendelser og forekomst (MST, 1996).
Dertil kommer de meget forskellige detektionsgrænser og drikkevandskvalitetskrav.
Målsætning
Der er udarbejdet sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for en række udvalgte stoffer
for kroniske, men ikke for akutte effekter (MIM, 2007). I henhold til EU's Vandrammedirektiv,
artikel 7, stk. 3 (EU; 2000) må grundvandets indhold af forurenende stoffer ikke øges, således
at videregående vandbehandling bliver nødvendig.
Grundvandet må heller ikke påvirke overfladevand og terrestriske økosystemer med disse
stoffer i en sådan grad, at målsætningerne for disse ikke kan overholdes. Til dette formål skal
der i henhold til Grundvandsdirektivet fastsættes en (eller flere) nationale tærskelværdier for
de enkelte stoffer (EU, 2006). Danmark har besluttet, at tærskelværdierne for grundvand skal
svare til drikkevandskvalitetskriterierne (BLST, 2010).
Relevans
Organiske mikroforureninger er med få undtagelser miljøfremmede stoffer med skadelige effekter
for mennesker og økosystemer. Da følsomheden over for disse stoffer kan variere overordentligt
meget fra art til art, fx planter, insekter, mennesker og fisk vil der optræde kvalitetskrav
og tålegrænser på meget forskellig koncentrationsniveau fra stof til stof og fra problemstilling
til problemstilling. I forbindelse med vandplanerne og anden miljøforvaltning er der et meget
stort vidensbehov på dette område. Forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer
fra punktkilder og kendte forurenede grunde administreres via jordforureningsloven, der afrapporteres
af Miljøstyrelsen (MST, 2009).
Mulige kilder til de organiske mikroforureninger
I det følgende gennemgås nogle mulige kilder til en grundvandsforurening med de 7 forskellige
grupper af stoffer, som indgår i NOVANA-programmet.
Aromatiske kulbrinter
Kilderne til de aromatiske kulbrinter (fx benzen) kan være fyld- og lossepladser, olie- og benzinanlæg,
asfalt og tjærevirksomheder samt gasværker.
Fenoler
Tjære indeholder ca. 10 % fenoler og er hermed en potentiel kilde til forurening med fenoler.
Tjæreforureninger stammer blandt andet fra gasværker og steder, hvor tjære er blevet anvendt
i produktionen (asfalt), eller hvor tjæreaffald er blevet deponeret (lossepladser), samt pladser
som har været anvendt til tjæring af fiskenet. Fenol og methylfenoler kan dannes ved nedbrydning
af naturligt organisk stof. Ifølge (MST 1995) er indholdet af fenol i kvæg- og svinegødning
henholdsvis 31 og 26 mg pr. kg vådvægt. Simple alkylfenoler kan også fremkomme
under nedbrydning af nonylfenoler.
55