Hent teksterne til Berømte operakor her - DR

Giuseppe Verdi: Triumfmarch
fra Aida
Tekst: Antonio Ghislanzoni
Oversættelse: Magna Blanke
Popolo:
Gloria all'Egitto ad Iside
che il sacro suol protegge!
Al Re che il Delta regge
inni festosi alziam!
S'intrecci il loto al lauro
sul crin dei vincitori!
nembo gentil di fiori
stenda sull'armi un vel.
Danziam, fanciulle egizie,
le mistiche carole,
come d'intorno al sole
danzano gli astri in ciel!
Sacerdosi:
Della vittoria gli arbitri supremi
il guardo ergete;
grazie agli Dei rendete
nel fortunato dì.
Popolo:
Come d'intorno al sole
danzano gli astri in ciel!
Inni festosi alziamo al Re!
*Popolo:
Vieni, o guerriero vindice,
vieni a gioir con noi;
sul passo degli eroi
i lauri e i fior versiam!
*Sacerdosi:
Agli arbitri supremi
il guardo ergete.
Grazie agli Dei rendete
nel fortunato dì.
Grazie agli Dei!
*Popolo:
Gloria al Egitto! Gloria!
Folket:
Al ære til Ægypten og til Isis
som beskytter den hellige jord;
til Ægypterkongen, som regerer Delta,
løfter sig vor festlige sang.
Lad lotus og laurbær flettes sammen,
lad dem pryde sejrherrernes hår;
en mild sværm af blomster
skal spredes som et slør over hærene.
Ægyptiske piger, lad os danse
de mystiske ring-danse,
ligesom stjernerne danser
rundt om solen på himlen.
Præster:
For sejren retter vi blikket
mod de højeste magter;
vi takker guderne
for denne lykkelige dag.
Folket:
Ligesom stjernerne danser
rundt om solen på himlen.
Til kongen løfter sig vor festlige sang.
*Folket:
Kom, du hævnende kriger,
kom og glæd dig med os;
mens heltene passerer forbi,
vil vi strø laurbær og blomster!
*Præster:
Vi retter blikket
mod de højeste magter.
Vi takker guderne
for denne lykkelige dag.
Vi takker guderne.
*Folket:
Al ære til Ægypten! Al ære!
(De med * mærkede kor synges samtidig.)
1

Ludwig van Beethoven: Kvartet
fra Fidelio
Tekst: Joseph Sonnleithner og
Friedrich Treitschke efter J.N.Bouilly
Oversættelse: Magna Blanke
Marzelline:
Mir ist so wunderbar,
es engt das Herz mir ein;
er liebt mich, es ist klar,
ich werde glücklich sein.
Leonore:
Wie gross ist die Gefahr,
wie schwach der Hoffnung Schein!
Sie liebt mich, es ist klar,
o namenlose Pein!
Rocco:
Sie liebt ihn, es ist klar;
ja, Mädchen, er wird dein.
Ein gutes, junges Paar,
sie werden glücklich sein.
Jaquino:
Mir sträubt sich schon das Haar,
der Vater willigt ein;
mir wird so wunderbar,
mir fällt kein Mittel ein.
Marzelline:
Det føles vidunderligt,
mit hjerte står næsten stille;
han elsker mig, det er klart,
jeg bliver lykkelig.
Leonore:
Faren er stor,
tegn på et håb er svagt!
Hun elsker mig, det er klart,
åh, ubeskrivelige pine!
Rocco:
Hun elsker ham, det er klart;
ja, min pige, han bliver din.
Et smukt, ungt par;
de bliver lykkelige.
Jaquino:
Håret rejser sig på mit hoved,
faderen siger ja;
det bliver vidunderligt,
intet råd falder mig ind.
Ludwig van Beethoven: Fangekoret
fra Fidelio
Tekst: Joseph Sonnleithner og
Friedrich Treitschke efter J.N.Bouilly
Oversættelse: Magna Blanke
Chor der Gefangenen:
O welche Lust, in freier Luft
den Atem leicht zu heben!
Nur hier, nur hier ist Leben!
Der Kerker eine Gruft.
Tenor-Solo:
Wir wollen mit Vertrauen
auf Gottes Hilfe bauen!
Die Hoffnung flüstert sanft mir zu:
Wir werden frei, wir finden Ruh'.
Chor:
O Himmel! Rettung! Welch ein Glück!
O Freiheit! Kehrst du zurück?
Kor af fanger:
Åh, hvilken fryd at kunne
trække vejret i fri luft!
Kun her finder man livet!
Fængselet er en grav.
Tenorsolo:
Vi vil med fortrøstning
bygge på Guds hjælp!
Håbet hvisker stille til mig:
Vi bliver fri, vi vil finde ro!
Kor:
Åh, Himmel! Redning! Hvilken lykke!
Frihed, vender du tilbage?
2

Bass-Solo:
Sprecht leise! Haltet euch zurück!
Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.
Chor:
Sprecht leise! Haltet euch zurück!
Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.
O welche Lust, in freier Luft
den Atem leicht zu heben!
Nur hier, nur hier ist Leben.
Sprecht leise! Haltet euch zurück!
Wir sind belauscht mit Ohr und Blick.
Bassolo:
Tal sagte! Hold jer tilbage!
Vi bliver overvåget med øjne og ører.
Kor:
Tal sagte! Hold jer tilbage!
Vi bliver overvåget med øjne og ører.
Åh, hvilken fryd at kunne
trække vejret i fri luft!
Kun her finder man livet.
Tal sagte! Hold jer tilbage
Vi bliver overvåget med øjne og ører.
Giuseppe Verdi: Fangekoret
fra Nabucco
Tekst: Temistocle Solera
Oversættelse: Magna Blanke
Va', pensiero, sull'ali dorate;
Flyv, tanke, på gyldne vinger
va', ti posa sui clivi, sui colli,
flyv, hvil dig på bakker og høje,
ove olezzano tepide e molli
hvor der er milde, blide dufte
l'aure dolci del suolo natal!
og lette luftninger over den fædrene jord.
Del Giordano le rive saluta,
Hils på Jordans kyster
di Sonne le torri atterrate ... og de skrøbelige tårne i Zion ...
Oh mia patria sì bella e perduta!
Åh, mit smukke, tabte fædreland!
Oh membranza sì cara e fatal!
Åh, kære, fatale minde!
Arpa d'or dei fatidici vati,
Du, de profetiske seeres gyldne harpe,
perché muta dal salice pendi?
hvorfor hænger du tavs på piletræet?
Le memorie nel petto raccendi,
Opvæk mindet i vort bryst,
ci favella del tempo che fu!
tal til os om tiden, der svandt!
O simìle di Sòlima ai fati
Åh, tænk på Jerusalems skæbne,
traggi un suono di crudo lamento,
giv os en tone af sorg og klage,
o t'ispiri il Signore un concento
eller lad Herren inspirere dig til at lære os
che ne infonda al patire virtù!
at tilføje dyd til lidelser.
Giuseppe Verdi: Sigøjnerkoret
fra Trubaduren
Tekst: Salvatore Cammarano
Oversættelse: Magna Blanke
Coro di zingari:
Vedi! le fosche notturne spoglie
de' cieli sveste l'immensa vôlta:
sembra una vedova che alfin si toglie
i bruni panni ond'era involta.
All'opra, all'opra!
Dagli, martella.
Chi del gitano i giorni abbella?
La zingarella.
Sigøjnerkor:
Se! himmelhvælvet gør sig fri
af nattens tågeslør;
ligesom en enke der til sidst lægger
bunken af mørke sørgeklæder til side.
Til arbejde! til arbejde!
Find mig min hammer.
Hvem er det, der forskønner sigøjnerens dage?
Sigøjnerpigen.
3

Versami un tratto;
lena e coraggio
il corpo e l'anima traggon dal bere.
Oh guarda, guarda ... del sole un raggio
brilla più vivido nel tuo bicchiere!
All'opra, all'opra ...
Chi del gitano i giorni abbella?
La zingarella, la zingarella.
Skænk mig en drink;
legeme og sjæl får
ro og mod af vinen.
Åh, se! se! ... en solstråle
skinner mere levende i dit glas!
Til arbejde! til arbejde!
Hvem er det, der forskønner sigøjnerens dage?
Sigøjnerpigen. Sigøjnerpigen.
Giuseppe Verdi: Drikkevise
fra La Traviata
Tekst: Franceso Maria Piava
efter Alexandre Dumas d.y.
Oversættelse: Holger Boland
Alfredo:
Libiamo, libiamo ne'lieti calici
che la bellezza infiora;
e la fuggevol ora s'inebrii
a voluttà.
Libiam ne'dolci fremiti
che suscita l'amore,
poichè quell'occhio al core
onnipotente va.
Libiamo, amore fra i calici
più caldi baci avrà.
Coro:
Ah! libiam, amore fra'calici
più caldi baci avrà.
Violetta:
Tra voi, tra voi saprò dividere
il tempo mio giocondo;
tutto è follia nel mondo
ciò che non è piacer.
Godiam, fugace e rapido
è il gaudio dell'amore,
è un fior che nasce e muore,
ne più si può goder.
Godiam, c'invita un fervido
accento lusighier.
Coro:
Ah! godiamo, la tazza e il cantico
la notte abbella e il riso;
in questo paradiso ne scopra
il nuovo di.
Alfredo:
Lad vinen kun perle i glasset
og drik med de skønneste kvinder,
men skynd dig, for natten svinder,
i lænker din sjæl er alt lagt.
Så drik den, den søde druesaft,
mens smil din læbe kruser;
et elskovsblik dig ruser
med alt dets dårende magt.
Så drik kun af Amors pokaler,
din hedeste længsel er vakt.
Kor:
Så drik kun af Amors pokaler,
din hedeste længsel er vakt.
Violetta:
Med jer vil jeg dele de glæder,
den flygtige nat har os givet;
kun dårskab er alt her i livet,
som ej kan skænke os lyst.
Ja, pluk den liflige rosenknop,
hvor skønnest du den finder;
måske før natten svinder
den visner bort ved dit bryst!
Så følg dine sansers kalden
med lokkende, dårende røst.
Kor:
Åh, så drik kun og glæd dig ved sangen,
der toner som vuggende drømme;
vi nydelsens bæger vil tømme,
før festen med natten er endt.
4

Giuseppe Verdi: Violettas arie
fra La Traviata
Tekst: Francesco Maria Pave
Oversættelse: Magna Blanke
Violetta:
È strano! è strano! in core
scolpiti ho quegli accenti!
Saria per me sventura un serio amore?
Che risolvi, o turbata anima mia?
Null'uomo ancora t'accendeva ... O gioia
ch'io non conobbi, esser amata amando!
E sdegnarla poss'io
per l'aride follie del viver mio?
Violetta:
Mærkeligt! meget mærkeligt!
De ord står som mejslet i mit hjerte!
Ville en alvorlig kærlighed være en ulykke for mig?
Hvad mener du, min forvirrede sjæl?
Ingen mand har hidtil opflammet dig ... Åh, glæde
som jeg endnu ikke har kendt - at elske og at blive elsket!
Hvordan kan jeg afslå det
til fordel for dette mit livs golde tomhed?
Ah, fors'è lui che l'anima
Åh, måske er det ham, som min sjæl
solinga ne'tumulti – alene midt i tummelen –
godea sovente pingere
frydedes ved at male
de'suoi colori occulti!
i dunkle, dulgte farver!
Lui che modesto e vigile
Han som beskeden og opmærksom
all'egre soglie ascese,
kom til mig under min sygdom
e nuova febbre accese,
og antændte en ny feber
destandomi all'amor.
ved at vække mig til kærlighed!
A quell'amor ch'è palpito
Til den kærlighed som er
dell'universo intero,
hele verdens hjerteslag,
misterioso, altero, mystisk, ophøjet –
croce e delizia al cor.
hjertets pine og fryd.
A me, fanciulla, un candido
Da jeg var barn,
e trepido desire
lod et rent og frygtsomt ønske mig se
quest'effigiò dolcissimo
det kære billede af ham,
signor dell'avvenire,
som jeg ventede på,
quando ne'cieli il raggio
mens jeg i et skær af sollys
di sua beltà vedea,
betragtede hans skønhed;
e tutta me pascea
og denne guddommelige fejltagelse
di quel divino error.
holdt mig oppe.
Sentia che amore è palpito
Jeg følte, at kærlighed er
dell'universo intero,
hele verdens hjerteslag,
misterioso, altero, mystisk, ophøjet –
croce e delizia al cor!
hjertets pine og fryd!
Follie! follie! delirio vano è questo!
Povera donna, sola
abbandonata in questo
popoloso deserto che appellano Parigi,
che spero or più?
Che far degg'io?
Gioire, di voluttà ne'vortici perir.
Sempre libera degg'io
folleggiare di gioja in gioja,
vo'che scorra il viver mio
pei sentieri del piacer,
nasca il giorno, o il giorno muoja,
sempre lieta ne'ritrovi
a diletti sempre nuovi
dee volare il mio pensier.
Vanvid! vanvid! dette er forgæves tankespind!
Stakkels kvinde, alene,
forladt i denne
folkerige ørken som kaldes Paris.
Hvad mere kan jeg håbe?
Hvad skal jeg gøre?
More mig! Forsvinde i malstrømmen af vellyst.
Jeg må altid være fri,
hurtigt kunne gå fra glæde til glæde;
jeg ønsker, at mit liv skal udfolde sig
langs glædens stier;
ved dagens begyndelse, ved dagens slutning:
altid glad på alle mødesteder;
min tanke vil altid flyve mod
nye glæder.
5

Alexander Borodin:
Polovetserdanse og kor
fra Fyrst Igor
Tekst: Alexander Borodin, efter et østslavisk digt
Oversættelse fra engelsk: Magna Blanke
Den russiske tekst er her gengivet i lydskrift
Nevol'nicy:
Uletaj na kryl'jach vetra
ty v kraj rodnoj, rodnaja pesnja naša,
tuda, gde my tebja, svobodno peli,
gde bylo tak privol'no nam s toboju.
Tam, pod znojnym nebom,
negoj vozduch polon,
gde rad govor norja,
dremljut gory v oblakach;
tam tak jarko solnce svetit,
rodnye gory svetom zalivaja,
v dolinach pyšno rozy rascvetajut
i solov'i pojut v lesach zelenych;
i sladkij vinograd rostet.
Tam tebe privol'nej pesnja,
ty tuda i uletaj.
Polovcy:
Pojte pesni slavy chanu! Poj!
Slav'te silu doblest' chana! Slav'!
Slaven chan! Chan!
Slaven on chan, chan naš!
Bleskom slavy
Solncu raven chan!
Netu ravych slavoj chanu!
Net!
*Čagi chana slavjat chana,
chana svoego.
Khan Končak:
*Vidiš' li plennic ty
s morja dal'nego,
vidiš' krasavic moich
Iz-za Kaspia?
O skaži, drug,
skaži, tol'ko slovo mne,
chočeš,
ljubuju iz nich ja tebe podarju.
(de med * mærkede afsnit synges samtidig)
Polovcy:
Pojte pesni slavy chanu! Poj!
Slav'te ščedrost', slav'te milost'!
Slav'!
Dlja vragov chan grozen on,
chan naš!
Kto že slavoj raven chanu, kto?
Bleskom slavy
Solncu raven, on!
Slavinder:
Flyv på vindens vinger
til vort fædreland, du, vor kære sang,
der hvor vi i frihed har sunget dig,
hvor vi følte os så fri, når vi sang dig.
Der, under den varme himmel
er luften fuld af fryd;
der hvor bjergene drømmer i skyerne,
mens havet bruser,
der stråler solen så klart,
bader de hjemlige bjerge i lys.
Smukke roser blomstrer i dalene,
nattergalen synger i de grønne skove,
og der vokser søde druer.
Dér er du mere fri, vor sang,
flyv hjem!
Polovetsere:
Syng hyldestsange til Khanen! Syng!
Syng om Khanens magt og heltemod!
Syng om den berømmelige Khan!
Han er prægtig, vor Khan!
I sin berømmelses glans
er Khanen at ligne med solen!
Ingen kan måle sig med Khanens berømmelse!
Nej!
Khanens slavinder lovpriser ham,
deres Khan!
Khan Kontjak:
Ser du slavinderne
ved den fjerne kyst;
ser du mine skønheder
hinsides Det kaspiske Hav?
Åh, sig mig, min ven,
sig mig bare et ord,
vær så sød,
jeg giver dig hvilket som helst, du vil.
Polovetsere:
Syng hyldestsange til Khanen! Syng!
Priset være hans højsindethed, hans medfølelse!
Pris ham!
Mod sine fjender er han ubarmhjertig,
vor Khan!
Hvem kan lignes ved Khanen i berømmelse, hvem?
I sin bertømmelses glans
er han at ligne med solen!
6