4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

3. Føtal kromosomal status Data vedrørende invaisv diagnostik og præ- og postnatale karyotyper, er indhentet på Klinisk Genetisk Afdeling, Århus Sygehus, hvor kromosomanalyser foretages for Århus og Viborg amter. Dette indbefatter status af henholdsvis hurtig metode (Fish, PCR), samt inkuberet analyse der er gold standard for diagnostik af kromosom anomali (17). Gravide der er screenet positive jf. risikovurderingen er krydstjekket i data fra Klinisk Genetisk Afdeling med henblik på hvorvidt der er foretaget karyotypning samt resultat heraf. Kromosom anomali der ikke er erkendt i såvel præ- som postnatale opgørelser for studieperioden, identificeres i Astaia databasens auditfunktion. Det forventes at kromosom anomali overset prænatalt identificeres ved analyse på Klinisk Genetisk Afdeling senest 3 måneder efter fødsel (45). Endvidere inddrages data fra Dansk Cytogenetisk Centralregister med henblik på at fremstille tendenser for præ- og postnatal diagnostik af trisomi 21. Med henblik på at gøre data proportionelt med antallet af gravide, er data relateret til antal fødsler i 2002 og 2005 i de respektive amter jævnfør fødselsregistret under Sundhedsstyrelsen. 3.3. Analyse og statistik Bearbejdning af data samt statistiske analyser er foretaget i Microsoft programmerne Excel og Access samt GraphPad Prism, Version 4. Tilslutningen til programmet påvises ud fra stikprøver i Astraia og efterfølgende journalgennemgang hvor dette var relevant. Der differentieres i fire undergrupper for årsager til manglende registrering. Data opgives i proportioner. En stikprøvekontrol er fundet relevant grundet omfattende datamængde og er foretaget i begge amter med henblik på at identificere om der var forskelle i årsager til manglende tilslutning, formålet var således ikke at identificere populationsmæssige forskelle. Risikovurderingens performance beskrives ud fra generelt anvendte termer for pågældende kliniske problemstilling og illustrationer og estimater opgives i proportioner. χ2 og Fishers eksakte test, ved små datamængder, er anvendt til test af forskelle, samt til sammenligning af hyppigheder og resultater er opgivet med p-værdier og relativ risiko med tilhørende 95 % konfidensinterval. Statistisk signifikans er defineret på baggrund af dobbeltsiddet p-værdier
Ved gennemgang af studier, er der blandt andet lagt vægt på at risikoberegninger var foretaget i sammenligneligt regi for apparatur og certificering af personale med henblik på overensstemmelse med procedurer i Århus og Viborg amter. Endvidere i forhold til fyldestgørende og uselekterede populationer. Studier fremkommet ved søgninger er primært prospektive studier der graderes som evidens IIb med styrke B jf (46, 47). Dette henføres til at diagnostiske sandsynligheder betegnes direkte, i modsætning til den indirekte eller nosografiske metode, der udgår fra 2 stikprøver - en gruppe med sygdom og en gruppe uden. Dernæst beregnes udfaldet af den diagnostiske test samt nosografiske rater (sensitivitet og specificitet) i de to grupper (48). Der er identificeret enkelte mindre reviews (49, 50, 25) en enkel større medicinsk teknologivurdering (16) og ingen relevante kliniske randomiserede forsøg, der inkluderede samtlige elementer i risikovurderingen. 3.4. Etik Studiet blev udført med udgangspunkt i eksisterende data og uden konsekvens for respektive patientforløb, eller med offentliggørelse af personspecifikke data, hvorfor det ikke er fundet relevant at anmelde studiet til Lokal Videnskabsetisk komité. Studiet er godkendt af Datatilsynet J. nr. 2005-41-5931. 4. Resultater Effektmål 1 - Tilslutningen til risikovurdering i Århus og Viborg amter På baggrund af den estimerede terminsperiode mellem 28. december 2005 og 27. juli 2006 for gravide der har været i gestationsuge < 14+0 i perioden mellem den 1. juli 2005 og den 31. december 2005, findes i Astraia databasen, at 5504 gravide kunne have fået foretaget 1. trimester risikovurdering i studieperioden i de to amter. Herefter findes andelen af gravide med komplet dokumenteret risikovurdering, n = 4243, svarende til en 77,1 % tilslutning. Der er således en divergens på 22,9 % mellem andelen af gravide identificeret i databasen og andelen af gravide registret med fuld dokumenteret risikovurdering. Der foretages stikprøver med henblik på at definere årsager hertil ud fra fire undergrupper. 14
Page 2 and 3: Forord Dette speciale er udarbejdet
Page 4 and 5: English abstract Title: Prenatal di
Page 6 and 7: 1. Indledning 1.1. Baggrund Kromoso
Page 8 and 9: Biokemiske undersøgelser Tripletes
Page 10 and 11: Forfatter Deltagere Cut-off Detekti
Page 12 and 13: diagnostik. Sundhedsstyrelsen anbef
Page 14 and 15: 5. Positiv prædiktiv værdi a. Ved
Page 16 and 17: Alderskriteriet for prænatal diagn
Page 20 and 21: Tabel 3 - Mangelfuld tilslutningen
Page 22 and 23: Tabel 4 - Screen positivrate blodpr
Page 24 and 25: Effektmål 3 - Falsk positiv rate D
Page 26 and 27: Figur 6 - Sand positiv risikovurder
Page 28 and 29: 20 18 16 14 12 10 Levende fødte Pr
Page 30 and 31: 35% 30% 25% PV+ (%) 20% 15% 10% 5%
Page 32 and 33: cut-off grænse på 1:400 fandtes 4
Page 34 and 35: Data vedrørende postnatal diagnost
Page 36 and 37: der kan potentielt forekomme missed
Page 38 and 39: Den første forudsætning for effek
Page 40 and 41: 8. Referenceliste 1. Nielsen K.B. F
Page 42 and 43: 33. Wapner R. et al. First-Trimeste
Page 44 and 45: 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag
Page 46 and 47: Bilag 2 Flowdiagram over studiepopu
Page 48: Bilag 4 Ordforklaring Accuracy: Dob

4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?