4. Resultater - Institutleder til klinisk medicin - Aarhus Universitet

der kan potentielt forekomme missed cases. Dette fordrer krydstjek med Dansk Cytogenetisk
Centralregister ultimo oktober 2006, hvor eventuelle kromosomale anomalier vil være
identificeret og registret (45). I gruppen af gravide der er screenet negative kan der være
forekommet missed abortion og intrauterin fosterdød, hvor der ikke er foretaget karyotype
bestemmelse. Dette er en mangel ved studiet og samme problematik er fundet i studiet af
Borrell et al.(36). At studiet inkluderer gravide fra to forskellige regioner i landet er en fordel,
idet der kan være sociodemografiske forskelle mellem de to amter og en skævvridning af
uidentificerede confoundere minimeres. Endvidere muliggøre inddragelse af 2002, primært for
Viborg amts vedkommende, som reference periode for gold standard af prænatal diagnostik,
eksplicitering af en effekt der kan direkte henføres til interventionen. Imidlertid er der en
begræsning i forhold til reference til antallet af udførte kayotyper, idet antallet af fødsler
anvendes. Dette er fundet sufficient, idet det er vanskeligt at estimere antallet af graviditeter,
dels fordi nogle ikke når at opdage svangerskabet (tidlig spontan abort) og dels på grund af
manglende registrering forud for fødsel. Imidlertid antages de to perioder at være
sammenlignelige i såvel antal, som aldersfordeling.
Ved at ekskludere gravide med manglende, eller delvis risikovurdering, ekskluderes implicit
flerfoldsgraviditeter. Denne population er karakteriseret ved at være gennemsnitligt ældre end
enfolds gravide og baggrunds risikoen for kromosom anomali er dermed større.
Med henblik på hvorvidt resultater kan tilskrives interventionen og ikke er associeret til andre
eksponeringer, kunne der potentiel have været ekskluderet patienter med blødning før
risikovurdering, graviditeter med donor oocyter, gravide med diabetes mellitus, tidligere
afficerede graviditeter etc. Målet med risikovurderingen er et bredt populationsbaseret tilbud
og det her ikke været en del af formålet med studiet, at betragte gravide med øget, eller
potentielt øget risiko.
Informations bias
Data bygger på dokumentation af den daglige kliniske praksis og er ikke etableret til studiets
formål hvilket anses for en fordel i pågældende sammenhæng. En begrænsning ligger
imidlertid i stikprøvekontrollerne, hvor differentieringen i de fire undergrupper bygger på
dokumentation i Astraia, samt journaler. Optimalt skulle gravide adspørges med henblik på
plausible årsager til manglende tilslutning.
Effektmål
Usikkerhed i klassifikation af de 5 opstillede effektmål anses for lille. Ud fra generelle termer
anvendt til beskrivelse af diagnostike tests, findes de relevante og objektive.
Bias
En potentiel systematisk skævvridning kan være aktuel for såvel blodprøve analyse, som
nakkefoldsscanning. Apparatur til analyse af blodprøver, er underlagt en trunkering for
risikoestimeringen, for at validiteten af denne opretholdes udføres kalibrering af maskinellet.
Idet samtlige analyser for studiepopulationen varetages på Klinisk Biokemisk Afdeling, Skejby
Sygehus, antages en potentiel systematisk skævhed for ubetydelig for den interne konsistens af
31