4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

More documents

Recommendations

Info

Den første forudsætning for effekt er at gravide vil programmet - at der i højt omfang er tilslutning. Dette viser sig at være indfriet, idet 77 % af studiepopulationen på 4243 gravide, var registeret med komplet 1. trimester risikovurdering. Der er imidlertid berettiget grund til at tro, at tilslutningen som den er defineret i nærværende studie dels er underestimeret, idet henholdsvis 5,1 % for Viborg Amt og 6,7 % for Århus Amt havde mangelfuld risikovurdering relateret til procedurer fejl i implementeringsfasen. Desuden ville tilslutningen være væsentligt forøget hvis gravide med delvis risikovurdering var inkluderet. Et decideret fravalg af hel, eller delvis 1. trimester risikovurdering er kun fundet til ca. 2 %. Screen positivraten ændredes markant som funktion af ændringer i cut-off. Den jævnfør Sundhedsstyrelsen optimale screen positiv rate på ca. 4 % er indfriet ved en risikogrænse på 1:400. Der fandtes ikke forskel i screen positivraten med udgangspunkt i gestationsalderen ved blodprøvetagningstidspunktet, dog fandtes signifikant lavere screen positivrate ved tidlig blodprøvetagning (gestationsugerne 8, 9 og 10) i forhold til sen blodprøvetagning (gestationsugerne 11, 12 og 13) (p = 0,025). Som et udtryk for høj accuracy af interventionen, fandtes signifikant færre prænatale karyotype bestemmelser i såvel Århus, som Viborg Amt. Stærkest var associationen i Viborg Amt, RR = 2,287 (CI: 1,833 - 2,853), hvilket underbygger hypotesen om rene data fra Viborg i 2002, hvor det således var alderskriteriet, der var bestemmende for invasiv diagnostik. Endvidere fandtes, at der var signifikant flere prænatale abnorme fund i 2005 end i 2002 (p < 0,05), i begge amter. Der fandtes således en stigning i sand positiv raten på ca. 400 % for prænatale abnorme fund fra 2002 til 2005 i Viborg Amt, sammenholdt med et faldende antal analyser på ca. 60 %. Også i Århus Amt var sand positiv raten øget med ca. 200 % fra 2002 til 2005, med et fald i det samlede antal analyser på ca. 30 %. Dette kan henføres til at diagnostik af kromosom anomali i højere grad foretages præ- imodsætning til postnatalt og på reelle risikogravide. Af ROC kurven kan det konkluderes, at en risikogrænse på 1:400 er forbundet med en detektionsrate på 85 % (CI: 62,11 % - 96,79 %) for en falsk positivrate på 3,4 % for trisomi 21, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forventninger. For andre kromosomale anomalier var detektionsraten jf. første trimester risikovurderingen 75 % (CI: 42,81 % - 94,51 %), svarende til 9 af 12 cases, imidlertid blev samtlige cases identificeret prænatalt, dels på grundlag af misdannelsesscanning i 19. svangerskabs uge og dels som grundlag af abnorm nakkefold som enkeltstående parameter i første trimester risikovurderingen hvilket betyder at detektionsraten er falsk for lav i et generelt prænatalt perspektiv. For gravide med foretaget risikovurdering i studieperioden, er der født 3 børn med Down Syndrom, hvilket kan betegnes som missed cases, idet samtlige tre kvinder har fået foretaget komplet risikovurdering med falsk negativt resultat. Idet risikovurderingen kun i en begrænset tidsperiode har været veletableret, er det ikke muligt at konkludere om dette kan henføres til usikkerheder ved programmet eller simple tilfældigheder, hvorfor studiet fordres gentaget i et større tids- og populationsmæssigt perspektiv. 33
7. Perspektivering Flere studier viser at detektionsraten for prænatal risikovurdering og fosterdiagnostik kan øges, hvis eksisterende kombinerede test integreres med yderligere noninvasive parametre. Dels på det sonografiske område hvor det fænotypiske karakteristika lille flad næse ved Down syndrom inddrages. Idet manglende næseben vurderet på nakkefoldscanningstidspunktet et stærkt korreleret til trisomi 21. Endvidere er doppler undersøgelser af ductus venosus flow og tricuspidal insufficiens nu veldokumenteret som screeningsmetoder for Down syndrom (37, 20, 55). På det biokemiske område, er ADAM 12 som er en transmembran metalloproteinase, der blandt andet er udtrykt i placenta, et potentielt supplement til frit β-hCG og PAPP-A, men er imidlertid endnu ikke beskrevet i prospektive studier (14). Med disse forudsætninger, vil det således være muligt at øge risiko cut-off uden at påvirke invasiv raten og på et tidligt stade af graviditeten. 34
Page 2 and 3: Forord Dette speciale er udarbejdet
Page 4 and 5: English abstract Title: Prenatal di
Page 6 and 7: 1. Indledning 1.1. Baggrund Kromoso
Page 8 and 9: Biokemiske undersøgelser Tripletes
Page 10 and 11: Forfatter Deltagere Cut-off Detekti
Page 12 and 13: diagnostik. Sundhedsstyrelsen anbef
Page 14 and 15: 5. Positiv prædiktiv værdi a. Ved
Page 16 and 17: Alderskriteriet for prænatal diagn
Page 18 and 19: 3. Føtal kromosomal status Data ve
Page 20 and 21: Tabel 3 - Mangelfuld tilslutningen
Page 22 and 23: Tabel 4 - Screen positivrate blodpr
Page 24 and 25: Effektmål 3 - Falsk positiv rate D
Page 26 and 27: Figur 6 - Sand positiv risikovurder
Page 28 and 29: 20 18 16 14 12 10 Levende fødte Pr
Page 30 and 31: 35% 30% 25% PV+ (%) 20% 15% 10% 5%
Page 32 and 33: cut-off grænse på 1:400 fandtes 4
Page 34 and 35: Data vedrørende postnatal diagnost
Page 36 and 37: der kan potentielt forekomme missed
Page 40 and 41: 8. Referenceliste 1. Nielsen K.B. F
Page 42 and 43: 33. Wapner R. et al. First-Trimeste
Page 44 and 45: 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag
Page 46 and 47: Bilag 2 Flowdiagram over studiepopu
Page 48: Bilag 4 Ordforklaring Accuracy: Dob

4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?