resultatet af forhandlingerne mellem ... - Arkitektforbundet

18. februar 2008
11.30
RESULTATET
AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN
OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG
2008
I. Overenskomst-/aftaleperiode
Overenskomster og aftaler fornys for en periode af 3 år fra 1. april 2008/overenskomsternes
eventuelle senere udløbstidspunkt.
II.
Generelle lønforhøjelser
Med virkning fra 1. april 2008/overenskomstperiodens start ydes en generel lønforhøjelse svarende
til 3,30 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008.
Med virkning fra 1. april 2009 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 1,82 pct. af den samlede
faste løn pr. 31. marts 2008.
Med virkning fra 1. april 2009 ydes en kompensation for personalegoder som generel lønforhøjelse
på 0,2 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2008. Virkningen på reguleringsordningen
neutraliseres, jf. Bilag A.
Med virkning fra 1. oktober 2009 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 0,65 pct. af den
samlede faste løn pr. 31. marts 2008.
Med virkning fra 1. april 2010 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 2,40 pct. af den samlede
faste løn pr. 31. marts 2008.
Stigningerne udmøntes ved forhøjelse af procentreguleringen.
III. Reguleringsordning

a) Reguleringsordningen videreføres, jf. Bilag A
b) Parterne er enige om at arbejde for, at opgørelsen af udviklingen i personalegoder i den offentlige
og private sektor prioriteres i Danmarks Statistiks arbejdsgruppe under lønstatistikudvalget
med henblik på så hurtigt som muligt at indgå i opgørelsen af lønudviklingen. Parterne
gør status på dette arbejde 1. april 2009.
c) Parterne er enige om i overenskomstperioden at se nærmere på metoden bag beregningen af
reguleringsordningen
d) I trepartsaftalerne indgår, at virkninger på reguleringsordningen som følge af seniorordninger
og voksenelevaftalen skal neutraliseres.
Korrektionen vedrørende voksenelevløn er permanent, mens der vedrørende seniorordninger
er tale om en midlertidig korrektion, der skal tilbageføres i 2012, når finansieringen fra trepartsmidler
ophører.
Parterne er enige om, at virkningen af voksenelevaftalen for statens vedkommende kan skønnes
at være så beskeden, at der ikke er grundlag for at neutralisere herfor.
Der er enighed om, at neutraliseringen af virkningen af seniorordninger tages op til drøftelse,
når der foreligger grundlag for at opgøre trepartsaftalernes virkning på lønstatistikken.
Ved en eventuel neutralisering er der enighed om at følge samme princip, som blev anvendt
ved korrektionen for en del af virkningen af de særlige feriedage. Størrelsen af korrektion opgøres
ved at beregne udgiftens procentvise andel af CFU-lønsummen.
e) Parterne er enige om i samarbejde med Danmarks statistik at finde en fremadrettet løsning
på sektorafgrænsningen, om muligt allerede med virkning fra 1. april 2008. Danmarks Statistik
arbejder p.t. herpå.
IV. Lønstatistik
For at give bedre statistisk grundlag for lokale lønforhandlinger vil parterne etablere en fælles
arbejdsgruppe for at udvikle nye og lettilgængelige statistikværktøjer, der kan anvendes både af
tillidsrepræsentanter og af den lokale ledelse. Målet er en enkel og let anvendelig lønstatistik,
herunder kønsopdelt, på institutionsniveau. CFU vil desuden bidrage med forslag fra lokale
tillidsrepræsentanter om databehov og detaljeringsgrad.
Arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til forbedring senest oktober 2009.
2

Arbejdsgruppen skal herudover løbende drøfte behov for udvikling og forbedring af statistikgrundlag
og informationsmuligheder som udgangspunkt i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.
Arbejdsgruppen mødes kvartalsvis.
V. Andre formål
Et beløb svarende til 2,20 pct. af lønsummen pr. 31. marts 2008 anvendes til de nedenfor anførte
særlige formål.
1. Nye lønsystemer
a) Parterne har udarbejdet en fælleserklæring om nye lønsystemer, som vedlægges som Bilag B.
Fælleserklæringen indgår desuden som bilag til rammeaftalen om nye lønsystemer – dog tages
pkt. 4 ud med undtagelse af sætningen ”Det er vigtigt, at den lokale løndannelse kommer til at
virke alle steder”, som flyttes op under pkt. 1.
b) I rammeaftalen om nye lønsystemer foretages følgende ændringer:
1. § 10, stk. 1, ændres til:
Ӥ 10. Pension - overenskomstansatte m.fl.
For overenskomstansatte m.fl., der er omfattet af forsikringsmæssige pensionsordninger, indbetales
der pensionsbidrag af den aftalte løn inden for lønintervallet, henholdsvis basislønnen
samt af varige og midlertidige tillæg, fastsat efter § 4, stk. 2-5, og § 5, stk. 2.
Herudover kan det lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn,
fastsat efter § 4, stk. 7, § 5, stk. 3, og § 6.
Finansministeriet og den forhandlingsberettigede (central)organisation kan dog i den enkelte
aftale om nyt lønsystem aftale ikke-pensionsgivende tillæg efter § 4, stk. 2-3, og § 5, stk. 2.”
2. I § 9 Pension - tjenestemænd m.fl. indsættes følgende stk. 2:
Stk. 2. Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af éngangsvederlag og resultatløn,
fastsat efter § 4, stk. 7, § 5, stk. 3, og § 6. Pensionsbidrag beregnes med den bidragssats, der i
øvrigt er fastsat på det pågældende overenskomst-/aftaleområde.
3

c) For ansatte, der ikke er omfattet af rammeaftalen om nyt lønsystem, tilvejebringes tilsvarende
hjemmel til at aftale pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn i lokallønsaftalen,
cheflønsaftalen og aftalen om kontraktansættelse af chefer.
2. Lokalløn og chefløn
a) Lokallønspuljerne opskrives med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1. april 2008 for de omfattede
grupper, med 0,23 pct. af lønsummen pr. 1. april 2009 og med 0,22 pct. af lønsummen pr. 1.
april 2010.
b) Cheflønspuljerne opskrives med 24,8 mio. kr. 1. april 2008, 24,2 mio. kr. 1. april 2009 og
23,6 mio. kr. 1. april 2010.
Ved afsættelsen af midler til opskrivning af cheflønspuljerne er der taget højde for, at professorer
fra 1. april 2008 ikke længere er omfattet af cheflønspuljerne.
Der er endvidere taget højde for, at en række administrative chefstillinger i departementer, styrelser
og direktorater vil blive omfattet af aftalen om kontraktansættelse og dermed ikke længere
vil være omfattet af cheflønspuljen.
Der er således foretaget en reduktion i det beløb, som cheflønspuljen opskrives med pr. 1. april
2009 og 1. april 2010.
Reduktionen pr. 1. april 2009 udgør 11 pct. af den del af de enkelte ministeriers opskrivningsbeløb,
der i forhold til ministeriets lønsum svarer til anvendelsesområdet for aftalen om kontraktansættelse
af chefer.
Reduktionen pr. 1. april 2010 udgør yderligere 11 pct. af den del af de enkelte ministeriers opskrivningsbeløb,
der i forhold til ministeriets lønsum svarer til anvendelsesområdet for aftalen
om kontraktansættelse af chefer.
c) I aftalen om chefløn foretages følgende ændringer:
1) Ansatte i stillinger som professor er pr. 1. april 2008 ikke længere omfattet af
cheflønspuljen. De øvrige bestemmelser i aftalen om chefløn gælder fortsat.
2) § 5, stk. 3, om fast tillæg for regelmæssigt forekommende merarbejde ophæves.
3) § 9 erstattes af følgende:
”§ 9. I forbindelse med oprettelse af nye stillinger opskrives cheflønspuljen med følgende
beløb (grundbeløb niveau 1. oktober 1997):
Lønramme 35 og 36: 50.000 kr.
4

Lønramme 37:
Lønramme 38 og derover:
70.000 kr.
90.000 kr.
Stk. 2. Ved nedlæggelse af stillinger nedskrives cheflønspuljen med et beløb svarende til
opskrivningsbeløbet for den pågældende lønramme, jf. stk. 1.
Stk. 3. For områder omfattet af aftalen om kontraktansættelse af chefer gælder, at ved
stillingsledighed og ved en ansats overgang til kontraktansættelse nedskrives
cheflønspuljen med det cheflønstillæg, der hidtil har været ydet til den ansatte.”
4) I bilag 1 til cheflønsaftalen ophæves punkt A) Ansatte i stillinger i lønramme 35 inden
for AC's forhandlingsområde, bortset fra institutionschefer. Overenskomstansatte i lønramme
35, der er ansat før aftalens virkningstidspunkt og hidtil har været omfattet af
AC-overenskomstens § 14, stk. 2 – 6, og § 15, følger fortsat disse bestemmelser som en
personlig ordning og kan på hidtidige vilkår overgå til bestemmelser om fastsættelse af
merarbejdsgodtgørelse i form af betaling eller frihed efter drøftelse mellem ansættelsesmyndigheden
og den ansatte.
3. Nyt lønsystem for administrative chefer i departementer mv.
Der er enighed om at etablere et nyt lønsystem for administrative chefer i departementer, styrelser
og direktorater, jf. Bilag C.
I tilknytning hertil afsættes en pulje på 5.280.000 kr. til et topchefprojekt. Projektets nærmere
rammer drøftes mellem parterne i perioden.
4. Aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage
Aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage ændres på følgende punkter, jf. Bilag D.
a) De nuværende regler om lønnet forældreorlov erstattes af en ”6+6+6-model”, som giver
moderen og faderen hver 6 ugers lønnet forældreorlov samt yderligere 6 ugers lønnet orlov til
deling.
b) Der indføres en ret for partnere i registrerede partnerskaber til under visse betingelser at holde
to ugers orlov med løn inden for de første 14 uger efter barnets fødsel.
5. Barns 1. og 2. sygedag
Bestemmelserne om barns 1. sygedag i det fælles regelsæt samt i cirkulæret om tjenestefrihed af
familiemæssige årsager erstattes af følgende:
5

”Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et
sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når
1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
2. forholdene på tjenestestedet tillader det
3. barnet er under 18 år og
4. barnet er hjemmeværende.
Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have
fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår dog
ikke visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.
Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte
ansatte.”
6. Aftalen om tillidsrepræsentanter i staten mv.
a) I aftalen om tillidsrepræsentanter i staten mv. foretages følgende ændringer:
1. § 10 ændres til:
”§ 10. Institutionen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til
telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsrepræsentantopgaver. Hvis det på
grund af særlige forhold ikke kan lade sig gøre, skal der optages drøftelse for at finde en anden
løsning.”
2. 11, stk. 3, formuleres således:
”1) Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes individuelle aftale- eller
overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder.
2) Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskeden ske med den pågældendes sædvanlige
opsigelsesvarsel, dog mindst 35 dage.”
3. I § 11 indsættes som nyt stk. 4:
” Stk. 4. Forflyttelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågældendes sædvanlige afskedsvarsel,
dog mindst 5 måneder. Hvis den pågældende på tidspunktet for forflyttelsen har fungeret
som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal der dog gives et
varsel på mindst 6 måneder.”
Stk. 4 – 17 bliver herefter stk. 5 – 18.
4. § 12, stk. 3, nr. 1, formuleres således:
”1) Opsigelsesvarslet for en tillidsrepræsentant er 6 måneder til udgangen af en måned.”
b) I cirkulæret til aftalen foretages følgende ændringer:
6

1. I bemærkningerne til § 2, stk. 2, indsættes:
”Der kan være særlig grund til, at de ansatte og ledelsen overvejer muligheden for valg af mere
end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe eller genovervejer tillidsrepræsentantens vilkår
i situationer, hvor institutioner lægges sammen, men hvor institutionen fortsat er placeret på
forskellige geografiske lokaliteter.”
2. I bemærkningerne til § 2, stk. 6, indsættes:
Valget er først gyldigt, når det er godkendt af organisationen, og når organisationen har anmeldt
valget over for institutionen. Den nyvalgte tillidsrepræsentant er dog efter arbejdsretlig praksis
omfattet af beskyttelsen allerede fra det tidspunkt, hvor institutionen er blevet bekendt med
valget. Det lægges til grund, at beskyttelsen tidligst kan indtræde 1 måned, før hvervet tiltrædes.”
3. I bemærkningerne til § 15 indsættes:
”Afhængig af varigheden af hvervet og omfanget af tillidsrepræsentantopgaverne kan der være
behov for efteruddannelse af den ansatte i relation til den fremtidige opgavevaretagelse. Efter
anmodning fra den ansatte skal spørgsmålet om den pågældendes eventuelle behov for efteruddannelse
drøftes med ledelsen efter hvervets ophør. Tilsvarende gælder sikkerhedsrepræsentanter.”
7. Aftalen om senior- og fratrædelsesordninger
Der er aftalt en ordning, hvor ansatte i aftalte aldersgrupper får ret til en seniorbonus, som de
efter aftalte retningslinjer har ret til at veksle til et ekstraordinært pensionsbidrag eller til et antal
seniordage. Der er endvidere truffet aftale om bl.a. tilbud om seniorsamtaler og ændringer af
aldersgrænser i aftalen om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Bilag E.
8. Attraktive arbejdspladser gennem samarbejde om kompetenceudvikling
og arbejdsmiljø
Der gennemføres initiativer vedrørende kompetenceudvikling, samarbejde og arbejdsmiljø,
herunder implementering af elementer fra trepartsaftalerne, i overensstemmelse med Bilag F.
9. Fælles regelsæt
I fællesoverenskomster/det fælles regelsæt foretages ændringer i overensstemmelse med Bilag
G.
7

10. Aftalen om ansættelsesområder
I aftale af 15. august 1975 om ansættelsesområder for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd
ansat på prøve i staten, folkeskolen og folkekirken foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 4, formuleres således:
”Stk. 4. Hovedstadsområdet anses som omfattende Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms
Regionskommune.”
2. § 2 udgår.
3. Ændringen i nr. 1 har virkning for ansættelser og udnævnelser, der sker med virkning fra 1.
oktober 2008 eller senere.
Cirkulærebemærkning:
Ændringen i nr. 2 berører ikke § 4, nr. 5, i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 414 af
21. juni 1993 om ophævelse af regler i folkeskolen.
11. Aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten
a) I aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten foretages følgende ændringer:
1. I § 11 indsættes som nyt stk. 2:
”Stk. 2. Ulempegodtgørelsen efter stk. 1 kan efter aftale mellem ledelsen og den ansatte konverteres
til afspadsering.”
2. I § 12 indsættes som nyt stk. 4:
”Stk. 4. Hvis den ansatte er syg, når en planlagt afspadsering begynder, har den pågældende
ikke pligt til at begynde afspadseringen.”
b) I cirkulæret til aftalen foretages følgende ændringer:
1. I bemærkningerne til § 10 indsættes:
”Det forudsættes, at der tages størst muligt hensyn til den ansatte ved den konkrete arbejdstilrettelæggelse.
Dette indebærer bl.a., at tjenesteplaner skal bekendtgøres så tidligt som muligt, og
at ændringer heri tilsvarende skal varsles så tidligt som muligt.”
2. I bemærkningerne til §§ 8, 12 og 14 indsættes:
”Afspadsering bør så vidt muligt gives i hele eller halve dage.”
c) Der indføres bestemmelser om plustid i overensstemmelse med Bilag H.
8

12. Aftalen om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse
Aftale af 24. marts 2006 om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse ophæves.
13. Arbejdstidsnedsættelse for ansatte på Færøerne
For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte samt for ansatte efter organisationsaftalen
for socialrådgivere og ansatte efter organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og
IT-medarbejdere, nedsættes arbejdstiden på Færøerne med virkning fra 1. april 2009 fra gennemsnitlig
38 timer om ugen til gennemsnitlig 37 timer om ugen.
14. Arbejdstid for deltidsansatte kirkefunktionærer
Parterne er enige om, at forhandling om antallet af friweekends for deltidsansatte kirkefunktionærer
afventer de verserende forhandlinger om nye overenskomster og organisationsaftaler,
idet resultatet for de enkelte grupper vil gælde for de tilsvarende grupper af deltidsansatte tjenestemænd
og tjenestemandslignende ansatte kirkefunktionærer samt regulativansatte.
Såfremt de verserende overenskomst- og organisationsaftaleforhandlinger afsluttes uden resultat,
er Finansministeriet og Kirkeministeriet indstillet på at optage forhandling om antallet af
friweekends for deltidsansatte tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte kirkefunktionærer
samt regulativansatte.
15. Aftalen om suspension mv. og ulovlig udeblivelse
I aftalen om suspension mv. og ulovlig udeblivelse foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, formuleres således:
”Stk. 2. Hvis der er indeholdt løn på grund af ulovlig udeblivelse som følge af anholdelse eller
varetægtsfængsling, jf. stk. 1, efterbetales den indeholdte løn inkl. særlige ydelser, hvis påtale
opgives, eller den pågældende frifindes.”
2. I § 2 indsættes som nye stykker:
”Stk. 6. En suspenderet tjenestemand, der er anholdt eller varetægtsfængslet, har ikke krav på
løn.
Stk. 7. Indeholdt løn, jf. stk. 6, efterbetales, hvis påtale opgives, eller den pågældende frifindes.”
16. Aftale om kontrolforanstaltninger
Der indgås en aftale om kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med Bilag I.
9

17. Ferieaftalen – ferieregler for udenrigstjenesten
Der optages forhandlinger mellem Udenrigsministeriet og de berørte (central)organisationer
med henblik på at erstatte de særlige feriebestemmelser for udsendte i udenrigstjenesten med
regler om tjenestefrihed.
Det forudsættes, at ændringen gennemføres inden for de hidtidige økonomiske rammer, samt at
ændringen medfører færrest mulige forringelser for de berørte grupper.
Ved de nye reglers ikrafttræden ophæves ferieaftalens § 26, stk. 4.
18. Overenskomsternes dækningsområde
Bestemmelser i overenskomster om, at overenskomsterne ikke gælder for ansatte, der er fyldt
70 år, udgår. Det efter overenskomsten gældende pensionsbidrag udbetales til den ansatte som
løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt på en pensionsordning. Pensionsbidraget
kan endvidere anvendes til køb af frihed. Ønske om indbetaling på pensionsordning eller køb
af frihed rettes til ansættelsesmyndigheden og kan tidligst ændres efter et år.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
• Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
• Beløbet er ikke pensionsgivende
• Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling
For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler som for seniordage.
19. Indgåelse af lokale aftaler
Parterne er enige om i aftaleperioden at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en fælles
vejledning om indgåelse af lokale aftaler. Vejledningen skal beskrive rammerne for lokale forhandlinger
og de lokale parters ansvar og opgaver samt give råd om god forhandlingsskik og
kvalitetssikring af aftalerne.
Arbejdsgruppen skal desuden overveje mulighederne for at udarbejde retningslinjer for udformningen
af bestemmelser i centrale aftaler, der indeholder hjemmel til indgåelse af lokale
aftaler, om opsigelse af lokale aftaler, herunder opsigelsesvarsler og skriftlighed. Parterne er
enige om, at arbejdsgruppens overvejelser om retningslinjer søges afsluttet inden 1. juli 2008.
10

20. Tjenesterejseaftalen
Der optages i perioden drøftelser om ændringer i tjenesterejseaftalens regler om godtgørelsesmønstret
for måltidsudgifter o.l. samt udokumenteret nattillæg på forskellige former for tjenesterejser
med henblik på at opnå yderligere tilpasning til skattereglerne. Udgangspunktet for
drøftelserne er periodeprojektet i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2005. Eventuelle
ændringer bør være aftalt senest den 30. november 2008, således at disse kan træde i kraft
den 1. januar 2009. Parterne er enige om, at ovennævnte ikke ændrer på tjenesterejseaftalens
forudsætninger om, at ansatte på tjenesterejser har krav på at få dækket rimelige merudgifter.
21. Honorering ved udsendelse til internationale missioner
Der afsættes en pulje til finansiering af honoreringen til civilt og militært personel i tilknytning
til udsendelse til internationale missioner, herunder forbedring af ydelser under international
fredsbevarende tjeneste (FN-tillægget).
22. Styrket anvendelse af de nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet
Med henblik på at understøtte anvendelsen af de nye lønsystemer i forhold til lærerne på erhvervsskoleområdet
er parterne enige om at nedsætte en følgegruppe, jf. Bilag J.
23. Lærere og ledere ved MVU-institutioner
For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte lærere og ledere ved institutioner for mellemlange
uddannelser er der enighed om at overføre det resultat, der aftales for de overenskomstansatte.
24. Lærere og ledere ved SOSU-skoler
For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte lærere og ledere ved SOSU-skoler er der
enighed om at overføre det resultat vedrørende løn og arbejdstid, der måtte blive aftalt i forbindelse
med indgåelse af overenskomst for lærere og ledere.
25. Lærere og ledere ved Voksenuddannelsescentre
For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
er der enighed om at overføre de resultater vedrørende løn og arbejdstid, der måtte blive
aftalt i forbindelse med indgåelse af overenskomst for henholdsvis lærere og ledere.
11

26. Lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse (erhvervsskoler)
Der sættes i perioden fokus på bedre planlægning af lærernes arbejdstid og på modernisering af
lederns løn- og arbejdsvilkår, jf. Bilag K.
27. Forsikring af sikkerhedsklassificerede ansatte
Parterne er enige om i overenskomstperioden at optage drøftelser om hensigtsmæssigheden af og
behovet for etablering af en forsikring af sikkerhedsklassificerede ansatte på jernbaneområdet
mod tab af helbredsgodkendelse, herunder at foretage en afdækning af relevante personalegrupper
og dækningssituationer.
28. Pensionsforhold for åbne tjenestemandsgrupper på nyt lønsystem
Parterne er enige om, at regler om pensionsforhold for åbne grupper med udgangspunkt i bilag
M til resultatet af forhandlingerne mellem finansministeren og CFU pr. 1. april 2002 er implementeret
med § 6 i aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper
o.l. i forbindelse med nye lønsystemer og dermed omfattet af aftalens almindelige opsigelsesbestemmelse.
29. Revision af ydelsessammensætning mv. i supplerende pensionsordninger
for tjenestemænd
Parterne er enige om i aftaleperioden at drøfte krav til ydelsessammensætning mv. i supplerende
pensionsordninger for tjenestemænd, jf. aftale af 22. april 2002 om pensionsbidrag af visse faste
tillæg til tjenestemænd. Drøftelserne påbegyndes i efteråret 2008, med henblik på at de ændrede
regler kan træde i kraft i aftaleperioden.
30. StK Pensionsordninger
a) I StK-pensionsordningen, jf. OAO-fællesoverenskomstens § 7, ændres pensionsbidraget i
stk. 2 fra 12,50 pct. til 15,00 pct.
I aftaler og overenskomster om supplerende pension til tjenestemænd og andre ansatte med ret
til tjenestemandspension på nyt lønsystem inden for lukkede grupper, hvor det er fastsat, at
pensionsbidraget udgør 12,50 pct., forhøjes dette ligeledes til 15,00 pct.
b) Der reserveres et beløb på 2.700.000 kr. til pensionsformål i overenskomsten for tilsynsfunktionærer.
Hvis der ikke mellem de lokale parter kan opnås enighed om anvendelse af beløbet til
pensionsformål, tilbageføres det til OAO’s centrale pulje
12

c) Der reserveres et beløb på 5.000.000 kr. til pensionsformål i overenskomsten for korttidsansatte
konstabler (HKKF). Hvis der ikke mellem de lokale parter kan opnås enighed om anvendelse
af beløbet til pensionsformål, tilbageføres det til OAO’s centrale pulje
31. Gruppelivsordning nr. 85034
Forsikringssummen ved død i gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte
i staten og folkekirken mv. forhøjes fra 275.000 kr. til 300.000 kr. med virkning
for dødsfald, der indtræffer 1. april 2008 eller senere. Forhøjelsen finansieres af bonusmidler.
Bestemmelsen om, at gruppelivsdækningen ophører med udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 67 år, ændres med virkning fra 1. april 2008 til, at gruppelivsdækningen ophører
ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Ændringen finansieres af
bonusmidler.
32. Ændring af ATP-satser
Pr. 1. januar 2010 oprykkes ansatte inden for LC/OC’s forhandlingsområde fra sats C til sats A.
Pr. 1. januar 2010 forhøjes ATP-satsen for ansatte inden for AC’s og OAO’s forhandlingsområder,
der er på sats C, med 388 kr. til 2.464 kr. årligt. Forhøjelsen er betinget af tiltrædelse fra
ATP’s kompetente organer og gennemførelse af eventuelt nødvendig lovgivning.
De anførte udgifter er 2/3 arbejdsgiverbidrag af forhøjelsen.
Det er Finansministeriets, AC’s og OAO’s hensigt, at forhøjelsen skal følges op af tilsvarende
forhøjelser ved de to følgende overenskomstfornyelser, således at de ansatte herefter er på sats
A.
33. Generel ATP-forhøjelse
1. Generelle forhøjelser af ATP-satser finansieres af rammen ved overenskomstfornyelse
for den periode, i hvilken forhøjelsen gennemføres
2. Da ATP-lønsummen ikke procentreguleres, reduceres finansieringen af generel regulering
som nævnt i punkt 1 med et beløb, der svarer til stigningen i procentreguleringen
gennem den overenskomstperiode, der udløber med udgangen af marts måned i overenskomstfornyelsesåret,
beregnet af den ATP-lønsum, der lå til grund for forhandlingerne
i den foregående overenskomstfornyelse.
13

3. For OK 08 beregnes rabatten ved ATP-forhøjelsen pr. 1. januar 2009 som procentreguleringen
pr. 1. april 2005, 1. april 2006 og 1. april 2007 beregnet af ATP-lønsummen 2.
kvartal 2004 på forhandlingsfællesskab 1-30.
Bruttoudgiften er beregnet til 36,1 mio. kr., og rabatten er beregnet til 7,9 mio. Rammebelastningen
udgør således 28,2 mio. kr.
4. Eventuelle overskydende beløb ved kommende OK-fornyelser i henhold til punkterne 1
og 2 henstår for OAO’s og AC’s vedkommende til finansiering af oprykning til eller
imod sats A. For CO II’s og LC/OC’s vedkommende tilføres rammen overskydende
beløb. Det samme gælder for AC og OAO, når sats A-projektet er gennemført.
34. Fornyelse af overenskomster, organisationsaftaler og lønaftaler samt
omklassificeringer
Parterne er enige om, at der i 4 ugers vinduet kan forhandles forbedringer af løn, pension samt
omklassificeringer i nylønsaftaler, organisationsaftaler, overenskomster og lignende, og at dette
også gælder på delegationsområderne, inden for den afsatte puljer på i alt 2,20, jf. indledningen
til pkt. V.
Der gennemføres omklassificeringer i overensstemmelse med Bilag L, M og N .
VI.
Uden for aftaleområdet
1. Vejledning om ansattes oplysningspligt
Finansministeriet har oplyst, at der i forbindelse med redigering af Personaleadministrativ Vejledning
(PAV) vil blive indarbejdet en beskrivelse af de ansattes pligt til at give oplysninger til
deres overordnede, herunder i forbindelse med advokatundersøgelser. Der vil endvidere blive
indarbejdet henvisninger til vejledningen ”God adfærd i det offentlige”.
VII.
Forbehold
VIII.
Dækningsområde
Forhandlingsresultatet omfatter:
Aftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse fra Finansministeriet og på
den anden side af eller efter bemyndigelse fra de underskrivende centralorganisationer.
14

Overenskomster/organisationsaftaler, der er indgået på den ene side af eller efter bemyndigelse
fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende centralorganisationer eller tilsluttede
organisationer, herunder overenskomster, som indgås af Finansministeriet og de kommunale
og/eller regionale arbejdsgiverorganisationer i fællesskab, eller som samforhandles i
kommunalt/regionalt regi.
Eventuelle merudgifter som følge af gennemførelse af specielle krav, der er aftalt på det kommunale/regionale
område, reguleres over den centrale, tværgående pulje.
Eventuelle udgiftsafvigelser for overenskomster, der henviser til overenskomster indgået uden
for det offentlige område, reguleres over puljen. Overenskomsterne indgås, efter at overenskomsterne
på det private arbejdsmarked er indgået.
IX.
Tvistigheder
Spørgsmål om overtrædelse og fortolkning af forhandlingsresultatet afgøres efter de almindelige
regler på det pågældende område.
X. Forbehold for godkendelse
Der tages forbehold for endelig godkendelse af forhandlingsresultatet.
København, den ………… 2008
Offentligt Ansattes Organisationer
(Det Statslige Område)
Finansministeriet
Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab
(Statstjenestemændenes Centralorganisation II,
15

Lærernes Centralorganisation og
Overenskomstansattes Centralorganisation)
Akademikernes Centralorganisation
16

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE
Bilag A Aftale om reguleringsordning .............................................................................. 1
Bilag B Fælles erklæring om nye lønsystemer ................................................................. 6
Bilag C Aftale om kontraktansættelse af chefer ............................................................. 8
Bilag D Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage ................................................... 12
Bilag E En styrket indsats for fastholdelse af seniorer på statens arbejdspladser ... 14
Bilag F Attraktive arbejdspladser gennem samarbejde om kompetenceudvikling og
arbejdsmiljø .......................................................................................................... 22
Bilag G Fællesoverenskomster/fælles regelsæt ............................................................. 47
Bilag H Plustid ................................................................................................................... 49
Bilag I Aftale om kontrolforanstaltninger .................................................................... 51
Bilag J Styrkelse af anvendelse af nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet ....... 53
Bilag K Resultatet af forhandlingerne mellem COII og Finansministeriet vedr.
lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse ................ 55
Bilag L Gruppevise omklassificeringer mv. på OAO-området ................................. 58
Bilag M Omklassificeringer på COII-området .............................................................. 60
Bilag N Omklassificeringer på AC-tjenestemandsområdet ......................................... 61

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 1
Bilag A
AFTALE OM REGULERINGSORDNING
Noter til reguleringsordningen for aftaleperioden 2008, 2009 og 2010
Statistikgrundlaget for reguleringsordningen
Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor. Lønudviklingen for fortjeneste i alt
pr. time opgøres for perioden 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007, 3. kvartal 2007 til 3.
kvartal 2008 og 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.
Danmarks Statistiks lønindeks for den statslige sektor. Lønudviklingen for fortjeneste i
alt pr. time opgøres for perioden 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007, 3. kvartal 2007 til 3.
kvartal 2008 og 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.
Fortjeneste i alt er inklusive lønmodtagers og arbejdsgivers andel af eventuelle
pensionsbidrag, gene- og overtidstillæg, men eksklusive feriepenge og andre
uregelmæssige betalinger såsom efterreguleringer i forbindelse med
overenskomstfornyelse.
Eventuelle efterfølgende korrektioner i ovennævnte statistikker fra Danmarks Statistik
skal indarbejdes i den nærmest følgende regulering, jf. principperne i bilag til brev fra
Finansministeriet til KTO og CFU af 25. januar 2002.
Modifikation af Danmarks Statistiks lønindeks for den statslige sektor
For perioderne 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007 og 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008
anvendes alternative beregnede indeks fra Danmarks Statistiks, hvor effekten af
kommunalreformen er elimineret. 1
Neutralisering af midler fra 3-partsaftalen
Udmøntede midler fra 3-partsaftalen til seniorordninger og voksenelevløn skal
neutraliseres i reguleringsordningen.
Neutralisering af kompensation for personalegoder
Virkningen på reguleringsordningen af kompensation for personalegoder (0,20 pct. pr.
1/4 2009) neutraliseres.
1
I indekset er overført personale fra kommunerne til staten i forbindelse med kommunalreformen
udeladt af det statistiske grundlag.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 2
Bilag A
Bemærkninger
Hvis procenten til anvendelse (e) er negativ, nedsættes de generelle lønstigninger
tilsvarende.
Forhøjes ATP-bidraget ud over den kendte forhøjelse pr. 1. januar 2009, foretages et
fradrag i nærmest følgende udmøntning fra reguleringsordningen (e). Fradraget er lig
med den procentvise andel, som summen af ATP-forbedringen udgør af lønsummen. Er
provenuet af reguleringsordningen ikke tilstrækkeligt, fradrages det resterende i
nærmeste aftalte generelle lønforbedringer.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 3
Bilag A
Reguleringsordning pr. 1. april 2008
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den private
sektor fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007.
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den statslige
sektor fra 3. kvartal 2006 til 3. kvartal 2007.
Stigning, private sektor:
Stigning, statslige sektor:
Reguleringsordningen pr. 1. april 2007 2 :
Modregning for forbedringer i staten i perioden: (a - (b - c))
a pct.
b pct.
c pct.
d pct.
Til anvendelse til generelle lønforbedringer pr. 1. april 2008
med deflatering under hensyn til forbedringer for statsansatte
fra august 2006 til og med 1. april 2008:
[d * 100/(100 + (153,2/148,1 - 1) * 100 * 1,5 + 3,36)] * 0,8 e pct.
hvor 3,36 er de aftalte forbedringer pr. 1. april 2008
Der afrundes til 2 decimaler i alle trin i beregningen og i den kantede parentes [ … ].
2
Lig med e (0,10 pct.) året før.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 4
Bilag A
Reguleringsordning pr. 1. april 2009
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den private
sektor fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008.
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den statslige
sektor fra 3. kvartal 2007 til 3. kvartal 2008.
Stigning, private sektor:
Stigning, statslige sektor:
Reguleringsordningen pr. 1. april 2008 3 :
Modregning for forbedringer i staten i perioden: (a - (b - c))
a pct.
b pct.
c pct.
d pct.
Til anvendelse til generelle lønforbedringer pr. 1. april 2009
med deflatering under hensyn til forbedringer for statsansatte
fra august 2007 til og med 1. april 2009:
[d * 100/(100 + (DS- indeks 3.08/DS-indeks 3.07 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 e pct.
hvor s er de aftalte forbedringer pr. 1. april 2009, inkl. aftalt kompensation
for personalegoder i den private sektor
Der afrundes til 2 decimaler i alle trin i beregningen og i den kantede parentes [ … ].
3
Lig med e året før.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 5
Bilag A
Reguleringsordning pr. 1. april 2010
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den private
sektor fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.
Danmarks Statistiks opgørelse af udviklingen i fortjeneste i alt pr. time for den statslige
sektor fra 3. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009.
Stigning, private sektor:
Stigning, statslige sektor:
Reguleringsordningen pr. 1. april 2009 4 :
a pct.
b pct.
c pct.
Modregning for forbedringer i staten i perioden plus en korrektion
på 0,2 pct.point vedr. aftalt kompensation for personalegoder i den private sektor
pr. 1. april 2009: (a - (b - c) + 0,2)
d pct.
Til anvendelse til generelle lønforbedringer pr. 1. april 2010
med deflatering under hensyn til forbedringer for statsansatte
fra august 2008 til og med 1. april 2010:
[d * 100/(100 + (DS-indeks 3.09/DS-indeks 3.08 - 1) * 100 * 1,5 + s)] * 0,8 e pct.
hvor s er de aftalte forbedringer pr. 1. april 2010
Der afrundes til 2 decimaler i alle trin i beregningen og i den kantede parentes [ … ].
4
Lig med e året før.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 6
Bilag B
FÆLLES ERKLÆRING OM NYE LØNSYSTEMER
Fælles erklæring om nye lønsystemer
Finansministeren og CFU’s forhandlingsudvalg har i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne drøftet funktionaliteten af de nye lønsystemer.
Det er afgørende vigtigt, at den lokale løndannelse fungerer i praksis, og der er derfor
enighed om følgende:
1.
Parterne har et fælles ansvar for, at de nye lønsystemer anvendes i overensstemmelse
med de indgåede aftaler, og at intentionerne bag de nye lønsystemer efterleves i praksis.
Den lokale løndannelse skal bidrage til at understøtte udvikling og kvalitet i
opgaveløsningen og den ansattes engagement og kvalitet i arbejdslivet. Samtidig bør den
lokale løndannelse medvirke til at understøtte den enkelte medarbejders
kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse samt at løse de ubalancer, der kan
opstå mellem personalegrupper i en offentlig sektor, der skal tilpasse sig en dynamisk
samfundsudvikling.
2.
Udgangspunktet for de nye lønsystemer er, at den lokale løndannelse fastlægges lokalt på
den enkelte institution. En forudsætning for dette er, at den fornødne
forhandlings- og aftaleret er til stede på det lokale niveau. På denne baggrund er parterne
enige
om, at forhandlings- og aftaleretten i videst muligt omfang skal delegeres til det lokale
niveau.
3.
Den lokale løndannelse sker inden for rammerne af institutionernes økonomi. Det er
ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed til lokal
løndannelse.
Den lokale løndannelse normeres således ikke af en af parterne centralt aftalt minimumeller
maksimumpulje. Den lokale løndannelse normeres heller ikke gennem centrale

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 7
Bilag B
direktiver fra én af parterne om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg
eller lignende.
Engangsvederlag indgår som en del af de nye lønsystemer. Der kan lokalt aftales
supplerende resultatbaserede lønordninger.
Åremålstillæg og ulempegodtgørelser ydes som honorering for midlertidighed i
ansættelsen, henholdsvis konkrete ulemper, der er knyttet til opgavevaretagelsen. Der
kan herudover forhandles lokal løndannelse.
Departementerne og andre overordnede myndigheder kan komme med vejledende
udmeldinger til institutionerne om deres anvendelse af nye lønsystemer. De enkelte
organisationer kan tilsvarende komme med vejledende udmeldinger til
tillidsrepræsentanterne.
4.
Det er vigtigt at den lokale løndannelse kommer til at virke alle steder.
Parterne er herunder indstillet på ved overenskomstforhandlingerne at optage
forhandling om en aftale om, hvordan man bedre kan understøtte anvendelsen af de nye
lønsystemer på uddannelsesinstitutionerne, herunder om der er alternative
udmøntningsformer, der passer bedre til disse institutioners behov.
Parterne er desuden enige om løbende at drøfte funktionaliteten af de nye lønsystemer.
Erklæring fra Finansministeriet
I tilknytning til fælleserklæringen erklærer Finansministeriet vedr. pkt. 3., at en
overordnet myndighed efter almindelige regler om forholdet mellem myndigheder om
nødvendigt kan komme med bindende udmeldinger til institutionerne.
Finansministeriet forventer, at der kun i særlige tilfælde vil være behov herfor.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 8
Bilag C
AFTALE OM KONTRAKTANSÆTTELSE AF CHEFER
Der er mellem AC/CFU og Personalestyrelsen enighed om et nyt cheflønsystem der
træder i kraft 1. januar 2009. Systemet indeholder følgende elementer (som skal nærmere
beskrives i en aftale):
Generelt
• Kontraktansættelse er fremover den eneste ansættelsesform for nyansatte chefer
(undtaget stillinger, der er klassificeret i lønramme 37 og derover i
udenrigstjenesten, ved domstolene, i politiet, anklagemyndigheden,
Kriminalforsorgen, forsvaret, hjemmeværnet og Beredskabskorpset, samt
stillinger som biskop og provst).
• Aftalen træder i kraft 1. januar 2009.
• Topcheftillæg for ansatte på kontrakt bortfalder (for trin 3 og 4 integreres det i
basislønnen).
• Muligheden for at konvertere merarbejde til faste tillæg bortfalder.
• Der afsættes midler til et ”topchef projekt” i perioden. Midlerne udmøntes 1.
oktober 2009.
• Professorer undtages fra cheflønspuljen pr. 1. april 2008.
• Der tages forbehold for de nødvendige ændringer i ansættelsesformcirkulæret.
Dækningsområde
• Administrative chefstillinger, som p.t. er klassificeret i lr. 37-40.
• Aftalen gælder for chefstillinger i departementer, styrelser og direktorater.
• Aftalen gælder ikke for de i bilag 1 nævnte stillinger i Cirkulære om aftale om
chefløn af 13. august 2003 samt for stillinger omfattet af Cirkulære om aftale om
tillæg mv. til ansatte i visse stillinger i lønramme 40, 41 og 42.
Ansættelse og kontraktforhold
• Vilkårene for ansættelse (herunder evt. åremålsvilkår) aftales mellem ansættelsesmyndigheden
og den enkelte chef inden for rammerne af en rammeaftale om
kontraktansættelse.
• Kontraktansættelse kan være:
o tidsubegrænset
o på åremål

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 9
Bilag C
• For tidsubegrænsede stillinger gælder:
o Det kan aftales, at opsigelsesvarslet fra ansættelsesmyndighedens side kan
være længere end 6 måneder, dog maksimalt 12 måneder.
o I tilfælde af uansøgt afsked, der ikke skyldes chefens væsentlige
misligholdelse, ydes en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen
udgør efter 1 års ansættelse 4 måneders løn. Herefter forhøjes godtgørelsen
med 2 måneders løn for hvert fulde ansættelsesår, dog maksimalt 12
måneders løn.
• For stillinger besat på åremål gælder:
o Åremålsvilkårene fastlægges i overensstemmelse med Cirkulære om
åremålsansættelse og Cirkulære om aftale om forlængelse af
åremålsansættelse og genansættelse på åremål.
o Der er ikke mulighed for at aftale længere opsigelsesvarsler.
Fratrædelsesgodtgørelse ydes efter reglerne i åremålsaftalen.
Lønvilkår
• Lønfastsættelsen skal afspejle ansættelsesperioden og de øvrigt aftalte
kontraktvilkår. Lønfastsættelsen skal i øvrigt ske under hensyntagen til den enkelte
stillings organisatoriske niveau og ansvarsområder samt chefens kvalifikationer.
• Grundlønnen aftales mellem ansættelsesmyndigheden og chefen inden for
rammerne af nedenstående basislønskala:
Trin
4
Trin
3
Trin
2
Trin
1
828.860
740.845
550.955-655.000
484.219-535.000
• Der kan herudover mellem ansættelsesmyndigheden og chefen aftales varige og
midlertidige tillæg.
• Der kan ydes engangsvederlag, som fastsættes af ansættelsesmyndigheden efter
forhandling med chefen. Engangsvederlag kan ydes som honorering af særlig
indsats, resultatløn og honorering af medarbejde.
• Grundløn og tillæg reguleres med de almindelige reguleringsprocenter.
• Aftaler om tillæg kan indgås i forbindelse med tiltrædelsen. Herudover kan
forhandling finde sted en gang årligt, hvis en af kontraktens parter anmoder om

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 10
Bilag C
forhandling. Forhandling kan ske oftere, hvis det er aftalt i kontrakten, eller hvis
der i øvrigt er enighed mellem parterne om at optage forhandling.
Pension
• Indbetaling af pensionsbidrag af den samlede løn sker efter de regler, der i øvrigt
er fastsat i de relevante fællesoverenskomster, organisationsaftaler,
overenskomster, mv. Pensionsforholdene beskrives i et protokollat. Mellem
ansættelsesmyndigheden og chefen kan der aftales en højere pensionsprocent. 1/3
af pensionsbidraget anses som chefens egetbidrag.
• Mellem ansættelsesmyndigheden og chefen kan det aftales, at pensionsbidraget fra
16,8 % og opefter kan udbetales som løn.
Øvrige vilkår
• For chefer omfattet af rammeaftalen er der ingen højeste arbejdstid.
• Chefen er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne om ferie, barsel, adoption, omsorgsdage og barns 1.
sygedag.
• Chefen er omfattet af de til enhver tid gældende regler om tjenesterejser,
arbejdsredskaber mv.
• Funktionærlovens regler om efterløn gælder.
• Den enkelte kontrakt underskrives af ansættelsesmyndigheden og chefen. Der kan
aftales nærmere regler for genforhandling af kontrakten.
Afgørelse af tvister
• Enhver tvist vedrørende fortolkningen af den individuelle kontrakt søges bilagt
ved forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og chefen.
• Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, fortsættes forhandlingen mellem
ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.
• Kan der heller ikke her opnås enighed, kan enhver af parterne anmode
rammeaftalens parter om at fortsætte forhandlingen. Kan der ikke opnås enighed,
kan enhver af rammeaftalens parter forlange, at sagen afgøres af en faglig voldgift.
Orientering og statistik
• Ansættelsesmyndigheden orienterer den forhandlingsberettigede organisation ved
indsendelse af kopier af indgåede kontrakter og tillægsaftaler.
• Der udarbejdes med nærmere aftalte intervaller institutionsniveauopdelt
lønstatistik.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 11
Bilag C
Nuværende ansatte
• Kontorchefer kan fra 1. januar 2009 vælge at overgå.
• Øvrige chefer kan fra 1. januar 2010 vælge at overgå.
• Åremålsansatte kan overgå til kontraktansættelse, når åremålet udløber.
• For tjenestemænd, som opnår ansættelse inden for rammeaftalens
dækningsområde, kan ansættelsesmyndigheden tillade, at
tjenestemandsansættelsen opretholdes.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 12
Bilag D
AFTALE OM BARSEL, ADOPTION OG OMSORGSDAGE
Der foretages følgende ændringer i aftalen om barsel, adoption og omsorgsdage:
I § 5 ændres følgende:
Som nyt stk. 3 indsættes:
”Stk. 3. En registreret partner har tilsvarende i forbindelse med barnets fødsel ret til
orlov med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen, under
forudsætning af at partnerne forud for fødslen har samlevet i mindst 2½ år. Efter aftale
med arbejdsgiveren kan de 2 uger placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14
uger efter fødslen.”
Stk. 3 bliver til stk. 4.
Stk. 4 bliver til stk. 5.
§ 6 erstattes af følgende:
”§ 6. Moderen og faderen har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter
barsellovens § 9.
Stk. 2. Herudover har den ansatte ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov. Hvis begge
forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til
forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger mellem sig.
Stk. 3. Adoptanter har hver ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov efter barsellovens
§ 9, jf. § 8, stk. 7.
Stk. 4. Herudover har en adoptant ret til løn i 6 af de 32 ugers forældreorlov. Hvis begge
adoptanter er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til
adoptanterne tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger mellem sig.
Stk. 5. Faderen/den anden adoptant har ret til at placere lønnet forældreorlov inden for
de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen.”

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 13
Bilag D
I § 11, stk. 3, indsættes følgende:
”6) når en ansat holder lønnet orlov efter § 5, stk. 3.”
I § 20 ændres og tilføjes følgende:
Stk. 1 ændres til:
”Stk. 1. En ansat skal efter anmodning dokumentere tidspunktet for forventet eller
stedfunden fødsel.”
Som nyt stk. 3 indsættes:
”Stk. 3. En ansat skal efter anmodning dokumentere, at betingelserne i § 5, stk. 3, er
opfyldt.”
Stk. 3 bliver til stk. 4.
Stk. 4 bliver til stk. 5.
§ 21 erstattes af følgende:
§ 21. Aftalen har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves aftale af 21. december
2006 om barsel, adoption og omsorgsdage.
Stk. 2. Det er en forudsætning for retten til orlov med løn efter § 5, stk. 3, at fødslen sker
eller forventedes at ske den 1. april 2008 eller senere.
Stk. 3. Det er en forudsætning for retten til lønnet forældreorlov efter § 6, stk. 1 – 4, at
fødslen eller modtagelsen sker eller forventedes at ske den 1. april 2008 eller senere. I
tilfælde, hvor denne betingelse ikke er opfyldt, finder reglerne i §§ 6 og 7 i aftalen af 21.
december 2006 om barsel, adoption og omsorgsdage fortsat anvendelse.
Stk. 4. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 1. april, dog tidligst til
den 1. april 2011.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 14
Bilag E
EN STYRKET INDSATS FOR FASTHOLDELSE AF SENIORER
PÅ STATENS ARBEJDSPLADSER
Finansministeriet og CFU er enige om, at et centralt indsatsområde for statens
arbejdspladser de kommende år er at fastholde seniorer i job. Den høje andel af ældre
medarbejdere, der vil gå på pension, og de kommende små ungdomsårgange, øger bl.a.
behovet for at fastholde flere seniorer længere, hvis der også fremover skal være hænder
nok til at løse opgaverne med både kvalitet og effektivitet.
Forskellige forhold har betydning for, hvornår en ansat vælger at trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet. Seniorer, arbejdsvilkår og arbejdspladser er forskellige. Fastholdelse af
seniorer kalder derfor på løsninger, der giver mulighed for at tage hensyn til såvel den
enkelte ansattes som arbejdspladsens behov.
Aftalen styrker de statslige arbejdspladsers muligheder for at fastholde seniorer. Det sker
ved at fastlægge fleksible rammer for fastholdelsesindsatsen og ved i perioden 2009 –
2011 at udmønte 222 mio. kr. fra trepartsaftalerne indgået mellem regeringen og de
offentlige arbejdsgivere, LO, FTF og AC i en ordning, der øger arbejdspladsernes
muligheder for at fastholde seniorer.
Målet med aftalen er samlet at udvide rammerne for fastholdelse og en senere
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
1. Aftale om senior- og fratrædelsesordninger
Finansministeriet og CFU er enige om i aftalen om senior- og fratrædelsesordninger at
implementere initiativet vedrørende seniorsamtaler fra trepartsaftalen af 17. juni 2007
mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO og AC. FTF forudsættes at indgå i
udmøntningen.
Som følge heraf indsættes der i § 1 et nyt stk. 3 med følgende ordlyd: I forbindelse med
medarbejderudviklingssamtalen skal ældre medarbejdere have tilbud om en
seniorsamtale. Samtalen skal have fokus på fastholdelse og medarbejdernes ønsker og
forventninger til deres arbejdsliv på kortere og længere sigt.
Herudover er parterne enige om at implementere følgende ændringer i aftalen om
senior- og fratrædelsesordninger:
§ 3 stk. 1 ændres til: Etablering af seniorordning med aftrapning i tid forudsætter, at den
ansatte i sammenlagt 10 år har været ansat inden for staten og folkekirken mv.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 15
Bilag E
§ 9 stk. 1: Aldersgrænserne på 65 år og 67 år fjernes og sidste punktum ændres til:
Tillægget bortfalder dog fra måneden efter, at den ansatte har opnået den til enhver tid
gældende folkepensionsalder. Herudover fjernes aldersgrænserne på 65 år og 67 år i stk.
2.
§ 12 stk. 1: Aldersgrænserne på 65 år og 67 år fjernes.
§ 13 stk. 1: Aldersgrænserne på 65 år og 67 år fjernes, så bestemmelsen lyder:
Ansættelsesmyndigheden kan bevillige tjenestemænd en årlig ydelse som supplement til
pensionen indtil den enhver tid gældende folkepensionsalder.
§ 14 stk. 1 ændres til: Ansættelsesmyndigheden kan tillægge tjenestemænd op til 4 års
ekstraordinær pensionsalder. Herudover ændres stk. 2 nr. 1 til: 1) ved ydelse af til og med
2 års pensionsalder kan der ydes 3 - 6 måneders løn. Endvidere ophæves stk. 3, det
tidligere stk. 4 ændres til stk. 3, og der indsættes et nyt stk. 4 med følgende ordlyd: Hvis
70-års grænsen i tjenestemandslovens § 29 ophæves, bortfalder aldersgrænsen på 70 år.
§ 17 stk. 2: Første punktum ændres til: Ansættelsesmyndigheden kan indbetale op til 4
års ekstraordinært pensionsbidrag (såvel egetbidrag som arbejdsgiverbidrag). Der
indsættes endvidere et nyt stk. 3 med følgende ordlyd: Hvis 70-års grænsen i
overenskomsterne
ophæves, bortfalder aldersgrænsen på 70 år.
Der er endvidere aftalt en række redaktionelle ændringer.
Eksisterende individuelle aftaler indgået i henhold til rammeaftalen om senior- og
fratrædelsesordninger videreføres uændret.
2. Udmøntning af trepartsmidler til fastholdelse af seniorer
Ved trepartsforhandlingerne er der til det statslige område afsat 222 mio. kr., der kan
bidrage til at fastholde flere seniorer længere tid i job.
Finansministeriet og CFU er enige om, at de afsatte midler ved udmøntningen skal
bidrage til at fastholde seniorer, som ellers ville have forladt arbejdsmarkedet, og dermed
øge udbuddet af arbejdskraft. Parterne har i aftalen om udmøntning af trepartsmidlerne
taget udgangspunkt i den gennemsnitlige fratrædelsesalder for statens ansatte i dag.
Parterne har aftalt, at de afsatte midler anvendes til en seniorbonus til ansatte, der har
nået den aftalte alder for retten til seniorbonus. Aftalen gælder for perioden 1. januar
2009 til 31. december 2011. Afhængig af den ansattes fratrædelsestidspunkt kan en ansat

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 16
Bilag E
modtage seniorbonus op til tre gange. De ansatte har efter de aftalte retningslinjer ret til
at veksle hver seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag eller til et antal
seniordage. Ordningen skønnes at have en fastholdelseseffekt på 7 pct. Ordningens
indhold fremgår af ”Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidler til fastholdelse af
seniorer”.
Trepartsmidlernes virkning på reguleringsordningen forudsættes neutraliseret.
For at følge anvendelsen af midlerne er parterne enige om at nedsætte en arbejdsgruppe
med repræsentanter for Personalestyrelsen og CFU. Gruppen har til opgave
• at udarbejde en informationspjece om den nye seniorbonus og øvrige muligheder
for at fremme fastholdelsen af seniorer
• at iværksætte en evaluering af anvendelsen af trepartsmidlerne i 2010
Der er enighed om, at initiativerne efter nærmere aftale finansieres af Fonden til fremme
af udvikling af statens arbejdspladser.
3. Ændringer i samarbejdsaftalen
Parterne er enige om i samarbejdsaftalen at implementere følgende initiativer fra
trepartsaftalen af 17. juni 2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO og
AC. FTF forudsættes at indgå i udmøntningen.
pkt. 13:
pkt. 15:
Indsatsen for at fastholde seniorer skal fremgå af personalepolitikken
Tilbud om særlige medarbejderudviklingssamtaler til ældre medarbejdere
Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner
ændres derfor pr. 1. april 2008 for så vidt angår seniorer:
I § 5 stk. 2 indsættes efter første punktum følgende: Personalepolitikken skal fastlægge
arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer.
§ 5 stk. 5 ændres til: Samarbejdsudvalget skal ligeledes fastlægge retningslinjer for
afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler og i tilknytning hertil tilbud om
seniorsamtaler. Samarbejdsudvalget skal desuden fastlægge retningslinjer for anvendelsen
af midler fra kompetencefonden.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 17
4. Implementering af trepartsaftalerne
Bilag E
Som en del af den foreliggende aftale om fastholdelse af seniorer på det statslige
overenskomstområde har aftaleparterne implementeret følgende i initiativer i
trepartsaftalen af 17. juni 2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO og AC
og trepartsaftalen af 1. juli 2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og FTF (i
kolonnerne angives initiativernes nr. i aftalerne samt de til initiativerne hørende faktaark.
Der angives en ”*” i FTF-kolonnen, hvis FTF i faktaarket forudsættes at indgå i
udmøntningen af et initiativ i LO/AC-aftalen):
LO/AC FTF Faktaark
14 13 VII.15a/b Nye virkemidler i seniorpolitikken
Der afsættes en pulje til fremme af seniorpolitiske
initiativer, der kan bidrage til at fastholde seniorer i
job, herunder til oprettelse af stillinger til seniorer.
Implementeret i protokollat til aftalen om senior- og
fratrædelsesordninger
15 * VII.16 Tilbud om særlige
medarbejderudviklingssamtaler til ældre
medarbejdere
I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal
ældre medarbejdere have tilbud om en seniorsamtale.
Samtalen skal have fokus på fastholdelse og
medarbejdernes ønsker og forventninger til deres
arbejdsliv på kortere og længere sigt.
Implementeret i aftalen om senior- og fratrædelsesordninger og i
Samarbejdsaftalen.
13 * VII.17 Indsatsen for at fastholde seniorer skal fremgå af
personalepolitikken
Arbejdspladsens indsats for at fastholde seniorer skal
klart fremgå af personalepolitikken.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 18
5. Protokollat vedr. udmøntning af trepartsmidler til fastholdelse af seniorer
1. Protokollatet dækker ansatte, der er omfattet af aftalen om senior- og
fratrædelsesordninger.
2. For at styrke fastholdelsen af ældre medarbejdere har:
Bilag E
• alle ansatte omfattet af ACs forhandlingsområde ret til en seniorbonus, når de
fylder 64 år.
• alle ansatte omfattet af COIIs/OCs/LCs og OAOs forhandlingsområde ret til en
seniorbonus, når de fylder 62 år.
Dog har følgende særlige grupper omfattet af OAOs forhandlingsområde ret til en
seniorbonus, når de fylder 60 år:
• Lager- og handelsarbejdere (pkat 136)
• Specialarbejdere (pkat 200, 214, 248, 603, 700, 714)
• Køkkenmedhjælpere (pkat 221, 721)
• Rengøringsassistenter/sanitører (pkat 247, 296, 747, 896, 917)
Derefter ydes en seniorbonus, hvert ekstra år den ansatte fortsætter. En ansat vil dog
maksimalt kunne få seniorbonus 3 gange.
Seniorbonussen størrelse fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 1: Størrelse af seniorbonus
Seniorer ansat på
COIIs/OCs/LCs
forhandlingsområde
ACs
forhandlingsområde
OAOs
forhandlingsområde
Andel af samlede
2,9 pct. 3,0 pct. 3,2 pct.
faste løn
3. Ret til seniorbonus indtræder, når den ansatte opfylder det aftalte alderskriterium.
Ansatte, der ved aftalens ikrafttræden allerede opfylder alderskriteriet, får ved
førstkommende fødselsdag ret til seniorbonus. Det betyder eksempelvis, at en ansat, der
er 62 år den 1. januar 2009 og opfylder det alderskriterium, der er knyttet til
vedkommendes overenskomstområde, opnår ret til sin første seniorbonus, når
vedkommende fylder 63 år.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 19
Bilag E
4. Fra rettens indtræden udbetales seniorbonussen ved den første mulige lønudbetaling
efter, den ansatte har fremsat ønske herom. Fremsætter den ansatte i løbet af det år, der
løber fra rettens indtræden, ikke ønske om udbetaling eller ønske om at veksle, jf.
nedenstående, udbetales seniorbonussen til den ansatte ved dette års udløb.
4. Den ansatte har ret til:
• at veksle op til den fulde seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag
• at veksle seniorbonus til antal seniordage i henhold til bilag 1
5. Ordningen om opnåelse af ret til seniorbonus gælder fra 1. januar 2009 til 31.
december 2011 og ophører uden opsigelse.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 20
Bilag 1 Veksling af seniorbonus
Den ansatte har ret til:
• at veksle op til den fulde seniorbonus til et ekstraordinært pensionsbidrag
• at veksle seniorbonus til et antal seniordage, jf. tabel 1
Bilag E
Tabel 1: Antal dage den ansatte har ret til at veksle til
Alder
Antal seniordage
Særlige grupper på
OAOs
forhandlingsområde
Ansatte på
COIIs/OCs/LCs og
OAOs
forhandlingsområde
Ansatte på ACs
forhandlingsområde
60 år 62 år 64 år 1 – 4
61 år og derover 63 år og derover 65 år og derover 1 – 6
Note: Særlige grupper omfatter: Lager- og handelsarbejdere, Specialarbejdere, Køkkenmedhjælpere og
Rengøringsassistenter/sanitører, jf. ovenstående.
For fuldtidsansatte svarer en seniordag til 7,4 timer. For deltidsansatte reduceres
timetallet forholdsmæssigt.
Omregnet til timer svarer 4 seniordage til 29,6 timer (4 * 7,4) og 6 seniordage til 44,4
timer (6 * 7,4) for en fuldtidsansat.
Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan indgå aftale om, at den ansatte kan veksle
yderligere seniorbonus til seniordage.
En ansat kan fremsætte ønske om at veksle seniorbonus til seniordage eller
ekstraordinært pensionsbidrag indtil udløbet af det år, der løber fra rettens indtræden.
Fremsætter den ansatte i løbet af dette år ikke ønske om at veksle, udbetales
seniorbonussen til den ansatte ved dette års udløb.
Veksling til ekstraordinært pensionsbidrag
Beløbet indbetales på den bidragsdefinerede pensionsordning (arbejdsmarkedspension,
kapitalpension eller ratepension), der er eller måtte blive oprettet for den ansatte. For
ansatte der ikke allerede har en bidragsdefineret pensionsordning tilknyttet sin
ansættelse, kan beløbet af ansættelsesmyndigheden indbetales på en privattegnet
pensionsordning. Beløbet indbetales ved førstkommende lønkørsel, efter at retten er
indtrådt for den ansatte.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 21
Bilag E
Veksling til seniordage
Veksling af seniorbonus til seniordage beregnes på baggrund af den ansattes samlede
faste løn. Prisen på en dag beregnes som 1/260 del af den samlede faste løn svarende til
en omregningsfaktor på 0,003846.
Hvis seniorbonussen er større end værdien af det antal dage, der veksles, kan den ansatte
vælge, om vedkommende vil have det resterende bonusbeløb udbetalt ved
førstkommende lønudbetaling, efter at den ansatte har tilkendegivet, at seniorbonussen
ønskes vekslet, eller indsat på vedkommendes bidragsdefinerede pensionsordning. Den
ansatte skal give ansættelsesmyndigheden besked herom samtidig med, at den ansatte
giver besked om veksling til seniordage.
Afvikling af seniordage
Seniordage skal som udgangspunkt afvikles som hele fridage. Efter aftale mellem
ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan afviklingen dog ske i form af halve dage
eller som enkeltstående timer.
Ansættelsesmyndigheden fastsætter efter drøftelse med den ansatte afviklingstidspunktet
og afviklingsbetingelserne. Arbejdsgiveren skal, under hensyntagen til arbejdets udførelse
og forholdene på tjenestestedet i øvrigt, så vidt muligt imødekomme den ansattes
ønsker.
Arbejdstiden på seniordage opgøres efter principperne i § 5 nr. 2 i aftale om arbejdstid
for tjenestemænd i staten.
For ansatte, der ikke arbejder i en 5-dages uge, opgøres forbruget af seniordage i timer.
Samme metode bør anvendes for ansatte med ikke ubetydelige variationer i
arbejdsdagens længde.
Hvis den ansatte bliver syg, før seniordagen er påbegyndt, betragtes dagen ikke som
afholdt. Hvis den ansatte derimod bliver syg, efter at seniordagen er påbegyndt, betragtes
dagen som afholdt.
Ikke-afholdte seniordage overføres til det efterfølgende år. Ansatte der i 2010 og 2011
opnår ret til seniorbonus og ønsker at udnytte retten til at veksle til seniordage, kan
afvikle seniordage i 2012 og 2013, hvis seniordagene ikke kan afvikles inden udgangen af
2011 henholdsvis 2012.
Ikke-afholdte seniordage udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 22
Bilag F
ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER GENNEM
SAMARBEJDE OM KOMPETENCEUDVIKLING OG
ARBEJDSMILJØ
Finansministeriet og CFU er enige om, at attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne
trives og løbende udvikler deres kompetencer, er væsentlige for, at staten også fremover
kan udvikle, fastholde og rekruttere gode medarbejdere. Et godt samarbejde mellem
ledelse og medarbejdere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser.
I aftalen styrkes samarbejdet om kompetenceudvikling og arbejdsmiljø både på centralt
plan mellem parterne og på den enkelte arbejdsplads. Samtidig sker der en udmøntning
på statens område af betydelige midler til kompetenceudvikling, herunder midler fra
trepartsaftalerne indgået mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO, FTF og AC.
Strategisk og systematisk kompetenceudvikling er vigtig, for at statens opgaver fortsat
kan løses med høj kvalitet og effektivitet. Kompetenceudvikling skaber motivation og
engagement, og for den enkelte medarbejder er løbende kompetenceudvikling centralt
for at bevare eller øge egne muligheder på arbejdsmarkedet.
Målet med aftalen er at fremme udviklingsmulighederne for alle statslige medarbejdere
og skabe gode rammer for samarbejdet og trivslen på den enkelte arbejdsplads.
I. Kompetenceudvikling
1. Aftale om kompetenceudvikling
Aftalen er uændret.
2. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)
Parterne er enige om at videreføre SCKK. Hovedformålet med centret er at understøtte
anvendelsen af aftalen om kompetenceudvikling.
SCKKs væsentligste opgave er at rådgive og vejlede statens institutioner om strategisk og
systematisk kompetenceudvikling. Parterne lægger derfor vægt på, at SCKK er
opsøgende, og at rådgivnings- og vejledningsindsatsen når bredt ud blandt statens
arbejdspladser, herunder særligt til arbejdspladser, der ikke har rodfæstede traditioner for
at arbejde med kompetence- og jobudvikling.
Centeret ledes af en bestyrelse, hvor Personalestyrelsen og CFU hver udpeger 5
medlemmer.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 23
Bilag F
Centeret er hjemsted for Kompetencefonden, Fonden til udvikling af statens
arbejdspladser og sekretariatet for Kvalitetsprisen for den offentlige sektor. Centret har
til opgave at forestå en så smidig og enkel administration af opgaverne som muligt.
Bestyrelsen har en tværgående og initierende funktion i forhold til centret, mens
udvalgene har selvstændig kompetence inden for deres respektive områder. De enkelte
udvalg fastsætter selv indsatsområder mv. med udgangspunkt i deres respektive
kommissorier.
Parterne lægger vægt på at være inddraget i SCKKs arbejde, og vil i overenskomstperioden
drøfte mulighederne for nye samarbejdsformer mellem SCKK og parterne.
3. Udviklings- og omstillingsfonden
Udviklings- og omstillingsfonden nedlægges. Eventuelle ikke forbrugte midler overføres
til den nye fond til udvikling af statens arbejdspladser, jf. nedenfor.
4. Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
Der oprettes en ny fond til udvikling af statens arbejdspladser. Der afsættes i perioden i
alt 81.713.220 kr. til fonden.
Formålet er at finansiere initiativer, der medvirker til at udvikle statens arbejdspladser,
herunder i form af partsprojekter og særlige tværgående indsatsområder, som parterne
beslutter. Fonden kan tillige anvendes til at yde støtte til arbejdspladser med særlige
behov, herunder omstillingsbehov.
Der oprettes et udvalg vedrørende Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
Udvalget foretager den overordnede prioritering af fondens midler.
Herudover oprettes tre udvalg – OAOs og Personalestyrelsens udvalg (OPU), COIIs,
LCs, OCs og Personalestyrelsens udvalg (CLOPU) samt ACs og Personalestyrelsens
udvalg (APU). Udvalgene har til formål at gennemføre indsatser rettet mod de respektive
målgrupper.
Parterne kan i udvalget for Fonden til udvikling af statens arbejdspladser beslutte at stille
midler til rådighed for OPU, CLOPU og APU. Det er aftalt i perioden at
forhåndsreservere i alt 13,2 mio. kr. årligt til de tre udvalg: OPU, CLOPU og APU.
Midlerne fordeles forholdsmæssigt efter lønsum med 3,9 mio.kr. til OPU, 3,9 mio.kr. til
CLOPU og 5,4 mio.kr. til APU. Uforbrugte midler kan omprioriteres af Udvalget for
Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 24
Bilag F
OPU og CLOPU varetager desuden en række opgaver i forbindelse med AMU-systemet
og fungerer som referencegruppe til Efteruddannelsesudvalget for Handel,
Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL).
5. Kompetencefonden
Kompetencefonden videreføres. Kompetencefonden giver støtte til længerevarende,
individuelle kompetenceudviklingsforløb. Der afsættes i perioden i alt 134.401.587 kr. til
fonden. Midlerne fordeles til ministerområder forholdsmæssigt efter lønsum.
Fonden er et supplement til de økonomiske midler, der i øvrigt anvendes af statens
arbejdspladser til kompetenceudvikling.
6. Øget indsats for kompetence- og jobudvikling for kortuddannede medarbejdere i
staten 5
Det er væsentligt, at alle medarbejdergrupper løbende vedligeholder og udvikler deres
kompetencer, således at de til stadighed udgør en attraktiv arbejdskraft.
Udviklingen på arbejdsmarkedet med øget globalisering og den teknologiske udvikling
stiller større krav til de kortuddannedes kompetencer. Desuden bliver der stillet større
krav til kvaliteten i den offentlige service, og dermed øgede krav til medarbejderne om
løbende at udvikle deres faglige og personlige kompetencer.
Almen kvalificering er en forudsætning for en mere specifik faglig og/eller personlig
kompetenceudvikling. Derfor bør både den almene og den faglige kvalificering
prioriteres og arbejdet hermed fremmes med initiativer, der styrker de kortuddannedes
muligheder for at bidrage til en øget faglighed og kompetence på de statslige
arbejdspladser.
På alle arbejdspladser er det en særlig opgave at gøre en indsats for de kortuddannede
medarbejdere. For at understøtte dette arbejde er parterne enige om at videreføre
indsatsen for kortuddannede fra 2005, især i forhold til medarbejdere uden formel
uddannelse eller med meget kort uddannelse.
Parterne forpligter sig til at iværksætte projekter og konkrete initiativer, som skal
understøtte den lokale indsats.
Indsatsen målrettes følgende områder:
5 Kortuddannede omfatter AMU-målgruppen. Med kortuddannede menes således medarbejdere, som enten ikke har en
formel uddannelse efter skolen, som har gennemført opkvalificering indenfor deres fagområde, uden at dette er
anerkendt som formel uddannelse, eller som har en erhvervsuddannelse til og med faglært niveau – eventuelt suppleret
med efterfølgende opkvalificering/efteruddannelse.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 25
Bilag F
• Opsøgende indsats i forhold til at styrke arbejdspladsernes fokus på
kortuddannedes kompetenceudvikling
• Formel opkvalificering og eventuelle behov for grundlæggende kvalificering i
forbindelse med fastlæggelse af udviklingsmål.
• Fremme af fortsat brug af kompetencevurdering (IKV), herunder tilbud om
individuel kompetencevurdering for kortuddannede medarbejdere, som ikke
tidligere har fået afklaret deres kompetencer.
• Øget fokus på almen kvalificering (f.eks. FVU, 8.-9.-10. klasse, sprog, AMU)
• Øget fokus på formel uddannelse (EUD, voksenerhvervsuddannelse, VVU mm.)
• Information og formidling og vejledning – evt. i samarbejde med
vejledningscentrene
• Etablering af mentorordning/mentornetværk
• Vedligeholdelse og udvikling af skolenetværk (IKV og uddannelsesaktivitet)
Herudover videreudvikles arbejdet vedrørende IKA/IKV.
Der reserveres i perioden 12 mio. kr. til en særlig indsats i regi af Fonden til udvikling af
statens arbejdspladser for kompetenceudvikling af kortuddannede. En del heraf
reserveres til IKA/IKV-projektet.
7. Styrket kompetenceudvikling via jobbytteordninger
Parterne er enige om, at der i overenskomstperioden gennemføres projekter, der skal
afprøve arbejdspladsbaserede samarbejder om jobbytte.
Projekterne kan omfatte:
• Jobbytte for erfarne/specialiserede medarbejdere. Erfarne medarbejdere har mindre
jobmobilitet og deltager i mindre omfang i kompetenceudviklingsaktiviteter end
andre medarbejdere.
• Udvikling af lokale jobbyttemodeller. Pilotprojekter til afprøvning af
jobbyttemodeller med henblik på at udarbejde en vejledning til hvordan en lokal
jobbytteordning kan etableres som led i et kompetenceudviklingsforløb.
Jobbyttemodellerne kan tænkes afprøvet i forhold til udveksling internt eller på
tværs af faglige områder/opgavetyper og i forhold til bilaterale
aftaler/rotation/pool mv.
• Integration af jobbytte og uddannelse
• Udvikling af tværsektoriale jobbyttemodeller
Ved trepartsaftalerne er der afsat 5 mio. kr. til projekter om jobbytte i den offentlige
sektor. Den statslige andel af disse midler forudsættes anvendt til indsatsten.
Det aftales nærmere af parterne, hvorledes projektet organiseres.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 26
Bilag F
8. Udmøntning af midler til kompetenceudvikling fra trepartsaftalerne
Som led i trepartsaftalerne mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO, FTF og
AC er der enighed om at opfordre til, at parterne ved de offentlige
overenskomstforhandlinger i 2008 styrker kompetenceudvikling og efter- og
videreuddannelsesindsatsen.
Der er i perioden 2008 – 2011 afsat 194 mio. kr. til udmøntning inden for statens
område.
Parterne er enige om, at 97 mio. kr. udmøntes til ministerområderne forholdsmæssigt
efter OAO-lønsum, COII/LC/OC-lønsum og AC-lønsum til brug for individuel
kompetenceudvikling. Tabel 1 viser fordelingen omregnet til tre aftaleår.
Tabel 1. Midler til ministerområder forholdsmæssigt efter lønsum (fordelt mellem OAO, COII/LC/OC og AC)
Mio. kr. 1. aftaleår 2. aftaleår 3. aftaleår I alt
OAO 8,5 9,5 10,5 28,5
COII/LC/OC 9,0 9,0 10,5 28,5
AC 12,0 13,5 14,5 40,0
I alt 29,5 32,0 35,5 97,0
Udmøntning til ministerområderne sker ved en årlig fordeling. Arbejdsgiversiden på de
enkelte ministerområder har sammen med de forhandlingsberettigede organisationers
repræsentanter ansvaret for en gang årligt i enighed at fordele midlerne.
Parterne er endvidere enige om, at 97 mio. kr. stilles til rådighed for OPU, CLOPU og
APU fordelt efter OAO-lønsum, COII/LC/OC-lønsum og AC-lønsum. I hvert udvalg
udmøntes midlerne af parterne i enighed. Tabel 2 viser fordelingen omregnet til tre
aftaleår.
Tabel 2. Midler til projekter og indsatsområder (fordelt mellem OAO, COII/LC/OC og AC)
Mio. kr. 1. aftaleår 2. aftaleår 3. aftaleår I alt
OAO 8,5 9,5 10,5 28,5
COII/LC/OC 9,0 9,0 10,5 28,5
AC 12,0 13,5 14,5 40,0
I alt 29,5 32,0 35,5 97,0
De tre udvalg er etableret i henhold til aftalen om Fonden til udvikling af statens
arbejdspladser.
Forud for de årlige drøftelser mellem trepartsaftalernes parter gør de statslige parter
status for den samlede anvendelse af trepartsmidlerne. De statslige parter kan herunder
beslutte at omfordele uforbrugte lønsumsfordelte midler mellem ministerområder, men
ikke mellem OAO og COII, LC, OC samt AC.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 27
Bilag F
Uforbrugte midler vil ved udløbet af overenskomstperioden blive fordelt til
ministerområder efter OAO-, COII/LC/OC- og AC-lønsum ved en ekstraordinær
fordeling.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 28
II. Samarbejde og arbejdsmiljø
Bilag F
Finansministeriet og CFU vil i overenskomstperioden sætte fokus på det gode arbejdsliv.
Parterne er enige om, at arbejdet med arbejdsmiljø er et fælles anliggende for både
ledelse og medarbejdere på de statslige arbejdspladser.
Et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om et godt arbejdsmiljø er en
forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser. Parterne er derfor enige om, at
samarbejdsudvalgene skal varetage en række nye opgaver vedrørende trivsel, sygefravær
og medarbejdertilfredshed.
1. Ændringer i Samarbejdsaftalen
Parterne er enige om i samarbejdsaftalen at implementere følgende initiativer fra
trepartsaftalen af 17. juni 2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO og AC
og trepartsaftalen af 1. juli 2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og FTF:
pkt. 21:
pkt. 28:
pkt. 30:
pkt. 31:
pkt. 34:
pkt. 35:
Evaluering af medarbejderudviklingssamtaler
Medarbejderne skal inddrages i indsatsen i forhold til
medarbejdertilfredshed, sygefravær mv.
Medarbejdernes tilfredshed og trivsel skal måles og forbedres
Der skal følges systematisk op på arbejdspladsvurderinger
Arbejdet med at nedbringe sygefraværet skal styrkes
Aktiv dialog om sygefravær
Aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner
ændres derfor pr. 1. april 2008 således:
I aftalens § 2 indsættes en bestemmelse om, at samarbejdsudvalget jævnligt skal evaluere
sit arbejde med henblik på at sikre, at arbejdet forbedres og målrettes.
I § 5. Særlige arbejdsområder for samarbejdsudvalget indsættes følgende bestemmelser:
• Hvis der indgås en resultatlønsaftale eller direktørkontrakt for institutionens
direktør, skal ledelsen informere samarbejdsudvalget om de dele af kontrakten, som
vedrører institutionens resultater.
• Personalepolitikken skal endvidere understøtte balancen mellem arbejds- og
privatliv.
• Samarbejdsudvalget evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for
kompetenceudvikling herunder brugen af medarbejderudviklingssamtaler.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 29
Bilag F
• Samarbejdsudvalget skal drøfte systematisk opfølgning på den lovpligtige
arbejdspladsvurdering. Eventuelle initiativer eller indsatser koordineres med
sikkerhedsudvalget.
• Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinjer for målinger af medarbejdernes
tilfredshed og trivsel herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne, der foretages
mindst hvert 3. år, kan ske i tilknytning til den lovpligtige arbejdspladsvurdering
• Samarbejdsudvalget skal udarbejde retningslinjer for institutionens
sygefraværspolitik, herunder hvorledes et ønske fra medarbejderne om en
sygefraværssamtale skal imødekommes.
• Samarbejdsudvalget skal årligt drøfte institutionens sygefravær på baggrund af
ledelsens information om de relevante dele af sygefraværsstatistikken. I forbindelse
hermed drøftes eventuelle initiativer, der skal iværksættes som opfølgning.
Europæisk aftale om vold og chikane
Den europæiske aftale af 26. april 2007 om chikane og vold på arbejdspladsen er
implementeret i samarbejdsaftalens § 5 stk. 10.
Parterne har i forbindelse hermed aftalt, at bestemmelserne også omfatter chikane eller
vold fra 3. person.
2. Folkekirken
Parterne er enige om, at bestemmelserne i den europæiske aftale om chikane og vold
samt initiativerne vedr. trepartsaftalerne finder anvendelse for folkekirkens institutioner.
Kirkeministeriet har på den baggrund givet tilsagn om, at den europæiske aftale om
chikane og vold samt de dele af trepartsaftalerne, der på statens område er
implementeret via Samarbejdsaftalen, for folkekirkens institutioner vil blive
implementeret på baggrund af den mellem CFU og Personalestyrelsen opnåede enighed.
3. Samarbejde og arbejdsmiljø i fokus
Parterne er enige om, at der i den kommende aftale- og overenskomstperiode fortsat skal
være fokus på samarbejdsudvalgenes strategiske arbejde.
Parterne er endvidere enige om, at arbejdet med arbejdsmiljø er et fælles anliggende for
både ledelse og medarbejdere på de statslige arbejdspladser.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 30
Bilag F
Arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads er af væsentlig betydning for medarbejdernes
trivsel og tilfredshed. Der skal derfor være fokus på arbejdet med at forbedre
arbejdsmiljøet på arbejdspladserne.
Arbejdet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal styrkes med særligt fokus på
forebyggelse af arbejdsrelateret stress. Indsatsen skal ikke kun have et individuelt fokus,
men også fokusere på forholdene på arbejdspladsen.
Personalestyrelsen og CFU vil i overenskomstperioden sætte fokus på det gode arbejdsliv.
Med det formål at øge indsatsen på den enkelte arbejdsplads har parterne aftalt at
gennemføre følgende initiativer på samarbejds- og arbejdsmiljøområdet i den kommende
aftale- og overenskomstperiode:
Der skal udvikles og udbydes overbygningskurser til SU-grundkurset. Kurserne skal
indholdsmæssigt have et højt fagligt indhold. Kurserne udbydes i regi af
Samarbejdssekretariatet. Der skal kunne udbydes overbygningskurser inden for følgende
emner:
• Trivsel på arbejdspladsen herunder sygefravær, stress, sundhed og trivselsmålinger
• Samarbejdsudvalgets opgaver med kompetenceudvikling, herunder
kompetencestrategier, MUS og udviklingsplaner
Parterne vil herudover undersøge grundlaget for at udvikle og udbyde et kursus om budget
og regnskab.
Der udvikles et elektronisk værktøj, som de statslige samarbejdsudvalg kan anvende til brug
for udvalgenes evaluering af deres arbejde. Evalueringsredskabet skal være simpelt og let at
håndtere for det enkelte samarbejdsudvalg.
Der udarbejdes inspirationsmateriale til brug for måling af medarbejdernes tilfredshed og
trivsel. I forbindelse hermed udarbejdes et sæt anbefalinger om, hvorledes medarbejderne
sikres anonymitet i forbindelse med spørgeskemaundersøgelser og andre kortlægninger.
Der skal et bredere fokus på sygefravær – på udviklingen heri – og på den forebyggende
indsats. Der skal på den baggrund udarbejdes anbefalinger for afholdelse af
sygefraværssamtaler samt anvendelse af sygefraværsstatistik.
Anbefalingerne udarbejdes på grundlag af indhentet viden om praksis og procedurer på
sygefraværsområdet herunder forebyggelse og håndtering af længerevarende sygefravær
samt fastholdelse, omplacering og øvrige tiltag.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 31
Bilag F
Endvidere skal der indhentes viden om, i hvilket omfang forskellige sundhedsfremmende
initiativer har positiv indvirkning på medarbejdernes trivsel. På baggrund heraf udarbejdes
informationsmateriale med erfaringer og ideer fra arbejdspladser, der har gjort brug af disse
initiativer.
Der foretages en undersøgelse af om en anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet styrker
den lokale indsats, jf. Samarbejdsaftalens § 8.
Der udarbejdes en fælles vejledning, som behandler opfølgning på APV, psykisk
arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel til støtte for arbejdspladsernes indsats for et godt
arbejdsmiljø og samarbejdsudvalgets drøftelser heraf.
Der udarbejdes inspirationsmateriale, som kan understøtte de statslige institutioners
personalepolitiske indsats for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv.
Som et led i præsentationen af den nye samarbejdsaftale afholdes regionale temamøder
med fokus på samarbejds- og sikkerhedsudvalgets nye opgaver.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 32
III. Implementering af trepartsaftalerne
Bilag F
Som en del af den foreliggende aftale på det statslige overenskomstområde har
aftaleparterne implementeret følgende i initiativer i trepartsaftalen af 17. juni 2007
mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere, LO og AC og trepartsaftalen af 1. juli
2007 mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og FTF (i kolonnerne angives
initiativernes nr. i aftalerne samt de til initiativerne hørende faktaark. Der angives en ”*”
i FTF-kolonnen, hvis FTF i faktaarket forudsættes at indgå i udmøntningen af et initiativ
i LO/AC-aftalen - og modsat):
LO/AC FTF Faktaark
17 1 II.4a /b Rammerne for voksen- og efteruddannelse styrkes
97 mio. kr. af de afsatte midler på statens område
fordeles til ministerområderne forholdsmæssigt efter
OAO-lønsum, COII-, LC-, OC-lønsum og AC-lønsum
på de enkelte ministerområder. 97 mio. kr. fordeles
efter OAO-lønsum, COII-, OC-, LC-lønsum og AClønsum
mellem OPU, CLOPU og APU og anvendes til
kompetenceudvikling for de pågældende målgrupper.
Implementeret i Aftalen om Statens Center for Kompetence- og
Kvalitetsudvikling og i Aftalen om Fonden til udvikling af
statens arbejdspladser.
20 * II.8 Årlige medarbejderudviklingssamtaler og bedre
planlægning af medarbejdernes
kompetenceudvikling
2. del af initiativet: Iværksættelse af projekter, der skal
afprøve arbejdspladsbaserede samarbejder om jobbytte
f.eks. som led i arbejdet med talent- og
karriereudvikling.
Implementeret i indsatspapir: Styrket kompetenceudvikling via
jobbytteordninger.
21 * II.9 Evaluering af medarbejderudviklingssamtaler
Samarbejdsudvalget skal evaluere brugen af
medarbejderudviklingssamtaler som led i sin årlige
evaluering af arbejdspladsens indsats for
kompetenceudvikling.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 33
Bilag F
30 * II.16 Medarbejdernes tilfredshed og trivsel skal måles
og forbedres
Samarbejdsudvalget skal fastlægge retningslinjer for
målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel
herunder det psykiske arbejdsmiljø.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
Der udarbejdes inspirationsmateriale til brug for måling
af medarbejdernes tilfredshed og trivsel.
Implementeret i indsatspapir: Samarbejde og arbejdsmiljø i
fokus.
31 * II.17 Der skal følges systematisk op på
arbejdspladsvurderinger
Samarbejdsudvalget skal drøfte systematisk opfølgning
på den lovpligtige arbejdspladsvurdering.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
Der udarbejdes en fælles vejledning, som behandler
opfølgning på APV, psykisk arbejdsmiljø, sygefravær
og trivsel til støtte for arbejdspladsernes indsats for et
godt arbejdsmiljø og samarbejdsudvalgets drøftelser
heraf.
Implementeret i indsatspapir: Samarbejde og arbejdsmiljø i
fokus.
34 * II.18 Arbejdet med at nedbringe sygefraværet skal
styrkes
Samarbejdsudvalget skal årligt drøfte institutionens
sygefravær på baggrund af ledelsens information om de
relevante dele af sygefraværsstatistikken. I forbindelse
hermed drøftes eventuelle initiativer, der skal
værksættes som opfølgning.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
28 * II.19 Medarbejderne skal inddrages i indsatsen i forhold
til medarbejdertilfredshed, sygefravær mv.
Indhold og opfølgning på målinger af medarbejdernes
tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske
arbejdsmiljø: Samarbejdsudvalget skal fastlægge
retningslinjer for målinger af medarbejdernes
tilfredshed og trivsel herunder det psykiske

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 34
arbejdsmiljø (jf pkt. 30). Målingerne, der foretages
mindst hvert 3. år, kan ske i tilknytning til den
lovpligtige arbejdspladsvurdering.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
Bilag F
Udarbejdelse af handleplaner, hvis der konstateres
problemer i arbejdspladsvurderingen:
Samarbejdsudvalget skal drøfte systematisk opfølgning
på den lovpligtige arbejdspladsvurdering (jf. pkt. 31).
Eventuelle initiativer eller indsatser koordineres med
sikkerhedsudvalget.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
Opgørelse og opfølgning på sygefravær:
Samarbejdsudvalget skal årligt drøfte institutionens
sygefravær på baggrund af ledelsens information om de
relevante dele af sygefraværsstatistikken (jf. pkt. 34 og
35). I forbindelse hermed drøftes eventuelle initiativer,
der skal iværksættes som opfølgning.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
35 * II.20 Aktiv dialog om sygefravær
Dialogen om sygefravær skal styrkes:
Samarbejdsudvalget skal udarbejde retningslinjer for
institutionens sygefraværspolitik, herunder hvorledes et
ønske fra medarbejderne om en sygefraværssamtale
skal imødekommes.
Implementeret i Samarbejdsaftalen.
Der skal et bredere fokus på sygefravær – på
udviklingen heri – og på den forebyggende indsats: Der
skal baggrund udarbejdes anbefalinger for afholdelse af
sygefraværssamtaler samt anvendelse af
sygefraværsstatistik.
Indhentning af viden om praksis og procedurer på
sygefraværsområdet herunder forebyggelse og
håndtering af længerevarende sygefravær samt
fastholdelse, omplacering og øvrige tiltag.
Implementeret i indsatspapir: Samarbejde og arbejdsmiljø i
fokus.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 35
Bilag F
Aftale om Fonden til udvikling af statens arbejdspladser
§ 1. Indledning
Udvikling af statens arbejdspladser og statens medarbejdere er en forudsætning for, at
nye krav til opgaveløsningen kan imødekommes, og at opgaverne varetages med høj
kvalitet og effektivitet. Nye kompetencer udvikler kvaliteten i opgaveløsningen, og nye
opgaver nødvendiggør nye kompetencer. Til at understøtte dette formål er
Personalestyrelsen og CFU enige om at oprette en ny fond: Fonden til udvikling af
statens arbejdspladser.
§ 2. Økonomisk ramme
Der afsættes i perioden 81.713.220 kr. til fonden.
§ 3. Formål
Fonden har til formål at finansiere initiativer, der medvirker til at udvikle statens
arbejdspladser. Fonden yder støtte til projekter og særlige indsatsområder besluttet af
parterne.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 36
Bilag F
Stk. 2. Fonden bidrager endvidere til finansieringen af indsatser besluttet af udvalgene:
OAOs og Personalestyrelsens udvalg (OPU), COIIs, LCs, OCs og Personalestyrelsens
udvalg (CLOPU) og ACs og Personalestyrelsens udvalg (APU).
§ 4. Anvendelsesområde
Fonden yder støtte til udviklingsprojekter og særlige indsatsområder besluttet af
Personalestyrelsen og CFU i fællesskab.
Stk. 2. Midlerne i Fonden til udvikling af statens arbejdspladser kan desuden anvendes til
støtte til institutioner med særlige behov, herunder omstillingsbehov.
§ 5. Udvalg
Parterne nedsætter et udvalg vedrørende Fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
Fondens midler bevilges efter beslutning i udvalget.
Stk. 2. Udvalget for Fonden til udvikling af statens arbejdspladser kan beslutte at stille
midler til rådighed for OPU, CLOPU og APU. Uforbrugte midler kan omprioriteres af
udvalget.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 37
Bilag F
Stk. 3. OPU, CLOPU og APU sammensættes paritetisk og har til formål at gennemføre
indsatser rettet mod deres respektive målgrupper. Udvalgene har selvstændig
kompetence til at beslutte, hvordan midlerne anvendes og til at fastlægge retningslinjer
for indsatsen.
Stk. 4. Udvalget for Fonden til udvikling af statens arbejdspladser fastlægger nærmere
retningslinjer for anvendelse af midlerne til institutioner med særlige behov, herunder
omstillingsbehov.
§ 6. Sekretariatsbetjening
SCKK varetager sekretariatsbetjening af fonden og udvalgene og sikrer videnformidling
til statens institutioner om fondens og udvalgenes projekter og indsatser.
§ 7. Ikrafttræden mv.
Aftalen træder i kraft den 1. april 2008 med udløb den 31. marts 2011.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 38
Aftale om Kompetencefonden
Bilag F
§ 1. Indledning
Statens institutioner arbejder strategisk og systematisk med kompetenceudvikling af
medarbejdere og ledere. Skal statens institutioner forny sig, er der behov for, at
medarbejderne får mulighed for at deltage i længerevarende individuelle
kompetenceudviklingsforløb. Sådanne forløb kan medvirke til at øge medarbejdernes
kompetencer og mobilitet.
§ 2. Økonomisk ramme
Der afsættes i perioden kr. 134.401.587 til fonden.
§ 3. Formål
Kompetencefondens formål er at støtte medarbejdernes individuelle
kompetenceudvikling og er et supplement til de økonomiske midler, der anvendes af
statens arbejdspladser til kompetenceudvikling.
§ 4. Anvendelsesområde
Midler fra Kompetencefonden kan anvendes i forbindelse med
kompetenceudviklingsforløb af mindst én uges varighed, der er aftalt som led i en
individuel udviklingsplan for medarbejderen.
Stk. 2. Midler fra Kompetencefonden kan anvendes bredt til dækning af udgifter i
forbindelse med medarbejdernes kompetenceudvikling, eksempelvis til vikardækning.
Stk. 3. Det er en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at
samarbejdsudvalget i den enkelte institution har fastlagt en strategi med principper og
retningslinier for den samlede kompetenceudviklingsindsats i institutionen – herunder
anvendelse af midler fra Kompetencefonden.
Stk. 4. Det er ligeledes en forudsætning for tildeling af midler fra Kompetencefonden, at
kompetenceudviklingsforløbet indgår som en del af en individuel udviklingsplan for den
enkelte medarbejder.
§ 5. Udvalg
Bestyrelsen for SCKK nedsætter et udvalg for Kompetencefonden bestående af
repræsentanter for CFU og Personalestyrelsen. Midlerne fordeles til ministerområderne

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 39
forholdsmæssigt efter lønsum. Udvalget fastlægger de nærmere retningslinjer for
uddelingen af midlerne fra Kompetencefonden.
Stk. 2. Retningslinjerne for uddelingen af midler skal sikre en smidig og enkel
administration af ordningen.
Bilag F
Stk. 3. Udvalget for Kompetencefonden sekretariatsbetjenes af SCKK, der udarbejder
informationsmateriale om anvendelse af fondens midler.
Stk. 4. Udvalget skal løbende evaluere Kompetencefonden. Udvalget skal på den
baggrund vurdere behovet for at justere retningslinjer for uddeling af fondens midler.
§ 6. Ikrafttræden mv.
Aftalen træder i kraft den 1. april 2008 med udløb den 31. marts 2011.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 40
Bilag F
Aftale om Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)
§ 1. Formål
Formålet med centret er:
• At medvirke til at skabe kvalitet i og effekt af arbejdet med kompetence- og
kvalitetsudvikling i staten.
• At understøtte anvendelsen af aftalen om kompetenceudvikling gennem rådgivning
og vejledning af statens institutioner 6 , forskellige medarbejdergrupper og de
forhandlingsberettigede organisationer på området.
• At formidle viden om kompetence- og kvalitetsudvikling i staten.
• At sekretariatsbetjene Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, Kvalitetsprisens
bedømmelsesudvalg, Kompetencefonden, OAOs og Personalestyrelsens Udvalg
(OPU), COIIs, LCs og OCs og Personalestyrelsens Udvalg (CLOPU) og ACs og
Personalestyrelsens Udvalg (APU) samt eventuelt andre udvalg efter bestyrelsens
beslutning. OPU og CLOPU varetager desuden en række opgaver i forbindelse med
AMU-systemet og fungerer som referencegruppe til Efteruddannelsesudvalget for
Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL).
§ 2. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Centret har en selvstændig driftsbevilling på finansloven, vedtægterne er vedlagt denne
aftale som bilag.
Stk. 2. Centrets konsulenter rådgiver, vejleder og støtter statens institutioner i arbejdet
med kompetence- og kvalitetsudvikling, herunder især anvendelsen af aftalen om
kompetenceudvikling. Centrets konsulenter understøtter arbejdet med udvikling af
medarbejderne i staten.
Stk. 3. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling ledes af en bestyrelse.
Finansministeriet og CFU udpeger hver 5 medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen er
ansvarlig overfor alle aktiviteter i centret og har mulighed for at definere særlige
indsatsområder og igangsætte projekter i centret. Bestyrelsen har mulighed for at
uddelegere kompetence til partssammensatte udvalg.
6 Samtlige institutioner omfattet af aftaler mellem CFU og Finansministeriet.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 41
Bilag F
§ 3. Eventuelle ændringer af aftalen
Såfremt der sker ændringer i lovgivningen, eller der måtte være andre tilsvarende
overordnede hensyn, som parterne ikke har taget højde for ved indgåelse af denne aftale,
er der enighed om, at parterne søger at aftale de nødvendige ændringer i aftalen.
§ 4. Ikrafttræden og ophør
Denne aftale træder i kraft den 1. april 2008. Aftalen kan opsiges skriftligt med 3
måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 21. april 2005 om videreførsel af Statens Center for
Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK).

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 42
Bilag F
Vedtægter for Statens Center for
Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK)
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
§ 1
Stk. 1. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) er stiftet af
Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ved aftale- og
overenskomstforhandlingerne 1999. Centret har hjemsted i Storkøbenhavn.
Stk. 2. SCKK er opført på finansloven med egen driftsbevilling.
Stk. 1. SCKKs formål er:
Formål
§ 2
• At medvirke til at skabe kvalitet i og effekt af arbejdet med kompetence- og
kvalitetsudvikling i staten.
• At understøtte anvendelsen af aftalen om kompetenceudvikling gennem rådgivning
og vejleding af statens institutioner, forskellige medarbejdergrupper og de
forhandlingsberettigede organisationer på området.
• At formidle viden om kompetence- og kvalitetsudvikling i staten.
• At sekretariatsbetjene Fonden til udvikling af statens arbejdspladser,
Kvalitetsprisens bedømmelsesudvalg, Kompetencefonden, OAOs og
Personalestyrelsens Udvalg (OPU), COIIs, LCs og OCs og Personalestyrelsens
Udvalg (CLOPU) og ACs og Personalestyrelsens Udvalg (APU) samt eventuelt
andre udvalg efter bestyrelsens beslutning. OPU og CLOPU varetager desuden en
række opgaver i forbindelse med AMU-systemet og fungerer som referencegruppe
til Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og
Ledelse (HAKL).
Stk. 2. SCKK kan for offentlige eller private rekvirenter mod betaling udbyde ydelser,
hvor centret har naturlige forudsætninger.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 43
Bestyrelsens sammensætning
§ 3
Stk. 1. SCKK ledes af en bestyrelse på 10 stemmeberettigede medlemmer.
Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) udpeger hver 5
medlemmer.
Bilag F
Stk. 2. Medarbejderne i SCKK har 2 repræsentanter uden stemmeret i bestyrelsen.
Repræsentanterne for personalet skal være fastansatte og heltidsbeskæftigede i SCKK.
Disse medlemmer er beskyttet mod afskedigelse efter samme regler som gælder for
tillidsrepræsentanter på området.
Stk. 3. SCKKs direktør er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden
stemmeret.
Stk. 4. Personalestyrelsen og CFU har ret til at medtage hver én observatør til
bestyrelsesmøderne. Observatørerne deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af 2 år løbende fra 1. januar i
lige år.
Bestyrelsens opgaver
§ 4
Stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af SCKK og fastlægger efter indstilling
fra direktøren det årlige program for SCKKs virksomhed samt godkender budget og
regnskab.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets direktør. Direktøren ansætter og
afskediger centrets medarbejdere efter retningslinier fra bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for direktørens virksomhed og kan
bemyndige direktøren til i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar at
udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 4 Bestyrelsen er ansvarlig overfor alle aktiviteter i centret og har mulighed for at
definere særlige indsatsområder og igangsætte projekter i centret.
Stk. 5. Bestyrelsen har mulighed for at uddelegere kompetence til partssammensatte
udvalg.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 44
Bilag F
Regler for bestyrelsens arbejde m.v.
§ 5
Stk. 1. Bestyrelsen vælger blandt de stemmeberettigede medlemmer sin formand og
næstformand og fastlægger i en forretningsorden de nærmere bestemmelser om
udførelsen af sit hverv.
Stk. 2. Formanden og næstformanden skal komme fra hver sin udpegningsgruppe.
Stk. 3. Formanden indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes normalt 4
møder årligt. Møde skal holdes, når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav
herom.
Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til
stede. Beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed drøftes
sagen på et nyt møde. For at beslutninger skal være gyldige kræves endvidere, at begge
udpegningsgrupper er repræsenteret.
Stk. 5. For centrets bestyrelse, ledelse og andre ansatte gælder bestemmelsen i
forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt.
Stk. 6. Bestyrelsens beslutninger noteres i en protokol. Referat af bestyrelsesmøder
sendes til de i § 3 stk. 1 og 2 nævnte medlemmer samt centrets direktør.
Stk. 7. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med
hvervet afholdes af centret efter samme regler som for statens tjenestemænd.
Stk. 9. Medlemskab af bestyrelsen er ulønnet.
Centrets daglige ledelse
§6
Stk. 1. Bestyrelsen ansætter en direktør, der varetager centrets drift inden for de
retningslinier, som fastlægges af bestyrelsen.
Stk. 2. Direktøren er overfor bestyrelsen ansvarlig for,
• at centret arbejder efter de i vedtægterne fastsatte formål.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 45
• at SCKKs virksomhed udføres forsvarligt.
• at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes.
• at SCKKs virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens
beslutninger og retningslinier.
Bilag F
Stk. 3. Direktøren skal arbejde for,
• at SCKKs virksomhed udøves aktivt og brugerorienteret og nyder respekt hos
centrets interessenter, stiftere og statens arbejdspladser.
• at standarden og kvaliteten af SCKKs ydelser har et højt anerkendt niveau.
• at SCKKs ydelser, organisation og medarbejdere til stadighed udvikles.
• at der mellem medarbejdere og ledelse og mellem medarbejdergrupperne skabes
et godt internt samarbejde, der er befordrende for SCKKs aktiviteter og
virkemåde.
• at der etableres samarbejde med relevante uddannelsesudvalg.
Stk. 4. Direktøren afgiver årligt til bestyrelsen en skriftlig beretning om SCKKs
virksomhed i det forløbne år.
Stk. 5. Bestyrelsen offentliggør på baggrund af den i stk. 4 nævnte beretning en
årsberetning.
Stk. 1. Regnskabsåret er finansåret.
Regnskab og revision
§7
Stk. 2. SCKKs regnskaber revideres af Rigsrevisionen.
Vedtægtsændringer og opløsning
§ 8
Stk. 1. Disse vedtægter træder i stedet for vedtægter af 21. april 2005.
Stk. 2. Ændring af centrets vedtægter kræver enighed mellem stifterne nævnt i § 1 stk. 1.
Stk. 3. Centret fortsætter sin drift medmindre aftalen opsiges af stifterne nævnt i § 1 stk.
1.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 46
Bilag F
Stk. 4. Hvis det besluttes at nedlægge SCKK, er bestyrelsen forpligtet til at følge denne
beslutning.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 47
Bilag G
FÆLLESOVERENSKOMSTER/FÆLLES REGELSÆT
Nedenstående punkter indarbejdes i fællesoverenskomsterne/fælles regelsæt:
1. Meddelelse til organisationen ved afsked/bortvisning
Skriftlig meddelelse om afskedigelse/bortvisning til organisationen kan ske til såvel den
forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke
tilstrækkeligt alene at orientere den lokale tillidsrepræsentant.
Ovenstående indarbejdes i cirkulærebemærkningerne til fællesoverenskomsterne.
Udgift: 0 kr.
2. Forhandlingsprocedure ved afsked
Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte skriftligt med
begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos
ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder, skal ansættelsesmyndigheden samtidig
give skriftlig meddelelse om afskedigelsen til organisationen.
Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere
end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt
begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan organisationen
kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at
kræve lokal forhandling er senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter
opsigelsens afgivelse. Forhandlingen skal finde sted senest 14 dage efter, at
organisationen har anmodet om den.
Udgift: 0 kr.
3. Fratrædelsesgodtgørelse
For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens regler
om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
Fratrædelsesgodtgørelsen ydes også i tilfælde hvor den ansatte på afskedigelsestidspunktet
vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 48
Bilag G
Udgift: 1.000.000 kr.
4. Timelønnedes opsigelsesvarsel
For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen i
under 3 måneder, forhøjes opsigelsesvarslet til 3 dage fra såvel arbejdsgiver som den
ansatte.
Udgift: 0 kr.
5. Elevers deltagelse i session
Elever har ret til tjenestefrihed med løn til deltagelse i session (”Forsvarets dag”).
Udgift: 27.000 kr.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 49
Bilag H
PLUSTID
Der indføres bestemmelser om plustid i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten i
overensstemmelse med nedenstående:
Dækningsområde
Undtaget fra bestemmelserne om plustid er ansatte i lønramme 37 og derover samt
andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, dvs. ansatte, der har et direkte
personaleansvar.
Iværksættelse
For at bestemmelserne om plustid kan bringes i anvendelse på en arbejdsplads, skal der
indgås aftale mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten eller i mangel heraf den
forhandlingsberettigede organisation om, at ordningen iværksættes. Aftalen forsynes
med opsigelsesbestemmelser.
Individuelle aftaler
Ordningen bygger på frivillighed.
Den enkelte ansatte og arbejdsgiveren kan aftale en individuel arbejdstid for den ansatte,
der er højere end fuldtidsansættelse.
Vilkår
Den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan maksimalt udgøre 42
timer.
Lønnen forhøjes forholdsmæssigt på grundlag af det aftalte timetal.
Der indbetales et pensionsbidrag på 18 pct. til en supplerende, bidragsdefineret
pensionsordning af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse.
Den forhøjede løn udbetales under fravær, hvor der er ret til løn, f.eks. under sygdom,
barselsorlov, ferie og omsorgsdage. Ligeledes lægges den forhøjede løn til grund ved
beregning af f.eks. efterindtægt.
Eventuelle rådighedsforpligtelser og/eller rådighedstillæg fortsætter uændret, medmindre
andet aftales.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 50
Bilag H
Opsigelse af den individuelle aftale
En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som arbejdsgiveren opsiges med
3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales. Efter varslets
udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før indgåelse af
plustidsaftalen.
En ansat, der uansøgt afskediges fra sin stilling, har dog altid ret til at vende tilbage til sin
tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før fratrædelsestidspunktet, hvis den pågældende
ønsker det.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 51
Bilag I
AFTALE OM KONTROLFORANSTALTNINGER
§ 1. Aftalens område
Aftalen gælder for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. Aftalen gælder
endvidere for ansatte omfattet af overenskomster indgået på den ene side af eller efter
bemyndigelse fra Finansministeriet og på den anden side af de underskrivende
centralorganisationer eller organisationer, der er tilsluttet disse.
§ 2. Formål
Formålet med denne aftale er at skabe størst mulig tryghed for de ansatte i forbindelse
med anvendelse af kontrolforanstaltninger.
Bemærkning:
Bestemmelserne i denne aftale er et supplement til den lovgivningsmæssige regulering. Som eksempler på
lovgivning, der også regulerer området kan nævnes regulering af persondata som findes i persondataloven,
straffelovens bestemmelser om brevhemmelighed og overvågning, lov om tv-overvågning mv.
§ 3. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger
Ansættelsesmyndigheden kan i medfør af ledelsesretten iværksætte
kontrolforanstaltninger.
Stk. 2. Kontrolforanstaltninger skal være sagligt begrundede i driftsmæssige årsager og
have et fornuftigt formål. Kontrolforanstaltninger skal indrettes således, at der er et
rimeligt forhold mellem mål og midler.
Stk. 3. Kontrolforanstaltninger må ikke være krænkende over for de ansatte, og må ikke
forvolde de ansatte tab eller nævneværdige ulemper.
Bemærkning:
Bestemmelsen omfatter kontrolforanstaltninger som f.eks. alkoholtest og urinprøver.
Bestemmelsen omfatter også iværksættelse af kontrolforanstaltninger i form af overvågning af ansatte,
hvor overvågning sker via den ansattes anvendelse af digitale arbejdsredskaber eller via sikkerhedsudstyr
hos ansættelsesmyndigheden. Anvendelse af GPS, logning af internet ved brug af pc, videoovervågning,
elektroniske nøglekort mv. er eksempler på digitale arbejdsredskaber/sikkerhedsudstyr, som omfattes af
bestemmelsen. Eksemplerne på digitale arbejdsredskaber og sikkerhedsudstyr ændrer sig i takt med den
teknologiske udvikling.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 52
Bilag I
§ 4. Information til de ansatte
Ansættelsesmyndigheden skal senest 6 uger forud for iværksættelse af nye
kontrolforanstaltninger, jf. §3, informere de ansatte.
Stk. 2. Information skal som minimum indeholde oplysninger om
ansættelsesmyndighedens overvejelser om de driftsmæssige begrundelser, hvilke
oplysninger der tilvejebringes og håndteringen af disse oplysninger.
Stk. 3. Hvis formålet med kontrolforanstaltningen vil forspildes ved en forudgående
information, eller tvingende driftsmæssige grunde er til hinder herfor, skal
ansættelsesmyndigheden informere de ansatte snarest muligt efter iværksættelse af
kontrolforanstaltningen samt redegøre for årsagen til, at der ikke kunne ske forudgående
information.
Stk. 4. Den enkelte ansatte kan ikke meddele et samtykke til iværksættelse af
kontrolforanstaltninger – hverken i forbindelse med ansættelsen eller på et senere
tidspunkt.
Bemærkning:
Bestemmelsen i § 4 er ikke til hinder for, at information om den enkelte ansatte tilvejebragt via digitale
arbejdsredskaber/sikkerhedsudstyr kan anvendes, hvor der foreligger begrundet mistanke om
misligholdelse eller strafbare forhold.
§ 5. Hjemmearbejdspladser
På hjemmearbejdspladser må der ikke indføres kontrolforanstaltninger, der krænker
privatlivets fred.
§ 6. Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Aftalen har virkning fra den [dato] og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3
måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts [årstal]

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 53
Bilag J
STYRKELSE AF ANVENDELSE AF NYE LØNSYSTEMER
PÅ ERHVERVSSKOLEOMRÅDET
Finansministeren og CFU’s forhandlingsudvalg har i forbindelse med
overenskomstforhandlingerne drøftet funktionaliteten af de nye lønsystemer. Det er
afgørende vigtigt at den lokale løndannelse fungerer i praksis, og parterne har derfor
udarbejdet en fælles erklæring om de nye lønsystemer, jf. bilag til CFU-forliget og ACforliget.
For at understøtte anvendelsen af de nye lønsystemer på erhvervsskoleområdet er
parterne enige om at nedsætte en følgegruppe bestående af repræsentanter fra
Personalestyrelsen, Undervisningsministeriet, AC og COII i forlængelse
fælleserklæringens pkt. 4.
Følgegruppen skal følge op på den fælles evaluering, der blev gennemført i OK05
perioden af det nye lønsystem for lærere på erhvervsskoleområdet.
Følgegruppen kan i perioden gennemføre 2 statistiske analyser (på baggrund af tal fra
hhv. 4. kvartal af 2008 og 2009) på niveau og sammenlignelig med den statistiske analyse,
der blev gennemført ved OK-05. De statistiske analyser gennemføres i forhold til hver af
de 2 centralorganisationer.
I vurderingen af løndannelsen skal følgegruppen være opmærksom på og i nødvendigt
omfang analysere, om der er særlige forhold og faktorer, der påvirker løndannelsen for
de omhandlede grupper.
Følgegruppen skal søge at iværksætte initiativer, der er målrettet disse forhold og
faktorer og som i øvrigt understøtter af anvendelsen af de nye lønsystemer samt den
lokale dialog.
Parterne har i den fælles evaluering af det nye lønsystem for lærere på
erhvervsskoleområdet konstateret, at der er en nær sammenhæng mellem karakteren af
den lokale dialog og graden af tilfredshed med de nye lønsystemer. Der er i forlængelse
af undersøgelsen peget på en række konkrete tiltag i forhold til den lokale anvendelse og
udmøntning af de nye lønsystemer, som kan medvirke til en øget tilfredshed. Parterne
opfordrede i august 2007 de lokale parter på erhvervsskoleområdet til sammen at drøfte
skolens procedurer mv. i forbindelse med de nye lønsystemer.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 54
Bilag J
Følgegruppen skal følge op på den lokale indsats og dialog. Følgegruppen indsamler og
formidler viden om anvendelsen om de nye lønsystemer. Indsamling af viden sker ved
indsamling af lønpolitikker fra skoler og kan herudover ske ved f.eks. interviews med
repræsentanter for ledere og lærere og ved skolebesøg. Formidling kan f.eks. ske i form
af beskrivelse af ”best practice”, ved at gøre lønpolitikker tilgængelige, ved at afholde
fælles konference, eller ved udformning af informationsmateriale. Parterne kan i
tilknytning hertil drøfte om der i forhold til afgrænsede grupper er behov for målrettede
initiativer/anbefalinger.
I forhold til såvel statistisk analyse som den opfølgende indsats kan der være tale om at
iværksættes fælles initiativer eller initiativer der målrettes efter forskelle i aftalegrundlag,
afgrænsede skole-/og uddannelsesområder mv.
Udgiftskrævende initiativer kan kun iværksættes såfremt disse kan finansieres af Fonden
til udvikling af statens arbejdspladser.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 55
Bilag K
RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM COII
OG FINANSMINISTERIET VEDR. LÆRERE OG LEDERE
VED INSTITUTIONER FOR ERHVERVSRETTET
UDDANNELSE
Lærere
1. Der nedsættes i perioden en fælles arbejdsgruppe, der skal udarbejde en vejledning
eller andet relevant informationsmateriale om god planlægning målrettet primært
institutioner, der udbyder merkantile og tekniske erhvervsrettede uddannelser, jf.
underbilag 1.
2. Der afsættes midler til lønforbedringer til tjenestemandslignende lærere ved skoler
for erhvervsrettet uddannelse. Personalestyrelsen og COII aftaler nærmere puljens
størrelse.
Ledere
3. Parterne optager forhandlinger i perioden om modernisering af aftale om
klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (tekniske skoler
og handelsskoler) samt aftale om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler og
oprettelse af lederstillinger – herunder ledernes arbejdstidsbestemmelser og
spørgsmålet om bortfald af bestemmelser om leders ret og pligt til at undervise.
Arbejdet hermed skal være afsluttet med udgangen af 2008.
Der reserveres 1,5 millioner kr.
4. Undervisningsministeriet har tilkendegivet at ville fortsætte igangværende
drøftelser med COII om en mere fleksible anvendelse af cheflønspuljen med
henblik på at kunne give et større lokalt råderum end hidtil i forbindelse med
lønfastsættelsen for øverste skoleleder.
Drøftelserne skal være afsluttet den 1. oktober 2008.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 56
Bilag K
Sproglig og strukturel forenkling
5. Der er enighed om at gennemgå aftalerne med henblik på en sproglig og
strukturel forenkling.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 57
Bilag K
Underbilag 1
BEDRE PLANLÆGNING PÅ INSTITUTIONER FOR
ERHVERVSRETTET UDDANNELSE - COII
Arbejdstidsaftalen for lærere ved erhvervsrettet uddannelse giver skolerne et lokalt
ansvar for at udfylde rammer med hensyn til at planlægge lærernes arbejdstid. Det
projekt som parterne har gennemført i perioden om planlægningsrelateret arbejdsmiljø
peger på, at den lokale proces og inddragelse af lærerne i planlægningen påvirker
lærernes muligheder for at yde en god undervisning og dermed lærernes tilfredshed.
Parterne er enige om at sætte fokus på at bedre rammerne for lærernes arbejde,
herunder:
De overordnede præmisser for planlægningen
Lærernes arbejdsbelastning gennem året
Planlægning af lærernes arbejde i sammenhæng
Der nedsættes i perioden en fælles arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra
Undervisningsministeriet, Personalestyrelsen og COII, der skal udarbejde en vejledning
og/eller på anden måde informere om god planlægning målrettet primært institutioner,
der udbyder merkantile og tekniske erhvervsrettede uddannelser.
Arbejdsgruppen forventes at inddrage praktiske erfaringer fra skoleverdenen i arbejdet.
Udgifter forudsættes finansieret af fonden til udvikling af statens arbejdspladser.
Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i foråret 2009.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 58
Bilag L
GRUPPEVISE OMKLASSIFICERINGER MV. PÅ OAO-
OMRÅDET
Der er enighed om udmelding af nedenstående beløb. Tidspunktet for anvendelse er pr.
1. xxx xxx, medmindre andet anvendelsestidspunkt følger. Alle beløb er i 1. oktober
2007 niveau.
Arbejdstidsaftale
I forbindelse med overgang til tjenestemændenes arbejdstidsregler pr. 1. april 2009
afsættes en pulje til ansatte under Forsvarsministeriets område. Puljen vedrører
rengøringsassistenter, specialarbejdere, køkkenmedhjælpere og sanitører.
Udgift: 11.500.000 kr.
Miljøministeriet
1. Skov- og Naturstyrelsen
Parterne er enige om at forhøje basislønnen for ufaglærte skovarbejdere ved Skov- og
Naturstyrelsen til 168.261 kr. (niveau oktober 1997).
Basislønforhøjelsen modregnes ved overgangen til de nye forhøjede satser i eventuelle
varige, personlige kvalifikations- og funktionstillæg samt udligningstillæg.
Trafikministeriet
1. Bornholms Lufthavn
Omklassificering af 1 garagemester fra lr. 21 til lønramme 22
Omklassificering 3 brandmestre fra lr. 23 til lr. 24
Omklassificering 1 underbrandmester fra lr. 17 til lr. 18
Omklassificering 5 brandmænd fra lr. 14 til lr. 15
Samlet udgift: 41.166 kr.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 59
Bilag L
2. Københavns Lufthavne A/S
Omklassificering af 8 marshaller fra lr. 10 til lr. 12
Samlet udgift: 56.585 kr.
3. Odense Lufthavn
Omklassificering af 2 lufthavnsbrandmænd fra lr. 12 til lr. 14
Samlet udgift: 14.103 kr.
Kirkeministeriet
For så vidt angår Cirkulæreskrivelse om fridagsregler for tjenestemænd ved folkekirkens
kirker og kirkegårde m.fl. (CIS nr. 12002 af 10/01//1983), er parterne enige om at
afvente resultatet af forhandlingerne om en organisationsaftale for Kirkefunktionærer
inden for OAO’s forhandlingsområde, der indeholder arbejdstidsbestemmelser.
Såfremt forhandlingerne om organisationsaftalen ender resultatløse i overenskomstperioden,
er der enighed om, at ovennævnte cirkulære kan genforhandles i overenskomstperioden.

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 60
Bilag M
OMKLASSIFICERINGER PÅ CO II-OMRÅDET
Der er enighed om afsættelse af nedennævnte beløb i niveau 1. oktober 2007. Tillæg er
dog angivet i grundbeløb niveau 1997. Tidspunktet for anvendelsen er xxxxxx,
medmindre andet anvendelsestidspunkt er angivet.
Mio kr.
1. Skatteministeriet
Stillingen som direktør for Indsats i Skat´s direktion omklassificeres
fra lønramme 38 til lønramme 39 0,076
2. Kirkeministeriet
Parterne er enige om, at eventuelle ændringer i det nuværende
cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for sognemedhjælpere
kan indgå i forhandlingerne om indgåelse af en organisationsaftale
for kirkefunktionærer, hvori bl.a. sognemedhjælpere indgår. 0

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 61
Bilag N
OMKLASSIFICERINGER PÅ AC-
TJENESTEMANDSOMRÅDET
Der er enighed om afsættelse af nedennævnte beløb i niveau 1. april 2007. Tillæg er dog
angivet i grundbeløb niveau oktober 1997. Tidspunktet for anvendelsen er pr. 1. 200x.
Mio. kr.
1) Justitsministeriet
5 stillinger som politiassessor i lønramme 36 omklassificeres
til politiadvokat i lønramme 37.
Hidtidige cheflønstillæg tilbageføres til cheflønspuljen. 0,272
Justitsministeriets cheflønspulje forhøjes med 200.000 kr.
med henblik på anvendelse i Kriminalforsorgen 0,200
Stillingen som fængselsinspektør ved Statsfængslet
Møgelkær omklassificeres fra LR 37 til LR 38.
Hidtidigt cheflønstillæg tilbageføres til cheflønspuljen. 0,068
Der ydes præstetillæg til 7 fængselspræster i Kriminalforsorgen
2) Domstolsstyrelsen
Domstolsstyrelsens cheflønspulje forhøjes med 13.354.000 kr.,
herunder med henblik på forhøjelse af pensionsbidrag af
cheflønstillæg til dommere. Af det nævnte beløb forudsættes
300.000 kr. anvendt til retsassessorer. 13,354
3) Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets cheflønspulje opskrives med 2.500.000 kr. 2,500
med henblik på militære chefer og chefer i det statslige
redningsberedskab
Herudover opskrives cheflønspuljen med 60.900 kr. med henblik
på afdelingstandlæger i forsvaret. 0,061

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 62
Bilag N
5 stillinger som distriktschef i Hjemmeværnet omklassificeres
til LR 36. 0,270
Der afsættes en pulje til forhandling mellem Forsvarets
Personeltjeneste og organisationerne til fornyelse af aftaler
for det militære lederniveau, ledergruppen i det statslige
redningsberedskab m.fl. 10,000
Stillingen som stabstandlæge omklassificeres fra LR 37 til LR 38. 0,068
Hidtidigt tillæg tilbageføres til cheflønspuljen.
Stillingen som stabsdyrlæge omklassificeres fra LR 37 til LR 38. 0,068
Hidtidigt tillæg tilbageføres til cheflønspuljen.
En stilling som divisionschef for Farvandssikringsafdelingen
I Farvandsvæsenet omklassificeres fra LR 36 til LR 37 0,068
4) Kirkeministeriet
Kirkeministeriets cheflønspulje opskrives med 1.600.000 kr.
Heraf forudsættes 500.000 kr. anvendt til biskopper og
1.100.000 kr. til provster. 1,600
Præstetillægget forhøjes inden for en samlet
udgift på 2.700.000 kr. (omfatter også overenskomstområdet) 2,700
Der afsættes en pulje på 1.100.000 kr. til finansiering af
en overenskomst for DOKS-Organister, herunder ved
tjenestemandslignende ansatte organisters overgang til
overenskomstansættelse.
Såfremt Kirkeministeriet og DOKS i perioden ikke måtte nå
til enighed om en overenskomst, kan beløbet anvendes til
etablering af nyt lønsystem og/eller omklassificeringer for
tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte
organister, som der kan opnås enighed om mellem
Kirkeministeriet og DOKS. 1,100
5) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

BILAG TIL FORLIG MELLEM FINANSMINISTEREN OG CFU 2008 63
Bilag N
I Lægemiddelstyrelsen omklassificeres en stilling som kontorchef
i LR 37 til afdelingschef i LR 38.
Hidtidigt cheflønstillæg tilbageføres til cheflønspuljen. 0,078
6) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Der afsættes en pulje på 80.000 kr. til pensionsdækning af tillæg
til 6 tjenestemandsansatte lektorer. 0,080
7) Der afsættes en pulje til topchefer
(bl.a. aftale af 12. april 2000) 5,000