Grundvandsovervågning 2010 - Geus

Vandværkernes indvindingsboringer
I Miljøministeriets bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (seneste
version: MST 2007) har der siden 1989 været stillet krav om overvågning af kvaliteten af
det grundvand, vandværkerne indvinder. Boringskontrollen (MST 1990 og 1997) som den kaldes,
finansieres af vandværkerne. Hyppigheden af boringskontrolanalyser i aktive indvindingsboringer
afhænger af hvor store mængder drikkevand, det pågældende vandværk producerer
(prøver udtages hvert 5. år – hvert 3. år). Det er således ikke de samme boringer, der
analyseres hvert år, i modsætning til GRUMO, hvor idealet er et stabilt overvågningsnet med
permanente indtag. Boringskontrollen udføres over tid for en skiftende mængde boringer, idet
nye indvindingsboringer kommer til, og andre udgår af forskellige årsager som tekniske problemer,
forureninger m.v. Der bliver på den måde løbende opretholdt den bedst mulige drikkevandskvalitet
for forbrugerne, men uden at det er udtryk for en tilsvarende løbende forbedret
grundvandskvalitet. I 2005 fandtes ca. 2.600 almene vandforsyninger (DANVA 2006) med omkring
10.000 tilknyttede boringer. Heraf bliver der fra ca. 8.000 boringer indberettet data til JU-
PITER. Der har de seneste mange årtier været en udvikling mod færre og færre vandværker i
Danmark.
For at beskrive kvaliteten af det vand, der på et givet tidspunkt anvendes til drikkevandsformål,
er det nødvendigt at vide, hvilke indvindingsboringer der til enhver tid er i drift. Der findes imidlertid
ingen oplysninger i JUPITER om hvilke af vandværkernes enkelte boringer, der er i drift
hvornår. De aktive indvindingsboringer identificeres derfor på grundlag af blandt andet oplysninger
om oppumpede vandmængder fra vandværkerne samt en kode for formål, som laboratorierne
angiver for hver analyse der indberettes til databasen. Det er derfor af stor betydning,
at samtlige disse data indberettes rettidigt og korrekt. Ideelt set skulle oplysningerne dog være
indbygget i såvel databasen som i indberetningsprocedurerne.
Alle kommuner har nu mulighed for at opdatere de administrative oplysninger om vandværkerne
i den fællesoffentlige JUPITER database. Det formodes derfor, at boringernes status er
ajourført i et rimeligt omfang, og at datamaterialet til rapporten derfor kun i begrænset omfang
indeholder analyser fra vandværker, der ikke længere er aktive. På samme måde indeholder
datamaterialet kun i begrænset grad oplysninger fra boringer, der er tilknyttet vandværker,
men hvorfra der ikke indvindes grundvand til drikkevandsproduktion. Det kan fx være vandværkets
overvågningsboringer eller pejleboringer hvor der har været et behov for at kende
kvaliteten mv.
Analyser fra boringer, som ikke stammer fra aktive vandværker eller aktive overvågningsboringer
fra NOVANA-programmet, er kategoriseret som ”andre boringer”, og denne kategori vil
typisk indeholde data fra undersøgelsesboringer, pejleboringer, private boringer og brønde,
afværgeboringer, lukkede vandværker mv. Prøver fra grundvand, hvor der optræder kendte
punktkildeforureninger fra forurenede grunde eller lossepladser, er så vidt muligt sorteret fra.
Oppumpede vandmængder
Data for indvinding af grundvand og overfladevand er en integreret del af grundvandsovervågningen.
Indberetning af data for oppumpede vandmængder fra vandværker, virksomheder og
landbrugets markvanding mv. er fundamental for vurderingen af grundvandsressourcens bæredygtighed.
Alle indvindere skal indberette til kommunen, der efterfølgende indlæser data i
JUPITER. Kvaliteten af disse data er afhængig af, at de enkelte boringsejere indberetter korrekt
og rettidigt til kommunen. Siden kommunalreformen har der været en betydelig forringelse
af datakvaliteten for oppumpede vandmængder i en del kommuner. Dette gælder ikke alene,
hvad angår omfanget af markvanding, hvor der i nogle områder er en formodning om, at der
14