Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2.3. Forskellige digetyper<br />
Digerne kunne opføres på forskellige måder <strong>og</strong><br />
af forskellige materialer. I perioden <strong>om</strong>kring<br />
landboreformerne i de sidste årtier af 1700-årene<br />
udk<strong>om</strong> en række skrifter for landmænd med<br />
anvisninger bl.a. på, hvordan de anlagde nye,<br />
varige hegn. Disse anvisninger er formentlig blevet<br />
fulgt i vidt <strong>om</strong>fang, især på de større gårde.<br />
I 1794 k<strong>om</strong> en kongelig forordning <strong>om</strong> hegn<br />
<strong>og</strong> markfred. Den såkaldte hegnsforordning<br />
angav en række specificerede krav til hegn, for<br />
at de kunne godkendes s<strong>om</strong> lovlige. Digerne fra<br />
denne periode – <strong>og</strong> det er langt de fleste – kendes<br />
derfor godt i deres oprindelige udformning.<br />
Byggemåden adskilte sig d<strong>og</strong> næppe stort fra<br />
den, der blev brugt i tiden før udskiftningen.<br />
Landbolitteraturen anbefaler i slutningen af<br />
1700-årene mindstehøjder for forskellige digetyper,<br />
<strong>og</strong> hegnsforordningen fra 1794 angiver<br />
mindstemålene for lovlige hegn. De ligger<br />
mellem 1,10 <strong>og</strong> 1,60 m, højest, hvis de ikke er<br />
ledsaget af grøfter, s<strong>om</strong> skulle være næ<strong>sten</strong><br />
lige så dybe. På hovedgårdsjord skulle digerne<br />
være ca. 15 cm højere.<br />
Stendiger<br />
Stendigerne var mest effektive, men <strong>og</strong>så<br />
arbejdskrævende <strong>og</strong> derfor dyre at anlægge. I<br />
egne med <strong>sten</strong>ede jorder kunne d<strong>og</strong> rydning<br />
af marker <strong>og</strong> hegning ske i en arbejdsgang.<br />
Stendiger kunne være opført s<strong>om</strong>:<br />
• dobbelte <strong>sten</strong>gærder (A),<br />
• enkelte <strong>sten</strong>gærder med bagvold af jord (B),<br />
• dobbelte <strong>sten</strong>gærder med kerne af grus,<br />
jord eller små<strong>sten</strong> (C) eller s<strong>om</strong><br />
• smallere ”kniplingsgærder” af opstablede<br />
<strong>sten</strong> på et bredere fundament (D).<br />
Diger af græs <strong>og</strong> lyngtørv<br />
Næ<strong>sten</strong> lige så effektive <strong>og</strong> varige s<strong>om</strong> <strong>sten</strong>diger<br />
var diger af græs- <strong>og</strong> lyngtørv (E, F).<br />
De kunne være af forskellig bredde alt efter<br />
tørvens type <strong>og</strong> kvalitet <strong>og</strong> hegnets formål.<br />
De mest solide græstørvsdiger var bygget op<br />
af rektangulært udskårne græstørv lagt med<br />
græsfladen nedad i regelmæssige skifter <strong>og</strong><br />
med tværgående tørvebaner med mellemrum<br />
til at binde diget sammen. Kernen bestod af<br />
A<br />
B<br />
C1<br />
C2<br />
D<br />
Alen<br />
Meter<br />
Tværsnit af forskellige<br />
digetyper med <strong>sten</strong><br />
ve jledning <strong>om</strong> <strong>beskyttede</strong> <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong><br />
13
Change language