Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen

Naturklagenævnet har undtagelsesvist vurderet
et dige som ikke bevaringsværdigt. Når en
væsentlig kulturhistorisk, biologisk eller landskabelig
værdi, ikke har gjort sig gældende,
har nævnet afgjort, at et dige kan sløjfes, hvis
• diget har ligget isoleret uden sammenhæng
med andre diger eller biotoper og
har haft en ringe udstrækning,
• diget er meget dårligt bevaret, ødelagt før
lovbeskyttelsen eller for en stor dels vedkommende
er (lovligt) fjernet og ikke er en
del af et større system.
Visse sager handler om at behandle ansøgninger
om efterfølgende lovliggørelse af fjernelsen
af et beskyttet dige. Når der gives påbud
om at retablere diget, kan dette påbud bringes
for Naturklagenævnet. Naturklagenævnet har
i sådanne sager krævet, at diget reetableres, hvis
• der ikke burde gives dispensation efter en
sædvanlig behandling af ansøgning om at
fjerne et dige, og
• der ikke er tale om et særligt tilfælde.
Diger, der forhindrer større offentlige
projekter
I forbindelse med jordfordeling som følge af
større naturforvaltningsprojekter, offentlige
anlægsarbejder som motorveje eller lign., vil
der i mange tilfælde kunne dispenseres, hvis
diget direkte er til hinder for projektet. Der
gives normalt tilladelse til at fjerne diger i
områderne op til de arealer, der er berørt af
projektet i forbindelse med den nye jordfordeling,
hvis et diges placering gør, at den resterende
mark ved siden af f.eks. en ny motorvej er
så smal, at den ikke kan dyrkes. Der bør dog ikke
gives tilladelse til at nedlægge et dige, når det
stadig ligger i ejendomsskel, hvis der er tale om
ejerlavsdiger eller landskabeligt markante diger.
Åbninger til gennemkørsler
Der bør som hovedregel gives tilladelse til
åbninger til gennemkørsler (digegennembrud)
i beskyttede diger, hvis f. eks. dyrkning af et
tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej
eller en betydelig omvej. Dog bør antallet af
gennembrud eller disses bredde og placering
vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen
bør ikke ødelægge strukturer som kryds og
hjørner, hvor diger mødes, eller sløre uregelmæssige
forløb hos gamle diger. Et digegennembrud
vil altid reducere digets funktion
som spredningsvej og ledelinje. Bredden af
Bevaret ledsten i en
åbning i et udskiftningsdige
i Svindinge.
Østfyn. Pas på gamle
led samt kryds, hvor
diger støder sammen,
når der gives tilladelse
til gennembrud (nye
åbninger).
Foto: Ellen Warring.
ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger
39