Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger - Kulturstyrelsen

Et nyere havegærde af
kampesten som dette
er ikke beskyttet. Her
med cementfuger.
Foto: Ellen Warring.
Havediger
Diger omkring eller i haver i snæver forstand
er ikke omfattet af beskyttelsen i museumsloven.
Det gælder især nyere stendiger og
jordvolde, som omgiver moderne haver og
indgår i haveanlægget. Derimod er ældre
sten- eller jorddiger langs landsbygader, som
samtidig afgrænser haver mod gaden, beskyttet.
Også diger omkring ældre præstegårdshaver,
herregårdsparker og andre parker o. lign.
er beskyttet.
Reglerne for havediger fremgår af digebekendtgørelsen
§ 1, Stk. 3.
Diger langs vandløb
Diger langs vandløb, der alene har til formål
at sikre lavtliggende arealer mod oversvømmelse,
højvandsdiger, er ikke beskyttet. Det
skyldes, at de ikke er diger i lovens forstand.
Mange diger langs vandløb markerer sogneeller
ejerlavsskel, og er derfor også skeldiger,
som er beskyttede.
Diger til kystbeskyttelse
Diger, der alene tjener kystbeskyttelsesformål
er ikke beskyttet, da de ikke er diger i lovens
forstand. Diger, der etableres i forbindelse
med landvindingsprojekter er omfattet af
kystbeskyttelsesloven.
Et gammelt toftedige
mod bygaden i Vinkel
markerer gårdens enemærke
i landsbyen.
Midtjylland.
Foto: Kurt Nielsen,
Det Regionale Faglige
Kulturmiljøråd, Viborg.
Diger, der beskytter mod sand- eller
snefygning
Diger langs f. eks. jernbaner og veje, der alene
har til formål at forhindre en strækning i at
sne eller sande til er ikke beskyttet, da de ikke
er diger i lovens forstand. Gamle vejdiger, der
er opført til at afgrænse veje eller markere
skel er omfattet af beskyttelsen, selvom de
også har fungeret som f.eks. snediger.
32 ve jledning om beskyttede sten- og jorddiger