Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Samtidig med at hegningen organiserede udnyttelsen<br />
af forskellige <strong>om</strong>råder, kunne den opfylde<br />
andre formål. Skellene kunne <strong>og</strong>så markere<br />
grænser mellem arealer med forskellige<br />
ejerforhold. Ejerjerlavsdiget blev sat <strong>om</strong>kring<br />
landsbyens fælles jord <strong>og</strong> markerede skellet til<br />
andre landsbyer/ejerlav, foruden at det holdt<br />
dyrene adskildte. Skellene viste skattemæssig<br />
status (hovedgårdsdige) <strong>og</strong> <strong>og</strong>så administrative<br />
tilhørsforhold (s<strong>og</strong>ne- <strong>og</strong> herredsdiger).<br />
Mange af disse skel var sat s<strong>om</strong> <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong>.<br />
I det vestlige Jylland kunne høje diger i øvrigt<br />
give læ. Ved kysterne kunne digerne mellem<br />
strandeng <strong>og</strong> ager – s<strong>om</strong> egentlig var anlagt s<strong>om</strong><br />
hegn – <strong>og</strong>så hindre evt. s<strong>om</strong>merhøjvande i at gå<br />
op over dyrket mark.<br />
Langs især de større veje, alfar-, hær- eller studevejene,<br />
var der behov for diger til at afgrænse<br />
vejens <strong>om</strong>råde. De forhindrede samtidig de<br />
rejsende i at køre eller ride nye spor ud i det<br />
tilgrænsende dyrkede areal, når de gamle blev<br />
ufarbare.<br />
Udskiftningstidens diger<br />
De første udskiftningsdiger blev sat, da hovedgårdene<br />
udskiftede deres jorder fra landsbyerne fra<br />
sidst i 1400-tallet <strong>og</strong> frem. Det var ofte statelige<br />
diger, gerne sat i <strong>sten</strong>, hvis der var adgang til det.<br />
Dette system af hegn ændrede sig ved den<br />
egentlige udskiftning i årtierne <strong>om</strong>kring 1800.<br />
Den enkelte gård fik sine jorder samlet under<br />
ét hegn, evt. med underinddeling i forskellige<br />
marker, i stedet for små marker (agre – uden<br />
hegn) mange forskellige steder i de åbne vange<br />
<strong>og</strong> ret til græsning i skov <strong>og</strong> overdrev. Dvs. at<br />
arealerne <strong>om</strong>fordeltes inden for det enkelte<br />
ejerlavs grænser, men uden for selve landsbyen<br />
med dens haver <strong>og</strong> tofter. Den nye fordeling<br />
markerede man med nye hegn. Gamle hegn,<br />
f. eks. mellem vangene eller mellem eng <strong>og</strong><br />
ager, ager <strong>og</strong> evt. indhegnet skov eller ager <strong>og</strong><br />
overdrev, kunne genbruges i det <strong>om</strong>fang, det<br />
var hensigtsmæssigt. Den nye ordning havde bl.a.<br />
s<strong>om</strong> formål, at enhver kunne <strong>og</strong> skulle holde<br />
sine husdyr på sin egen jord - i hvert fald indtil<br />
høst <strong>og</strong> før forårssåningen.<br />
Stort set alle disse nye hegn var <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong>.<br />
Udskiftningsform <strong>og</strong> hegnsstruktur<br />
Udskiftningen skete på mange forskellige måder<br />
i de forskellige landsbyer/ejerlav.<br />
Valget af udskiftningsform afhang af en række<br />
personer <strong>og</strong> faktorer, i store dele af landet af<br />
godsejerens, men <strong>og</strong>så af bøndernes ønsker, af<br />
tidspunktet for udskiftningen <strong>og</strong> af terrænet<br />
<strong>og</strong> arealtypernes fordeling inden for ejerlavets<br />
grænser. Disse forskelligheder kan stadig<br />
Et gammelt vejdige.<br />
Ved Helagermosegård<br />
på Fyn.<br />
Foto: Fyns Amt.<br />
8 ve jledning <strong>om</strong> <strong>beskyttede</strong> <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong>