Radio- og tv-nævnets udtalelse om DRs public ... - Kulturstyrelsen

lige formidling på dr.dk. I forhold til den mundtlige formidling har DR udviklet et
kursusforløb i prosodi. Dette kursus er obligatorisk for særligt eksponerede medarbejdere
på de store flader. Der er ligeledes i 2012 udviklet et elektronisk korrektursystem
til sproget på dr.dk. Systemet anvendes på dr.dk, men det er hensigten, at
det skal anvendes på alle DRs redaktioner.
I 2012 har DR gennemført en undersøgelse af modtagernes vurdering af, hvordan
lyttere og seere oplever sproget i DRs programmer. Undersøgelsen er med udgangspunkt
i public service-kontraktens formuleringer gennemført landsdækkende
blandt 1.005 respondenter, der helt overvejende er godt tilfredse med den sproglige
kvalitet i DRs programmer. DRs overordnede sproglige image er godt, og brugerne
forventer, at DR fremstår som et sprogligt forbillede.
I forbindelse med redegørelsen for DRs sprogpolitik er DR blevet hørt på følgende
vis:
DR skriver i afsnittet om DRs sprogpolitik om en række mål og indsatsområder,
blandt andet i kolonne 1, bullet 3, at
”Troværdighed og gennemsigtighed. Troværdighed er en absolut kerneværdi for
DR, midlet hedder sproglig gennemsigtighed”
Hvad menes med ”sproglig gennemsigtighed”?
I forhold til børn og unge skrives i bullet 8, at
”DR vil slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn og unge”
Hvad menes hermed og hvordan kommer det til udtryk?
I redegørelsen for 2011 beskrev DR en række tilbud til DRs brugere i forhold til DRs
brugere.
Har DR på lignende vis i 2012 haft tilbud til sine brugere, og hvori har de i bekræftende
fald bestået?
Til dette har DR svaret:
Med ”sproglig gennemsigtighed” menes, at DRs nyhedsformidling skal basere sig på i et klart
og alment forståeligt sprog, f.eks. ved så vidt muligt at undgå ekskluderende og indforståede
fagtermer mv.. Herudover er det vigtigt for DRs troværdighed og upartiskhed, at det er
sprogligt gennemskueligt, hvornår beskrivelser og ordvalg er DRs journalisters, og hvornår de
stammer fra kilder. Et eksempel på DRs adressering af sidstnævnte problemstilling kom bl.a.
til udtryk, da DR tidligere på året offentligt tilkendegav, at DR ikke længere ville bruge termerne
”cafepenge” og ”fjumreår” uden kildehenvisning.
Formuleringen om ”at gøre sproget til en legeplads for børn og unge” finder man i overskriften
for det afsnit i sprogpolitikken, der handler om at stimulere den sproglige bevidsthed og glæden
ved at udtrykke sig sprogligt blandt børn og unge. Målet er dels at give målgruppen indsigt
i samfundets og voksenlivets sprog og begrebsverden, dels at sikre frirum i DRs programtilbud,
hvor sprogbrugen helt er på børnenes egne præmisser. I sprogpolitikkens afsnit 8
hedder det således bl.a.:
Side 47 af 55