4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

cut-off grænse på 1:400 fandtes 4 % af populationen i risiko, hvilket er i overensstemmelse
med forventningerne til designet af programmet. Dette skal imidlertid sammenholdes med
falsk positivraten som var 3,4 % og andelen af sandt positive gravide således 0,6 %.
Risikoen for en positiv screening, som funktion af alder illustreres med en venstreskæv kurve
hvilket givetvis er udtryk for at yngre kvinder i populationen generelt har mindre risiko for et
positivt testresultat ud fra antagelsen om normalfordeling af alder. Som konsekvens for alders
betydning i risikoalgoritmen, antages det forventeligt at kurven vil stige som funktion af alder,
idet a priori risikoen som det eneste af de fire hovedparametre (Aldersrisiko, MoM værdier af
PAPP-A og frit beta hCG, og MoM værdi af nakkefold) der indgår i det samlede risikoestimat
er afhængig af alder og således kan få kurven til at stige. Middelværdierne for alder af screen
positive gravide var i Viborg Amt mean: 34,2 år (CI: 32,74 – 35,63). Og i Århus Amt mean:
32,6 (CI: 31,73 – 33,51). Den høje risiko på 50 % for en 42 årig antages at skyldes en
tilfældighed, idet der ialt var 8 gravide i populationen på 42 år, heraf blev de 4 fundet i risiko
ved risikovurderingen. I modsætning hertil var der 7, 43 årige i populationen, hvoraf kun 1
fandtes i risiko, hvilket illustreres af knækket på kurven. Den markante stigning for 42 årige
kvinder ville formentligt være udlignet ved en større population.
Det findes at der ikke er signifikant forskel i screen positiv raten afhængigt af gestationsalder
ved blodprøvetagningstidspunkt vurderet ud fra enkelte gestationsuger. Imidlertid er der
tendens til at antallet af blodprøver er størst i 8 og 9 uge, hvilket kan være et udtryk for at det
er tidspunktet hvor gravide henvender sig til den praktiserende læge. Der fandtes ved poolede
data, at screen positiv raten er signifikant lavere ved tidlig blodprøvetagning i forhold til sen.
Hvorvidt dette er et udtryk for at gravide i øget risiko (ældre) henvender sig senere end yngre
og derfor vil påvirke screen positiv raten er uvist. Endvidere bør dette testes ved en subgruppe
analyse med henblik på om der er forskel i falsk positiv raten ved tidlig versus sen
blodprøvetagning.
For invasive undersøgelser, udtrykt ved prænatal karyotype bestemmelser, fandtes en betydelig
reduktion på ca. 60 % for Viborg Amt og ca. 30 % for Århus Amt, hvor den relative risiko for
invasiv diagnostik hverken var, RR=1 i Viborg eller Århus Amt, hvorfor hypotesen om ingen
effekt kan falsificeres. Stærkest association fandtes i Viborg Amt, hvor den relative risiko var
2,287 (CI: 1,833;2,853). Endvidere var der en signifikant afvigelse amterne imellem i 2002.
Dette kan sandsynligvis henføres til blandede tilbud om screening til gravide i Århus Amt på
daværende tidspunkt. Dette underbygges af, at den stærkeste association fandtes ved data fra
Viborg, i overensstemmelse med antagelsen om "rene" data fra 2002, hvor alderskriteriet var
bestemmende for antallet af invasive diagnostik undersøgelser. Dette er en kraftig indikation på
at forventningen om en reduktion af antallet af invasive diagnostiske undersøgelser jf.
Sundhedsstyrelsen er en realitet som følge af implementeringen af retningslinjerne.
Usikkerheden på dette estimat er dels at referencegruppen er antallet af fødsler og ikke antallet
af graviditeter og dels de gravide der trods øget risiko fravælger invasiv diagnostik. Det
antages dog at referencerne er sammenlignelige på begge områder.
27