Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Her vandrer dyr <strong>og</strong><br />
spredes planter langt<br />
ud i landskabet.<br />
Horne Land, Fyn.<br />
Foto: Sune Hougesen Watkins.<br />
Dige med mange<br />
arter til forskel fra den<br />
dyrkede <strong>og</strong> gødede<br />
mark ved siden af.<br />
Øhavsstien i Svanninge<br />
Bakke.<br />
Foto: Sune Hougesen Watkins.<br />
Betydning for spredning af dyr<br />
Digers funktion s<strong>om</strong> ledelinjer i det åbne land<br />
kan f. eks. ses ved ræve <strong>og</strong> rådyrs vandringer<br />
i landskabet, hvor de foretrækker et dække<br />
i form af diger eller hegn. De linjeformede<br />
biotoper er væsentlige ved padders vandring<br />
fra ynglevandhullerne til s<strong>om</strong>meropholdsstederne.<br />
En række dyr benytter de linjeformede<br />
biotoper s<strong>om</strong> base for vandringer ud på den<br />
åbne mark. En række arters aktionsradius er<br />
målt ud fra hegn <strong>og</strong> diger, f.eks. løbebillers<br />
indtil 50 m ud på marken, tornskades indtil<br />
50 m, pindsvins indtil 250 m, skrubtudses<br />
indtil 150 m, spidsmus’ indtil 200 m <strong>og</strong> myres<br />
indtil 50 m.<br />
Diger, s<strong>om</strong> vegetationsmæssigt <strong>og</strong> på anden<br />
måde har samme karakter s<strong>om</strong> <strong>om</strong>givelserne,<br />
vil ikke have denne spredningsøkol<strong>og</strong>iske betydning.<br />
Det gælder f.eks. lyngdækkede diger<br />
på heder eller træbevoksede <strong>jorddiger</strong> i skove.<br />
Betydning for spredning af planter<br />
Også for planter har ledelinjer en funktion.<br />
Det er mest åbenlyst for dyrespredte plantearter,<br />
hvor dyrene vandrer langs ledelinjerne.<br />
For fuglespredte arter ses ofte en klumpvis<br />
fordeling, da fuglene flyver fra en træbevokset<br />
biotop til en anden <strong>og</strong> dropper frøene der.<br />
For skovurter <strong>og</strong> andre urter med vegetativ<br />
spredning ses et spredningsmønster, hvor<br />
de ”vandrer“ fra skoven <strong>og</strong> ud langs træ- <strong>og</strong><br />
buskdækkede biotoper. Undersøgelser viser<br />
bingelurts spredning ved vegetativ formering<br />
til 20cm pr. år <strong>og</strong> hvid anemones til 1m pr. år.<br />
For planterne spiller kravet til voksested d<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong>så en afgørende rolle. De førnævnte arter<br />
kræver derfor et skovlignende miljø.<br />
Digegennembrud påvirker spredningsveje<br />
<strong>og</strong> ledelinjer<br />
Et gennembrud i et dige vil altid reducere digets<br />
funktion s<strong>om</strong> spredningsvej <strong>og</strong> ledelinje.<br />
For n<strong>og</strong>le arter vil det helt forhindre videre<br />
vandring. Generelt er lange, ubrudte strukturer<br />
bedre end korte med mange afbrydelser,<br />
når det gælder spredningsfunktionen.<br />
8.3. Digernes landskabelige betydning<br />
Udover deres biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> kulturhistoriske<br />
betydning, har <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong> en selvstændig<br />
visuel betydning s<strong>om</strong> strukturerende elementer<br />
i landskabet, <strong>og</strong> dermed for hvordan<br />
man oplever landskabet.<br />
Diger former <strong>og</strong> præger et landskab<br />
Digerne kan være arkitektonisk karaktergivende<br />
for et landskab gennem deres forløb<br />
<strong>og</strong> mønster. De kan markere <strong>og</strong> tydeliggøre<br />
terrænformerne enten ved at følge dem <strong>og</strong><br />
dermed trække dem op, eller ved at gå på<br />
tværs af dem <strong>og</strong> dermed profilere dem. De kan<br />
<strong>og</strong>så ved opdelingen af landskabet give det<br />
dimensioner <strong>og</strong> dybde, <strong>og</strong> dermed gøre det<br />
umiddelbart måleligt. Endelig kan digerne<br />
have en strukturerende effekt for landskabet<br />
gennem lineære, perspektiviske virkninger<br />
eller s<strong>om</strong> kulisser.<br />
Diger forankrer egnskarakteristik<br />
Digerne kan <strong>og</strong>så virke s<strong>om</strong> egnskarakteristiske<br />
elementer i de forskellige egne af landet.<br />
Dette gælder eksempelvis i de vidtstrakte<br />
herregårdslandskaber på Midt- <strong>og</strong> Sydsjælland<br />
<strong>og</strong> Fyn, hvor jorderne opdeles af diger<br />
48 ve jledning <strong>om</strong> <strong>beskyttede</strong> <strong>sten</strong>- <strong>og</strong> <strong>jorddiger</strong>
Change language