Vanddrevne elværker i Danmark 1890-1940 (PDF-format

forbrug i 1903. Det omfattede 42 lamper, der oplyste møllen, butik, pakhus, stalde
og beboelsen og dynamoen blev opstilet i møllebygningen fra 1860. Da værket
også skulle levere strøm til Lydum by omkring 1920, udvidedes det med et lille
turbinehus placeret over åen, og i forlængelse heraf et tværstillet maskinhus
med et shedtagsagtigt tag til en dieselmotor.
I de fleste genanvendte møller har der været indrettet jævnstrømsanlæg, som
imidlertid ikke er bevaret. En undtagelse er Dorf Vandmølle, hvor i hvert fald dele
af jævnstrømsanlægget stadig eksisterer. Men værkets aftagerkreds var så begrænset,
at det ikke er medtaget i den efterfølgende oversigt.
Vandkraftværker etableret 1897-1942
Ser man på anlæggenes lokalisering er det påfaldende, at såvel de genanvendte
møller som nyopførte værker er koncentreret i Vestdanmark. For de nyopførte
værkers vedkommende er det nærliggende at forklare fordelingen med geografiske
forhold, især de flere og større vandløb i Jylland. Men for de genanvendte
møller holder denne forklaring ikke helt. For også på Sjælland har der været
vandmøller om end færre end i Jylland. De blev bare ikke genanvendt til elektricitetsfremstilling,
bortset fra Esrum Mølle. En forklaringen kunne være, at der på
Sjælland hurtigere blev opbygget store centraliserede højspændingsnet end i Jylland
og på Fyn, og at disse kunne levere strømmen billigere end genanvendte
vandmøller bl.a. ved at videresælge strøm fra de sydsvenske vandkraftværker.
Den forskellige hastighed i opbygningen af højspændingssystemer synes på sin
side at afspejle kulturgeografiske forskelle, som den relativt høje befolkningstæthed
på Sjælland, hvor der var een storby, og den relativt lave befolkningstæthed i
12