Borgernes informationsbrug og kommunikation med kommunen

Borger1: ”Ja så fik vi svar, hvor de lovede at komme og besigtige det, og det
gjorde de som nævnt og lovede at de kom i hvert fald i 2006 og lavede det –
det er to år siden. Så lavede de så noget sidste år, men tog de andre huller
og fortovet står stadig uden de har rørt det.
Interviewer: Har du fået noget at vide siden da?
Borger1: Nej vi har intet hørt. Jeg kan se her 2004 november, at der skrev vi,
og vi har ikke andet end fået svar om besigtigelse og …
Borger2: Det er mærkeligt, når jeg har set dem gå og lave fortove som slet
ikke er nødvendige at gøre noget ved.
Borger1: Jeg kiggede en dag der ud på vejen og der gik nogen og lavede noget.
Så gik jeg derud og formanden i arbejdet sagde at så ville de da komme
tilbage igen dagen efter eller dagen efter igen. Men de kom aldrig.
Interviewer: Og du har ikke hørt noget om forsinkelse?
Borger1: Nej de har intet skrevet eller sagt…men når nu jeg har fået fundet
det her frem, så tror jeg egentlig jeg vil tage kontakt til dem igen for at høre
hvad der skete?
Interviewer: Og du ringede også til dem?
Borger1: Jeg tror nok jeg ringede først, og så skrev jeg bagefter. Det plejer
altid at hjælpe. Når man taler med dem, så lyder det fint nok, at det skulle de
nok tage sig af, men der sker ikke noget. Det preller bare af til sidst.”
Information skal da være planlagt
Forventninger om, at kommunen planlægger information, er ikke typisk
hos borgerne, men er mere en diskussion om det hensigtsmæssige
i hvordan informationer hænger sammen. Men forventningen om,
at kommunen tager ansvaret for at informere om ændringer, der direkte
berører borgerne i hverdagen findes:
”Man skal jo ikke sende ud til alle de store ejendomme, der har en vicevært,
der tager sig af den slags. Men os andre der bor i parcelhus og tager til KARA,
skal have det at vide at med nye regler, så skal du opføre dig sådan. Og der
havde jeg forventet at få sådan en her ud (peger på genbrugskalenderen). Og
jeg vil fuldt erkende, at det er ikke sikkert, det er så mange af os, der læser
den, men det ville være starten på en kampagne. Og så skal jeg også se den
der og senere. Ligesom du sagde med, jo flere gange man får den i hovedet.
Og så kan jeg tale med min nabo om, at så skal vi gøre sådan der nu, og så
er der måske en adfærdsændring i gang.”
Borgeren forventer, at der informeres om nye regler og mere end en
gang, for det berører hverdagen, og så må der en kampagne til, som
beskrevet under informationsvaner. Det hænger sammen med kriterier
for opmærksomhed, ”vi plejer jo at få at vide”. Her fører det ikke til en
passiv indstilling, men til en engageret kritik, fordi der en interesse for
34