Teknisk à rsberetning 2009 (pdf-fil) - Odense Bys Museer - Odense ...

Hjulby Sø og det senere Juelsberg, og ikke, som ofte hævdet, strakte sig helt ud til Storebælt. Dermed
har undersøgelsen, endnu inden den er afsluttet, kunnet bidrage afgørende til diskussionen om
slagets historie.
Historiske genstande kan som jordfund være særdeles skrøbelige, og undersøgelsen af skrøbelige
genstande er således en meget delikat affære. Ny teknologi er derfor en gave for museets konservatorer,
al den stund den kan forhindre destruktion eller beskadigelse af genstandene under undersøgelsesarbejdet.
Røntgenudstyr
I 2009 kunne Bevaringsfunktionen desuden erhverve sig landets første digitale røntgenudstyr til
museumsbrug. Udstyret er indkøbt på baggrund af en større bevilling fra Kulturavsstyrelsens Rådighedssum
i 2008. Det har betydet, at kulturarvens ”hemmeligheder” nu let og effektivt kan afsløres
og dokumenteres digitalt, som det for eksempel kendes fra røntgenundersøgelser på hospitaler,
hos tandlæger og i industrien.
Vi har igennem mange år benyttet røntgenfotografering som en non-destruktiv analyse- og dokumentationsmetode
af genstandene. Især indenfor det arkæologiske område er metoden meget anvendt.
Her benyttes røntgenoptagelserne for eksempel til at få overblik over indholdet i store rustne
jernklumper, urner og præparater. Et røntgenbillede kan nemlig give mange oplysninger om genstandenes
form, type, ornamentik, datering og placering inden konserveringsarbejdet påbegyndes.
Ved digital fremkaldelse benyttes en ”engangsrøntgenfilm”, en fosforbelagt billedplade, som kan
bruges igen og igen. Fremkaldelsen sker ved, at billedpladen scannes i en specialiseret røntgenscanner
som viser røntgenbilledet på computerskærmen. Det digitale røntgenbillede kan herefter let billedbehandles
med hjælp af en specialudviklet software, som har givet mange nye muligheder for at
tydeliggøre røntgenbilledernes informationer og detaljer. Hermed er der dannet grundlag for en bedre
og mere præcis tolkning af kulturarven, samtidigt med, at røntgenmetodens kvalitet, effektivitet,
arbejdsmiljø og formidlingspotentiale er forbedret.
Undersøgelserne af de kulturhistoriske genstande og konserveringen af disse muliggør for museerne
at formidle den viden, der så at sige er sedimenteret i disse – og formidlingen antager mange former.
Gennem udstillinger kan museumsgæsten komme på klods hold af de kulturhistoriske samlinger,
og gennem Odense Bys Museers bogudgivelser kan museumsgæsten indvies i de forskningsresultater,
der knytter sig til disse. I de følgende kapitler skal tre markante og aktuelle bogudgivelser
præsenteres.
Stort bogværk om fynske jernaldergrave
2. oktober udgav Forlaget Odense Bys Museer et tobindsværk, der er kulminationen på næsten 3 års
intensiv udforskning af fynske gravfund fra romersk jernalder (ca. 1-400 e.Kr.). Titlen på den bogen,
der er trykt som bind 6 i serien Fynske Jernaldergrave, er ”Brudager Mark – en romertidsgravplads
nær Gudme på Sydøstfyn”.
I løbet af årene 1954 til 1973 skrev lederen af Fyns Stiftsmuseum, Erling Albrectsen, fem store katalogværker
med titlen ”Fynske Jernaldergrave”. Heri beskrev Albrectsen omkring 3700 fynske
gravfund fra tiden mellem ca. 500 f. og 400 e. Kr. Selv om man således skulle tro, at det ikke var
nødvendigt at forske i – endsige skrive mere om – jernaldergravene fra Fyn og omliggende øer, har
Odense Bys Museer i 2009 udgivet endnu et storværk om emnet. Den 844 sider store bog tager udgangspunkt
i en jernaldergravplads, som Odense Bys Museer har undersøgt ved landsbyen Brudager
på Sydøstfyn. Dernæst inddrages de mere end 1500 jernaldergrave, der er fremkommet siden
1973, på et overordnet niveau.
Gravene og de tusindvis af oldsager herfra analyseres og sammenholdes med det materiale, som
Albrectsen allerede har tilgængeliggjort, ligesom en lang række fund fra andre fynske gravpladser
- 12 -