Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
permanente græsningsarealer fra agerjorden.<br />
Det er ikke overraskende, at bugtede diger<br />
tilhører perioderne før udskiftningen, da den<br />
ældre struktur i ejerlavet var udformet efter<br />
terræn- <strong>og</strong> jordbundsforhold, mens de nye<br />
strukturer kun t<strong>og</strong> hensyn til disse faktorer i<br />
meget begrænset <strong>om</strong>fang.<br />
Hovedgårdsdiger<br />
Allerede i slutningen af 1400-årene begyndte<br />
udskiftningen af hovedgårde fra landsbyernes<br />
fællesskab. Dette krævede diger både i de nye<br />
ejend<strong>om</strong>sskel <strong>og</strong> mellem de enkelte dyrkningsenheder.<br />
Disse (herregårds-) diger markerer<br />
<strong>og</strong>så skellet mellem den dengang skattefri<br />
hovedgårdsjord <strong>og</strong> skattepligtig bondejord, et<br />
skel, der var vigtigt at markere. Digerne er opført<br />
over en lang periode, almindeligvis frem<br />
til midten af 1800-årene.<br />
Nye diger - rette linjer<br />
De fleste af digerne i landskabet er fra tiden<br />
<strong>om</strong>kring <strong>og</strong> efter udskiftningen i slutningen<br />
af 1700-tallet <strong>og</strong> i begyndelsen af 18oo-tallet.<br />
De kan generelt genkendes ved deres rette<br />
linjer <strong>og</strong> ved, at de afgrænser udskiftede <strong>og</strong><br />
ofte udflyttede gårdes jorder, eller danner<br />
hegn mellem marker med forskellige afgrøder<br />
eller <strong>om</strong> skove <strong>og</strong> plantager. Udskiftningstidspunktet<br />
kendes s<strong>om</strong> regel helt præcist for de<br />
enkelte landsbyer (kan ses i TRAP Danmark,<br />
5. udgave), <strong>og</strong> de fleste af digerne er anlagt i<br />
forbindelse med eller ganske kort efter udskiftningen.<br />
Hovedgårdsdige<br />
mellem Randrup Gods<br />
<strong>og</strong> Vinkel bymark.<br />
Midtjylland.<br />
Foto: Kurt Nielsen, Det Regionale<br />
Faglige Kulturmiljøråd, Viborg.<br />
Et dige fra udskiftningstiden<br />
markerer<br />
skellet mellem to<br />
ejend<strong>om</strong>me i Resen<br />
ved Struer.<br />
Foto: Jette Bang,<br />
Kulturarvsstyrelsen.<br />
Skovdiger<br />
Indhegning af skove kendes allerede fra<br />
1500-årene. Men med en række undtagelser<br />
er skovdigerne generelt først fra begyndelsen<br />
af 1800-årene, efter at Fredskovforordningen<br />
k<strong>om</strong> i 1805. Nu skulle opvæk<strong>sten</strong> beskyttes <strong>og</strong><br />
digerne hegne dyrene ude.<br />
Det gamle skovdige<br />
<strong>om</strong>kring Stendal Plantage<br />
ligger i dag inde<br />
i plantagen. Markante<br />
diger inde i skove<br />
viser ofte at skoven er<br />
udvidet.<br />
Foto: Hans Kruse, Det Regionale<br />
Faglige Kulturmiljøråd, Viborg.<br />
12 ve jledning <strong>om</strong> <strong>beskyttede</strong> <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong>
Change language