Vanddrevne elværker i Danmark 1890-1940 (PDF-format

Et voksende net og stadig færre men større værker beskriver imidlertid kun en del
af elektrificeringen. B & W, der som den første danske virksomhed havde
anskaffet et lysanlæg allerede i 1879, fortsatte i lang tid med selv at producere
elektricitet ligesom adskillige andre virksomheder. Faktisk voksede antallet af
egenproducenter parallelt med at de offentlige net blev opbygget. Med til billedet
hører også, at en større del af de jysk-fynske distriktsystemer først blev forbundet
lige før og under anden verdenskrig, og måske nok så interessant, at der blev
oprettet en række lokale systemer på landet, igen især i det det jysk-fynske
område. I internationalt perspektiv synes landområderne at være blevet elektrificeret
tidligt. Som baggrund for de mange små selvstændige værker har man
peget på landbefolkningens styrkede selvbevidsthed i årene omkring systemskiftet,
andelsbevægelsen og på individniveau Poul la Cours arbejde på Askov
Højskole for elektrificeringen af landet, bl.a. ved udnyttelsen af vindenergi. I
1921/22 var der således 65 lokale systemer på landet i Østdanmark og 293 i
Vestdanmark. I knap 100 tilfælde indgik en eller anden form for vandkraft i disse
systemer.
Højspændingsnettet i Danmark 1940. Råstofkommissionens betænkning 1940.
De danske vandkraftværker
De første vanddrevne ”elektricitetsværk” med forsyning til et offentligt net
blev indrettet i ældre møllebygninger. Det ældste kendte eksempel er den nu
nedrevne Kær Mølle øst for Christiansfeld fra 1897. Den fik hurtigt følgeskab
af andre møller nord for den daværende grænse som f.eks. Holsted Elværk, der
blev etableret 1902 i en møllebygning fra 1867. Af de undersøgte elværker
blev omkring 69 indrettet i eller i forbindelse med ældre møller i perioden mellem
1897 og 1932.
10