Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede
Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede
Det gode tilbud i pdf - Center for Ligebehandling af Handicappede
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong><br />
En eksempelsamling om kommunale fritids<strong>tilbud</strong><br />
til børn og unge med handicap<br />
CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE
<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong><br />
En eksempelsamling om<br />
kommunale fritids<strong>tilbud</strong> til<br />
børn og unge med handicap
Udgiver<br />
<strong>Center</strong> <strong>for</strong> <strong>Ligebehandling</strong> <strong>af</strong> <strong>Handicappede</strong><br />
Bredgade 25, Skt. Annæ Passage opg. F, 4. sal<br />
1260 København K<br />
Tlf.: 33 11 10 44<br />
Fax: 33 11 10 82<br />
Teksttlf.: 33 11 10 81<br />
Mail: clh@clh.dk<br />
Hjemmeside: www.clh.dk<br />
Pjecen fås også på bånd og diskette<br />
og kan desuden læses på www.clh.dk<br />
Pjecen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.<br />
„<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong>“ er udarbejdet <strong>af</strong><br />
Mogens Wiederholt (ansvarshavende)<br />
Ane Esbensen<br />
Lene Maj Pedersen<br />
Christine Bendixen<br />
Casper Hollerup<br />
November 2002<br />
Oplag: 2000<br />
ISBN 87-91223-08-3<br />
Tryk: Scanprint a/s<br />
Foto: Per Morten Abrahamsen/BAM
Indhold<br />
7 Forord<br />
9 Du kan dobbelt så meget, som du tror...<br />
14 Integration fremmer <strong>for</strong>ståelsen<br />
21 Samarbejde om et rummeligt <strong>tilbud</strong><br />
26 Forskelsbehandling er ligebehandling<br />
31 Klub<strong>af</strong>ten gjorde en <strong>for</strong>skel<br />
5
Forord<br />
„DET GODE TILBUD“ består <strong>af</strong> fem eksempler,<br />
der på <strong>for</strong>skellig vis handler om at oprette et<br />
fritids<strong>tilbud</strong> i fritidshjem, klub eller ungdomsskole<strong>tilbud</strong>,<br />
som fungerer <strong>for</strong> børn og unge med<br />
handicap. Tilbudene kan oprettes som enkeltintegration,<br />
gruppeintegration eller special<strong>tilbud</strong>.<br />
Børn og unge med handicap bør have adgang<br />
til oplevelser og samvær med andre i deres<br />
fritid. De skal der<strong>for</strong> som alle andre kunne<br />
benytte alderssvarende fritids<strong>tilbud</strong> med mulighed<br />
<strong>for</strong> at udvikle sig.<br />
HVORDAN ETABLERER MAN et godt <strong>tilbud</strong>,<br />
og hvad består det <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong> <strong>af</strong>? <strong>Det</strong> giver<br />
eksempelsamlingen ikke et entydigt svar på,<br />
<strong>for</strong>di det <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den enkelte person og den<br />
enkelte situation. Men „<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong>“ berører<br />
mange aspekter <strong>af</strong>, hvad et godt <strong>tilbud</strong> skal<br />
tage hensyn til. <strong>Center</strong> <strong>for</strong> <strong>Ligebehandling</strong> <strong>af</strong><br />
<strong>Handicappede</strong> har også gennemført et seminar<br />
og et analyseprojekt om fritids<strong>tilbud</strong> til børn og<br />
unge med handicap. På www.clh.dk kan du læse<br />
<strong>af</strong>rapporteringen fra projektet.<br />
KENDETEGNENDE <strong>for</strong> det <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong> er, at<br />
det er tilrettelagt, så de pågældende børn og<br />
unge får de samme udviklingsmuligheder som<br />
børn og unge uden handicap. I eksempelsamlingen<br />
siger Marianne Fryd fra Frederiksborg<br />
Amt, at der <strong>for</strong> hende at se har været en udvikling<br />
hen imod en anerkendelse <strong>af</strong> de unges behov<br />
<strong>for</strong> fritids<strong>tilbud</strong> frem <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrenes behov<br />
<strong>for</strong> <strong>af</strong>lastning. Ungdomsskoler og klubber<br />
er samlingssteder <strong>for</strong> unge, og <strong>tilbud</strong>et om adgang<br />
til et rum <strong>for</strong> ungekultur bør også være til<br />
stede <strong>for</strong> unge, der har et handicap.<br />
UDGANGSPUNKTET <strong>for</strong> at etablere det <strong>gode</strong><br />
<strong>tilbud</strong> skal tages i det enkelte barn og den enkelte<br />
unge med handicap. Nogle har behov <strong>for</strong> at<br />
være sammen med børn og unge med tilsvarende<br />
handicap, mens andre måske helst er fri.<br />
Nogle børn og unge vil fuldt ud kunne kompenseres<br />
<strong>for</strong> handicappet, så de vil kunne indgå<br />
i et almindeligt <strong>tilbud</strong>. For andre er det ikke tilfældet.<br />
I flere sammenhænge kan det enkelte<br />
<strong>tilbud</strong> til<strong>gode</strong>se både integration og special<strong>tilbud</strong>,<br />
mens der i andre sammenhænge bør være<br />
valgfrihed med hensyn til at deltage i et almindeligt<br />
eller et særligt <strong>tilbud</strong>. Jørgen Nielsen fra<br />
Fritidshjemmet Jellebakken mener, at man ikke<br />
nødvendigvis har en masse at sige hinanden,<br />
bare <strong>for</strong>di man har samme type handicap. Integration<br />
giver børn og unge med handicap flere<br />
muligheder <strong>for</strong> at finde en god kammerat.<br />
CENTER <strong>for</strong> <strong>Ligebehandling</strong> <strong>af</strong> <strong>Handicappede</strong><br />
ved, at mange børn og unge med handicap ikke<br />
har mulighed <strong>for</strong> at være sammen med jævnaldrende<br />
uden <strong>for</strong> institutionernes åbningstid.<br />
7
<strong>Det</strong> bør være muligt at lave <strong>tilbud</strong>, der også har<br />
åbent om <strong>af</strong>tenen og i weekenden, hvilket man<br />
fx vil gøre i Frederiksborg Amts nye klub<strong>tilbud</strong>.<br />
NOGLE BØRN OG UNGE har brug <strong>for</strong> en<br />
støtteperson til praktisk hjælp. Andre har brug<br />
<strong>for</strong> en støtteperson <strong>for</strong> at få hjælp til at strukturere<br />
dagen og skabe sociale kontakter. Der kan<br />
være eksempler på, at støttepersonen kommer<br />
til at stå i vejen <strong>for</strong> kontakten til de andre børn<br />
og unge, men en støtteperson kan også give<br />
bevægelsesfrihed og dermed mulighed <strong>for</strong> at<br />
være sammen med kammeraterne på lige vilkår.<br />
Eksemplet fra Støvring viser, at det fungerer<br />
sådan <strong>for</strong> Anders på 16 år.<br />
DER FINDES FORMENTLIG IKKE et perfekt<br />
<strong>tilbud</strong> til alle børn og unge med handicap, men<br />
der er mulighed <strong>for</strong> at nærme sig det rigtige <strong>tilbud</strong><br />
mest muligt via opmærksomhed og vilje.<br />
<strong>Det</strong> har stor betydning, at kommunen som politisk<br />
myndighed selv sætter en god dagsorden<br />
på området og støtter de initiativer, der tages <strong>af</strong><br />
<strong>for</strong>ældrene, børnene og de unge – og <strong>af</strong> de enkelte<br />
fritids<strong>tilbud</strong>. Pjecens eksempler beskæftiger<br />
sig med <strong>tilbud</strong>et i gulvplan – der hvor det<br />
skal fungere i praksis. Men den overordnede<br />
politik og vilje til at efterleve principperne om<br />
ligebehandling i den kommunale <strong>for</strong>valtning<br />
har også stor betydning <strong>for</strong> <strong>tilbud</strong>ets mulighed<br />
<strong>for</strong> at fungere i børnenes og de unges hverdag.<br />
<strong>Center</strong> <strong>for</strong> <strong>Ligebehandling</strong> <strong>af</strong> <strong>Handicappede</strong><br />
November 2002<br />
8
Du kan dobbelt så meget, som du tror...<br />
For Frederikshavn Kommunale Ungdomsskole har<br />
det været vigtigt at få handicappede elever integreret<br />
med ikke-handicappede elever i ungdomsskolens<br />
mange <strong>for</strong>skellige <strong>tilbud</strong>. <strong>Det</strong> betyder dog ikke, at<br />
der ikke kan oprettes specielle <strong>tilbud</strong> til handicappede,<br />
men udgangspunktet <strong>for</strong> ungdomsskolen er, at<br />
handicappede elever selvfølgelig deltager på lige fod<br />
med ikke-handicappede elever.<br />
<strong>Det</strong> undrede ungdomsskoleinspektør Jørgen<br />
Nielsen i Frederikshavn, at der gennem årene<br />
havde været bemærkelsesværdigt få handicappede<br />
elever, der benyttede sig <strong>af</strong> ungdomsskolens<br />
<strong>tilbud</strong>. ”Jeg havde faktisk i nogle år gået<br />
og tænkt på, at det var ærgerligt, at vi ikke havde<br />
fået unge mennesker med handicap med på vores<br />
hold, <strong>for</strong> vi hørte gang på gang, at de sad<br />
derhjemme.”<br />
til familier med handicappede unge. De fandt<br />
frem til 50 familier, som de per brev inviterede<br />
til at komme og høre om ungdomsskolens frilufts<strong>tilbud</strong>.<br />
Kun fire familier meldte sig til, og<br />
på selve in<strong>for</strong>mationsdagen kom der kun to familier.<br />
<strong>Det</strong> ærgrede Jørgen Nielsen, at så få<br />
mødte frem, og det gav anledning til nogle spekulationer<br />
over grunden. ”Jeg tror, det er på<br />
grund <strong>af</strong> en eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong> blufærdighed<br />
hos <strong>for</strong>ældrene. De er bange <strong>for</strong>, at det barn, de<br />
har, har et handicap, som gør, at barnet måske<br />
ikke ligner andre unge og der<strong>for</strong> vil blive drillet,”<br />
siger Jørgen Nielsen.<br />
<strong>Det</strong> lykkedes dog ungdomsskolen, bl.a.<br />
ved hjælp <strong>af</strong> handicaporganisationerne, at finde<br />
ti handicappede unge, der var interesseret i at<br />
deltage i frilufts<strong>tilbud</strong>et sammen med ti ikkehandicappede<br />
unge. Kommunens <strong>for</strong>valtninger<br />
Et attraktivt <strong>tilbud</strong><br />
Et <strong>af</strong> Frederikshavn Kommunale Ungdomsskoles<br />
meget attraktive <strong>tilbud</strong> er friluftsholdet ”De<br />
barske glæder”, hvor eleverne bl.a. kan sejle i<br />
kano og kajak, være med på vandreture, klatre<br />
og rapelle. I <strong>for</strong>bindelse med et lederkursus <strong>for</strong><br />
fem år siden fik Jørgen Nielsen sammen med<br />
sin daværende viceinspektør den idé, at de ville<br />
lave et projekt, der skulle få unge med handicap<br />
til at melde sig til dette <strong>tilbud</strong>.<br />
De kontaktede der<strong>for</strong> de lokale handicaporganisationer<br />
<strong>for</strong> igennem dem at finde frem<br />
Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens<br />
unge mellem 14 og 18 år et<br />
alsidigt <strong>tilbud</strong> om ungdomsskolevirksomhed.<br />
Ungdomsskolen er <strong>for</strong>pligtet<br />
til at tilbyde specialundervisning. Men<br />
ungdomsskolen er ikke <strong>for</strong>pligtet til at<br />
tilbyde andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> kompensation,<br />
fx praktisk hjælp til handicappede.<br />
(Ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 3)<br />
9
gav grønt lys <strong>for</strong> projektet samt råd og vejledning,<br />
men gav ikke økonomisk hjælp til projektet.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse var beskeden, at ungdomsskolen<br />
måtte gennemføre projektet inden <strong>for</strong><br />
skolens rammebevilling. Ungdomsskolen fik<br />
dog via eksterne midler fra en fond råd til at<br />
købe en bus, de kunne bruge til transport i <strong>for</strong>bindelse<br />
med projektet.<br />
En nødvendig <strong>af</strong>grænsning<br />
De elever med handicap, der deltog i frilufts<strong>tilbud</strong>et<br />
”De barske glæder”, var primært psykisk<br />
udviklingshæmmede unge. I <strong>tilbud</strong>et var der<br />
ikke mulighed <strong>for</strong> at yde personlig og praktisk<br />
hjælp til elever, der ikke var selvhjulpne. ”<strong>Det</strong><br />
var desværre nødvendigt <strong>for</strong> os at <strong>af</strong>grænse,<br />
hvem der kunne være med. Hvis den unge<br />
skulle have hjælp til stort set alt, magtede vi ikke<br />
opgaven. <strong>Det</strong> er vi ikke uddannet til, og skolen<br />
har ikke ressourcer til at ansætte personlige<br />
hjælpere,” <strong>for</strong>tæller Jørgen Nielsen.<br />
Ungdomsskolens lærere er heller ikke specialuddannet<br />
til at arbejde med handicappede.<br />
”Vi bruger vores sunde <strong>for</strong>nuft og tager selvfølgelig<br />
bestik <strong>af</strong>, hvad der <strong>for</strong>egår omkring os.<br />
I det hele taget er vi indstillet på at udvise en<br />
adfærd over <strong>for</strong> de unge, der ikke virker skræmmende,<br />
men tværtimod tillidsvækkende. Og det<br />
når vi langt med,” siger Jørgen Nielsen, der selv<br />
har været med på flere ture.<br />
Kommunen kan give tilskud til en<br />
hjælper, der kan ledsage den unge<br />
(Servicelovens § 28). <strong>Det</strong> er også<br />
muligt at tilbyde op til 15 timers ledsagelse<br />
om måneden til unge på 17<br />
og 18 år, som på grund <strong>af</strong> betydelig<br />
og varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />
funktionsevne ikke kan færdes alene<br />
(Servicelovens § 31).<br />
Projektet blev en succes <strong>for</strong> alle parter og<br />
overgik der<strong>for</strong> til at blive et permanent <strong>tilbud</strong>,<br />
der stadig kører og også tiltrækker unge handicappede.<br />
Jørgen Nielsen har fået god respons<br />
både fra handicappede unge, der har deltaget i<br />
frilufts<strong>tilbud</strong>et, og deres <strong>for</strong>ældre. ”Når først de<br />
unge fandt ud <strong>af</strong>, at de sagtens kunne være med<br />
og finde ud <strong>af</strong> tingene, kunne de ikke vente med<br />
at komme <strong>af</strong> sted igen,” siger Jørgen Nielsen.<br />
”<strong>Det</strong> der gjorde, at det her startede med at<br />
være en rigtig succes, var nok, at vi også havde<br />
spurgt nogle unge uden handicap, om de kunne<br />
tænke sig at deltage i projektet. <strong>Det</strong> var de meget<br />
interesseret i, og der har aldrig lydt et <strong>for</strong>kert<br />
ord omkring et handicap over <strong>for</strong> hverken<br />
den ene eller anden gruppe.”<br />
10
Ingen problemer kun ud<strong>for</strong>dringer<br />
Ikke kun ”De barske glæder” tiltrækker handicappede<br />
elever. Også skolens mere almindelige<br />
kurser som fx kurser i knallertkørekort og madlavning<br />
har stor interesse. Ungdomsskolen arrangerer<br />
ligeledes specielle hold <strong>for</strong> unge med<br />
handicap, hvis der er behov <strong>for</strong> det, men ofte<br />
følges handicappede unge ad to og to <strong>for</strong> at støtte<br />
hinanden,“ <strong>for</strong>klarer Jørgen Nielsen.<br />
Men ellers følger Jørgen Nielsen ikke specielt<br />
med i, hvilke kurser handicappede elever<br />
deltager i. Ifølge hans opfattelse skulle der jo<br />
helst ikke være noget exceptionelt i, at handicappede<br />
elever følger skolens <strong>tilbud</strong> som alle<br />
andre,”og der er faktisk sket det lykkelige, at<br />
<strong>Det</strong> fremgår <strong>af</strong> Bygningsreglementet,<br />
at der skal være niveaufri adgang ved<br />
indgangsdøre i nye bygningers stueetager<br />
og til eventuelle elevatorer. På<br />
etager, hvor der indrettes wc-rum,<br />
som er offentlig tilgængelige, skal<br />
mindst et <strong>af</strong> disse rum have adgangs<strong>for</strong>hold<br />
og være indrettet, så det kan<br />
anvendes <strong>af</strong> personer i kørestol.<br />
Dansk <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Tilgængelighed (se<br />
www.dcft.dk) yder råd og vejledning<br />
med hensyn til tilgængeligt byggeri.<br />
handicappede unge glider stille og roligt ind på<br />
holdene, uden at vi egentlig bemærker det, og<br />
vi har ikke hørt hverken fra lærere eller elever,<br />
at der har været problemer, overhovedet ikke.”<br />
Der kan dog være visse praktiske problemer<br />
– eller ud<strong>for</strong>dringer, som Jørgen Nielsen<br />
kalder det – der skal klares, når unge med handicap<br />
ønsker at deltage i et kursus. Er det <strong>for</strong><br />
eksempel en kørestolsbruger, skal kurset holdes<br />
på en bestemt skole i kommunen, da det er<br />
den eneste, der er fysisk tilgængelig. Kan kurset<br />
ikke <strong>af</strong>holdes på denne skole, fx edb-kurser,<br />
findes der dog også en løsning på det. Eksempelvis<br />
har eleverne på en skole <strong>for</strong> skoletrætte<br />
elever bygget en rampe, så kørestolsbrugere kan<br />
komme ind i edb-lokalerne på rådhuset, som<br />
ungdomsskolen benytter i <strong>for</strong>bindelse med edbkurser.<br />
11
In<strong>for</strong>mation, dialog og udvikling<br />
In<strong>for</strong>mation om ungdomsskolens <strong>tilbud</strong> <strong>for</strong>egår<br />
via mund til mund-metoden og gennem et katalog<br />
over alle skolens <strong>tilbud</strong>, der sendes til unge<br />
fra 8.-10. klasse. Også skolens hjemmeside in<strong>for</strong>merer<br />
om <strong>tilbud</strong>ene, og her <strong>for</strong>tælles det<br />
også, at det at have et handicap ikke er nogen<br />
hindring <strong>for</strong> at melde sig til kurserne. Samtidig<br />
holder skolen hvert år åbent hus på biblioteket,<br />
hvor man kan se, hvad de <strong>for</strong>skellige hold har<br />
lavet, og tale med lærere og elever.<br />
Derudover tager Jørgen Nielsen og hans<br />
viceinspektør hvert år ud på alle skoler i kommunen<br />
og <strong>for</strong>tæller 8.-10.-klasserne om ungdomsskolens<br />
program. Også 6.-7.-klasserne, der<br />
dog ikke er primærmålgruppen <strong>for</strong> ungdomsskolen,<br />
får besøg og <strong>tilbud</strong> om at melde sig til<br />
hold på ungdomsskolen.<br />
På specialskoler <strong>for</strong> psykisk handicappede<br />
<strong>for</strong>egår in<strong>for</strong>mationen lidt anderledes end på<br />
de andre skoler. Her inddrages klasse- og dansklæreren<br />
i <strong>for</strong>midlingen <strong>af</strong> ungdomsskolens <strong>tilbud</strong>.<br />
”<strong>Det</strong> gør vi, <strong>for</strong>di tingene skal <strong>for</strong>klares lidt<br />
anderledes i mange sammenhænge, end til de<br />
elever der går i de almindelige klasser,” <strong>for</strong>klarer<br />
Jørgen Nielsen.<br />
<strong>Det</strong>, at Jørgen Nielsen tager ud på alle kommunens<br />
skoler, giver et godt samarbejde med<br />
kommunens lærere, og samtidig giver det Jørgen<br />
Nielsen mulighed <strong>for</strong> at tale med eleverne<br />
om deres ønsker og behov.<br />
Udvikling <strong>af</strong> ungdomsskolens <strong>tilbud</strong> sker<br />
i dialog med eleverne. For hele tiden at tilbyde<br />
relevante kurser spørger ungdomsskolen hvert<br />
år eleverne om, hvad de kunne tænke sig, at skolen<br />
oprettede kurser i. På den måde er skolen<br />
hele tiden ajour med, hvad de unge i kommunen<br />
har lyst til at lave i deres fritid.<br />
<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong> og økonomi<br />
At ungdomsskolen hele tiden ved, hvad de unge<br />
ønsker at beskæftige sig med, er en <strong>af</strong> Jørgen<br />
Nielsens recepter på at have et godt fritids<strong>tilbud</strong>,<br />
også i <strong>for</strong>hold til handicappede. I relation<br />
til opbygning <strong>af</strong> et godt <strong>tilbud</strong>, der også fungerer<br />
<strong>for</strong> unge handicappede, siger han: ”<strong>Det</strong><br />
handler først og fremmest om at have et<br />
programudbud, der tiltaler de unge, også dem<br />
12
med et handicap. Dernæst er det vigtigt at være<br />
i meget nær dialog med handicaporganisationerne<br />
og det kommunale system, og så selvfølgelig<br />
sørge <strong>for</strong> at få <strong>for</strong>ældrene og den unge i<br />
tale.”<br />
I <strong>for</strong>hold til handicappede unge betyder<br />
det, at ”…vi starter der, hvor eleven er, og laver<br />
research på, hvori handicappet består, og hvad<br />
vi kan gøre <strong>for</strong> at komme uden om det, så det<br />
ikke bliver en hindring <strong>for</strong> at deltage i <strong>tilbud</strong>ene,”<br />
<strong>for</strong>tæller Jørgen Nielsen.<br />
Her er det Jørgen Nielsens erfaring, at friluftsaktiviteterne<br />
især tiltaler psykisk handicappede,<br />
og da det er et <strong>tilbud</strong>, skolen gør meget<br />
ud <strong>af</strong>, er antallet <strong>af</strong> psykisk handicappede elever<br />
større end <strong>af</strong> fysisk handicappede elever.<br />
Jørgen Nielsen kunne godt ønske at få flere fysisk<br />
handicappede unge med på skolens hold,<br />
men er i tvivl om hvordan han skal gribe det<br />
an, da skolen ikke har ressourcer til at yde praktisk<br />
bistand til unge med behov <strong>for</strong> det. ”Vi<br />
kunne godt ønske os at have mange flere <strong>af</strong> de<br />
unge med, <strong>for</strong> vi ved jo, at der er flere unge med<br />
et eller flere handicap her, som nemt kunne<br />
være med, men <strong>af</strong> en eller anden årsag er det<br />
ikke lykkes os at fange dem endnu. Vi kunne<br />
godt tænke os, at nogen gav os en opskrift på,<br />
hvordan det kunne gøres.”<br />
Frederikshavn Kommunale Ungdomsskole<br />
har som alle andre ungdomsskoler et budget<br />
at tage hensyn til. Som Jørgen Nielsen udtrykker<br />
det, så ”…har vi en rammebevilling, og<br />
det er så op til mig at udfylde den ramme, således<br />
at de penge, jeg har fået, slår til.” <strong>Det</strong> er et<br />
spørgsmål om prioritering og en stor ud<strong>for</strong>dring,<br />
men Jørgen Nielsen vurderer, at det indtil<br />
videre er lykkedes at få pengene til at passe<br />
til målsætningen og ikke omvendt.<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
GODE RÅD<br />
Sørg <strong>for</strong> at have et programudbud<br />
der tiltaler alle.<br />
Vær i dialog med handicaporganisationerne.<br />
Få handicappede unge og<br />
deres <strong>for</strong>ældre i tale.<br />
Henvend jer til skoler, hvor<br />
handicappede unge færdes,<br />
og in<strong>for</strong>mer om jeres <strong>tilbud</strong>.<br />
Hav god kontakt med det<br />
kommunale system; skoleog<br />
social<strong>for</strong>valtningen samt<br />
byrådspolitikerne.<br />
13
Integration fremmer <strong>for</strong>ståelsen<br />
På fritidshjemmet Jellebakken er holdningen, at børn<br />
med og uden handicap har glæde <strong>af</strong> og kan lære <strong>af</strong> at<br />
være sammen med hinanden. Der<strong>for</strong> er børn med<br />
handicap en integreret del <strong>af</strong> institutionen.<br />
Fritidshjemmet Jellebakken i Risskov i Århus<br />
er et <strong>af</strong> Århus Kommunes syv særlige fritidshjem.<br />
<strong>Det</strong> vil sige, at Jellebakken er indrettet til<br />
at integrere en gruppe <strong>af</strong> børn med <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> handicap. Jellebakken er normeret<br />
til 105 børn, hvor<strong>af</strong> de ti pladser er normeret til<br />
børn med et handicap, der med støtte kan have<br />
glæde <strong>af</strong> at være integreret med børn uden handicap.<br />
Børnene kan både være fysisk og psykisk<br />
handicappede, eksempelvis har Jellebakken<br />
p.t. hørehæmmede og blinde børn samt<br />
børn med Downs syndrom og DAMP-lignende<br />
symptomer. Jellebakken har i øjeblikket flere<br />
børn med handicap, end fritidshjemmet er normeret<br />
til. 17 børn med handicap er <strong>for</strong>delt på<br />
fritidshjemmets fem <strong>for</strong>skellige stuer.<br />
Bjarne Birk Nielsen er leder <strong>af</strong> institutionen<br />
og har i mange år arbejdet med integration<br />
<strong>af</strong> børn med og uden handicap. Han synes, at<br />
integrationen <strong>af</strong> børn med handicap er et <strong>gode</strong><br />
<strong>for</strong> alle parter, og at det at have børn med handicap<br />
omkring sig er med til at tydeliggøre nogle<br />
almene ting i fritidshjemmet. ”<strong>Det</strong> giver helt andre<br />
muligheder <strong>for</strong> børn uden handicap at være<br />
sammen med børn med handicap, både <strong>for</strong>di<br />
de kan se, at vi ikke alle sammen er ens, og <strong>for</strong>di<br />
det giver dem en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, at de ikke selv<br />
ligner alle andre. Vi er ikke alle handicappede,<br />
men vi har alle sammen noget, vi ikke er <strong>gode</strong><br />
til, og det kan være med til at sætte tingene i<br />
perspektiv at være sammen med børn, der har<br />
en sværere hverdag, end man selv har,” <strong>for</strong>klarer<br />
Bjarne Birk Nielsen.<br />
For børn med handicap giver integration<br />
mulighed <strong>for</strong> at opleve de ting, som børn uden<br />
handicap oplever. Derved bliver børn med handicap<br />
ikke begrænset til at færdes i et miljø, der<br />
kun er tilpasset dem. Bjarne Birk Nielsen mener,<br />
at man som pædagog kan have sværere ved<br />
at se ud<strong>for</strong>dringer <strong>for</strong> børnene, hvis miljø og aktiviteter<br />
er tilrettelagt fuldstændig efter børnenes<br />
handicap og derved ikke inspirerer til udvikling<br />
<strong>af</strong> færdighed i at klare sig i det omgiven-<br />
Kommunen har pligt til at etablere<br />
fritidsordninger <strong>for</strong> skolesøgende<br />
børn med betydelig og varigt nedsat<br />
fysisk eller psykisk funktionsevne<br />
(Servicelovens § 7).<br />
Amtet har en tilsvarende <strong>for</strong>pligtelse<br />
efter servicelovens § 16, men den<br />
vedrører kun de børn, der har behov<br />
<strong>for</strong> støtte, behandling mv., der<br />
ikke kan imødekommes inden <strong>for</strong> de<br />
kommunale rammer.<br />
14
de samfund. Integration i en almindelig institution<br />
kan omvendt være med til at udvikle<br />
børn med handicap, <strong>for</strong>di de bliver en del <strong>af</strong> et<br />
almindeligt miljø med de ud<strong>for</strong>dringer, det giver.<br />
Samtidig får børn med handicap også mulighed<br />
<strong>for</strong> at danne venskaber med børn uden<br />
handicap. ”Fordi man er blind, behøver man<br />
ikke nødvendigvis have en masse tilfælles med<br />
andre blinde,” siger Bjarne Birk Nielsen.<br />
Målet er udvikling<br />
”Den individuelle specialpædagogiske<br />
<strong>for</strong>udsætningsanalyse” er et<br />
pædagogisk redskab, der er udviklet<br />
i samarbejde mellem Århus Kommunes<br />
pædagogiske konsulent og syv<br />
særlige fritidshjem. Århus Kommune<br />
har udgivet en pjece om at arbejde<br />
efter den individuelle specialpædagogiske<br />
<strong>for</strong>udsætningsanalyse.<br />
Pjecen og yderligere in<strong>for</strong>mation kan<br />
fås i børn- og unge<strong>af</strong>delingen, Århus<br />
Kommune, tlf. 89 40 20 00.<br />
Når fritidshjemmet Jellebakken får anvist nye<br />
børn med handicap, har fritidshjemmet et godt<br />
samarbejde med den pædagogiske konsulent og<br />
kommunens andre særlige institutioner. Alle institutioner<br />
har mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>tælle den pædagogiske<br />
konsulent, hvordan deres institution<br />
fungerer på det pågældende tidspunkt, og hvordan<br />
sammensætningen <strong>af</strong> børn er. På den måde<br />
er det lettere at finde frem til det bedste <strong>tilbud</strong><br />
<strong>for</strong> det enkelte barn med et handicap.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med indkøringen <strong>af</strong> barnet<br />
har fritidshjemmet et teammøde med den<br />
<strong>af</strong>givende institution, oftest også en repræsentant<br />
fra barnets skole og sagsbehandleren, så der<br />
kan komme et samarbejde i gang om barnet.<br />
I barnets opstartsfase udarbejder fritidshjemmets<br />
pædagoger en plan <strong>for</strong> hvert barn<br />
med et handicap ved hjælp <strong>af</strong> en såkaldt <strong>for</strong>udsætningsanalyse.<br />
Analysen er et arbejdsredskab,<br />
som skal hjælpe pædagogerne i deres daglige<br />
arbejde med det enkelte barn.<br />
Forudsætningsanalysen indeholder en<br />
professionel beskrivelse <strong>af</strong> det enkelte barn og<br />
barnets handicap, og bl.a. på den baggrund finder<br />
pædagogerne ud <strong>af</strong>, hvor barnet er i sin udvikling,<br />
hvilke <strong>for</strong>udsætninger barnet har, og<br />
hvilke behov der ikke er dækket. Derefter sættes<br />
et mål <strong>for</strong> barnet, der skal nås inden <strong>for</strong> en<br />
kortere periode. Målet evalueres løbende <strong>for</strong><br />
derigennem at kunne blive justeret eller videreudviklet,<br />
efterhånden som pædagogernes<br />
kendskab til barnet bliver bedre. For at målene<br />
skal kunne realiseres, er det vigtigt, at de bygger<br />
på barnets motivation og ressourcer. ”<strong>Det</strong><br />
er jo med handicappede børn som med alle an-<br />
15
dre, at man ingen vegne kommer, hvis man ikke<br />
tager udgangspunkt i barnets ønsker og behov,”<br />
siger Bjarne Birk Nielsen.<br />
Udviklingsarbejdet <strong>for</strong> det enkelte barn er<br />
dog ikke en heldagsaktivitet. <strong>Det</strong> vil ofte være<br />
begrænset til en del <strong>af</strong> en daglig aktivitet, fx at<br />
lære at spise pænt. <strong>Det</strong> primære <strong>for</strong>mål med at<br />
være i fritidshjemmet er, at barnet får mulighed<br />
<strong>for</strong> fritidsaktiviteter efter egne ønsker og<br />
behov.<br />
Plads til <strong>for</strong>skellighed<br />
Der findes ikke et perfekt <strong>tilbud</strong> til alle børn med<br />
et handicap. Men Jellebakken er bevidst om, at<br />
det er det bedst mulige, der er målet. Ved at blive<br />
integreret med børn uden handicap og samtidig<br />
have mulighed <strong>for</strong> at være sammen med<br />
børn, der også har et handicap, <strong>for</strong>søger<br />
Jellebakken at udvikle et <strong>tilbud</strong>, der fungerer<br />
mest optimalt <strong>for</strong> det enkelte barn.<br />
På Jellebakken er holdningen, at det ikke<br />
er barnet, der skal tilpasse sig institutionens behov.<br />
Institutionen skal være fleksibel nok til at<br />
kunne indrette sig efter barnets behov. ”<strong>Det</strong> er<br />
ikke muligt at integrere børn, hvis man har den<br />
holdning, at det kun er en bestemt slags børn,<br />
der kan være i institutionen. Børn er alt <strong>for</strong> <strong>for</strong>skellige<br />
til, at man kan passe dem ind efter bestemte<br />
rammer. Der er ikke to børn, der er ens,<br />
og det skal der være plads til, ellers kommer<br />
man ingen vegne,” siger Bjarne Birk Nielsen.<br />
For at institutionens børn skal have mulighed<br />
<strong>for</strong> at mødes med flere andre børn med<br />
handicap, deltager Jellebakken en gang om ugen<br />
i ”Idræt <strong>for</strong> sjov”. <strong>Det</strong> er et arrangement, hvor<br />
alle børn med handicap fra kommunens særlige<br />
fritidshjem mødes omkring <strong>for</strong>skellige legeog<br />
idrætsaktiviteter. <strong>Det</strong> er selvfølgelig frivilligt<br />
<strong>for</strong> børnene, om de har lyst til at tage med<br />
til arrangementet. ”Nogle børn har ikke lyst til<br />
at være med, og det står dem selvfølgelig frit<br />
<strong>for</strong>,” <strong>for</strong>klarer Bjarne Birk Nielsen.<br />
Han siger i den <strong>for</strong>bindelse, at ”… der er<br />
et dilemma i at tro, at alle, der kommer på fritidshjem,<br />
får kammerater. Der er nogle børn, der<br />
ikke er i stand til at få kammerater eller at dyrke<br />
venskaber og beholde dem. Men jeg vil håbe, at<br />
alle, der går ud <strong>af</strong> vores fritidshjem, kan sige, at<br />
de har følt, at de hørte hjemme, og at de var en<br />
del <strong>af</strong> gruppen. Vi arbejder altid på at give børnene<br />
nogle fælles oplevelser, så børnene får en<br />
<strong>for</strong>nemmelse <strong>af</strong> at have været en del <strong>af</strong> fællesskabet.<br />
Vi kan <strong>for</strong>søge at skabe grupperinger,<br />
men det er vigtigt ikke altid at tro, at det kun<br />
gælder om, at børnene får kammerater, <strong>for</strong> hvis<br />
det ikke kan lykkes, kan man blive blokeret <strong>af</strong><br />
de <strong>for</strong>hindringer, man støder på. Man er nødt<br />
til også at tænke i andre baner.”<br />
Ingen støttepædagoger, tak!<br />
Bjarne Birk Nielsen er ikke tilhænger <strong>af</strong> støttepædagogordningen,<br />
hvor barnet har en udefra-<br />
16
kommende person, der kun tager sig <strong>af</strong> ham eller<br />
hende. Han mener, det er med til at isolere<br />
barnet, især <strong>for</strong>di støttepersonen ikke er en del<br />
<strong>af</strong> personalegruppen og der<strong>for</strong> ikke har føling<br />
med stedet og de andre børn.<br />
Børn med handicap har der<strong>for</strong> ikke en fast<br />
tilknyttet støtteperson på Jellebakken, men de<br />
har en pædagog på deres stue, der er primærperson<br />
<strong>for</strong> dem, dvs. en der sørger <strong>for</strong> <strong>for</strong>udsætningsanalysen,<br />
kontakten til <strong>for</strong>ældrene,<br />
teammøderne osv. <strong>Det</strong> er ikke alene primærpersonen,<br />
der tager sig <strong>af</strong> barnet, men vedkommende<br />
har det overordnede ansvar <strong>for</strong>, at tingene<br />
fungerer <strong>for</strong> barnet.<br />
Man skal være pædagog, men ikke nødvendigvis<br />
have specielle pædagogiske <strong>for</strong>udsætninger,<br />
<strong>for</strong> at være primærperson <strong>for</strong> et handicappet<br />
barn. Sammen med de andre særlige<br />
fritidshjem holder Jellebakken ind imellem deres<br />
egne kurser, som kan give pædagogerne<br />
<strong>gode</strong> <strong>for</strong>udsætninger <strong>for</strong> arbejdet. Derudover<br />
har Århus’ pædagogiske <strong>af</strong>deling nogle <strong>gode</strong><br />
grundkurser <strong>af</strong> en uges varighed, der giver pædagogerne<br />
de generelle <strong>for</strong>udsætninger og holdninger<br />
<strong>for</strong> at arbejde med børn med handicap.<br />
I den <strong>for</strong>bindelse pointerer Bjarne Birk<br />
Nielsen, at man ikke skal have personale, der<br />
ikke er interesseret i at arbejde med børn med<br />
17
handicap. ”<strong>Det</strong> er vigtigt at få personale, der tør<br />
tage et ansvar, men som også tør udtrykke, hvad<br />
de ikke er særlig <strong>gode</strong> til. Personalet skal kunne<br />
lære <strong>af</strong> og udvikle hinanden. <strong>Det</strong> er vigtigt at<br />
være <strong>gode</strong> til at iagttage og tage ting op med<br />
hinanden, så det, man tænker om et barn, ikke<br />
kun er enmandstanker, men noget man kan<br />
drøfte i fællesskab med hele personalet,” <strong>for</strong>klarer<br />
Bjarne Birk Nielsen. På Jellebakken er det<br />
der<strong>for</strong> altid tilladt som personale at bede om<br />
hjælp og at blande sig i hinandens arbejde.<br />
Samtidig prioriteres et godt samarbejde<br />
med børnenes <strong>for</strong>ældre højt i institutionen.<br />
”Forældrene er de største eksperter på deres<br />
børns behov, ikke på de enkelte handicap, men<br />
på deres barns behov. Der<strong>for</strong> gør vi meget ud<br />
<strong>af</strong> at tale med <strong>for</strong>ældrene,” <strong>for</strong>klarer Bjarne Birk<br />
Nielsen.<br />
En god ånd<br />
Jellebakken har børn fra 0.-7. klasse. <strong>Det</strong> er<br />
Bjarne Birk Nielsen glad <strong>for</strong>, <strong>for</strong> han synes, at et<br />
langt <strong>for</strong>løb med børnene giver en speciel ånd i<br />
institutionen. ”De store er <strong>gode</strong> kulturbærere<br />
og giver kulturen videre til de nye børn, der<br />
kommer på fritidshjemmet,” siger han.<br />
Nye børn i institutionen kan være betænkelige<br />
ved børn, der opfører sig anderledes, end<br />
de selv gør, men her er de ældre børn med til at<br />
vise vejen og skabe en god <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, at det<br />
er ok at være <strong>for</strong>skellige. ”Ved hjælp <strong>af</strong> ”snakke”<br />
med og mellem børnene bliver der skabt en <strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>for</strong>, at de børn, der opfører sig anderledes,<br />
er <strong>gode</strong> nok og måske ind imellem har brug<br />
<strong>for</strong> en hjælpende hånd, og den tradition bliver<br />
ført videre <strong>af</strong> de børn, der har været her længe,”<br />
siger Bjarne Birk Nielsen.<br />
<strong>Det</strong> er institutionens holdning, at børn<br />
uden handicap bør hjælpe børn med handicap,<br />
og at de børn, der har brug <strong>for</strong> hjælp, skal kunne<br />
bede de andre børn om hjælp. ”<strong>Det</strong> er også en<br />
måde at skabe kontakt på,” siger Bjarne Birk<br />
Nielsen, der samtidig kan se, at det er blevet en<br />
naturlig del <strong>af</strong> ånden på Jellebakken, at man<br />
hjælper hinanden.<br />
Udvikling kræver ud<strong>for</strong>dring<br />
Den personlige udvikling hos fritidshjemmets<br />
børn med handicap er også med til at sætte skub<br />
i andre børns udvikling. Bjarne Birk Nielsen giver<br />
et eksempel på, at en blind pige på en sommerlejr<br />
ligesom alle de andre børn ville over en<br />
bro uden brædder. Én pædagog fulgtes med<br />
hende over, og én gik nede i vandet som sikkerhedsnet.<br />
Om den oplevelse siger Bjarne Birk<br />
Nielsen:<br />
”<strong>Det</strong> er ikke et mål i sig selv at gå over en<br />
bro, men det er et mål i sig selv at overvinde<br />
nogle ting, at få en tankegang der gør, at man<br />
tør gøre nogle ting i trygge rammer. Børn uden<br />
funktionsnedsættelser kan også lære at turde,<br />
når de ser, at andre kan.”<br />
18
”Man skal kunne skabe sig en ånd i institutionen,<br />
hvor alt kan lade sig gøre. Man skal<br />
kunne se mulighederne, ikke begrænsningerne,”<br />
siger Bjarne Birk Nielsen.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med ud<strong>for</strong>dring <strong>af</strong> børn med<br />
handicap mener han, at det også er vigtigt, at<br />
pædagogerne kan skelne imellem, hvad i barnets<br />
adfærd der skyldes barnets handicap, og<br />
hvad der ikke gør. Barnet skal ikke skånes i tilfælde,<br />
hvor handicappet ikke er i vejen <strong>for</strong> barnets<br />
almindelige deltagelse i institutionens aktiviteter<br />
og pligter. ”Hvis et barn med et handicap<br />
kan vaske op, skal han eller hun vaske op<br />
som alle andre. Man kan ikke blive fritaget <strong>for</strong><br />
at vaske op, hvis det bare er <strong>for</strong>di, man ikke gider,”<br />
siger Bjarne Birk Nielsen, der ind imellem<br />
har taget konflikter med børn, der ikke mente,<br />
de kunne deltage i kedelige pligter.<br />
Barnet skal ikke beskyttes unødigt og må<br />
også tage de knubs, der følger med i samværet<br />
med andre børn. Bjarne Birk Nielsen udtrykker<br />
det sådan: ”Man må gerne blive drillet, men ikke<br />
pga. sit handicap, det er en del <strong>af</strong> tilværelsens<br />
almindelige vilkår. Der kommer en tid efter livet<br />
i fritidshjemmet, hvor børnene er nødt til at<br />
kunne klare sig, der<strong>for</strong> skal de ikke skånes <strong>for</strong><br />
almindelige ud<strong>for</strong>dringer.”<br />
Frihed med alderen<br />
De ældre børn i fritidshjemmet har mulighed<br />
<strong>for</strong> at komme og gå, som de har lyst til, hvis det<br />
Fysisk handicappede børn og unge<br />
har ofte ikke mulighed <strong>for</strong> selv at bestemme,<br />
om de vil på fritidshjem eller<br />
hellere vil blive hjemme. Problemet<br />
opstår, når barnet eller den unge<br />
har brug <strong>for</strong> hjælp i løbet <strong>af</strong> dagen.<br />
Hjælpen skal være til stede, der hvor<br />
barnet/den unge er, og det kan kræve<br />
ekstra opmærksomhed og fleksibilitet<br />
fra kommunens side at sikre barnet/<br />
den unge mulighed <strong>for</strong> at kunne vælge<br />
selv. Servicelovens § 28 giver mulighed<br />
<strong>for</strong> fleksibel hjælp til barnet/den<br />
unge.<br />
er en <strong>af</strong>tale med <strong>for</strong>ældrene. På den måde kan<br />
de benytte fritids<strong>tilbud</strong>et mere fleksibelt. <strong>Det</strong><br />
gælder også <strong>for</strong> børn med handicap, hvis de kan<br />
klare den frihed, der ligger i det. For Bjarne Birk<br />
Nielsen er det vigtigt, at børnene ikke bliver<br />
væk, <strong>for</strong>di de ikke har nogle kammerater og<br />
der<strong>for</strong> sidder alene <strong>for</strong>an computeren derhjemme.<br />
<strong>Det</strong> er i orden at ønske fred og ro ind<br />
imellem, men det er ikke godt at blive væk, <strong>for</strong>di<br />
man føler sig ensom.<br />
Når børnene bliver 12-14 år tager fritidshjemmet<br />
kontakt til <strong>for</strong>ældrene og oplyser dem<br />
om, hvilke fritids<strong>tilbud</strong> der vil være til deres<br />
19
arn, når de ikke længere kan gå i fritidshjemmet.<br />
Forældrene kan så tage ud og besøge klubberne<br />
og komme med ønsker til, hvor deres barn<br />
skal <strong>for</strong>tsætte. Samtidig kontaktes sagsbehandleren<br />
<strong>for</strong> en genvisitation <strong>af</strong> barnet, så man har<br />
en ide om, hvor barnet er i sin udvikling, og på<br />
baggrund <strong>af</strong> det kan finde det bedst egnede <strong>tilbud</strong><br />
til barnet.<br />
Et lille suk<br />
Trods sin glæde ved at arbejde med integration<br />
<strong>af</strong> børn med og uden handicap er der dog en<br />
ting, Bjarne Birk Nielsen savner i sit arbejde. <strong>Det</strong><br />
ville være rart med en automatik i systemet, der<br />
gør, at når institutionen modtager et barn med<br />
et handicap, så følger der <strong>for</strong>skellige hjælpemidler<br />
med. ”Som det er nu, bruges der en masse<br />
unødvendige ressourcer på hver institution på<br />
at indkøbe og indsamle <strong>for</strong>skellige hjælpemidler.<br />
Hvis en instans i systemet tog hånd om koordineringen<br />
kunne en masse genbruges og en<br />
masse tid spares. Der er jo heller ikke uendelige<br />
midler til rådighed,” slutter Bjarne Birk<br />
Nielsen, men pointerer, at dette langt fra kan<br />
tage glæden fra de oplevelser, det giver at arbejde<br />
med børnene i hverdagen.<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
GODE RÅD<br />
Ansæt personale, der er interesseret<br />
i at arbejde med<br />
børn med handicap, og som<br />
tør sige til og fra, men også<br />
erkender deres svagheder.<br />
Skab en ånd i institutionen<br />
der fremmer tilliden til, at alt<br />
kan lade sig gøre.<br />
Vær åben over <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrenes<br />
holdning til og <strong>for</strong>ståelse<br />
<strong>for</strong> deres barn.<br />
Vær opmærksom på, at søskende<br />
til børn med handicap<br />
ikke bliver en ekstra hjælper<br />
til barnet.<br />
Skeln mellem hvad der skyldes<br />
barnets handicap, og<br />
hvad der ikke gør.<br />
20
Samarbejde om et rummeligt <strong>tilbud</strong><br />
”<strong>Handicappede</strong> unges behov er ikke meget anderledes<br />
end andre unges behov, men de har sværere ved<br />
at få dem opfyldt. <strong>Det</strong> er ikke så nemt <strong>for</strong> handicappede<br />
unge at komme uden<strong>for</strong> og omkring og derved<br />
møde andre. <strong>Det</strong> er det, vi skal hjælpe dem med.”<br />
Sådan siger Hanne Lindstrøm, der er direktør i<br />
Allerød Kommune. Sammen med Marianne<br />
Fryd, der er pædagogisk konsulent i Frederiksborg<br />
Amts Børnecenter, har hun været involveret<br />
i at få et samarbejde om et klub<strong>tilbud</strong> til<br />
unge med handicap i stand mellem amtet og<br />
amtets kommuner. Klub<strong>tilbud</strong>et skal på længere<br />
sigt kunne rumme cirka 100 unge i aldersgruppen<br />
12-25 år og dække en bred gruppe <strong>af</strong> både<br />
fysiske og psykiske handicappede, der kan have<br />
glæde <strong>af</strong> at komme i klubben. De fysiske rammer<br />
<strong>for</strong> klubben skal der<strong>for</strong> kunne til<strong>gode</strong>se hele<br />
gruppens behov og samtidig give mulighed <strong>for</strong>,<br />
at de unge i fællesskab kan opbygge en selvstændig<br />
ungdomskultur.<br />
Et fælleskommunalt <strong>tilbud</strong><br />
Samarbejdet mellem amtet og kommunerne<br />
kom på tale i <strong>for</strong>bindelse med en høring <strong>af</strong> Frederiksborg<br />
Amts Socialplan 2000. Her gjorde<br />
Kommune<strong>for</strong>eningens Social- og Sundhedsudvalg<br />
opmærksom på, at der var interesse <strong>for</strong> at<br />
få oprettet et fælleskommunalt klub<strong>tilbud</strong> til<br />
børn og unge med handicap. Tidligere brugerundersøgelser<br />
<strong>af</strong> behovet <strong>for</strong> klub<strong>tilbud</strong> til børn<br />
og unge med såvel psykiske som fysiske handicap<br />
i de enkelte kommuner havde vist, at der<br />
var et behov, men at kommunerne ikke magtede<br />
opgaven enkeltvis. Et fælleskommunalt <strong>tilbud</strong><br />
kunne der<strong>for</strong> være løsningen.<br />
Kommune<strong>for</strong>eningens henvendelse blev<br />
drøftet i amtet, og det blev besluttet at nedsætte<br />
en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der kunne<br />
udarbejde <strong>for</strong>slag til ud<strong>for</strong>mningen <strong>af</strong> det fælleskommunale<br />
og amtslige klub<strong>tilbud</strong>. Arbejdsgruppen<br />
bestod <strong>af</strong> to kommunale repræsentanter<br />
og to amtslige repræsentanter, hvor<strong>af</strong> den<br />
ene var Marianne Fryd.<br />
”Arbejdsgruppen udarbejdede et overordnet<br />
<strong>for</strong>slag, der indeholdt flere <strong>for</strong>skellige modeller<br />
<strong>for</strong> på den måde at give nogle bud på,<br />
hvordan amtet og kommunerne kunne imødekomme<br />
behovet <strong>for</strong> et klub<strong>tilbud</strong>. <strong>Det</strong> blev på<br />
baggrund <strong>af</strong> oplægget besluttet, at der skulle arbejdes<br />
videre med at oprette en filial <strong>af</strong> Lavuk,<br />
som tilpasses de behov, der er i Frederiksborg<br />
Amt. Og der er så det, vi arbejder på nu,” <strong>for</strong>tæller<br />
Marianne Fryd.<br />
Lavuk<br />
Lavuk er Dansk Handicap Forbunds fritids- og<br />
ungdomsklub. Klubben er selvejende og ligger<br />
i Københavns Kommune, som den har overenskomst<br />
med. Lavuk har både dag- og <strong>af</strong>ten<strong>tilbud</strong><br />
og samler alle handicapgrupper fra psykisk til<br />
fysisk handicappede i alderen 10-50 år.<br />
21
Borgere i Frederiksborg Amt benytter i dag<br />
Lavuks <strong>tilbud</strong> i København, idet cirka 30 unge<br />
fra kommuner i Frederiksborg Amt er tilmeldt<br />
klubben. Et lignende <strong>tilbud</strong> placeret centralt i<br />
Frederiksborg Amt ville kunne tiltrække flere<br />
brugere og give kortere transport <strong>for</strong> dem, der<br />
på nuværende tidspunkt benytter <strong>tilbud</strong>et i København.<br />
Der<strong>for</strong> er der enighed om, at et <strong>tilbud</strong><br />
som Lavuks i Frederiksborg Amt vil kunne<br />
dække amtets behov. Arbejdsgruppen bag det<br />
nye klub<strong>tilbud</strong> har der<strong>for</strong> også h<strong>af</strong>t et samarbejde<br />
med Lavuks leder Steen Christiansen.<br />
Fra arbejdsgruppens side er der lagt op til,<br />
at klub<strong>tilbud</strong>et skal dække så bred en brugergruppe<br />
som muligt. ”Vi <strong>for</strong>estiller os, at <strong>tilbud</strong>et<br />
både skal være <strong>for</strong> dem, der defineres som<br />
den amtslige målgruppe, og <strong>for</strong> dem der defineres<br />
som den kommunale målgruppe,” <strong>for</strong>klarer<br />
Marianne Fryd. ”<strong>Det</strong> er vigtigt, at <strong>tilbud</strong>et<br />
reelt bliver <strong>for</strong> alle handicapgrupper, så der skabes<br />
dynamik i <strong>tilbud</strong>et. Ellers bliver det ikke attraktivt<br />
<strong>for</strong> nogle handicapgrupper. En overvægt<br />
<strong>af</strong> bestemte handicapgrupper kan betyde,<br />
at andre grupper holder sig væk,” siger hun.<br />
Kun ydre rammer<br />
På nuværende tidspunkt (sommeren 2002) er<br />
fritids<strong>tilbud</strong>et dog kun på tegnebrættet, og meget<br />
er endnu ikke <strong>af</strong>gjort. Blandt andet er der<br />
stadig ikke fundet en <strong>af</strong>klaring på de fysiske<br />
rammer <strong>for</strong> <strong>tilbud</strong>et, der skal kunne rumme op<br />
til 100 unge. Amtet og Lavuk har indledt et samarbejde<br />
med Hillerød Kommune <strong>for</strong> at sk<strong>af</strong>fe<br />
egnede lokaler, som ligger centralt placeret i amtet.<br />
Når der er fundet en løsning på de fysiske<br />
rammer <strong>for</strong> <strong>tilbud</strong>et, skal der indgås overenskomst<br />
mellem Frederiksborg Amt og Lavuk.<br />
Men selvom flere ting ikke er <strong>af</strong>klaret endnu,<br />
har arbejdsgruppen gjort sig mange overvejelser<br />
over, hvad <strong>tilbud</strong>et skal indeholde, og<br />
hvad der er væsentligt, <strong>for</strong> at klubben skal blive<br />
et attraktivt sted <strong>for</strong> de unge at komme.<br />
”<strong>Det</strong> er utroligt vigtigt, at dette <strong>tilbud</strong> får<br />
selvstændige fysiske rammer, hvor der er mulighed<br />
<strong>for</strong> at udvikle en ungdomskultur og mulighed<br />
<strong>for</strong> selv at sætte præg på omgivelserne.<br />
Klubben skal ikke være et vedhæng til et andet<br />
<strong>tilbud</strong>, hvor klubben bliver sekundær og ikke<br />
får lov til at skabe den ungdomskultur, som jeg<br />
mener, er meget betydningsfuld <strong>for</strong> dette <strong>tilbud</strong>,”<br />
siger Marianne Fryd.<br />
22
Da <strong>tilbud</strong>et skal kunne rumme unge med<br />
flere <strong>for</strong>skellige handicap, skal de fysiske rammer<br />
samtidig kunne opfylde <strong>for</strong>skellige behov.<br />
<strong>Det</strong> er der<strong>for</strong> planen, at der både skal være store<br />
fællesarealer med mulighed <strong>for</strong> et samlet fællesskab,<br />
og mindre grupperum hvor unge, der<br />
har svært ved at overskue samværet med mange<br />
mennesker, kan trække sig tilbage i et mere<br />
overskueligt samvær.<br />
<strong>Det</strong> er ikke fastlagt, hvilke aktiviteter klubben<br />
skal tilbyde, <strong>for</strong> de unge skal selv være med<br />
til at vælge, hvad indholdet <strong>af</strong> deres aktiviteter<br />
skal være. De skal der<strong>for</strong> inddrages, når det nærmere<br />
skal besluttes, hvad klubben skal kunne<br />
tilbyde. I et <strong>tilbud</strong> <strong>af</strong> denne størrelse vil det være<br />
muligt at udbyde en bred vifte <strong>af</strong> aktiviteter og<br />
derved give de unge mulighed <strong>for</strong> at vælge efter<br />
interesse.<br />
På det overordnede plan er der lagt op til,<br />
at <strong>for</strong>målet med klubben er at give unge med<br />
fysiske og psykiske handicap mulighed <strong>for</strong> at<br />
mødes og finde venner. Formålet er også, at de<br />
unge får lejlighed til at vælge en fritid med et<br />
aktivt indhold, hvor aktiviteter, oplevelser og<br />
samvær med andre unge er med til at udvikle<br />
den dannelsesproces, hvor den unges identitet<br />
og selvværd <strong>for</strong>mes gennem samspil med andre<br />
unge.<br />
Tilbudet er tænkt som en base <strong>for</strong> samvær,<br />
der samtidig planlægger og vægter aktiviteter<br />
ud <strong>af</strong> huset <strong>for</strong> derved at bruge og blive <strong>for</strong>trolig<br />
med samfundets almindelige <strong>tilbud</strong>, fx<br />
idrætsanlæg, svømmehaller, koncert<strong>tilbud</strong> og<br />
andre kultur<strong>tilbud</strong>. <strong>Det</strong> er hensigten, at klubben<br />
skal være åben alle ugens hverdage, og samtidig<br />
tilbyde aktiviteter i flere <strong>af</strong> årets weekender<br />
<strong>for</strong> en mindre gruppe unge. <strong>Det</strong> kan fx være,<br />
at de unge har lyst til at tage til en koncert, en<br />
landskamp eller andre større eller mindre arrangementer.<br />
Aktivitet frem <strong>for</strong> <strong>af</strong>lastning<br />
Ved at oprette et <strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> en bred gruppe <strong>af</strong><br />
handicappede unge <strong>for</strong>ventes det, at behovet <strong>for</strong><br />
<strong>af</strong>lastning <strong>for</strong> nogle unge vil blive mindre. Noget<br />
har nemlig tydet på, at det store behov <strong>for</strong><br />
<strong>af</strong>lastning lige så meget har været et udtryk <strong>for</strong><br />
23
mangel på fritids<strong>tilbud</strong>. ”Der ligger også et aktivitets<strong>tilbud</strong><br />
i et <strong>af</strong>lastningsophold, <strong>for</strong> der <strong>for</strong>egår<br />
jo tit noget spændende, når man er sammen<br />
med andre unge. Men et <strong>af</strong>lastnings<strong>tilbud</strong>, der<br />
jo er en døgn<strong>for</strong>anstaltning, kan være en uhensigtsmæssig<br />
dyr <strong>for</strong>anstaltning, hvis den primære<br />
grund til at benytte det egentlig har været<br />
et behov <strong>for</strong> en aktiv fritid sammen med<br />
andre unge,” siger Marianne Fryd.<br />
Både Marianne Fryd og Hanne Lindstrøm<br />
er enige om, at det positive ved det nye klub<strong>tilbud</strong><br />
er, at handicappede unge nu får mulighed<br />
<strong>for</strong> at få en fritid, der mere minder om dén,<br />
som unge uden handicap har. ”Nu behøver<br />
disse unge handicappede ikke at have tandbørsten<br />
og nattøjet med i tasken <strong>for</strong> at opleve noget<br />
spændende sammen med andre unge. De<br />
får nu nogle muligheder og rammer <strong>for</strong> at lave<br />
<strong>af</strong>taler, ligesom andre unge gør med deres venner,”<br />
konkluderer Marianne Fryd. ”Og det er jo<br />
det, det handler om. <strong>Handicappede</strong> unges behov<br />
er jo ikke meget anderledes end andre unges<br />
behov, men de har sværere ved at få dem<br />
opfyldt, da det ikke er så nemt <strong>for</strong> handicappede<br />
unge at komme uden<strong>for</strong> og omkring og<br />
derved møde andre. <strong>Det</strong> er det, vi skal hjælpe<br />
dem med,” <strong>for</strong>tsætter Hanne Lindstrøm.<br />
Ifølge begge har det været en proces i hele<br />
samfundet at nå frem til en anerkendelse <strong>af</strong>, at<br />
unge med handicap har behov <strong>for</strong> et fritidsliv<br />
som alle andre unge. ”Jeg oplever, at der i kommunerne<br />
har været en udvikling fra anerkendelse<br />
<strong>af</strong> behovet <strong>for</strong> <strong>af</strong>lastning til en anerkendelse<br />
<strong>af</strong> behovet <strong>for</strong> fritids<strong>tilbud</strong>, og det er det<br />
behov, vi nu arbejder på at opfylde,” siger Marianne<br />
Fryd.<br />
Visitation og økonomi<br />
Målgruppen <strong>for</strong> klubben er de personer, som<br />
har brug <strong>for</strong> særlig støtte mv. og der<strong>for</strong> ikke kan<br />
gå i den almindelige kommunale klub. Brugerne<br />
<strong>af</strong> klub<strong>tilbud</strong>et skal betale et medlemskontingent,<br />
der svarer til det, andre unge betaler<br />
<strong>for</strong> at gå i ungdomsklub. Brugerne skal også<br />
Amtskommunen sørger <strong>for</strong> pladser i<br />
særlige klub<strong>tilbud</strong> til større børn og<br />
unge, der på grund <strong>af</strong> betydelig og<br />
varigt nedsat fysisk eller psykisk<br />
funktionsevne har et særligt behov<br />
<strong>for</strong> støtte, behandling mv., der ikke<br />
kan dækkes gennem deltagelse i et<br />
<strong>af</strong> de kommunale <strong>tilbud</strong>. Disse <strong>tilbud</strong><br />
kan oprettes og drives <strong>af</strong> en<br />
amtskommune, en kommune efter<br />
<strong>af</strong>tale med amtskommunen eller <strong>af</strong><br />
en selvejende institution, som amtskommunen<br />
indgår <strong>af</strong>tale med.<br />
(Servicelovens § 23)<br />
24
selv betale <strong>for</strong> at deltage i klubbens arrangementer<br />
ud <strong>af</strong> huset.<br />
Da <strong>tilbud</strong>et skal dække en bred gruppe <strong>af</strong><br />
unge, stiller det også visse krav til personaleressourcer.<br />
”Vi har lavet nogle normeringsberegninger<br />
på baggrund <strong>af</strong>, at nogle unge vil<br />
have brug <strong>for</strong> meget hjælp, mens andre næsten<br />
ikke vil have brug <strong>for</strong> hjælp. <strong>Det</strong> skal jo hænge<br />
sammen. Hvis der ikke er de personaleressourcer<br />
til rådighed, der er behov <strong>for</strong>, bliver det<br />
ikke et tilfredsstillende <strong>tilbud</strong>,” siger Marianne<br />
Fryd.<br />
Der<strong>for</strong> har vi kunne udvikle en del <strong>gode</strong> ting<br />
sammen. <strong>Det</strong>te projekt er et <strong>af</strong> dem,” supplerer<br />
Hanne Lindstrøm. Begge glæder sig til at følge<br />
udviklingen <strong>af</strong> <strong>tilbud</strong>et, og de håber det vil tiltrække<br />
unge, der hidtil har manglet et reelt<br />
fritids<strong>tilbud</strong>.<br />
<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> parløb<br />
Trods de mange u<strong>af</strong>klarede <strong>for</strong>hold i tilknytning<br />
til den nye klub synes både Marianne Fryd og<br />
Hanne Lindstrøm, at det har været en positiv<br />
oplevelse, at der har været vilje både fra kommunernes<br />
og amtets side til at samarbejde om<br />
et <strong>tilbud</strong>, der kan dække mange hidtil uopfyldte<br />
behov.<br />
De er begge enige om, at det <strong>gode</strong> parløb<br />
mellem amt og kommuner er årsagen til, at projektet<br />
er kommet så langt. ”At amtet har h<strong>af</strong>t en<br />
interesse i projektet, <strong>for</strong>di kommunerne har efterspurgt<br />
det, er egentlig det, der har dannet<br />
baggrund <strong>for</strong>, at det har kunnet lykkes. <strong>Det</strong> har<br />
også gjort, at det er blevet båret hurtigt igennem,”<br />
siger Marianne Fryd. ”Samarbejdet på det<br />
sociale område mellem amtet og kommunerne<br />
har altid været vældig godt og velfungerende.<br />
n<br />
n<br />
n<br />
GODE RÅD<br />
Kommunerne skal være<br />
opmærksom på brugernes<br />
behov <strong>for</strong> større fællesskaber<br />
og ikke selv oprette alle<br />
<strong>tilbud</strong>.<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt at få et godt<br />
samarbejde i gang mellem<br />
amt og kommuner.<br />
Man skal give nye <strong>tilbud</strong> selvstændige<br />
rammer, så der er<br />
mulighed <strong>for</strong>, at der kan<br />
oparbejdes en selvstændig<br />
kultur og atmosfære.<br />
25
Forskelsbehandling er ligebehandling<br />
Sådan siger Ole Frimann Hansen, der er leder <strong>af</strong><br />
naturfritidsklubben ”Engen” i Gundsø. Her er holdningen<br />
den, at man <strong>for</strong> at kunne behandle et barn<br />
ligeværdigt med andre børn må tage udgangspunkt<br />
i det enkelte barns behov. <strong>Det</strong> gælder alle børn, hvad<br />
enten de har et handicap eller ej.<br />
Fritidsklubben har flere gange h<strong>af</strong>t enkeltintegrerede<br />
børn med handicap, men er ikke en<br />
specialinstitution. De børn, der kommer i klubben,<br />
har selv valgt at gå der, og det er klubbens<br />
holdning, at der skal være plads til alle. Klubben<br />
ser det ikke som et problem at have børn<br />
med handicap, snarere som en ud<strong>for</strong>dring. <strong>Det</strong><br />
væsentlige er, at man tager udgangspunkt i det<br />
enkelte barn. ”<strong>Det</strong>, der er vigtigt, er, at børnene<br />
får et ligeværdigt <strong>for</strong>hold til de andre børn,” <strong>for</strong>klarer<br />
Ole Frimann Hansen, og det er ikke nødvendigvis<br />
børn med et handicap, der har svært<br />
ved at opnå det. ”Der kan være lige så store problemer<br />
med at integrere børn uden handicap<br />
som børn med et handicap,” siger Ole Frimann<br />
Hansen.<br />
komme ud i det fri og få naturvejledning. <strong>Det</strong><br />
var der opbakning til i Gundsø Kommune, og<br />
kommunen købte der<strong>for</strong> et stort areal med skov,<br />
eng og vandmiljø, hvor der var plads til, at børn<br />
og dyr kunne boltre sig. Her ligger ”Engen”, der<br />
i august 2002 har 90 børn i alderen 10-13 år.<br />
Ud over Ole Frimann Hansen og Leif Andersen<br />
er der yderligere ansat to pædagoger.<br />
Klubben har åbent hver dag fra kl. 12-17.30, men<br />
fra april til august åbnes klubben kl. 9, da klubben<br />
også fungerer som turnusbørnehave.<br />
Fritidsklubben har et brugerråd, hvor der<br />
sidder to <strong>for</strong>ældrerepræsentanter og en overvægt<br />
<strong>af</strong> børn. De mødes hver anden måned og<br />
planlægger aktiviteter og tager problemer op.<br />
<strong>Det</strong> er institutionen, der lægger rammerne <strong>for</strong><br />
udfoldelserne, som brugerrådet så fylder ud og<br />
planlægger nye tiltag inden<strong>for</strong>. Børnene er derigennem<br />
med til at bestemme, hvad der skal<br />
<strong>for</strong>egå <strong>af</strong> aktiviteter i klubben.<br />
Fokus på naturen<br />
Sammen med Leif Andersen startede Ole Frimann<br />
Hansen, der også er naturvejleder,<br />
naturfritidsklubben i 1998. På det tidspunkt var<br />
der meget opmærksomhed på grøn in<strong>for</strong>mation,<br />
og flere <strong>for</strong>ældre ønskede en institution, hvor<br />
der var fokus på naturen og mulighed <strong>for</strong> at<br />
26
Ekstra ressourcer, ekstra timer<br />
Når klubben har børn, der kræver ekstra ressourcer,<br />
får klubben ekstra timer stillet til rådighed.<br />
<strong>Det</strong> betyder ikke nødvendigvis, at den<br />
ekstra person, klubben ansætter, skal tage sig<br />
<strong>af</strong> barnet eller børnene med handicap. <strong>Det</strong> kan<br />
lige så vel være en <strong>af</strong> de fastansatte pædagoger,<br />
der træder til med hjælp. Eksempelvis var der<br />
sidste år en pige, som bl.a. havde behov <strong>for</strong><br />
hjælp til toiletbesøg, <strong>for</strong>di hun er lam i benene.<br />
Der<strong>for</strong> havde hun en <strong>af</strong> de faste pædagoger som<br />
kontaktperson. Med tiden blev hun mere selvhjulpen,<br />
hvor<strong>for</strong> det faste antal støttetimer blev<br />
skåret ned. Der var dog stadig en pulje <strong>af</strong> støttetimer,<br />
som klubben kunne bruge, hvis hun fx<br />
skulle med på en <strong>af</strong> klubbens ture. Den praktiske<br />
hjælp, hun ellers kunne behøve i <strong>for</strong>bindelse<br />
med, at hun sad i kørestol eller brugte krykker,<br />
fik hun ofte <strong>af</strong> sine kammerater, så behovet <strong>for</strong><br />
støtte fra pædagogerne var ikke stort.<br />
I <strong>for</strong>bindelse med integration <strong>af</strong> et handicappet<br />
barn har klubben mulighed <strong>for</strong> at henvende<br />
sig til kommunens børn- og ungerådgivning<br />
<strong>for</strong> at få supervision. De kan også henvende<br />
sig til relevante handicaporganisationer.<br />
<strong>Det</strong> har klubbens pædagoger dog ikke h<strong>af</strong>t behov<br />
<strong>for</strong>, da de endnu ikke har oplevet, at de har<br />
h<strong>af</strong>t en opgave, de ikke kunne magte. Leif Andersen,<br />
der tidligere har arbejdet med børn med<br />
DAMP, mener også, at det ofte ikke handler om<br />
speciel viden at arbejde med børn med et handicap,<br />
men at det mere handler om ekstra ressourcer.<br />
”Vi gør egentlig ikke noget specielt <strong>for</strong><br />
ekstra krævende børn andet end at bruge lidt<br />
ekstra ressourcer,” siger han.<br />
Rent bygningsmæssigt er dele <strong>af</strong> naturfritidsklubben<br />
nyopført, hvor der fra starten <strong>af</strong><br />
er indrettet et handicaptoilet og sørget <strong>for</strong><br />
niveaufri adgang via en rampe.<br />
Plads til alle<br />
Både Ole Frimann Hansen og Leif Andersen<br />
mener, at klubbens vigtigste pædagogiske pro-<br />
27
jekt er at give klubbens børn den holdning, at<br />
der skal være plads til alle, og at det der<strong>for</strong> er<br />
vigtigt, at man opfører sig ordentligt over <strong>for</strong><br />
hinanden. Man må også lære at <strong>for</strong>stå, at alle<br />
børn ikke altid kan få lov til de samme ting, og<br />
det er her holdningen til, at <strong>for</strong>skelsbehandling<br />
er ligebehandling, kommer ind i billedet. ”Alle<br />
børn kan ikke det samme, og alle børn kan ikke<br />
magte det samme ansvar. Der<strong>for</strong> må man have<br />
<strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>ventninger til dem og stille <strong>for</strong>skellige<br />
krav,” siger Ole Frimann Hansen. Han<br />
siger samtidig, at <strong>for</strong>skelsbehandling ofte kræver<br />
<strong>for</strong>klaring, <strong>for</strong>di børnene ikke altid <strong>for</strong>står,<br />
hvor<strong>for</strong> nogle må noget, andre ikke må. Men<br />
med <strong>for</strong>klaring kommer man ofte langt og får<br />
skabt en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong>, at vi ikke alle sammen<br />
er ens.<br />
<strong>Det</strong>te var fx tilfældet, da klubben havde to<br />
børn med Tourette-syndrom (en neurologisk betinget<br />
<strong>for</strong>styrrelse i hjernen, der resulterer i multiple<br />
bevægelser - kaldet tics - der gentages i<br />
hurtig rækkefølge, samt ufrivillige lyde). Deres<br />
adfærd var ofte svær at <strong>for</strong>stå <strong>for</strong> de andre børn,<br />
men med tiden og en <strong>for</strong>klaring fra pædagogerne<br />
lærte de at acceptere den og se det som<br />
en del <strong>af</strong> hverdagen. Og det er det, der er <strong>for</strong>delen<br />
ved at have børn med handicap integreret i<br />
en almindelig institution frem <strong>for</strong> at have en<br />
specialinstitution, mener Leif Andersen. ”Jeg<br />
kan godt somme tider være bange <strong>for</strong>, at vi får<br />
<strong>for</strong> mange børn, der har vanskeligheder og der<strong>for</strong><br />
ender som en specialinstitution. <strong>Det</strong> synes<br />
jeg giver et skævt billede og skaber ubalance,<br />
<strong>for</strong> børn med og uden handicap har godt <strong>af</strong> at<br />
være sammen og lære <strong>af</strong> hinanden,” siger han.<br />
Mange <strong>tilbud</strong> og ud<strong>for</strong>dringer<br />
”Engen” har mange <strong>tilbud</strong> til børnene. Tilbud<br />
der først og fremmest tager udgangspunkt i<br />
naturen. Hver dag har klubben et eller to værksteder<br />
åbne, hvor børnene kan komme og deltage<br />
i aktiviteter som at smede, arbejde med filt,<br />
lære om blomsterbinding og skyde med bue og<br />
pil. Derudover er der hver dag c<strong>af</strong>é, hvor nogle<br />
børn og en pædagog laver mad, kager eller an-<br />
28
dre ting til klubbens andre børn. Klubben tager<br />
ofte på kanoture, og en gang om året arrangerer<br />
klubben sammen med naboklubben en uge<br />
med middelalder-rollespil, hvor børnene får <strong>for</strong>skellige<br />
roller i et middelaldersamfund, selv syr<br />
tøjet og laver våbnene. Klubben har også flere<br />
gange arrangeret overlevelsesture og fisketure.<br />
Klubbens pædagoger ser det som en ud<strong>for</strong>dring,<br />
at alle børn kan deltage i alle aktiviteter.<br />
Nogle aktiviteter kan godt umiddelbart<br />
virke utilgængelige <strong>for</strong> nogle børn med handicap,<br />
men her er det holdningen, at man skal se<br />
mulighederne frem <strong>for</strong> begrænsningerne. ”Og<br />
ofte lykkes det med lidt fantasi og lidt ekstra<br />
hjælp,” siger Ole Frimann Hansen. Selvfølgelig<br />
sætter terrænet visse begrænsninger <strong>for</strong> tilgængeligheden,<br />
men det har indtil videre ikke været<br />
et problem, heller ikke <strong>for</strong> den pige der sad i<br />
kørestol.<br />
<strong>Det</strong>, der til gengæld kan være et problem<br />
<strong>for</strong> klubben, er, at aktiviteterne på stedet kan<br />
være <strong>for</strong> engagerende <strong>for</strong> børnene. Ole Frimann<br />
Hansen og Leif Andersen oplever, at det ofte er<br />
lettere <strong>for</strong> børnene at blive hjemme og underholde<br />
sig <strong>for</strong>an computeren end at komme hen<br />
i klubben og deltage i aktiviteterne, <strong>for</strong> det kræver<br />
en del engagement fra dem. ”<strong>Det</strong> er nok den<br />
store ud<strong>for</strong>dring <strong>for</strong> klubberne i dag at konkurrere<br />
med computerne. Der<strong>for</strong> bliver fokuspunktet<br />
<strong>for</strong> den nye årgang, vi får efter ferien,<br />
at lære at være sammen med andre børn og<br />
skabe kammeratskaber. <strong>Det</strong> lærer man ikke ved<br />
at sidde <strong>for</strong>an computeren,” siger Ole Frimann<br />
Hansen.<br />
29
GODE RÅD<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
Se muligheder frem <strong>for</strong><br />
begrænsninger.<br />
Vær indstillet på og åben<br />
over <strong>for</strong> at løse de problemer,<br />
der opstår i <strong>for</strong>bindelse med<br />
at have børn med handicap i<br />
institutionen.<br />
Vær som personale enige om<br />
at overskue den ud<strong>for</strong>dring,<br />
der ligger i at sige ja til at<br />
have børn med handicap.<br />
Hav en sund skepsis over <strong>for</strong><br />
at tage ansvaret <strong>for</strong> handicappede<br />
børn – drøft i personalegruppen<br />
om man kan magte<br />
det.<br />
Husk at tingene ofte er nemmere,<br />
end man <strong>for</strong>venter.<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt, at man får den<br />
hjælp, der er påkrævet <strong>for</strong> at<br />
kunne løse opgaven.<br />
30
Klub<strong>af</strong>ten gjorde en <strong>for</strong>skel<br />
Alle har ret til et ungdomsliv. Unge med handicap<br />
har samme behov <strong>for</strong> at have et ungdomsliv som unge<br />
uden et handicap – at være sammen med venner –<br />
men de har ikke samme muligheder <strong>for</strong> at få det.<br />
Retten til et ungdomsliv er blandt andet aktuel<br />
<strong>for</strong> Anders Larsen på 16 år, som har et betydeligt<br />
handicap. Hans mor, Jette Larsen, var <strong>for</strong><br />
nogle år siden med til at gøre Støvring Kommune<br />
opmærksom på, at der var brug <strong>for</strong> et<br />
fritids<strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> hendes søn og andre unge mennesker,<br />
som på grund <strong>af</strong> indlæringsvanskeligheder<br />
gik i specialskole<strong>tilbud</strong> uden <strong>for</strong> Støvring,<br />
og som manglede kontakt til andre unge i fritiden.<br />
På initiativ fra <strong>for</strong>ældre og støttepædagoger<br />
blev der arrangeret mulighed <strong>for</strong>, at disse<br />
unge kunne mødes til klub<strong>af</strong>ten om onsdagen.<br />
Onsdag har den almindelige kommunale fritidsklub<br />
lukket, der<strong>for</strong> var lokalerne ledige, og der<br />
var de relevante faciliteter til rådighed. Klub<strong>af</strong>tenen<br />
<strong>for</strong> de unge fra specialskolerne var ikke<br />
et egentligt selvstændigt <strong>tilbud</strong>, men en mulighed<br />
<strong>for</strong> at mødes. Der var fem unge, som fik<br />
den mulighed, og benyttede sig <strong>af</strong> den, to piger<br />
og tre drenge.<br />
I dag findes muligheden ikke længere, primært<br />
<strong>for</strong>di de fem unge blev <strong>for</strong> gamle. Den ene<br />
skulle på efterskole, og den anden skulle begynde<br />
i klub på sin specialskole, som også var<br />
om onsdagen. Tilbage var der<strong>for</strong> kun tre <strong>af</strong> de<br />
unge, og det var <strong>for</strong> få til at holde en klub<strong>af</strong>ten<br />
om ugen.<br />
Sådan var det i klubben<br />
I Støvring møder vi de tre drenge, der brugte<br />
klub<strong>af</strong>tenerne, Anders, Martin og Klaus. De er<br />
16 år i dag.<br />
Anders, Klaus og Martin <strong>for</strong>tæller, hvordan<br />
det var at være i klub om onsdagen. De<br />
spillede fodboldspil, ofte flere sammen mod<br />
Hans, som er Anders’ støttepædagog. De ”legede”<br />
<strong>for</strong>skellige fantasilege med hinanden eller<br />
sad blot i sofaen og talte om løst og fast.<br />
Anders synes især det var godt, at der også var<br />
piger med i klubben.<br />
”Jeg var alene hjemme hver dag og havde<br />
helt glemt, at jeg havde kendt de andre. Men så<br />
startede klubben, og så huskede jeg dem igen,”<br />
<strong>for</strong>tæller Klaus, som tidligere har gået i skole<br />
med Anders og Martin.<br />
<strong>Det</strong> var vigtigt, at der var en fast dag om<br />
ugen, som alle vidste, at de kunne mødes på.<br />
<strong>Det</strong> gjorde det lettere at se hinanden, og det<br />
betød også, at de unge blev en del <strong>af</strong> livet i byen<br />
på en anden måde end tidligere.<br />
Et vigtigt venskab<br />
De tre drenge kender hinanden fra de første<br />
skoleklasser, hvor de alle tre gik på den lokale<br />
skole og var sammen på fritidshjemmet. De har<br />
siden skiftet til hvert sit særlige skole<strong>tilbud</strong>.<br />
Martin og Anders har holdt kontakten ved lige,<br />
mens Klaus kom længere ud i periferien.<br />
31
Klaus har indlæringsvanskeligheder. Han<br />
går i specialskole og i fritidsordning på skolen.<br />
Klaus havde ikke nogen at være sammen med<br />
om <strong>af</strong>tenen, var meget hjemme om <strong>af</strong>tenen sammen<br />
med sin familie og havde som nævnt helt<br />
”glemt”, at der var nogle andre drenge i Støvring,<br />
som han kendte. Der<strong>for</strong> var det rart <strong>for</strong><br />
Klaus, at der kom et klub<strong>tilbud</strong> onsdag <strong>af</strong>ten.<br />
Martin har ikke et fysisk eller psykisk handicap.<br />
Der<strong>for</strong> var han egentlig heller ikke en del<br />
<strong>af</strong> målgruppen <strong>for</strong> det oprindelige klub<strong>tilbud</strong>.<br />
Men han og Anders ses som venner, der<strong>for</strong> blev<br />
Martin en selvfølgelig del <strong>af</strong> onsdagsklubben.<br />
Anders har et meget indgribende handicap<br />
- både motorisk og mentalt. Og det er et<br />
progredierende handicap, som har udviklet sig<br />
fra han gik i 1. klasse. Men han er på ingen måde<br />
”bagud” i <strong>for</strong>hold til de andre to drenge, når<br />
det gælder om at have mod på livet og interesse<br />
<strong>for</strong> at møde nye mennesker. Selv om han nogle<br />
gange ikke kan være aktivt med i det, der <strong>for</strong>egik<br />
i klubben, mener hans mor, at han får meget<br />
ud <strong>af</strong> at være med på sidelinjen. ”Bare det<br />
at høre, hvad de andre taler om, er også en måde<br />
at være med på <strong>for</strong> Anders.”<br />
I dag kommer Martin jævnligt og besøger<br />
Anders, og de ser også Klaus ind imellem. Der<br />
er ingen tvivl om, at de tre drenge nyder at være<br />
sammen. Der er heller ingen tvivl om, at Martin<br />
er en vigtig <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong>, at det kan lade<br />
sig gøre. ”Martins venskab er enestående og<br />
uendelig vigtigt <strong>for</strong> Anders, og der<strong>for</strong> også <strong>for</strong><br />
os,” siger Jette, Anders’ mor. ”<strong>Det</strong> betyder noget<br />
at have en ven, og det er tydeligt noget helt<br />
andet at være sammen med Martin end med en<br />
voksen.”<br />
Flere unge kunne være med<br />
Jette var en <strong>af</strong> initiativtagerne til, at klub<strong>af</strong>tnerne<br />
<strong>for</strong> de unge kom i stand. Hun overbeviste kommunen<br />
om, at der måtte være andre end hendes<br />
søn, som kunne have glæde <strong>af</strong> et lokalt<br />
<strong>af</strong>ten<strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> unge med særlige behov. Og det<br />
viste sig at være rigtigt.<br />
To <strong>af</strong> de unge havde støttepædagog i fritiden,<br />
og det praktiske i <strong>for</strong>hold til klub<strong>af</strong>tnerne,<br />
såsom at åbne <strong>for</strong> lokalet og være til stede om<br />
<strong>af</strong>tenen, var de to støttepædagogers opgave.<br />
”<strong>Det</strong> var rigtig godt <strong>for</strong> de unge, at klub<strong>af</strong>tnerne<br />
blev til noget. Men det var en svag-<br />
Kommunen har pligt til at oprette de<br />
nødvendige klub<strong>tilbud</strong> mv., hvis der<br />
ikke er andre fritids<strong>tilbud</strong> i kommunen,<br />
som samlet set retter sig mod<br />
alle større børn og unge, inklusive fx<br />
børn og unge med psykisk udviklingshæmning.<br />
<strong>Det</strong> er socialministerens<br />
klare udmelding til Folketingets<br />
socialudvalg. Ministeren henviser til<br />
servicelovens § 19.<br />
32
Anders, Klaus og Martin<br />
hed, at der ikke blev sat en selvstændig tovholder<br />
på. Hvis en <strong>af</strong> de unge med støttepædagog<br />
blev <strong>for</strong>hindret i at komme betød det, at<br />
den anden støttepædagog stod med hele ansvaret,”<br />
siger Hans, som var en <strong>af</strong> de to støttepædagoger.<br />
Jette er enig i, at klub<strong>af</strong>tnerne ikke<br />
kunne <strong>for</strong>tsætte sådan, som de var tidligere. <strong>Det</strong><br />
er rigtigt vurderet <strong>af</strong> Støvring Kommune, at deltagerne<br />
blev <strong>for</strong> få. Men hun mener, at man godt<br />
kunne lave et bredere <strong>tilbud</strong>, som så også ville<br />
være mere stabilt. Der er mange andre børn, der<br />
har vanskeligheder, og som, når de bliver lidt<br />
ældre, ville have gavn <strong>af</strong> en ugentlig klub<strong>af</strong>ten<br />
med andre unge. Der er brug <strong>for</strong> en klub, som<br />
er indrettet og fungerer på en måde, hvor unge,<br />
der er lidt <strong>for</strong>sigtige, også kan føle sig tilpas.<br />
Og det gør den almindelige klub ikke.<br />
Behov <strong>for</strong> kommunal tovholder<br />
Hvis Jette kunne vælge, skulle der være en tovholder<br />
i kommunen med ansvar <strong>for</strong> at køre et<br />
særligt klub<strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> unge med særlige behov<br />
og de lidt mere stille unge. Tovholderen skulle<br />
være opmærksom på børn i målgruppen, når<br />
de rundede 10-12 år og blev <strong>for</strong> gamle til fritidshjem.<br />
Der skulle laves et klub<strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> alle<br />
– ikke som en klub <strong>for</strong> de svage, men som udtryk<br />
<strong>for</strong> rummelighed i klubben med fokus på<br />
samvær, en lidt mere fredelig atmosfære og<br />
personale at tale med og være sammen med.<br />
Anders har mulighed <strong>for</strong> at komme i en<br />
specialklub i Ålborg, men det er et stykke væk,<br />
og det er ikke altid, at der er kræfter til den tur<br />
om <strong>af</strong>tenen. Jette <strong>for</strong>klarer: ”Hvis <strong>tilbud</strong>et lå i<br />
Støvring, ville det måske være lettere at komme<br />
33
ud. Så kunne man bare lige tage ned og sige hej<br />
og tage hjem igen, hvis det var det, der var brug<br />
<strong>for</strong>.“<br />
For de andre drenge vil det give et bedre<br />
<strong>for</strong>hold til de kammerater, der findes lokalt –<br />
nemlig hinanden. ”<strong>Det</strong> ville måske være lettere<br />
<strong>for</strong> Klaus at komme på besøg hos Anders en<br />
gang imellem, hvis de sås lidt oftere – fx i en<br />
klub,” mener Jette.<br />
hvor man skal finde ud <strong>af</strong> at fungere i samfundet,<br />
med og mod de funktionsnedsættelser man<br />
har. <strong>Det</strong> er ikke en særlig god begyndelse at<br />
sidde alene hjemme på sit værelse hver <strong>af</strong>ten i<br />
hele sin ungdom. <strong>Det</strong> er ikke et godt grundlag<br />
<strong>for</strong> at kunne gå ud i verden og finde de venner,<br />
man har brug <strong>for</strong> resten <strong>af</strong> sit liv. Der<strong>for</strong> er det<br />
vigtigt at prioritere ungdoms<strong>tilbud</strong> til denne<br />
gruppe unge,” mener Hans.<br />
Retten til et ungdomsliv<br />
Som ung med et handicap har man samme behov<br />
<strong>for</strong> et ungdomsliv, som andre har. Man har<br />
brug <strong>for</strong> at komme hjemmefra og at have et <strong>for</strong>mål<br />
med at komme ud. ”Vi kan se på Anders,<br />
at det selvfølgelig er sjovere at gå en tur, hvis<br />
den ender på biblioteket eller i klubben, end hvis<br />
den går en gang rundt om kvarteret”. Og behovet<br />
<strong>for</strong> at møde unge fra det andet køn er en del<br />
<strong>af</strong> det at være ung. Også når man har et handicap.<br />
<strong>Det</strong> er erfaringerne fra de klub<strong>af</strong>tner, der<br />
var en gang.<br />
Hans understreger, at fritids<strong>tilbud</strong> til unge<br />
med handicap handler meget om at give bedre<br />
muligheder <strong>for</strong> at få et godt liv – også senere.<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt, at samfundet ikke vælger de unge<br />
med funktionsnedsættelser fra i en tidlig alder.<br />
”For Anders, som har et meget betydeligt og<br />
fremadskridende handicap, er det vigtigt nu og<br />
her. Men <strong>for</strong> Klaus og andre unge handler det<br />
om, at man som ung har et langt liv <strong>for</strong>an sig,<br />
n<br />
n<br />
n<br />
n<br />
GODE RÅD<br />
<strong>Det</strong> lokale <strong>tilbud</strong> er vigtigt.<br />
Kommunens medvirken er vigtig<br />
Målgruppen skal være så bred, at<br />
<strong>tilbud</strong>et er stabilt.<br />
Der skal være en tovholder, som:<br />
- tager kontakt til børnene, når de<br />
bliver 10-12 år.<br />
- sørger <strong>for</strong> en tryg stemning i<br />
<strong>tilbud</strong>et.<br />
- gør familierne og sagsbehandlerne<br />
opmærksom på, at der findes et<br />
fritids<strong>tilbud</strong> <strong>for</strong> børn og unge med<br />
handicap og andre vanskeligheder.<br />
34
„<strong>Det</strong> <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong>“ består <strong>af</strong> fem eksempler, der på <strong>for</strong>skellig<br />
vis handler om at oprette et fritids<strong>tilbud</strong> i fritidshjem,<br />
klub eller ungdomsskole<strong>tilbud</strong>, som fungerer <strong>for</strong><br />
børn og unge med handicap.<br />
Eksempelsamlingen giver ikke svaret på, hvordan man<br />
etablerer det <strong>gode</strong> <strong>tilbud</strong>, og hvad det skal bestå <strong>af</strong> – det<br />
<strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> den enkelte person og den enkelte situation.<br />
Men de illustrerende eksempler tilbyder læseren nogle<br />
vigtige aspekter <strong>af</strong>, hvad man bør tage hensyn til <strong>for</strong> at<br />
kunne lave et godt <strong>tilbud</strong>.<br />
Udgivet <strong>af</strong> <strong>Center</strong> <strong>for</strong> <strong>Ligebehandling</strong> <strong>af</strong> <strong>Handicappede</strong>.