Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen

8. Afgørelser skal begrundes
Når der træffes afgørelse i en ansøgning om
dispensation, jf. museumslovens § 29 j, stk. 2,
skal tilladelsen eller afslaget begrundes.
Det er vigtigt at redegøre for det grundlag en
afgørelse er truffet på, dels for at ansøger og
andre berørte kan forstå afgørelsen, og dels
for at myndigheder og andre klageberettigede
kan vurdere afgørelsen.
Man kan starte med digernes generelle betydning:
Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet,
som både viser tidligere tiders arealudnyttelse,
ejendoms- og administrationsforhold,
fungerer som levesteder og spredningskorridorer
for dyr og planter og bidrager til et afvekslende
landskab, ofte med egnskarakteristiske
digestrukturer.
Alle diger har en kulturhistorisk, en biologisk
og en landskabelig betydning af større eller
mindre værdi, der skal vurderes når beskyttelsen
administreres.
Diget beskrives i afgørelsen:
• hvilken type dige, det drejer sig om,
• evt. anden benyttelse,
• matrikeladresse (ofte mellem to matrikler),
• beliggenhed i en digestruktur,
• alder,
• længde, højde og bredde,
• materiale og udførelse,
• evt. gennembrud,
• bevoksning og
• tilstand.
Oplysningerne skal lægges til grund, når man
vurderer digets værdi.
8.1. Digernes kulturhistoriske betydning
Over hele Danmark ligger et net af diger, der
afspejler skiftende tiders administrative skel
og landbrugets driftsform og ejerforhold. Et
meget kompliceret net, med små og store masker,
rektangulære og uregelmæssige former,
indeni hinanden og krydsende hinanden, af
forskellig længde, højde og drøjde. Når man
ser nærmere på mønstret, viser det sig, at der
er en overordnet sammenhæng, og i denne,
forskellige funktioner. Uregelmæssighederne
og variationerne afspejler forskellige lag af
inddelinger eller afgrænsninger, afsat i forskellige
tider, og ofte er strukturer genbrugt
gennem historien.
Digerne skildrer Danmarks administrative
forhold fra jernalder til nyere tid
Inddelingen i sogne stammer tilbage fra den
første kristne tid. De diger, der markerer
denne inddeling er også grænse for et ejerlav,
da hele landsbyejerlav slog sig sammen til et
sogn. Landsbyernes ejerlav har ofte rødder
endnu længere tilbage i tiden, til jernalderen,
hvor landsbyerne flyttede rundt inden for sit
jordtilliggende, ejerlavet. Sogne- og ejerlavsdiger
er ofte opført i større dimensioner og
derfor ofte velbevarede. Det samme gælder for
digerne omkring hovedgårdens ejerlav (herregårdsdiget).
De fleste hovedgårde flyttede ud
af landsbyerne allerede i middelalderen, hvor
herremanden frahegnede sin jord.
Digerne fortæller ejendomshistorie
Den mosaik, vi ser af diger inden for ejerlavet
i dag, det net af lineære diger formende
rektangler og stjerner med stråler i vifter, er
historien om den store udskiftning af landsbyfællesskabet,
der ofte medførte en udflytning
af bøndergårdene fra landsbykernen omkring
ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger
43