Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen

Et sognedige af betydelig
alder snor sig
gennem landskabet.
Tissø ved Kalundborg.
Foto: Anders Fischer.
2.2. Hvor gamle er digerne?
Kun meget få diger kan dateres præcist. Mange
kan dog dateres omtrentligt ud fra deres beliggenhed,
udseende, tidligere funktion o. lign.
I mange tilfælde er det kun muligt at nå frem
til en relativ datering – at nogle diger er ældre
eller yngre end andre i en given struktur. Det
vides ikke nøjagtigt, hvornår et dige blev bygget,
efter at et skel blev fastlagt. Mange diger
erstatter tidligere former for hegning. Diger
eller rester af diger, der er kommet frem ved
arkæologiske undersøgelser af veldaterede
bebyggelsesspor, kan dog som regel dateres ret
nøje.
Fra udgravninger af bopladser og landsbyer fra
jernalder, vikingetid og middelalder kendes
mange spor af hegn mellem huse og tofter,
ofte i form af grøfter, som formentlig har været
suppleret med et dige. Også undersøgelser
af nedlagte, middelalderlige kirkegårde har
givet tilsvarende spor af indhegning med dige
og grøft. Ingen af disse udgravede digespor
var synlige over jorden ved undersøgelsen,
men i mange eksisterende landsbyer, som har
rødder tilbage til middelalderen/sen vikingetid,
vil hegn og diger mellem gårde og haver
kunne følges tilbage til landsbyens første tid
på stedet.
Gamle diger – bugtede linjer
Skel, der afgrænser byens marker fra overdrevet,
og yderst byens ejerlavsskel, var også
grænse for dyrene, der græssede i de fælles
yderområder. Disse skel og skel, der markerer
det kirkelige tilhørsforhold, sogneskel, kan
stamme fra landsbyens ældste tid på stedet. De
fleste landsbyer blev grundlagt i 1000 – 1100-tallet.
Ejerlavsskel har, især i tæt bebyggede egne,
deres oprindelse helt tilbage i ældre jernalder.
Mange sogneopdelinger (omkr. 960 – 1125) er
uændret siden middelalderen. Diger i samme
skel kan derfor have en betragtelig alder, men
kan også være kommet til senere. Der var også
diger omkring købstæders markjorder.
Andre af de ældre diger fra før udskiftningen,
som ikke kan dateres nøjere end til perioden
ca. 1400- ca. 1780, er de ovenfor nævnte vangediger
og andre diger, der kunne genbruges
i udskiftningstidens nye struktur. Eller også
faldt de helt uden for denne og ligger i skov eller
hede, som ikke siden har været under plov.
Generelt kan det siges om disse meget gamle
diger, at de er uregelmæssige i deres forløb,
helt ulig udskiftningstidens snorlige diger.
Det gælder også for en del af de diger, som f.
eks. afgrænser de enkelte landsbyejerlav fra
hinanden, og for diger, som har afgrænset
ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger
11